Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Gennemførelse af medieaftale for 2011-2014 m.v.).

Af kulturministeren (Per Stig Møller).

(Fremsættelse 06.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Det er fru Ellen Trane Nørby som ordfører, der lægger for.

Inden sommerferien blev der indgået et historisk medieforlig. Det er historisk, fordi det sikrer en konkurrence på public service-radioområdet og en større mangfoldighed for de danske tv-seere og radiolyttere. Den er vigtig, fordi aftalen sætter fokus på mangfoldighed og kvalitet og skaber mere frihed på medieområdet. Det er en aftale, der sikrer mere frirum for alle aktørerne på det danske mediemarked og handlemuligheder for de tv-stationer, der i dag er underlagt særregler i Danmark, som ikke gælder i det øvrige Europa. Det er også en vigtig aftale, fordi den sikrer danskerne mere frit valg på tv-kanal- og -pakkeområdet. Den har i det hele taget nogle vigtige sigtelinjer ud i fremtiden, hvor vi sikrer kvalitets-tv til danskerne.

L 19, som vi behandler i dag, er en implementering af medieaftalen fra før sommerferien. L 19 indeholder en markedsudvidelse af værditestordningen med en markedsvurdering, som sikrer, at når DR og TV 2-regionerne fremover iværksætter nye initiativer, vil de blive testet. Det vil både blive vurderet, hvilken public service-kvalitet de har, og hvilken effekt det har på det private produktionsmiljø i Danmark. Vi er nemlig nødt til at sikre, at de public service aktiviteter, vi har i Danmark, både har en høj kvalitet og ikke spænder ben for en kreativ vækstmulighed i det private produktionsmiljø i Danmark.

En anden ting, som vi i Venstre er meget glade for, er, at L 19 går ind og giver mulighed for, at public service-puljen også kan omfatte radio. Vi synes, det er enormt vigtigt, at public service-puljen, som har været med til at støtte dramaproduktioner og dokumentarproduktioner af høj kvalitet, og som er nået ud til rigtig mange danskere, både børn, unge og voksne, som har haft glæde af programmer produceret med støtte fra public service-puljen, nu også udvides til at kunne omfatte radio.

Det vil være et rigtig godt supplement til den nye radiokanal, som går i luften til næste år, hvor vi med medieaftalen sikrer, at op til 100 mio. kr. kan bruges årligt på at sikre en højkvalitets public service-radio med en stærk nyhedsprofil og en stærk kultur- og aktualitetsprofil. Derfor er vi også glade for, at L 19, som vi behandler i dag, lægger reglerne for, hvordan vi sikrer en ny stærk public service-kanal, som kan være en med- og modspiller til Danmarks Radios i forvejen stærke radiokanaler. Vi er helt sikre på, at det vil give lytterne i Danmark endnu mere godt indhold i radioen.

L 19 ændrer også must carry-reglerne, sådan at folketingskanalen fremover vil være must carry-belagt. Det betyder, at danskerne ikke længere vil skulle dreje på deres tv-knapper for at se, om de nu er blandt de heldige, der har kanalen. Fremover sikrer vi, at alle danskere modtager Folketingets tv-kanal. Det samme gælder de to Danmarks Radio-kanaler, DR K, som er Danmarks Radios kulturkanal, og DR Ramasjang, som er den børnekanal, som vi kæmpede for i den tidligere medieforligsaftale, som skal sikre dansksproget indhold til børn og unge i Danmark af høj kvalitet.

Med L 19 går vi også ind og liberaliserer reklamereglerne, og vi går ind og præciserer, at de regler, der gælder i Danmark, ikke skal være væsensforskellige fra de regler, der gælder i resten af Europa. De danske tv-stationer er i direkte konkurrence med de øvrige tv-stationer i Europa, og derfor er det vigtigt, at vi ikke går ind og laver danske særregler.

Det gælder også området med product placement, hvor danske producenter længe har ønsket, at danske filmproducenter har samme mulighed for at kunne modtage sponsorater, når man f.eks. havde et B&O-fjernsyn eller andet med i programmet. Her går vi også ind og åbner op for en større fleksibilitet end den, vi kender i dag. Men der er et område, hvor vi ikke accepterer product placement, og det fremgår også meget klart af L 19, og det er i programmer rettet mod børn. Vi synes, det er enormt vigtigt, at den flade, der er rettet mod vores børn og unge, ikke får karakter af at være skjulte reklamer og forbrugerisme. Men vi er helt sikre på, at voksne mennesker i det danske samfund godt kan skelne og godt kan træffe egne beslutninger.

Alt i alt synes vi i Venstre, at L 19 meget godt samler op på den historiske medieaftale, som Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre indgik før sommerferien, og vi er rigtig glade for, at L 19 på den måde gør, at vi kommer et skridt videre og kan sende det vigtige signal, at vi nu skaber mere mangfoldighed og kvalitet for de danske tv-seere og radiolyttere, og at vi også får skabt et reelt monopolbrud på radiosiden og får skabt en stærk public service-radiokanal, som med- og modspil til Danmarks Radio. Derfor bakker vi i Venstre varmt op om L 19.

Tak. Der er ønsket en kort bemærkning fra hr. Mogens Jensen, værsgo.

Tak. Nu taler Venstres ordfører jo om, at man skal lave en ny højkvalitetsradio med kulturelt indhold og med debatindhold, og jeg vil spørge Venstres ordfører: Er det ikke sådan, at vi faktisk havde sådan en radiokanal i form af det nuværende P 2, som jo altså må lade livet, når nu regeringens og Dansk Folkepartis medieforlig skal gennemføres? Var P 2 faktisk ikke en meget god radiokanal, der havde højkvalitetsindhold, som havde kulturindhold, som havde debatindhold? Det vil jeg gerne spørge Venstres medieordfører om, for det er jo den, der nu bliver lukket. Det er jo op imod en halv million ugentlige lyttere, der dermed mister en kanal, som de rent faktisk har været meget glade for. Hvad vil Venstres medieordfører sige til dem, som nu savner den her kanal og kommer til at gøre det i hvert fald fra næste år?

Ordføreren.

P 2 er en rigtig, rigtig god kanal, og i Venstre er vi også meget optaget af at sikre den klassiske musik fremover. Derfor fremgår det også meget klart både af medieaftalen og de forhandlinger, vi skal have med Danmarks Radio, at den klassiske musik på ingen måde kan køres ud på et sidespor. Den klassiske musik skal fortsat have en samlet programflade og skal fortsat spille en stor rolle.

Når vi står i den her diskussion og hr. Mogens Jensen siger, at P 2 lukker, er det jo ikke korrekt. Vi står i den her situation, fordi den tidligere SR-regering lavede en 8-årig kontrakt på det, vi kalder FM 4, der, hvor P 2 sendes i dag. Den 8-årige kontrakt er udløbet, og derfor skal vi have et nyt udbud. Vi lægger så op til, at den kanal, der skal være på det nye udbud, bliver en højkvalitetskanal, som har et stærkt public service-indhold, og for at kvalificere det indhold, kanalen skulle have, nedsatte vi før sommerferien et radioudvalg, som bestod af kompetente personer inden for radioområdet i Danmark, som kunne være med til at sikre, at det ikke bare var noget, der sådan blev taget ud af den blå luft, men at vi sikrede, at arbejdet, som lå til grund for kanalen, var gennemarbejdet. Nogle af de ord, der blev knyttet på det, var journalistisk og formidlingsmæssig kvalitet, nyskabelser med hensyn til fortælleformer for radiogenren, lyttertilfredshed, nyskabelser med hensyn til produktionssamarbejder. Så jeg er helt sikker på, at danskerne får en rigtig spændende kanal.

Hr. Mogens Jensen.

Nu vælger regeringen og Dansk Folkeparti i hvert fald at bruge 800 mio. kr. på en radiokanal, som der ikke er nogen som helst der har bedt om. Nu er der også grund til at sige, at efter 8 år skulle der tages stilling til, hvad der så skulle ske med kanalen. Kan Venstres medieordfører ikke bekræfte, at man også kunne træffe den politiske beslutning, at man bare fortsætter med at have P 2, at Danmarks Radio fortsætter med at have kanalen? Under forhandlingen fremgik det jo, at det skulle være et alternativ til P 1, der skulle etableres her, og det, man i realiteten får, når vi nu ser på det indhold, der ligger, med op til 43 pct. musik, er jo, at det bliver et alternativ til P 3 og P 4 og i øvrigt også til alle de kommercielle radiokanaler rundtomkring i landet. Mener Venstres ordfører, at det skulle bibringe noget nyt til mediebilledet, og hvorfor er man gået væk fra tanken om, at det skulle være et alternativ til P 1?

Ordføreren.

Jeg føler sådan lidt, at vi gentager hele den diskussion, vi havde, da TV 2 blev iværksat i Danmark, for på det tidspunkt, da den borgerlige regering i 1980'erne ønskede at iværksætte TV 2, var Socialdemokraterne også imod. Der sagde Socialdemokraterne også: Der er ingen, der vil have det der skidt; der er ingen, der vil have TV 2; hvorfor vil I have sådan en konkurrerende kanal? Nu hører vi fuldstændig det samme her fra hr. Mogens Jensen. Det er nærmest at gentage den diskussion, vi havde om TV 2.

Jeg tror, at den radiokanal, der bliver skabt, bliver et nybrud for radioområdet i Danmark. Det bliver en højkvalitets public service-kanal, og vi har aldrig i forhandlingerne sagt, at det skulle være en direkte konkurrent til en specifik kanal. Vi har sagt, at den skulle kunne matche P 1 på nyheds- og aktualitetsområdet, for vi synes faktisk, at det er vigtigt, at radiolytterne i Danmark ikke kun kan tænde for Danmarks Radios nyhedsprogrammer og høre radioavisen der, men at de også kan få højkvalitetsnyhedsprogrammer og kritisk journalistik fra andre public service-kanaler på radiosiden i Danmark. Det er det, den nye kanal kommer til at sikre, nemlig at vi får en reel konkurrence på radiosiden og vi får et reelt monopolbrud for landsdækkende radio, ligesom vi i sin tid fik TV 2 på tv-siden.

Tak til fru Ellen Trane Nørby. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Mogens Jensen.

