Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af integrationsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 15.04.2011).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre.

Jeg vil godt benytte Venstres taletid til først og fremmest at ønske de 1.290 mennesker tillykke med det nye statsborgerskab, som de jo ikke får nu, men når det her lovforslag tredjebehandles i Folketingssalen. Der er jo mange forskellige lovforslag, man som folketingsmedlem skal tage stilling til fra Folketingets talerstol. Nogle er lettere at gå til, andre er mere besværlige – langhårede, om man vil. Det lovforslag, vi behandler her i dag, er jo et af de mere glædelige, fordi vi siger goddag til knap 1.300 nye danske statsborgere med 94 forskellige nationaliteter.

Det er jo ikke en ret, men et privilegium at få dansk statsborgerskab, og for de fleste, der søger om dansk statsborgerskab og får det, er det en stor og glædelig beslutning. Men det er en stor beslutning, fordi de må sige farvel til det statsborgerskab, de hidtil har haft. Det er dejligt, at der er mange, der ønsker at blive danske statsborgere. Det er endnu dejligere, at der er så mange, der lever op til de krav, som vi stiller. For det betyder, at det er velintegrerede mennesker, der er tale om. Det er jo dejligt, at der er så mange, der kan se de smukke, demokratiske værdier i det danske samfund og derfor ønsker og vælger at blive danske og danske statsborgere.

Mange har som sagt arbejdet hårdt for at komme dertil. De har lært sproget. Det kan være en udfordring, både hvis man er etnisk dansker, og særlig hvis man er indvandrer, hvis man er nydansker. De har lært ting om det danske samfund, og det skal vi selvfølgelig værdsætte og anerkende her fra Folketingets talerstol. Jeg er sikker på og har en forventning om, at de folk, som vi nu giver dansk statsborgerskab, vil bidrage positivt til det danske samfund, og i Venstre vil vi godt sige dem tillykke med deres nye statsborgerskab.

Jeg vil også godt samtidig benytte lejligheden til at invitere alle dem, der får dansk statsborgerskab ved tredjebehandlingen, til statsborgerskabsdagen næste år. Jeg håber, at de vil tage imod invitationen og komme ind med deres familier og se Folketinget og fejre deres nye statsborgerskab sammen med alle de andre, der er blevet danske statsborgere. Det er jo kun en måned siden, vi sidst afholdt statsborgerskabsdagen for sjette gang, hvis ikke jeg tager meget fejl, og dagen var en stor succes. Teltpladsen på Slotspladsen var fyldt til bristepunktet med glade og stolte nydanske statsborgere, og inde på Christiansborg var der jo en livlig debat og en lang kø for at komme til at tale med de mange ministre og folketingsmedlemmer, som var mødt op. Derfor håber jeg da også, at det samme vil gentage sig, næste gang vi holder statsborgerskabsdagen.

Så jeg skal med de ord understrege, at vi i Venstres folketingsgruppe støtter lovforslaget om indfødsret.

Tak til hr. Karsten Lauritzen. Så er det fru Maja Panduro som ordfører.

Da vores indfødsretsordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen, ikke kan være her i dag, skal jeg på hans og Socialdemokratiets vegne fremføre følgende:

Normalt når vi står her og behandler lovforslagene om indfødsret, plejer det jo at foregå uden stor debat, men det blev der lavet grundigt om på sidste gang, hvor L 38, som det seneste hed, var til behandling, og hvor de statsløses situation og Danmarks overholdelse af FN-konventionen om begrænsning af antallet af statsløse blev det store emne med, hvad deraf fulgte af ministerafgang og nedsættelse af undersøgelseskommissioner.

Derfor er vi fra Socialdemokraternes side også tilfredse med at notere, at der i det her lovforslag er et ekstra fokus på den her gruppe, og fra Socialdemokratiet skal lyde et stort tillykke til alle de 1.290 voksne og 491 børn, som ved den her lov vil opnå dansk statsborgerskab. Det er i sandhed ikke nogen let opgave at blive dansk statsborger, og derfor er der nok så meget grund til at lykønske dem, som er kommet igennem det efterhånden ret lille nåleøje. Det kræver en stor indsats at nå frem til statsborgerskabet, og det indebærer også, at man skal give afkald på sit tidligere statsborgerskab.

For de 1.290, som nu er på listen, som vi behandler, har indsatsen båret frugt, og jeg skal på vegne af Socialdemokraterne endnu en gang ønske et stort tillykke og sige, at vi ser meget frem til og håber på at mødes med dem alle her på Christiansborg, når vi holder statsborgerskabsdag næste gang i foråret 2012.

