16. november 2010Til Folketingets Kulturudvalg,Folketinget,Christiansborg.

Emne: Notifikation af statsstøtte til filmformål via licens

(L 19, 2010-11 Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

(Gennemførelse af medieaftale for 2011-2014 m.v.))

Kære Kulturudvalg.Jeg skriver for at pege på, at der er bestemmelser i lovforslag L 19, 2010-11, der synes attilføre ny statsstøtte til Det danske Filminstitut til støtte af dansk filmproduktion. Jegciterer fra lovforslagets bemærkninger:2.4. “[…] Samtidig overføres deri perioden 25 mio. kr. årligt fra licensprovenuet til DetDanske Filminstitut til støtte af dansk filmproduktion.”3.4.2. “[…] Det foreslås i den forbindelse i loven præciseret, atmedielicensen og radiolicensen efter kulturministerensnærmere bestemmelse også kan fordeles til eventuellefilmrelaterede formal”.10. “[…] Ændringen af Public Service-Puljen skal notificeresfor EU-Kommissionen med henblik på at sikre forenelighedmed EU-retten. Notifikation vil finde sted forudfor udstedelse af ny bekendtgørelse om ordningen”.Det fremgår indirekte, at de 25 mio. kr., der i aftaleperioden årligt fra licensen skaltilføres til De danske Filminstitut, ikke skal notificeres, medens det skal ske forændringen af public service-puljen.Der kan næppe være tvivl om, at de 25 mio. licens-kroner til støtte af danskfilmproduktion er statsstøtte, jfr. f. eks. argumentationen i N 360/2007 Danmark. Det eren statsstøtte, der sandsynligvis er forenelig med Traktatens artikel 107, stk. 3, litra d(EUF).Hvis denne støtte er en ny statsstøtte skal den notificeres, og støtten må ikke ibrugtagesfør Kommissionen i en endelige beslutning har godkendt den. Hvis støtten anvendesinden da, er den ulovlig med de ubehagelige konsekvenser det senere kan få forstøttemodtageren.Spørgsmålet er derfor om støtten er ny eller eksisterende støtte. Er den eksisterende støtteskal den ikke notificeres men årligt indrapporteres af Danmark til Kommissionen(Procedureforordningens artikel 21).

Spørgsmålet om eksisterende støtte contra ny støtte er behandlet af Kommissionen fleregange, bl.a. i en række beslutninger om eksisterende støtte til en række public servicebroadcastere. Jeg vil henvise til beslutningerne i sagerne E 8/2005 Spanien, E 9/2005Italien og E 10/2005 Frankrig. Kommissionens argumentation angående ny støtte ernæsten ordret identisk i de tre sager. Teksten i alle tre sager findes kun på originalsproget,og jeg citerer fra den franske i en uofficiel dansk oversættelse:28. I henhold til artikel 1, litra b), i forordning nr. 659/1999 skal ”eksisterende støtte”forstås som ”i) […] enhver form for støtte, der eksisterede inden traktatensikrafttræden i den pågældende medlemsstat, dvs. støtteordninger og individuel støtte,som var trådt i kraft før og er blevet fortsat efter traktatens ikrafttræden […]”.29. I artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 794/20047 defineres en ændring i eksisterendestøtte desuden som ”enhver ændring, der ikke er af rent formel eller administrativ art,der ikke kan påvirke vurderingen af støtteforanstaltningens forenelighed medfællesmarkedet”.30. I Gibraltar-sagen1fastslog Førsteinstansretten, at ”det ikke [er] alle ”ændringer ieksisterende støtte”, der skal betragtes som ny støtte. Det er kun ændringen somsådan, der kan kvalificeres som ny støtte. […] Det er således kun i det tilfælde, hvorændringen påvirker selve indholdet af den oprindelige ordning, at denne ordningbliver en ny støtteordning. Der kan imidlertid ikke være tale om en væsentligændring, når det nye element klart kan adskilles fra den oprindelige ordning.”31. Generaladvokat Trabucchi2har påpeget, at der kun er tale om ny støtte, hvisændringen i den pågældende ordning er væsentlig, dvs. at de grundlæggendekarakteristika i ordningen er blevet ændret: ”som det f.eks. ville være tilfældet, hvisman havde ændret de forfulgte mål, udgangspunktet for beskatningen, kredsen afafgiftspligtige eller kilderne til finansieringen”. I dommen i Namur-Les Assurancessagen3fastslog EF-Domstolen endelig, at ”om en støtte skal anses for ny eller for enændring, beror på de bestemmelser, som hjemler støtten, og på de herfor gældendenærmere vilkår og grænser”.Tilsvarende udsagn findes som nævnt i den spanske sag E 8/2005 pkt. 2.2 litra 1-6 og iden italienske sag E 9/2005 pkt. 25-30.Det afgørende i forhold til den danske sag er, at “de grundlæggendekarakteristika i ordningen er blevet ændret”, idet der er indført en ny støttemodtager og etnyt formål med støtteordningen. Medens licensen i den eksisterende ordning er en støttetil sikring af levering af public service broadcasting, og hvor støttemodtagerne er DR ogde regionale TV 2-stationer, er den nye støttemodtager direkte Det danske Filminstitut,1

og indirekte en række uafhængige produktionsselskaber. Formålet er at støtte danskfilmproduktion, jfr. formålsændringen i lovforslagets nummer 10. “I § 69 a, stk. 1,ændres »medierelaterede formål« til: »medie- og filmrelaterede formål«”. Også debestemmelser der hjemler støtte er ændret. Støtten til DR og TV-regionerne godkendesefter artikel 106, stk. 2 (SGEI-bestemmelsen), medens støtte til Det danske Filminstitutog produktion af dansk film formodentlig kan godkendes efter artikel 107, stk. 3, litra d.Jeg mener således, at den nævnte støtte er ny, og at den derfor skal notificeres. Hvis detikke sker er ordningen ulovlig.Hvis kulturudvalget skulle have brug for yderligere oplysninger, står jeg naturligvis tilrådighed.Med venlig hilsenFrands Mortensen,professor i medievidenskab,Aarhus Universitet.