L 190 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om bemærkningerne til lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. april 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 7 (L 190) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet på udvalgets vegne af Preben Rudiengaard (V) efter øn-ske fra Sofie Hæstorp Andersen (S).Spørgsmål nr. 7 (L 190):’’Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at man i bemærkningerne tillovforslaget konkluderer, ”…at den lægelige patientbehandling i almen praksiserfaringsmæssigt ikke rummer patientsikkerhedsmæssige risici i et omfang,der gør, at en indførelse af den foreslåede registrerings- og tilsynsordning vilvære et hensigtsmæssigt og proportionalt tiltag.”. Hvad er det for erfaringer –indenlandske – som udenlandske, der her trækkes på?”Svar:Med henblik på besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sund-hedsstyrelsen, der har oplyst følgende:”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at antagelsen stammer dels fra egen erfaring og delsfra Patientforsikringens opgørelse. I Sundhedsstyrelsen fylder sager fra almen praksisen meget lille del af styrelses tilsynssager.Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at de praktiserende læger i det daglige sjældentforetager indgreb, der indeholder store patientsikkerhedsmæssige risici. Selvfølgeligkan der ske alvorlige utilsigtede hændelser hos de alment praktiserende, men i forholdtil specialets størrelse er det styrelsens vurdering, at omfanget er begrænset. Når manser på Patientforsikringens årsberetning, er der få anmeldelser i almen medicin i forholdtil antallet af praktiserende læger, og almen medicin er det speciale, der har den lave-ste anerkendelsesprocent.Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at en senere evaluering kan beskrive overve-jelser om almen praksis skal være omfattet.”