Tak til fru Maja Panduro. Så er det hr. Søren Krarup som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det vil ikke komme overraskende for integrationsministeren og Folketinget, at jeg på Dansk Folkepartis vegne må meddele, at vi stemmer nej til denne lov om indfødsrets meddelelse. Vi gør det med beklagelse. Vi har haft et fortræffeligt samarbejde med Venstre og Det Konservative Folkeparti om dansk indfødsret og har igennem årene indarbejdet en aftale om indfødsret, som lever op til de krav, der må stilles til udlændinge, som vil være danske statsborgere – rimelige krav om beherskelse af det danske sprog, krav om kendskab til dansk kultur, historie og samfundsforhold igennem den såkaldte indfødsretsprøve, krav om ikke at have begået kriminalitet, krav om selvforsørgelse, krav om ikke at have offentlig gæld. Det er alt sammen led i en aftale, der gør, at meddelelse af dansk indfødsret lever op til grundlovens § 44 og de forudsætninger, under hvilke den blev givet.

Men som bekendt er der sket et brud på disse selvfølgelige forudsætninger, som vi ikke vil acceptere. Tilsynekomsten af en FN-konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed, som Danmark ratificerede i 1977, har vendt op og ned på vilkårene for meddelelse af dansk indfødsret, idet denne FN-konvention tilsidesætter grundlovens § 44 ved at tildele dansk indfødsret til fremmede, som ikke er berettiget til at modtage den. Vi mener kort og godt, at FN-konventionens tilstedeværelse betegner et grundlovsbrud.

Folketinget havde i 1977 ikke ret til at ratificere konventionen, for den tiltager sig en myndighed, som alene tilkommer Folketinget. Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov, siger § 44 i grundloven. Heri ligger, at alene Folketinget har myndighed til at meddele indfødsret. Denne myndighed kan ikke tilsidesættes, heller ikke af Folketinget. Der vil i så fald være tale om en suverænitetsafgivelse, som henhører under grundlovens § 20. En lov om indfødsret som den foreliggende, der giver FN-konventionen ret til at kvæste grundloven, kan og vil vi ikke acceptere, og derfor stemmer vi nej.

Vi har fremsat forslag om opsigelse af FN-konventionen. Vi håber stadig væk, at vi kan opnå flertal for dette forslag, som jo er en simpel konsekvens af grundlovens § 44. Men så længe FN-konventionen opretholdes vedrørende dansk indfødsret, siger vi nej. Jeg kan ikke lade være med at tilføje, at hele denne dyrkelse af overnationale og overstatslige konventioner fra FN er hul og latterlig.

Forleden havde vi lejlighed til at konstatere, at den FN-konvention om racediskrimination, som ligger bag straffelovens § 266 B, kun blev vedtaget i FN med diktaturlandenes stemmer, mens de vestlige demokratier, USA, Storbritannien og også Danmark, havde stemt imod i respekt for ytringsfriheden. Men Sovjetunionen og dens vasaller samt Cuba og Saudi-Arabien havde fået konventionen vedtaget. Konventionen er da en diktaturkonvention, men da den fik navn af en FN-konvention, faldt kritikerlandene til patten, også Danmark, som i 1971 vedtog § 266 B i straffeloven i forlængelse af denne diktaturkonvention, og med paragraffen i straffeloven jagter myndighederne i Danmark nu ytringsfriheden eller det frie ord, sådan som vi har set det gentagne gange, og som vi også forleden så det ske i Østre Landsret.

På samme måde er det med konventionen om begrænsning af statsløshed, der kvæster vores grundlov. Jeg har gennemlæst Folketingets forhandlinger fra 1977, da man vedtager at ratificere konventionen, og jeg kan bevidne, at ingen i Folketinget – ikke en eneste – ytrer viden om eller sans for, at dette vedrører grundlovens § 44. Tomme fraser, hul ærbødighed for noget så fint som en FN-konvention! Sådan gør vi os selv til grin her i landet og i Folketinget i ydmyg dyrkelse af de overnationale helligsteder, her FN, senere jo også EU, og at det er dansk selvstændighed, vi forråder, har man tilsyneladende ingen anelse om.

Nej! Der skal siges nej til FN-konventionen. Der skal siges nej til forræderiet af den danske grundlov og dansk selvstændighed, og der skal derfor siges nej til dette lovforslag om indfødsrets meddelelse, som lægger FN-konventionen til grund. Det gør Dansk Folkeparti.

Tak til hr. Søren Krarup. Så er det fru Hanne Agersnap som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

SF støtter det her lovforslag og byder de 1.290 voksne og 491 børn velkommen som statsborgere i Danmark. De har boet her i ganske mange år allerede og har kæmpet med det danske sprog og med at integrere sig i det danske samfund, og de har så valgt at søge statsborgerskab, og vi byder dem rigtig hjertelig velkommen, ligesom vi plejer at gøre ved disse lovforslag.