Som det er fremgået af den tidligere ordførers tale, udmøntes med det her lovforslag det snævre og skæve medieforlig, som blev indgået af den borgerlige partiblok her i forsommeren. Derfor er det selvfølgelig heller ikke nogen overraskelse for nogen, tror jeg, at jeg allerede nu her i talen kan bekendtgøre, at Socialdemokraterne ikke kan støtte lovforslaget. Det er der en række grunde til.

Allerførst er det vores generelle opfattelse, at medieforliget og dermed også det her lovforslag angiver en helt forkert retning for den mediepolitiske udvikling, der skal være i Danmark. I en tid, hvor danske medier er mere og mere under pres og konkurrence fra internationale medier, mener Socialdemokraterne, at det er vigtigt, at vi styrker vores public service-medier som Danmarks Radio, vores TV 2-regioner og også TV 2 frem for at svigte dem. Medieforliget og det her lovforslag vil svække vores eksisterende public service-medier, og vi har allerede oplevet, hvilke konsekvenser det vil få med den store fyringsrunde, som for ikke så lang tid siden er gennemført i Danmarks Radio, en fyringsrunde, som ikke kan undgå at berøre både indholdet og kvaliteten i Danmarks Radios programvirksomhed til skade for lyttere og seere.

Lovforslaget vil også give TV 2-regionerne reelt dårligere økonomisk mulighed for at løfte den øgede sendetid, de nu har fået tildelt, i forhold til hvad de tidligere har haft. Så også her stilles lyttere og seere reelt dårligere. Det er simpelt hen ikke godt nok. I stedet bruges licenskronerne til noget, som ingen har bedt om, nemlig nok en ny radiokanal, lad os bare kalde den Radio Møller. DR's P 2, der jo altså har haft og har omkring en halv million ugentlige lyttere, må altså, hvis det står til den borgerlige blok, nu lade livet næste år til fordel for den nye radiokanal, som det er meget svært at finde ud af hvem der skal have glæde af. Det ligger jo fast, at radiokanalen ikke, som det ellers var annonceret, bliver et alternativ til P 1, men nærmere i sit indhold med op mod 43 pct.'s musik i langt højere grad kommer til at konkurrere med P 3 eller P 4, og dermed kommer radiokanalen også til at gøre livet meget mere svært for de kommercielle radiostationer i Danmark. Det tror jeg ikke lige de havde forventet komme fra den her regering.

Det her eksperiment kommer så altså til at koste licensbetalerne 800 mio. kr., og det er efter vores opfattelse en helt forkert måde at bruge pengene på. Tænk, hvor meget mere kvalitet i form af nyheder, dokumentarer, drama, regionale nyheder og færre genudsendelser på DR man kunne have fået for pengene, og tænk, hvis pengene i stedet havde kunnet bruges til at give de regionale TV 2-regioner deres egen tv-kanal med langt mere sendetid.

Vi vil hellere bruge de her mange, mange penge på at styrke nyhedsformidlingen i Jylland, på Fyn, Lolland-Falster, de mindre øer og Bornholm end på nok en københavnerbaseret radiokanal. Derfor står det også klart, at det her Møllerprojekt ikke bliver gennemført, hvis det kan standses ved et kommende regeringsskifte.

Forliget og lovforslaget er også dårlige på en lang række andre områder. Der skal i fremtiden nu også hældes endnu flere penge af vores licensmidler i store internationale mediekoncerner igennem public service-puljen, der fordobles fra 75 mio. kr. til 150 mio. kr. Jeg synes, at det er utroligt, at vi skal bruge endnu flere penge på at støtte internationale mediekoncerner, der end ikke overholder dansk lovgivning, men det bliver altså resultatet med dette medieforlig, som også udmøntes med denne lov. Der burde stilles krav om, at virksomheder, der skal have støtte af danske borgeres penge, også overholder dansk lovgivning, men også her har man fravalgt i stedet at støtte vores danske medier i form af DR, TV 2-regionerne og TV 2. Det vil vi ikke være med til.

Med loven kan danskerne også se frem til at få flere reklamer på TV 2 og ikke mindst skjulte reklamer. Det er den helt forkerte vej at gå. Mange danskere er supertrætte af reklameblokke. Nu kommer der flere, og samtidig rykker de ind i film og programmer, bare skjult. Forbrugerrådet har i høringssvarene til lovforslaget her advaret kraftigt imod det her, for det stiller tv-seerne langt dårligere som forbrugere. Hertil kommer, at filminstruktører og andre kreative nu også kommer langt mere under pres for, at deres film og kunstneriske værker skal tilpasses alt muligt skrammel, som firmaer vil have ind i filmene. Det er en dårlig udvikling.

På baggrund af det her skal jeg sige, at der er mange områder, hvor loven er et klart tilbageskridt for danske seere og lyttere. Socialdemokraterne stemmer imod lovforslaget, og på hr. Jørgen Poulsens vegne skal jeg meddele, at det samme gælder Radikale Venstre.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Ellen Trane Nørby, værsgo.

Tak. Det er jo sjældent, man hører nogen udtrykke et mere pessimistisk syn end det, hr. Mogens Jensen lige er kommet med, for sjældent har man da hørt, at så mange dårligdomme skulle være samlet i et lovforslag, som sikrer så meget ekstra public service til danskerne. Og jeg vil bare gerne spørge om én ting, nemlig om public service-puljen, som hr. Mogens Jensen refererer til som værende noget, man giver til kommercielle stationer. Skal jeg forstå det sådan, at hr. Mogens Jensen er fuldstændig ligeglad med de kreative indholdsproducenter i Danmark, som har nydt rigtig god gavn af den public service-pulje, vi har haft, fordi den har været med til at støtte dansk dramatik, danske dokumentarprogrammer? Vi kan nævne alt fra »Lærkevej« over »Lulu & Leon« til den fantastiske dokumentarserie, der hedder »Armadillo«, som handler om de danske soldaters ageren i Afghanistan.

Det er sådan nogle programmer, som hr. Mogens Jensen ikke længere ønsker at danske seere skal have, og det synes jeg egentlig er udtryk for et kultursyn, der er ærgerligt, nemlig at man ikke fokuserer på seerne, men at man fokuserer på, hvad det er for nogle stationer, der viser dem. Og derfor vil jeg blot spørge hr. Mogens Jensen, hvilken størrelse public service-puljen skulle have, hvis hr. Mogens Jensen skulle have siddet for bordenden.

Ordføreren.

Jeg synes, det er fint, at vi har en public service-pulje, som kan gå til at producere fornuftigt og godt indhold, uanset om det er drama eller dokumentar. Den skal bare for det første have en fornuftig størrelse, og for det andet skal den efter min opfattelse gå til de tv-stationer, som overholder dansk lovgivning, herunder også dansk reklamelovgivning. Det synes jeg sådan set er det klare svar på det. Jeg synes, at problemet i dag er, at det, når man vælger at bruge så mange millioner licenskroner på at lave dansk indholdsproduktion, så skal gå til kasserne i de store internationale medievirksomheder, frem for at vi får produceret det i regi af vores egne public service-medier, som vi alle sammen er med til at betale til.

Derfor er det vores klare opfattelse, at vi skal have en public service-pulje. Den skal bare være på et rimeligt niveau. Der er absolut ingen grund til at fordoble det i en situation, hvor Danmarks Radio og andre så må skære ned for at kunne finansiere det.

Fru Ellen Trane Nørby.

Det her er en meget, meget interessant diskussion, for hvis vi kigger på økonomien i forliget, kan vi se, at det jo er sådan, at Danmarks Radio i faste tal holdes på det samme beløb. Og hvis man kigger på, hvor mange procent Danmarks Radio modtager af licensmidlerne, vil man se, at de også efter det her forlig fortsat vil modtage 85 pct. af de samlede licensmidler. TV 2-regionerne, vores regionale stationer med public service, vil modtage 10 pct. af de samlede licensmidler og 100 mio. kr. mere, end de har gjort tidligere, fordi vi fra den borgerlige side meget gerne vil styrke det regionale indhold i Danmark.

Så vi taler altså om 5 pct. Det er 5 pct., som går til indhold af høj kvalitet; som går til Station Next i Hvidovre, som er uddannelsessted for børn og unge; som går til public service-puljen, så danske producenter kan producere programmer med indhold af høj kvalitet. Det synes hr. Mogens Jensen så er udtryk for, at vi ikke har kvalitet til lytterne og seerne. Det tror jeg egentlig bare mere man skal tolke som et udtryk for, at hr. Mogens Jensen kun er optaget af én ting, og det er Danmarks Radio. Det er jo egentlig et lidt ærgerligt syn at have på det, altså at Socialdemokraterne er mere optaget af institutioner, end de er af at sikre et mangfoldigt, kvalitativt og godt indhold til danske lyttere og seere.

Ordføreren.

Fru Ellen Trane Nørby har fuldstændig ret i, at jeg er optaget af vores fælles public service-medier i Danmark, det være sig Danmarks Radio, det være sig TV 2-regionerne, det være sig TV 2. Det er dem, vi alle sammen er med til at finansiere og har været med til at betale. Og jeg synes, at de leverer et utrolig vigtigt medieindhold i forhold til den konkurrence, der kommer til os udefra fra internationale medier, hvis vi vel at mærke fortsat i Danmark vil have stærke danske public service-medier. Så kan det ikke nytte noget, at den her regering gang på gang forsøger at undergrave de medier ved nu at kaste mange af pengene ud på det kommercielle marked. Det er jo det, der bl.a. kommer til at ske med den her medieaftale.

Det er jo sådan, og det ved fru Ellen Trane Nørby også udmærket, at DR lige har gennemført en kæmpe fyringsrunde. Kommer den ud af den blå luft, eller har det noget at gøre med, at de rent faktisk nu skal skære ned, fordi de får færre midler i forbindelse med det her medieforlig? Også fru Ellen Trane Nørby ved godt, at TV 2-regionerne til næste år ikke får det beløb, de skal have pr. time til at producere for, som de har haft i det tidligere medieforlig.

Det her er dårligt for de danske public service-medier. Derfor er vi imod.

Der er en kort bemærkning fra fru Karin Nødgaard.

