L 190 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at udarbejde nationale kliniske retningslinjer, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. april 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 3 (L 190) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet på udvalgets vegne af Preben Rudiengaard (V) efter øn-ske fra Sofie Hæstorp Andersen (S).Spørgsmål nr. 3 (L 190):’’Vil ministeren igangsætte et systematisk arbejde med at udarbejde nationalekliniske retningslinjer, der kan danne udgangspunkt for at vurdere den fagligebehandling på både offentlige og private hospitaler og klinikker, som bådeLægeforeningen og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker fore-slår i høringssvarene til lovforslaget?”Svar:Jeg er enig med Lægeforeningen og andre i, at nationale kliniske retningslinjerer et vigtigt redskab til at sikre høj, ensartet kvalitet på tværs af landet, samt atder i højere grad bør udvikles nationale kliniske retningslinjer.Jeg er bekendt med, at Sundhedsstyrelsen, Organisationen af Lægevidenska-belige Selskaber, Lægeforeningen og Danske Regioner har udarbejdet et fæl-les foreløbigt oplæg til koncept for udarbejdelse af nationale kliniske retnings-linjer. Oplægget vedrører proces og organisation af arbejdet.Jeg er enig i, at der med fordel kan etableres et nationalt set-up for udviklingog opdatering af kliniske retningslinjer. De nærmere forhold må drøftes mellemde relevante parter.Med henblik på besvarelse af spørgsmålet har jeg endvidere indhentet bidragfra Sundhedsstyrelsen, der har oplyst følgende:”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at kliniske retningsliner oftest er udarbejdet af de vi-denskabelige selskaber og beskriver "best practice" på et bestemt område. I nogen til-fælde vil den kliniske retningslinje også være sammenfaldende med, hvad der forståsved udvist omhu og samvittighedsfuldhed inden for den pågældende behandling. Nårdet er tilfældet, som ved f.eks. triple-diagnostik ved mammografiudredning, vil dette og-så indgå i styrelsens kommende tilsyn. I andre tilfælde vil de kliniske retningslinjer be-skrive pejlemærker for den højeste kvalitet af behandling, og det er ikke nødvendigvismanglende omhu og samvittighedsfuldhed ikke at yde den højeste kvalitet behandling.Sundhedsstyrelsen vil i planlægningen af det kommende tilsyn tage stilling til de områ-der, hvor der foreligger kliniske retningsliner og anvende dem der, hvor der er sam-menhæng med den alment accepterede behandling. På de områder, hvor der ikke erkliniske retningslinjer, vil styrelsen benytte sig af sagkyndige, de videnskabelige sel-