Imidlertid har vi jo så ved det forrige lovforslag fået hvirvlet sager om ulovlig sagsbehandling i ministeriet op, så jeg vil gerne i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag have svar på nogle spørgsmål om, hvor meget der er blevet ryddet op i sagsbehandlingen.

Der står i den skriftlige fremsættelse til lovforslaget, at de personer, der er på lovforslaget, er behandlet efter to forskellige regelsæt, det fra 2006 og det fra 2008. Jeg spekulerer på, om det er de eneste regelsæt, det har været behandlet efter, da konventionerne ikke fremgår af de to regelsæt. Så jeg vil undervejs i udvalgsbehandlingen spørge, om der ikke er personer på lovforslaget, der skulle være blevet behandlet efter andre regelsæt.

Dertil har vi fået bilag 2, hvor der står, at der er 11 personer på det her lovforslag, der hidrører under konventionen for statsløshed, 1961-konventionen. Hvad angår disse 11 personer, vil jeg gerne have en oversigt over, hvornår de har indgivet deres ansøgning, og hvilken vej den har haft, altså om nogle af dem eventuelt har været blandt de 3, vi har fået svar om har fået ulovlige afslag – eller om der er flere af dem, der har fået ulovlige afslag tidligere.

Bilag 1 til det her lovforslag oplyser, at der er 79 statsløse personer på lovforslaget. Fordi man er statsløs, behøver man jo ikke at være født i Danmark som statsløs, og man behøver i det hele taget ikke at have været statsløs, da man blev født. Så det siger ikke noget om, hvor mange personer der skulle have været kommissionsbeskyttet. Men alligevel vil jeg gerne have en positiv bekræftelse på, at der virkelig ikke har været personer, der skulle have været beskyttet af børnekonventionen i forbindelse med dette lovforslag.

Det er nogle spørgsmål, jeg vil stille skriftligt i forbindelse med udvalgsbehandlingen, men jeg vil gerne høre fra den nye integrationsminister, hvordan det går med oprydningen i forbindelse med behandlingen af disse sager i ministeriet.

Tak til fru Hanne Agersnap. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så er næste ordfører hr. Jørgen Poulsen fra Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre vil også gerne byde velkommen til de nye danske statsborgere, denne gang knap 1.300 personer og næsten 500 børn, som får indfødsret sammen med deres forældre.

Der er virkelig grund til at glæde sig, når vi får nye statsborgere, for Danmark bliver jo rigere hver gang. De nye statsborgere kan så glæde sig over, at de nu på lige fod med alle andre danskere kan deltage i alle samfundets beslutninger og være med til at stemme om, hvem der skal vælges til Folketinget eller til Europa-Parlamentet. Men samtidig med at de glæder sig over at være blevet danske statsborgere, ved vi jo, at der for en hel del af dem også er et skår i glæden, fordi de samtidig så bliver tvunget til at opgive deres oprindelige statsborgerskab. Det gør ondt på dem – på samme måde, som det gør ondt på danskere i udlandet – at de skal klippe navlestrengen til deres oprindelige hjemland for at blive statsborgere i Danmark.

Under debatten her i Folketinget i sidste uge, fremgik det jo klart, at der faktisk ikke findes nogen som helst praktiske grunde til, at Danmark som et af de sidste lande i Europa fortsat opretholder denne gamle regel, og at den i virkeligheden kun tjener til at genere en masse mennesker. Derfor håber Det Radikale Venstre også, at Danmark på dette punkt inden så længe afskaffer denne fuldstændig unødvendige regel til glæde for danskere i udlandet og til glæde for udlændinge i Danmark, således at glæden, næste gang vi byder velkommen til nye statsborgere, kan blive hel og fuld og faktisk en dobbelt glæde. Tak.

Tak til hr. Jørgen Poulsen. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg og Enhedslisten støtter naturligvis også det her forslag, og samtidig er det jo bestemt ikke nogen hemmelighed, at vi synes, at det er en stor skam, at der ikke er flere, der kan få statsborgerskab, fordi reglerne er så stramme, som de er. Der er ufattelig mange mennesker, der lever, arbejder og betaler skat i årtier i Danmark uden at komme i nærheden af at kunne få et statsborgerskab her i Danmark.