Jeg kunne godt tænke mig at følge lidt op på det, som fru Ellen Trane Nørby nævner omkring det der med den lidt pessimistiske holdning, det med at være lidt negativ over for det, der nu er gennemført, for i Dansk Folkepartis optik er det faktisk ærgerligt, at det ikke blev et bredt forlig. Der var nok mange ting, der kunne have samlet os. Jeg synes bare, at når hr. Mogens Jensen siger, at såfremt oppositionen kommer til magten, vil man rulle det hele tilbage, at så skal der ikke være noget, der hedder en ny radiokanal, har hr. Mogens Jensen så aldrig overvejet, at det faktisk kunne gå hen og blive en stor succes med en ny radiokanal, og at Danmarks Radios radio jo kan blive bedre af, at der kommer et monopolbrud på radioområdet? Det synes jeg kunne være interessant at høre. Skal man ikke også en gang imellem turde prøve noget nyt? Jeg mener da, at hvis det allerede er sådan, at man nu siger, at man vil rulle det hele tilbage, så synes jeg ikke, at man giver de kommende bydere nogle optimale vilkår. Så det kunne jeg godt tænke mig at høre en kommentar til.

Ordføreren.

Nej, vi vil ikke rulle alt tilbage, vi skal nok meddele klart og tydeligt, hvad det er, vi vil rulle tilbage, men egentlig ville vi jo hellere rulle noget frem. Vi har masser af ideer til, hvad der skal ske med medieudviklingen i Danmark. Når jeg er lidt pessimistisk i forhold til det her lovforslag, er det, fordi det går i en anden retning end vi ønsker, og så har man jo lov til at sige, at man ikke synes, det er i orden. Det er noget sludder, at det her er et monopolbrud på radioområdet i Danmark. Vi har masser af lokal- og regionalradioer, der fungerer udmærket, og som konkurrerer, vi har også flere landsdækkende kommercielle kanaler og har haft det i mange år, så det her med, at det skulle være et monopolbrud, er jo en gang mundsvejr. Danskerne har masser af muligheder for at lytte til radio. Jeg kan heller ikke forstå, hvorfor man skal ødelægge Danmarks Radios kanaler og det P 2, som mange er rigtig glade for.

Så vil jeg sige, at jeg ikke for Dansk Folkepartis vedkommende kan forstå, at et parti, der er optaget af fællesskabet i Danmark, nu er med til at nedbryde vores fælles medier.

Fru Karin Nødgaard.

Er hr. Mogens Jensen ikke enig med mig i, at der i aftaleteksten faktisk står, at programindholdet for Danmarks Radios nuværende fire FM-kanaler skal fordeles forholdsmæssigt på de resterende tre kanaler, og at man skal styrke bl.a. formidlingen af den klassiske musik? Det er vel ikke tegn på, at man lukker en kanal, som hr. Mogens Jensen har været meget inde på. Kan det ikke faktisk blive sådan, at indholdet vil blive styrket?

Vi ved også, at Danmarks Radio arbejder meget ihærdigt på at få udvidet og udviklet DAB og formidlingen af DAB, som faktisk kan gå hen og blive en stor succes for Danmarks Radio, men primært for de danske radiolyttere. Det er det, jeg synes er så væsentligt. Det er ligesom deres interesse, som vi skal varetage.

Så vil jeg også spørge: Når det handler om hele situationen, da man etablerede TV 2, som jo er blevet en stor succes, anerkender hr. Mogens Jensen så ikke, at Danmarks Radio faktisk havde godt af, at der kom et stærkt TV 2?

Ordføreren.

Altså, forskellen mellem TV 2’s situation og den nuværende situation er, at det her ikke er noget monopolbrud. Der er masser af alternativer til radioudbud i Danmarks Radio, og det har der været i mange år. Der er også områder i landet, Nordjylland og 100 FM i København, der faktisk har udkonkurreret Danmarks Radios radioprogrammer lokalt. Så der er masser af muligheder.

Det, der er mit problem her, og som jeg synes er befolkningens problem, er, at man fjerner en god radiokanal, der faktisk har været rigtig god for rigtig mange lyttere, nemlig P 2. Det er jo ikke til at komme uden om for fru Karin Nødgaard, at vi havde fire FM-DR-kanaler, og nu er der tre tilbage.

Nu nævnte fru Karin Nødgaard jo så medieforligets indhold, hvor man vil frisætte Danmarks Radio. Der står, at der skal være mindre detailregulering, og så oplistes der 17 punkter, hvor der yderligere skal detailreguleres. Det eneste, der mangler, er vel, at Dansk Folkeparti havde fået indført, at DR nu skal producere en ny dramaserie med hr. Søren Espersen som instruktør, Ole Hyltoft som manuskriptforfatter og Sidse Babett Knudsen som en hjemmehjælper, der infiltrerer Al-Qaeda og fanger Osama bin Laden. Så havde den her aftale da været helt perfekt.

Tak til hr. Mogens Jensen. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Den næste ordfører er fru Karin Nødgaard.

Det blev et forår, hvor der var megen fokus på medieområdet, og hvor der skulle forhandles en ny medieaftale på plads. Det blev på mange måder en udfordring, da medieområdet pr. tradition har og får megen bevågenhed, og fordi medielandskabet er under så hastig forandring, at meget af det, som var meget nyt og aktuelt for 4 år siden, enten er blevet fuldt implementeret, eller at der er sket en så stor udvikling på markedet, at der måske er nye og ændrede medietilbud at tage hensyn til.

Som udgangspunkt var det i hvert fald ministerens, men også Dansk Folkepartis ønske, at der skulle arbejdes på en aftale mellem så mange af Folketingets partier som overhovedet muligt, og det var da også det, der gjorde, at forhandlingsforløbet blev strakt ud over en længere periode. Det viste sig dog, at det i sidste ende ikke var muligt at få enighed om nogle af aftalens indholdspunkter, og derfor blev det jo så en aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance.

Den aftale, der er blevet indgået for perioden 2011-2014, er en aftale, som Dansk Folkeparti er tilfreds med, en aftale, som vi i dag skal behandle dele af, for at der lovgivningsmæssigt kan ske de ændringer, som er præciseret i aftalen. Der er nok ikke mange, der er ubekendt med, at beslutningen om at sende den fjerde FM-kanal i udbud, efter den i 8 år havde været hos Danmarks Radio, har trukket megen spalteplads og dermed også været til stor diskussion blandt partierne. Dansk Folkeparti finder det meget interessant, at der nu på radioområdet på samme vis som i sin tid med TV 2’s entré på tv-markedet vil ske et monopolbrud på public service-radio, og at lytterne dermed vil få et alternativ til Danmarks Radios radioprogrammer.

Danmarks Radio vil ikke få mulighed for at byde på kanalen, da vi finder, det er sundt med konkurrence, og for at vi kan få en kanal, der skal have reelle muligheder for at etablere sig på radiomarkedet og lave public service-radio, har forligskredsen besluttet, at der skal anvendes op til 100 mio. kr. af licensmidlerne.

Det har været meget interessant at se de modeller, som et udvalg bestående af erfarne medie- og radiofolk hen over sommeren har udfærdiget til forligskredsen, så vi derudfra kunne beslutte, hvilke scenarier der skulle arbejdes videre med. Der bliver tale om en kanal, der vil rumme megen nyhedsformidling suppleret med bl.a. kultur- og debatprogrammer, en model, som vil kunne trække lyttere til, som har et ønske om at have et alternativ til Danmarks Radio, og som på mange måder vil kunne dække et behov, som det måske ikke helt er muligt at dække i dag.

Det er i den forbindelse meget væsentligt at pointere, at dette ikke gøres for at straffe Danmarks Radio, men faktisk skal opfattes som en måde at udvikle det samlede radiomarked på – og dermed også Danmarks Radio. Der er ikke tvivl om, at konkurrence får alle parter til at yde mere til gavn for dem selv, men især også for de lyttere, som de skal tiltrække. Derfor er det meget beklageligt, at der fra oppositionens side har været så meget kritik af beslutningen om denne nye kanal og udtalelser om, at alt bliver annulleret, såfremt der sker et regeringsskifte. Lad os ikke håbe, at det bliver tilfældet, da det vil stoppe al udvikling på radiomarkedet og radioområdet i år frem. Endvidere vil det heller ikke være de optimale betingelser for kommende bydere at handle ud fra.

I denne forbindelse er det også ganske relevant at nævne, at der faktisk har været flere, som har vist interesse for at byde, og at der generelt har været mange, såvel aktører som borgere, der har udtrykt begejstring for beslutningen, samt at der fra Danmarks Radios side, efter beslutningen er truffet, er blevet arbejdet målrettet og interesseret med at finde en model for de krav, som fremover vil være gældende for Danmarks Radios sendemuligheder, såvel på indholds- som på frekvenssiden.

Det er ofte blevet sagt fra oppositionens side, at vi med udbuddet af den fjerde FM-kanal vil lukke P 2. Det er en klar misforståelse, for faktum er, at indholdet på P 2 skal fordeles ligeligt sammen med de øvrige tre kanalers indhold på de resterende tre kanaler, og at der faktisk i forligsteksten er skrevet, at den klassiske musik skal styrkes i den kommende periode. Det har været Dansk Folkeparti meget magtpåliggende, at det kom med, og vi vil selvfølgelig, som med andet, holde øje med, at det sker. Det er jeg dog overbevist om at Danmarks Radio som en ansvarlig public service-station vil leve op til.

At der fremover tillægges Radio- og tv-nævnet kompetence til at godkende Danmarks Radios og de regionale TV 2-virksomheders iværksættelse af væsentlige nye tjenester, finder vi som værende en meget fin model, i og med at nævnet besidder kompetencen til at afveje, hvorledes disse vil indvirke på andre tjenester på markedet. Fremover skal det være muligt at udbygge public service-puljen til også at omfatte tv- og radioprogrammer for f.eks. børn og unge, og det finder vi ganske væsentligt. Der er ikke tvivl om, at det er en målgruppe, som der skal arbejdes med, og som har et væsentligt potentiale.

Endvidere er det også besluttet, at bl.a. den nye Folketingskanal skal være underlagt must carry-forpligtelser, for at borgerne på nært og dagligt hold kan følge med i det arbejde, der udføres her i salen og i Folketingets udvalg. Det finder vi meget, meget væsentligt i en demokratisk proces.

Hele spørgsmålet om reklameafbrydelser i programmer og produktplacering i tv har selvfølgelig optaget os, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti ikke var jublende glade, da det i forliget blev besluttet, at der fremover skal være mulighed for produktplacering på TV 2. Men af de to muligheder vil produktplacering være det mest acceptable, også for at styrke de danske tv-foretagenders situation, i og med at der kan opstå noget konkurrenceforvridning.

Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke tilfredshed med, at Dansk Folkeparti er en del af det kommende medieforlig, og vi ser frem til, at det bliver en spændende periode med mange nye tiltag.

Så skal jeg også på vegne af Liberal Alliances medieordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll, der ikke kan være til stede på grund af nogle forhandlinger, sige, at Liberal Alliance stemmer for forslaget.

Tak. Der er ønsker om korte bemærkninger. Først er det hr. Per Clausen.

Jeg forstod på fru Karin Nødgaard, at hun var glad for medieforliget, fordi det ligesom brød Danmarks Radios monopol. Jeg kunne godt tænke mig at få uddybet, hvad det er for et monopol, fru Karin Nødgaard taler om. På min radio er der mulighed for at aflytte en lang række radioprogrammer, som ikke sendes af Danmarks Radio. Er pointen i virkeligheden, at det, som fru Karin Nødgaard og flertallet i Folketinget er utilfredse med, er, at Danmarks Radio har gjort det så godt, at de har så mange lyttere, som de har, og at det i virkeligheden er det, der er problemet, nemlig at Danmarks Radio har for mange lyttere?

Ordføreren.

Nej, og det er også derfor, at jeg siger, at jeg faktisk mener, at Danmarks Radios radio kan blive endnu bedre af, at der kommer en konkurrent på det område. Jeg er helt klar over, som hr. Per Clausen siger, at vi har mange radiostationer, som vi kan lytte til, men der mangler især et alternativ på nyheds- og debatsiden, hvor man får nogle muligheder for at agere uden hele tiden at skulle tænke på, at man skal have reklamekroner med. For det er jo sådan, at det netop bliver en radiokanal, som ikke er finansieret via reklameindtægter.

Hr. Per Clausen.

Men er det ikke sådan, at der, når vi tager det samlede mediebillede – tv, radio, aviser, internet osv. – er en lang, lang række alternative kanaler til debat, information og oplysning, som går uden om Danmarks Radio?

Hvorfor er det så afgørende, at man, efter man har forsøgt gang på gang med kommercielle, reklamefinansierede, private, landsdækkende radiostationer og har haft fiasko med det, så kaster op til 100 mio. kr. i det her projekt? Man kunne vel snarere sige, at det, der kunne være brug for, var at styrke Danmarks Radios public service-indsats i forhold til de grupper i befolkningen, som Danmarks Radio ikke rammer særlig godt i dag, nemlig f.eks. de unge, men af en eller anden grund er det vigtigere at bruge 100 mio. kr. – i virkeligheden i forhold til en gruppe, som Danmarks Radio på radiosiden rigeligt dækker.

Ordføreren.

Nu skal vi jo huske på, at Danmarks Radio ikke har patent på noget, og jeg synes faktisk, at det ved den måde, som ordføreren udtrykker det på, virker meget negativt. Jeg synes jo altså, at det her skal være et signal om, at vi vil en anden type radio end det, der har været prøvet af tidligere.

Det er jo sådan, at når vi vurderer, at der skal op til 100 mio. kr. med for at etablere den her radiokanal, er det, fordi vi siger, at den skal have nogle reelle muligheder for at overleve, uden at man skal tænke på, at der også skal reklameindtægter med ind.

Så jeg synes faktisk, at det her er et skridt i den rigtige retning, for at vi kan få et varieret radiotilbud til lytterne. Jeg synes altså, at det er dem, vi først og fremmest skal tænke på, og ikke på, om vi nu støtter Danmarks Radio mere eller mindre osv. De 100 mio. kr. er jo en del af de penge, der kommer ind via de 3,5 mia. kr., som danskerne faktisk betaler i licens hvert år.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Mogens Jensen.

Nu står der jo i medieaftalen, at man er enig om, at der er behov for mindre detailstyring af DR. Så er der lige derefter oplistet 7 punkter, hvor man detaljeret går ind og siger, at DR nu skal øge, nu skal DR styrke. Hvordan hænger det sammen? vil jeg spørge Dansk Folkepartis ordfører. Er det sådan et fingeraftryk, Dansk Folkeparti har fået sat på den her aftale, fordi vi jo godt ved, at Dansk Folkeparti gerne vil ind at pille lidt ved indholdet i Danmarks Radio? Ikke mindst dramaserier har jeg jo fornemmelsen af at Dansk Folkeparti nærmest gerne selv ville skrive og producere.

Men kan ordføreren ikke forklare mig, hvordan man kan skrive, at man vil have mindre detailstyring, hvorefter man så alligevel oplister en masse punkter, hvor DR skal detailstyres, og de skal i øvrigt også støtte nogle områder, oven i købet for meget færre ressourcer, end de har i dag?

Ordføreren.

Igen synes jeg, det er den der lidt negative kasket, der er på. Jeg synes jo, at nogle af de punkter, der er oplistet i vores medieaftale, vedrørende at man skal styrke den regionale dækning, må være noget, hr. Mogens Jensen også er meget interesseret i. Det var i hvert fald det, der fremkom i ordførerens egen ordførertale, nemlig alsidighed, noget omkring, at den danske musik skal styrkes, at der skal være mulighed for smalle idrætsgrene, og at det skal være oplagt, at man selvfølgelig har nogle forpligtelser i forhold til det danske sprog.

Jeg synes, det er nogle fantastisk gode elementer, der er kommet med, og jeg synes overhovedet ikke, det er til skade. Det har ikke noget med detailstyring at gøre, det er simpelt hen et spørgsmål om – og det vil jeg så igen pointere – at Danmarks Radio er en særlig institution. Det er en licensfinansieret institution, det er 3,5 mia. kr. om året, som der skal bruges til at drive godt tv og god radio for, og så synes jeg altså ikke, det gør noget, at vi fra politisk hold og som repræsentanter for befolkningen, i og med at vi er folkevalgte, også går ind og sætter vores fingeraftryk.

Hr. Mogens Jensen.

Jamen fru Karin Nødgaard må jo give mig ret i, at der simpelt hen er en total modsætning i at sige, at DR skal være mindre detailstyret, og så opridser man i punkterne derefter en masse forslag, der drejer sig om, at DR nu skal øge og styrke. Vil Dansk Folkepartis ordfører ikke give mig ret i, at det også må forekomme folk mærkeligt, at man beder Danmarks Radio om at øge og styrke en lang række indsatser – det koster jo penge – samtidig med at man altså nu har fyret omkring 100 medarbejdere ude i DR. Det hænger da ikke sammen. Vil ordføreren ikke give mig ret i det?

Må jeg så ikke til sidst spørge ordføreren om det med skjult reklame? Nu sagde ordføreren, at det ikke lige var Dansk Folkepartis kop te. Hvorfor har man ikke bare sat foden ned og sagt fra Dansk Folkepartis side, at man ikke vil være med til det? Nu bliver der gennemført en lovgivning om skjult reklame, der gør, at forbrugerne meget let kan blive vildledt. Vi har jo en markedsføringslov herhjemme, hvor skjult reklame er forbudt, men nu indfører vi skjult reklame i radio- og tv-lovgivning. Hvorfor brugte Dansk Folkeparti ikke sin indflydelse, satte foden ned og sagde: Nej, det vil vi ikke være med til?

Ordføreren.

I forbindelse med det sidste vil jeg sige, at jeg synes, vi havde nogle rigtig gode drøftelser i forligskredsen. Det havde vi såmænd også, inden oppositionen forlod forhandlingerne omkring det her emne. Det er jo sådan, at Dansk Folkeparti også har en interesse i, at TV 2 skal kunne klare sig på tv-markedet. Det var der, vi kunne se, at det blev meget, meget svært for dem fremadrettet, hvis de skulle have en helt anden situation end dem, der kom udefra og entrerede det danske tv-marked.

Så vil jeg altså også godt sige, at det, der er væsentligt i forbindelse med, at vi har fået lavet produktplacering, som jeg tror er vejen frem – en vej, som også kan styres – jo er, at vi siger, at der skal gøres opmærksom på det før programmer og efter programmer, så der ikke er nogen, der er i tvivl om, at de kommer, samt at det for de programmer, der er målrettet unge under 14 år, ikke kan anvendes.

Så jeg synes faktisk, vi har taget højde for mange ting, og jeg synes, vi har haft en god debat i forbindelse med forhandlingerne om det.

Tak. Så er der et ønske om en kort bemærkning fra hr. Holger K. Nielsen.

Fru Karin Nødgaard lægger stor vægt på, at der skal stilles krav til Danmarks Radio. Dansk Folkeparti ligger ikke på den lade side, når der skal stilles krav til Danmarks Radio. Men hvordan har fru Karin Nødgaard det egentlig med, at det nu er kommet med, at EU-stoffet skal opprioriteres? Er det ikke lidt underligt for et EU-modstanderparti som Dansk Folkeparti, at man her lægger navn til et ønske fra Venstres EU-parlamentarikere, som mener, at de bliver behandlet for lemfældigt i medierne? Disse parlamentarikere indsender så det til regeringen, det kommer med, og Dansk Folkeparti æder så bare det hele råt. Det synes jeg da er lidt underligt, det må jeg sige.

Ordføreren.

At vi bare æder alt råt, er nok så meget sagt. Det er selvfølgelig noget, som vi jo også har drøftet i forligskredsen. Jeg vil også sige, at når vi har et sådant forslag som det, vi står og behandler i dag, så er der også steder, hvor det faktisk står skrevet, at det skal notificeres i EU, og det er jo heller ikke noget af det, som Dansk Folkeparti er særlig begejstret for. Nu er det sådan, at vi er en del af EU, men vi skal ikke have det udvidet til mere. Det er klart, at man i en forligskreds jo må give og tage, sådan er det. Det er også derfor, jeg egentlig ikke helt forstår, at oppositionen ikke er med i det her medieforlig, for man kunne have fået sat en masse gode fingeraftryk på det.