I modsætning til Dansk Folkeparti er vi overordentlig glade for, at man er begyndt at overholde FN's konvention om begrænsning af statsløshed, som Danmark jo fuldstændig frivilligt har tilsluttet sig. Sådan er det jo i et demokrati, at det kan et flertal beslutte sig for, også selv om Dansk Folkeparti ikke bryder sig om det. Vi har nogle spørgsmål til, hvor mange børn der er på forslaget som følge af børnekonventionen, men det kan vi jo få svar på undervejs i udvalgsbehandlingen.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Så har hr. Karsten Lauritzen bedt om ordet lige inden integrationsministeren.

Tak. Det var blot, fordi jeg havde lovet den konservative ordfører, som desværre ikke kunne være til stede her i salen i dag, at meddele, efter mit indlæg som Venstres ordfører, at den konservative folketingsgruppe og den konservative ordfører, hr. Tom Behnke, er fuldstændig enige og selvfølgelig også bakker op om lovforslaget.

Tak til hr. Karsten Lauritzen. Så har alle haft mulighed for at tilkendegive deres partiers holdning, og så er spørgsmålet, hvad regeringen har af kommentarer. Værsgo til integrationsministeren.

Jeg noterer mig Folketingets tilslutning til lovforslaget. Jeg beklager, at Dansk Folkeparti har truffet den beslutning, men jeg forstår argumentationen fra Dansk Folkeparti. Den er ikke overraskende. Den har også i lang tid været en del af den offentlige debat.

Jeg føler imidlertid også et behov for at sige, at jeg deler Dansk Folkepartis beskrivelse af det samarbejde, der har været mellem regeringen og Dansk Folkeparti siden 2001, og jeg synes trods alt også, at det kendetegner hovedlinjerne i langt størstedelen af det arbejde, der gøres på området.

Jeg vil sige til fru Hanne Agersnap, at vi må kigge på det under udvalgsbehandlingen – nu forsvandt det søreme, hvad fru Hanne Agersnap spurgte mig om. Det var ikke så godt. (Formanden: Det var om børnekonventionen). Nej, det var ikke det, hun spurgte mig om.

Så kan formanden ikke hjælpe.

Fru Hanne Agersnap er velkommen til lige at gentage sit spørgsmål fra pladsen for at fremme debatten i salen. (Integrationsministeren (Søren Pind): Tak, formand).

Jeg havde et par spørgsmål: om ministeren kunne bekræfte, at der ikke er nogen på lovforslaget, der skulle være blevet behandlet efter andre retningslinjer end de to, der er nævnt i fremsættelsesbrevet; om de 11 personer, der står der særskilt, er behandlet på baggrund af konventionen, og om, hvornår de har indgivet deres ansøgning, og om de tidligere har fået et afslag; om der er nogle af de 79 statsløse, der skulle være blevet behandlet efter børnekonventionen.

Det var så paradoksalt nok ikke noget af det, som ministeren havde tænkt sig at svare på, for han synes nemlig ikke, at det er passende, at der finder en udvalgsbehandling sted i salen. Det vil han glæde sig til at svare på der.

Men det, jeg derimod ønskede at sige noget om, er fru Hanne Agersnaps betragtninger om en såkaldt oprydning i Integrationsministeriet. Det var det, fru Hanne Agersnap gjorde sig betragtninger om. Der kan jeg sige, at Integrationsministeriet i øjeblikket er ved at gennemgå alle de konventioner, der er på området, og i løbet af kort tid vil vende tilbage til Folketinget med en samlet gennemgang af de forhold, som i den sammenhæng måtte gøre sig gældende.

Tak til integrationsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til … hvadbehager?

Ønsker fru Johanne Schmidt-Nielsen at stille spørgsmål? Man skal huske at markere ved at trykke på knappen, ellers kan hverken teknikken eller formanden se det. Men hvis der er et spørgsmål, tror jeg godt, at integrationsministeren vil komme tilbage på talerstolen.

Så kommer spørgsmålet til Integrationsministeren, men man skal huske, at den eneste mulighed for, at formanden og teknikken har set det, er, at man bruger teknikken. Værsgo at komme med spørgsmålet.

Det er til den allersidste bemærkning, som ministeren kom med, om det her konventionstjek, hvor ministeren sagde, at man inden for en kort periode ville vende tilbage. Kan vi få noget, der er bare lidt mere præcist end inden for en kort periode? Altså, hvornår får vi den her gennemgang af konventionerne?

Ministeren.

Næh, for jeg vil da sådan set ikke bryde noget som helst løfte til Folketinget. Jeg har den intention inden for en ganske kort periode at vende tilbage Folketinget med information om det, men jeg kan ikke give medlemmet en præcis dato. Men jeg er helt overtydet om, at selv efter fru Johanne Schmidt-Nielsens begreber vil der være tale om en kort periode og ikke en lang periode.

Så siger vi tak til integrationsministeren for udvist velvillighed.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det skete ikke.

(Talen er under udarbejdelse)