Dansk Folkeparti har valgt at være aktiv og medspiller i det her, og så er der selvfølgelig nogle ting, vi måske ikke er lige så begejstrede for som andet.

Hr. Holger K. Nielsen.

At sammenligne en opprioritering af EU-stof med, at det skal notificeres, er da noget dybtgående vrøvl, for at sige det rent ud. De to ting har jo ikke noget med hinanden at gøre. Det, jeg så vil spørge om, er: Hvorfor lige EU-stoffet? Der er da også andre stofområder, man kunne opprioritere. Hvorfor ikke Afghanistankrigen? Man kunne da også godt skrive ind, at den skulle opprioriteres. Hvorfor ikke klimastoffet? Hvorfor ikke NATO-samarbejdet? Der er da mange områder, man kunne skrive ind. Hvorfor lige EU? Det vil jeg da gerne have en forklaring på.

Ordføreren.

Nu synes jeg, det er noget pjat, når hr. Holger K. Nielsen siger, at det er noget vrøvl, hvad jeg står og siger. Vi repræsenterer forskellige partier, der synes, at vi hver især er i vores fulde ret, så derfor synes jeg ikke, at vi skal bruge et sådant ordvalg over for hinanden. Men jeg vil godt have lov til at sige i forhold til det, der står i aftaleteksten omkring kerneområder, at noget af det, som hr. Holger K. Nielsen nævner, f.eks. kunne være under det, der hedder formidling af internationale forhold, som skal styrkes, og der er flere andre områder. Det vil sige, at SF er imod, at vi får skrevet de her ting, Dansk Folkeparti er for, at vi får lavet nogle præciseringer i forhold til, hvad det er, Danmarks Radio skal styrke, og hvad de eventuelt også skal øge.

Tak til fru Karin Nødgaard. Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Så er det hr. Holger K. Nielsen som ordfører.

Som bekendt var det ikke muligt at indgå et bredt medieforlig før sommerferien, og det er så det smalle medieforlig, som vi skal implementere gennem det her lovforslag ved førstebehandlingen i dag. Vi står jo uden for forliget, og derfor er det selvfølgelig også logisk, at vi ikke kan støtte lovforslaget.

Jeg synes, det er ærgerligt, at det blev et smalt forlig. Jeg mener faktisk godt, at man kunne have fået et bredt forlig med lidt større fingerfærdighed fra regeringens side, men regeringen valgte at bruge sit snævre flertal til at køre egne ideologiske mærkesager igennem. Og hvis man vil det, er det jo umuligt at lave brede medieforlig.

Jeg vil godt sige, at mediepolitik jo er et område, hvor man udelukkende skal lægge de meget overordnede rammer for medieudviklingen i Danmark. Vi skal ikke have fingrene ind i maskinrummet, vi skal udelukkende lægge rammerne. Derfor er det ideelle sådan set, at man laver, hvad jeg vil kalde en bred rammeaftale, hvor man så løbende hen ad vejen diskuterer de problemstillinger, der kommer op. Men regeringen ønskede at bruge sit snævre flertal og køre sine mærkesager igennem – og specielt det, som jo har været et ønske fra Dansk Folkeparti, nemlig at få svækket Danmarks Radio mest muligt. Det er blevet en mærkesag for Dansk Folkeparti i den kulturkamp, som man fører, at intimidere Danmarks Radio; at blande sig i programmerne i Danmarks Radio; at gå ud og sætte spørgsmålstegn ved med den måde, Danmarks Radio laver tv-programmer på, helt ned omkring dramaproduktion og omkring nyheder. Dansk Folkeparti har gjort det til en mærkesag at køre hetz imod Danmarks Radio, at svække Danmarks Radio så meget som muligt.

Desværre har Venstre og Konservative valgt at ligge under for det pres fra Dansk Folkeparti, ved at man svækker Danmarks Radio økonomisk, og ved at der bliver stillet flere politiske krav til Danmarks Radio. Jeg synes, det er sørgeligt, at en kulturminister fra et pænt konservativt parti i den grad er kommet i lommen på fru Pia Kjærsgaard, hr. Søren Espersen, hr. Kristian Thulesen Dahl og fru Karin Nødgaard i mediepolitikken. Men det må Venstre og Konservative jo selv om, jeg siger velbekomme. Venstre og Konservative må jo selv om, at de nu skal sidde og føre mediepolitik med Dansk Folkeparti.

Det her betyder ikke, at vi er ukritiske i et og alt over for, hvad der sker i Danmarks Radio. Som vi kan se i de her dage, er det jo ikke kun økonomiske problemer, Danmarks Radio står over for. Der har også været problemer andre steder. Men det hænger jo også sammen med, at økonomien skal være sammenhængende, hvis Danmarks Radio skal fungere. Og selv om vi ikke er ukritiske, og selv om vi bestemt er villige til at diskutere andre måder at lave medieproduktioner på, vil jeg godt sige, at Danmarks Radio er en fantastisk vigtig institution som et værn imod de mange kommercielle aktører, der er på mediemarkedet. Mediemarkedet bliver mere og mere kommercialiseret, bliver mere og mere internationaliseret, og derfor er det altafgørende – altafgørende – at vi i et land som Danmark har et værn imod det. Og det værn er Danmarks Radio. Derfor er det fuldstændig uantageligt, når en regering gør det til sin politik at intimidere og svække Danmarks Radio så meget som muligt.

Der bliver snakket meget om den her nye radiokanal, og der bliver sammenlignet med monopolbruddet, da TV 2 blev dannet. Det holder jo ingen steder. Det er en enkelt kanal, der her er tale om; der er jo ikke tale om en hel station eller et helt medie, hvor man får et monopolbrud. Der er tale om et begrænset brud på det monopol, som man påstår der har været, men som ikke har været der. Derfor holder det jo ingen steder. Vi var villige til at diskutere den der alternative kanal, men på baggrund af den svækkelse, regeringen ville gennemføre over for Danmarks Radio, og fordi det var fuldstændig uklart, hvad man ville med den nye kanal, så lykkedes det jo ikke at nå til enighed om det, og vi mener, at man er havnet i en værre gang miskmask: en svækkelse af Danmarks Radio og en ny radiokanal, som det er svært at se meningen med og svært at se konturerne af.

Der er ønske om en kort bemærkning. Fru Karin Nødgaard.

Det var noget af en svada, hr. Holger K. Nielsen kom med mod Dansk Folkeparti med både ordet hetz, og at vi ville svække Danmarks Radio mest muligt osv. Det er jo slet ikke det, der er tilfældet. Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Holger K. Nielsen: Er det egentlig ikke et sundhedstegn, når vi som politikere følger godt med og gerne vil kommentere ting, som finder sted i samfundet? Er det ikke vores pligt som folkevalgte? Og også i den forbindelse, i og med at Danmarks Radio er en særlig institution, der er licensfinansieret med 3,5 mia. kr. om året: Er det ikke et sundhedstegn, at vi kommenterer, hvad der foregår? Vi ved jo godt, at vi ikke styrer den daglige programlægning; det har vi en bestyrelse og en øverste direktion i Danmarks Radio til at gøre. Er det ikke SF, der faktisk ligger lidt for meget på den lade side?

Ordføreren.

Nej, vi lægger faktisk stor vægt på det, man kalder armslængdeprincippet. Det må jeg sige at vi gør, det finder vi vigtigt. Hvis politikerne begynder at blande sig i programlægningen i Danmarks Radio, går det helt galt. Det har man eksempler på i andre lande: Rusland, Italien, Venezuela – you name them – ubehagelige lande. Derfor er det fantastisk vigtigt, at man har det armslængdeprincip. Selvfølgelig skal man kunne diskutere det, man skal kunne diskutere alt, men det er der jo ikke tale om. Her er der tale om et fuldstændig bevidst forsøg på at intimidere og presse Danmarks Radio til at følge en bestemt politisk linje; det er, hvad der er tale om fra Dansk Folkepartis side. Når hr. Søren Espersen går ud og siger noget, når fru Pia Kjærsgaard går ud og siger noget, så er der tale om trusler, og der er tale om intimidering, der er et forsøg på at få Danmarks Radio til at ændre sin måde at lave tv på. Det er sandheden i det, og det bryder vi os ikke om.

Fru Karin Nødgaard.

Nu skal det endelig ikke komme til at lyde, som om SF er for armslængdeprincippet og Dansk Folkeparti imod. Vi har jo netop sagt, og jeg har også lige sagt det i mit første spørgsmål til hr. Holger K. Nielsen, at vi godt ved, at vi ikke kan ændre programmerne som sådan. Men vi vil gerne være i dialog, og vi er faktisk i en god dialog med Danmarks Radio. Så jeg synes, det er et helt utroligt plan, man fører det her op på. Men det er da godt, at SF og især ordføreren lægger så meget mærke til, hvad Dansk Folkeparti siger, og hvordan vi kommunikerer med Danmarks Radio.

Men jeg vil godt lige vende tilbage til noget andet, og det er et spørgsmål omkring den nye radiokanal. Hr. Holger K. Nielsen siger ikke, at man vil rulle det hele tilbage, og det kunne jeg godt tænke mig at høre en kommentar til. Hvis der sker et regeringsskifte på et tidspunkt, vil man så, hvis man har mulighed for det tidsmæssigt, rulle det tilbage? Og såfremt vi nu siger, at SF skulle fortælle, hvad sådan en radiokanal skal indeholde – det var jo ikke det, som der står skrevet i forligsteksten, men hr. Holger K. Nielsen sagde jo, at man egentlig godt kunne have været med i noget omkring en ny radiokanal – hvad var det så, den skulle indeholde?

Ordføreren.

Hvad der vil ske ved et regeringsskifte, skal vi nok offentliggøre, og det bliver inden så længe. Jeg agter ikke at gå ind i detaljer omkring forligsforhandlingerne fra maj måned. Det synes jeg sådan set ikke er særlig hensigtsmæssigt at gøre. Det er også uklædeligt, at man går ind i, hvad der er blevet sagt ved forhandlingsbordet.

Med hensyn til armslængdeprincippet vil jeg sige, at det da er muligt, at fru Karin Nødgaard påstår, at de selv går ind for det, men det gør de jo ikke i praksis. Dansk Folkeparti har gjort det til en speciel kulturpolitisk linje at svække Danmarks Radio, at intimidere Danmarks Radio, at true Danmarks Radio, og det kalder man for dialog. Vel har jeg lagt mærke til det, for det får jo en ganske stor medieomtale – den der offerrolle, Dansk Folkeparti har, med, at man ikke bliver hørt i medierne – vel gør det så. Man får en kolossalt stor medieomtale på det, desværre, men det gør man altså. Så naturligvis har jeg da lagt mærke til det, det kan man jo ikke undgå, gennem de der brølende angreb på Danmarks Radio, der kommer fra Dansk Folkeparti.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Jeg må sige, at for et parti, der plejer at slå sig op på anstændighed og på, at der skal være en ordentlig tone i debatten, er det nogle temmelig skingre toner, der kommer her fra ordføreren. Jeg finder retorikken noget voldsom og lidt malplaceret, når der bliver sagt, at man intimiderer og truer Danmarks Radio. Jeg undrer mig også over, at ordføreren mener, at der er belæg for at komme med så grove påstande, som det faktisk er at beskylde parlamentarikere for at lægge den slags pres på Danmarks Radio.

Jeg har også med hensyn til forholdet til medierne konstateret, at oppositionen svang sig op til nogle tilsvarende højder i forhold til sagen om et interview med statsministeren for nylig, hvor Socialdemokraternes ordfører uden at have skyggen af bevis udtalte, at TV 2 var i lommen på statsministeren, og hr. Holger K. Nielsen brugte ordene, at det mindede om Berlusconis Italien. Uden at have skyggen af bevis for, at der var lagt pres på medierne, svinger man sig altså op til at antyde, at der foregår korruption.

Synes ordføreren ikke, at man skulle skrue lidt ned for retorikken og lade være med at komme med så grove beskyldninger, når der ikke er noget som helst belæg for dem?

Ordføreren.

Synes ordføreren ikke, det er interessant, at da TV 2 her i sommer gjorde en meget stor historie ud af at komme med skjult kamera og skjult mikrofon over for nogle hjemmehjælpere, var det en fantastisk historie? Man tog nogle hjemmehjælpere i en ikke særlig heldig situation, man stak et kamera op i hovedet på dem, og det blev en historie, der kørte flere uger i TV 2, uden at det blev anset for at være et problem. Statsministeren, som er medietrænet, får et kamera stukket i hovedet, og lige pludselig er det et meget stort problem.

Vil hr. Rasmus Jarlov ikke prøve at forholde sig til den forskelsbehandling, der i det her tilfælde er af de store og de små i samfundet? Når det drejer sig om statsministeren, er man så servil, at man tilbyder at slette det bånd, man har på ham. Bør det ifølge hr. Rasmus Jarlovs opfattelse være normalt? Det her handler jo meget mere om, hvad det er, medierne fokuserer på, og hvem der har adgang til medierne på en positiv måde, og hvem der ikke har.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg synes, det er helt legitimt, at hr. Holger K. Nielsen har nogle holdninger til, hvordan journalistik bør udøves, og man kan godt diskutere TV 2's dispositioner i forskellige situationer. Det, der er afgørende for mig, er, at man ikke stiller sig op og beskylder folk for korruption, uden at der er noget belæg for det. Hr. Holger K. Nielsen står og siger, at man i SF er utrolig stolte af armslængdeprincippet, og man fremstiller sig selv som nogle, der ikke blander sig unødigt i mediernes forretninger, men man holder sig ikke tilbage for ligefrem at beskylde folk i TV 2 for korruption. Uden at der er noget som helst belæg for, at der er foregået nogen indblanding, uden at der er noget som helst belæg for, at der har været nogen betaling eller på anden måde en modydelse, så beskylder man folk for korruption – en ekstremt grov anklage, uden at man har noget som helst belæg for den. Det er det, jeg beder ordføreren om at forholde sig til.

Ordføreren.

Jeg har da aldrig sagt, at det var korruption. Hvad er det for noget at sige? Jeg har sammenlignet det med mediebilledet i Italien, hvor statsministeren har en meget stor grad af styring over medierne. Det er det, jeg sammenligner med. Det er mig bekendt da ikke korruption.

Så er der en kort bemærkning, og den er fra fru Ellen Trane Nørby.

Tak. Den debat, vi lige har haft, synes jeg sådan set egentlig bringer hele diskussionen om det lovforslag, vi behandler, et helt andet sted hen, for hr. Holger K. Nielsen står jo nærmest og kommer med insinuerende meldinger om, hvad Dansk Folkepartis medlemmer bestemmer i forhold til Danmarks Radio og andre påstande, og det synes jeg sådan set er rimelig upassende.

Vi behandler et lovforslag, som implementerer medieaftalen, og så kan hr. Holger K. Nielsen være utilfreds med, at SF ikke ville tage aktivt del i medieaftalen, men det ville jo også være lidt rart, hvis hr. Holger K. Nielsen forholdt sig til, hvad det egentlig er, der ligger på bordet i dag, og hvad det dermed er, vi skal diskutere.

Når det bliver sagt, at Danmarks Radio bliver barberet markant, vil jeg blot høre hr. Holger K. Nielsen, om hr. Holger K. Nielsen ikke kan bekræfte, at Danmarks Radio også ved udgangen af denne medieaftale vil modtage 3,7 mia. kr. årligt og derudover vil modtage omkring 85 pct. af de samlede licensmidler og derfor på ingen måde er marginaliseret, som det forlød i hr. Holger K. Nielsens ordførertale.

Ordføreren.

Spørgerne ved udmærket godt, hvad de her tal dækker over. Der er jo altså givet adskillige papirer fra Danmarks Radio og til bestyrelsen i Danmarks Radio, og de tal skal ses i sammenhæng med nye opgaver, at licensen ikke reguleres, at der er penge, der forsvinder osv.

Med hensyn til procentdelen er det jo ikke rigtigt, at man beholder 85 pct., den falder faktisk fra 88 til 83 pct. mellem 2010 og 2011. Så det er jo ikke rigtigt, at procentdelen er den samme, den er faktisk ganske kraftigt faldende i perioden her. Derfor synes jeg, at det er underligt, at fru Ellen Trane Nørby ikke vil acceptere den præmis, der jo er for det her, nemlig at Danmarks Radio må ud i store fyringsrunder. De gør det jo ikke, fordi de synes, det er sjovt; det er en konsekvens af den her medieaftale. Hvorfor ikke erkende det og sige, at sådan er det, det har været nødvendigt, for man vil støtte de kommercielle medier i højere grad, så o.k., det får den konsekvens, i stedet for at blive ved med at holde fast i, at Danmarks Radio ikke bliver ramt?

Fru Ellen Trane Nørby.

I Venstre laver vi mediepolitik for lytterne og for seerne, ikke for institutioner, og det, der adskiller oppositionens måde at tænke på ekstremt meget fra den måde, vi tænker på i Venstre, er, at den laver det for institutioner, hvor vi laver det for befolkningen. Vi står i dag og skal diskutere en medieaftale, som udmønter nogle penge til en public service-pulje, som skaber højkvalitets dramaproduktioner og højkvalitets dokumentarproduktioner til befolkningen, for vores sigte med medieaftalen er befolkningen, ikke en institution.

Så må jeg bare sige til hr. Holger K. Nielsen, at det godt kan være, at man ikke kan læse tal, men det er nu meget let at læse i de opgørelser, der er, at Danmarks Radio ved udgangen af den her aftale kommer til at modtage 3,6-3,7 mia. kr. årligt, når vi når frem til 2014. Så er det jo rigtigt, at vi har flyttet nogle penge, nemlig de filmpenge, vi i dag har flyttet fra tv-stationerne over til Det Danske Filminstitut, og det giver en ændret fordeling på procenten. Men det ændrer ikke ved, at Danmarks Radio forholdsmæssigt modtager størstedelen af de danske licensmidler, og vores regionale public service-stationer, TV 2-regionerne, modtager 10 pct. Så med hensyn til det, som hr. Holger K. Nielsen taler om som den store markedsgørelse, taler vi om maks. 5 pct. af licensmidlerne, og det er, fordi vi i Venstre gerne vil sikre kvalitet til lytterne og seerne og vi ikke er så interesserede i institutioner, som jeg kan høre hr. Holger K. Nielsen er.

Så er det ordføreren.

Jamen det glæder mig da, at Venstres ordfører vil erkende, at der sker en forringelse af den procentvise andel af, hvad Danmarks Radio får. Det glæder mig, for det fremgår også af et papir fra Kulturministeriet, som jeg har her, så det manglede også bare. Så det er da helt fint.

Spørgeren siger, at vi bare snakker institutioner. Nej, jeg synes da, at det er regeringen, der gør det med de her forslag om, at man partout vil have en ny landsdækkende radiokanal. Faktisk synes jeg, at det, der kunne være interessant og med mere perspektiv i, var at få styrket og i højere grad støttet den regionale public service-radio og den lokale public service-radio. Er der ikke mere perspektiv i det, frem for at man får en ny landsdækkende radiokanal, som skal konkurrere med hvad? Er det P 1? Der er ca. 7 pct. af lytterne på P 1 i øjeblikket. Man kan måske tage lidt af dem, og så ryger det ned på 3-4 pct., og så kan man selv komme op på 10-15 pct. Hvad skal man bruge det til? Og så tager man det fra P 2, der er sådan en meget aflyttet kanal med klassisk musik, som mange lyttere er kede af nu bliver slettet. Jeg synes, at det, man har lavet, er meget skidt. Det må jeg sige.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:02).

Mødet er hermed genoptaget.

Den første taler efter pausen er hr. Rasmus Jarlov, ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Lad mig indledningsvis slå fast, at Det Konservative Folkeparti selvfølgelig støtter lovforslag nr. L 19. Vi mener, det er en god medieaftale, vi har indgået, og det her udmønter dele af den. Det mest epokegørende er selvfølgelig etableringen af en ny radiokanal, hvor en privat aktør vil få mulighed for at lave public service-radio for licensmidler. Det synes vi er en milepæl inden for dansk mediepolitik. Det handler ikke om, som det blev antydet tidligere her fra talerstolen, at vi skulle være i lommen på Dansk Folkeparti, eller at vi er ude på at genere DR eller at diskriminere, intimidere, og hvad der ellers blev sagt af meget voldsomme ord. Det handler om, at når vi nu bruger så mange offentlige midler på public service, er det mindste, vi kan gøre, at sikre, at midlerne bliver brugt så godt som muligt.

Vi har tillid til private, vi har tillid til, at de også kan løfte et samfundsansvar. Vi tror ikke på, at store offentlige monopoler skal leve i en verden, hvor brugerne ikke har mulighed for at vælge alternativer. Det afspejler selvfølgelig en grundlæggende politisk forskel mellem partierne her i salen. Vi er tilhængere af konkurrence og privat initiativ og af, at der er en vis form for valgmulighed, også når det handler om vores medieverden. Det har vi jo arbejdet for i årtier med stor succes, synes vi selv, både når vi kigger på de lokalradioer, som er opstået, og når vi kigger på TV 2, og i det hele taget er vi glade for, at vi har forøget pluraliteten inden for medieverdenen, og vi er glade for, at vi ikke længere har den situation, hvor der kun er et stort statsligt monopol, som sidder på det hele.

Det skal ikke betyde, at vi ikke ønsker et stærkt Danmarks Radio. Jeg synes også, det ville være forkert at sige, at Danmarks Radio ikke står stærkt, som de står i dag. Det må man i allerhøjeste grad sige at de gør. Vi tror også på, at den her nye medieaftale vil være til fordel for et godt Danmarks Radio, som kan få skærpet sin profil og blive udfordret lidt også på radioområdet, hvor de i dag reelt ikke er udfordret, når det handler om samfundsdebat og samfundsstof. Selvfølgelig er de udfordret rent lyttermæssigt, men det er primært af kommercielle kanaler, som spiller popmusik.

Vi har lagt vægt på, at der kommer en høj grad af samfundsstof ind i den nye kanal. Det skal ikke være sådan en X Factor i radiosfæren, det skal være en kanal, som faktisk bidrager til offentligheden og til samfundet.

Vi støtter selvfølgelig også de øvrige initiativer i lovforslaget omkring product placement, must carry-forpligtelser og værditestningen. Vi glæder os rigtig meget til, at det her bliver implementeret, og vi glæder os især til at høre den nye radiokanal.

Tak. Der er enkelte spørgsmål. Det er først hr. Mogens Jensen.

Nu gjorde den konservative ordfører jo meget ud af i sine spørgsmål til hr. Holger K. Nielsen at gøre opmærksom på den sag, der har kørt omkring TV 2, hvor man har slettet et bånd på TV 2, måske – det ved vi ikke – efter et ønske fra statsministeren. Det er i hvert fald blevet slettet, og nu kan vi jo forstå her efterfølgende, at redaktøren på TV 2 også har beklaget det. Jeg kan forstå, at hr. Rasmus Jarlov vil forsvare den beslutning, og det finder jeg dybt besynderligt at en medieordfører vil, men jeg kan da godt forstå, at man forsøger at lede samtalen hen på noget andet end det her meget, meget dårlige medieforlig.

Der er noget, jeg skal spørge den konservative ordfører om. Jeg har fået masser af mails og henvendelser i forbindelse med den her sag med den nye radiokanal, hvor mange har sagt, at de egentlig er borgerlige vælgere, at de er glade for klassisk musik, at de er glade for kulturstof, de har været meget, meget glade for P 2 og har lyttet meget til det og er oprørte over, at den nu skal nedlægges, fordi regeringen har en idé om, at der skal laves en ny radiokanal. Hvad siger hr. Rasmus Jarlov til mange af de konservative vælgere, som jeg tror har den opfattelse?

Ordføreren.

Lad mig indledningsvis sige igen, at jeg faktisk finder det utilstedeligt, at man insinuerer, at statsministeren skulle have lagt pres på TV 2. Den socialdemokratiske ordfører siger, at det måske er sket; vi ved det ikke. Så synes jeg, at når man ikke ved det, og at når der ikke er noget som helst tegn på, at det er sket, skulle man lade være med at antyde, at det er sandsynligt, at det skulle være sket; når der ikke er noget som helst belæg for det.

For at svare på spørgsmålet om P 2 vil jeg sige, at jeg synes, at vi har taget godt hånd om det, og at jeg er sikker på, at de dele af P 2, som folk sætter stor pris på, vil blive varetaget godt af de øvrige kanaler. Der er også elementer på kulturområdet i bl.a. den nye radiokanal, som jeg tror det samme lyttersegment vil tage godt imod.

Så vil jeg advare den socialdemokratiske ordfører mod at danne sit verdensbillede ud fra de e-mails, som lander i ens indbakke. Hvis det var sådan, at man skulle det, tror jeg, at vi alle sammen skulle være imod grindefangst i øjeblikket her i Folketinget, og det tror jeg ikke at vi er. Men det var et sidespring.

Hr. Mogens Jensen.

I hvert fald for os Socialdemokrater er det sådan, at vi selvfølgelig lytter til folk og læser, hvad folk skriver til os. For mig at se er det også vigtigt, at vi gør det som folketingspolitikere, og at vi ikke bare står i en eller anden virkelighedsfjern verden herinde. Jeg tror lidt, at det er det, der har ramt Det Konservative Folkeparti, når man nu med det her nye radioprojekt efter min opfattelse også svigter mange af de mennesker, der har stemt på Det Konservative Folkeparti, for den konservative ordfører kan jo ikke garantere, at den klassiske musik og det kulturstof, der tidligere var på P 2, vil overleve. Det er jo klart, at når der forsvinder en hel kanal i DR, kan det samme stof jo ikke være til stede.

Jeg vil gerne høre, om den konservative ordfører kan garantere, at den samme mængde stof, hvad angår klassisk musik og kulturstof, vil være til stede på den nye radiokanal.

Ordføreren.

Nej, det vil det jo ikke. Det er en anden profil, som kommer på den nye kanal. Men som sagt mener jeg, at dele af det vil blive varetaget af den nye kanal, og at dele af det kulturelle og musiske stof, som kommer til at mangle fra P 2, vil blive varetaget godt på de øvrige kanaler i Danmarks Radio, hvor der også er forpligtelser, i forhold til hvordan indholdet på de forskellige kanaler skal være.

Men det er klart, at man ikke kan få det hele; man kan ikke både bevare P 2 og have den nye kanal. Så selvfølgelig vil jeg medgive ordføreren, at der vil findes folk, som synes, det ville være bedre blot at have P 2.

Men vi mener, at den nye kanal er bedre, og vi mener, at det nye miks, som bliver lagt ned over kanalerne på Danmarks Radio, giver fordele for lytterne. Og især synes vi, det er rigtig positivt, at der kommer et meget stort fokus på samfundsstoffet på den nye radiokanal.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Jeg kan forstå, at hr. Holger K. Nielsens indlæg vakte en del vrede blandt de borgerlige partier. Jeg ser derfor frem til den reaktion, der vil komme fra de samme partiers side, på de udtalelser, som hr. Jens Rohde, som jo er Venstremedlem af Europa-Parlamentet, tidligere politisk ordfører for Venstre og tidligere medieordfører for Venstre, er kommet med i forbindelse med den proces, der gik forud for ansættelsen af den nu forhenværende generaldirektør i Danmarks Radio. Hr. Jens Rohde siger meget præcist, at det var den daværende kulturminister, som nærmest sørgede for og i hvert fald var meget aktivt involveret i at få Kenneth Plummer ansat. På baggrund af hr. Holger K. Nielsens i virkeligheden i den sammenhæng spagfærdige bemærkninger stillet over for det meget, meget grove, meget voldsomme angreb, som hr. Jens Rohde kommer med, på den tidligere kulturminister, ser jeg da frem til, at der her må være en sag, hvor i hvert fald Det Konservative Folkeparti er enig i, at det må undersøges til bunds, sådan at vi kan få dokumenteret, at hr. Jens Rohde taler fuldstændig usandt. For ellers er der meget af den debat, der har været i de sidste 24 timer, om, hvem der blandede sig i hvad, som bliver sådan lettere kuriøs. Og utilfredsheden med hr. Holger K. Nielsens indlæg kan så fra Venstres og Konservatives side kun gå på, at han så entydigt gav Dansk Folkeparti æren for at rette et frontalangreb mod Danmarks Radios uafhængighed.

Om det lovforslag, vi behandler i dag, vil jeg sige, og andre har beklaget, at det ikke er blevet et bredt forlig. Jeg vil sige, at det bedste, man kan sige om det lovforslag, der ligger her i dag, er, at det er udtryk for et smalt forlig, for det giver jo muligheden for at lave de nødvendige ændringer efterfølgende. Det er ikke sådan, som jeg har forstået at nogle tror, nemlig at alt bliver lavet om. Under de forhandlinger efter næste valg, der bliver om, hvad der skal laves om, vil selv Enhedslisten ikke kræve, at alt skal laves om. Men jeg vil skitsere nogle af de meget store problemer, jeg mener der er i det, der ligger her.

For det første kombinerer man jo en markant detailstyring af Danmarks Radio med at udhule det økonomiske grundlag. Og i modsætning til hr. Holger K. Nielsen synes jeg jo som EU-modstander, at det er rigtig dejligt, at man vil prioritere EU-stoffet, for det kan vi ikke få nok af, hvis vi skal styrke modviljen mod EU. Men pointen er jo bare, at det bliver meget, meget detaljeret, når man i Folketinget på baggrund af en opfordring fra vist en anden Venstrepolitiker nede i Europa-Parlamentet siger, at det skal opprioriteres. Det er bare et eksempel. Aftalen er fuld af den slags.

For det andet vil jeg sige, at det jo er rigtigt, at vi er nogle, der forsvarer Danmarks Radio som institution. Det er, fordi vi faktisk tror, at hvis Danmark skal være i stand til at sikre, at der findes et alternativ til de multinationale mediegiganter, som svømmer ind over landets grænser, så klares det ikke ved en klat penge hist og pist, men så kræver det institutionel styrke. Hver eneste gang man taler om, at man ikke prioriterer institutionen, men prioriterer lyttere og seere og mennesker og alt muligt andet, dækker det over, at man svækker institutionen, vel vidende – det går jeg da ud fra, for det er jo kloge mennesker, der sidder her – at det svækker institutionen i konkurrencen mod store multinationale giganter.

Det er jo ikke kun det, at man vil overføre op til 100 mio. kr. til andre, som kan få lov at lave en radiostation. Jeg har forstået, at det har vakt megen glæde mange steder, og jeg tror da også, at hvis jeg havde en af de virksomheder, der kunne komme i besiddelse af disse 100 mio. kr. for at lave radio, ville jeg også være glad. Men det er jo ikke kun det, som er med til at svække Danmarks Radio, og som svækker Danmarks Radio, uanset at det da er dejligt, at vi over 50-årige, der interesserer os for politik og debat, får en ekstra radiokanal. Man kan da godt argumentere for, at det er dejligt. Det gør ingen skade, selv om man synes, at pengene måske kunne være brugt bedre til at løfte public service-kvaliteten i forhold til andre målgrupper, hvor man ved at det ser svagt ud.

Men det er ikke den eneste måde, man svækker Danmarks Radio på. Man gennemfører jo en værditest, som jeg tidligere har kaldt et bureaukratisk mareridt, og det bureaukratiske mareridt er det lykkedes at fastholde. Der er da heller ingen tvivl om, at hvor man vel kunne forestille sig, at vi i Danmark ville forsøge at begrænse EU-reglers skadevirkning så meget som muligt for at gavne Danmarks Radio, er det åbenbart nogle andre, kommercielle interesser, som har været vigtigst for dem, der lavede det her medieforlig.

Man har insisteret på, at en større del af Danmarks Radios produktion skulle i udbud. Og jeg er ikke imod, at noget af Danmarks Radios produktion kommer i udbud – undtagelsesvis kan jeg godt synes, at udbud på det her område indimellem kan være fornuftigt – men at øge denne mængde meget markant, samtidig med at man øger antallet af kroner til public service, som betyder, at vi så kan give penge til nogle programmer, der kan sendes af nogle kanaler, der sender fra England og derfor ikke er underlagt dansk lovgivning, synes jeg altså også er en klar svækkelse.

Bare til allersidst: Man har valgt den værst tænkelige måde at åbne op for flere reklamer på TV 2 på. Man har valgt at lave skjulte reklamer. Så siger man, at der både før og efter programmet skal gøres opmærksom på, at der her er skjulte reklamer, men hvorfor tror man, at der er så mange penge i det? Tror man ikke, at de virksomheder, som betaler for placering af produkter, godt ved, hvad de går ind til?

Enhedslisten ser frem til at få den her aftale lavet om efter næste valg.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Jeg skal lægge ud med at sige tak til fru Karin Nødgaard, som jo faktisk tidligere har meddelt, at Liberal Alliance bakkede op om det her lovforslag. Nu trak behandlingen så lidt mere ud, så jeg alligevel kunne få lov til at holde en ordførertale, og det vil jeg så gøre. Der er ikke ændringer i synspunktet, siden fru Karin Nødgaard meddelte, at vi var for lovforslaget; det er vi sådan set stadig væk. Vi er glade at være en del af medieforliget sammen med regeringen og Dansk Folkeparti. Vi synes, det er et rigtig godt medieforlig, der er lavet, det skaber nogle gode rammer for de danske medier, offentlige såvel som private. Nu drejer det her sig jo så om et konkret lovforslag, som jeg derfor vil forholde mig mere detaljeret til.

I Liberal Alliance er vi meget glade for, at man har fået udbud af den fjerde landsdækkende FM-radiokanal, sådan at man får brudt DR's monopollignende tilstand på området landsdækkende radio. Vi er glade for, at der bliver en egentlig konkurrencesituation. Vi får mere mangfoldighed på radiomarkedet, og jeg er helt sikker på, at den nye radiokanal, når den på et tidspunkt bliver sat i gang, vil sørge for, at taleradio vil blive mere udbredt til nye målgrupper på samme måde, som TV 2 News har formået at ramme nogle målgrupper, som ikke nødvendigvis så Deadline tidligere, selv om man kan sige, at det er nogle af de samme debatter, der foregår på de forskellige tv-stationer.

Også styrkelsen af public service-puljen er vi meget tilfredse med, ikke kun med det, der er i forslaget her, men selvfølgelig også den økonomiske styrkelse, som er en del af forslaget, fordi det sikrer, at der kan blive produceret kvalitets public service-udsendelser, der kan blive sendt på private tv-stationer. Og det virker. Vi kan jo se, at det virker så meget, at selv Danmarks Radio nu er begyndt at købe tv-serier, der tidligere har været sendt på TV 3, støttet af public service-puljen. Hvis det ikke skulle være beviset for, at det virker, så ved jeg ikke, hvad man mere kunne ønske sig.

Det med en øget public service-pulje hænger jo også sammen med, at vi samtidig – det er ikke i forbindelse med lovforslaget, men dog i forbindelse med forliget – stiller et krav om, at der skal være øget konkurrenceudsættelse på de opgaver, som DR har internt, sådan at der er flere af DR's programmer, der vil blive konkurrenceudsat, så private kan være med til at byde ind, og der er det helt klart vores holdning, at jo mere konkurrence der er, jo bedre programmer får man.

Det viser sig jo også, at med de krav, man stillede i den tidligere medieaftale, og som var mindre end dem, man stiller i den nye medieaftale, har selv Danmarks Radio været så begejstret for den her konkurrenceudsættelse, at de har konkurrenceudsat langt mere, end forligspartierne ønskede, og det vil sige, at der faktisk går et par år, før de nye skrappere krav er højere end det, DR allerede frivilligt gør i dag, fordi DR ved det, som vi ved, nemlig at konkurrence giver øget kvalitet til en lavere pris, og dermed får man mere for licenspengene.

Både spørgsmålet om den fjerde radiostation og spørgsmålet om public service-puljen lever også op til en af de ting, der er meget vigtige for os i Liberal Alliance, nemlig at der er en større andel af den public service, der bliver udbudt til befolkningen, som bliver varetaget af private aktører, end tilfældet er i dag, hvor langt, langt det meste bare blive givet direkte til Danmarks Radio. Vi er glade for den her aftale, men jeg kan allerede nu afsløre, at vi, hvis vi skal være med til at indgå en aftale om 4 år, satser på at øge andelen af public service-midler, som kommer ud at arbejde i den private branche, sådan at der kommer mere konkurrence og mere kvalitet.

Så er der også en udbygning af værditestordningen, som jo i virkeligheden bare skal sikre, at det, Danmarks Radio sender og laver, er public service, også når de bevæger sig ud på nye områder. Vi kan jo hver især have mange holdninger til, hvad der er public service, men jeg synes, det er farligt, hvis det ender med, at det er public service, bare det er Danmarks Radio, der står som afsender. Det er jo sådan, det desværre har udviklet sig, og det er det, værditesten skal være med til ligesom at sætte en bremse ind over for.

På filmområdet har vi styrket dansk film ved at give flere penge fra licensmidlerne, samtidig med at vi har lettet den byrde, tv-stationerne havde i forhold til at skulle investere i dansk film.

Endelig glæder vi os som det sidste meget over den del af lovforslaget, der handler om, at reklamereglerne bliver liberaliseret, sådan at der er mulighed for at tjene flere penge, bl.a. for TV 2. Hvis det havde stået til os, skulle man have liberaliseret reklamereglerne endnu mere. Vi synes godt, man kunne have åbnet op for f.eks. breaks på tv-stationer, som sender fra Danmark, men det er jo et forlig, vi har lavet, og vi er blevet enige om det, som Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance nu kunne blive enige om.

Men alt i alt synes vi, det er et rigtig godt forlig og et rigtig godt lovforslag, som vi selvfølgelig bakker op om.

Tak. Der er et kort spørgsmål fra hr. Mogens Jensen.

Tak. Det er jo selvfølgelig bare en lille smule besynderligt at høre det skifte, der er kommet, fra hr. Simon Emil Ammitzbøll var radikal medieordfører, til han nu er blevet medieordfører for Liberal Alliance. Væk er al snak om vigtigheden af oplysning og kultur og dannelse i samfundet. Næh, nu er vi ude på ultraliberalismens yderste kant, nu handler det om markedet, det handler om konkurrence, og det eneste, vi sådan set manglede, var, at Liberal Alliance havde fået ført ind i medieforliget, at der også skulle være nye serieprogrammer om bankvirksomhed i Danmark, så var det hele jo sådan set fuldendt.

Nu nævnte ordføreren for Liberal Alliance som et argument for public service-puljen, at der er en serie, som er blevet købt tilbage, som blev produceret på TV 3, af Danmarks Radio. Det er da en katastrofe. Det viser jo netop, at public service-puljen ved at poste penge i dramaproduktion ovre på TV 3 ikke når ud til tilstrækkelig store målgrupper. Det kan man på DR, og derfor købte DR den tilbage. Hvorfor ikke lægge de dramaproduktioner i DR, hvor folk rent faktisk ser dem?

Ordføreren.

Nu håber jeg, ordføreren også hørte, at jeg jo talte om public service: mere for pengene, øget kvalitet. Det var sådan set noget af det, jeg talte om.

Når det er sagt, så kom eksemplet om »Lulu og Leon«, tv-serien fra TV 3, støttet af public service-puljen, senere købt af Danmarks Radio og sendt der, netop som et eksempel på, at der åbenbart bliver produceret så godt public service-tv med støtte fra public service-puljen, at selv hr. Mogens Jensens eget kvalitetsstempel, nemlig DR siger, at det er af så høj kvalitet, at man vil købe det og sende det i den bedste sendetid. Jeg siger ikke, at det for mig er formålet, at det, der bliver produceret med støtte fra public service-puljen, skal sendes på DR. Jeg nævner bare, at dem, som hr. Mogens Jensen plejer at bruge som kvalitetsmålestok, faktisk synes, det var så godt, at de gerne ville sende det kl. 20, dvs. i den bedste sendetid.

Hr. Mogens Jensen.

Jeg er nødt til at fastholde, at der jo er en årsag til det med »Lulu og Leon«, som rigtigt nok blev produceret for licensbetalernes penge ovre på TV 3, en station, som har milliarder af kroner i ryggen og måske egentlig selv burde gøre noget for at tiltrække seerne og lave ordentlig dramatik i Danmark, frem for at det er licenskroner, der skal bruges på den. Der producerer man så en serie, som er ganske udmærket. Den bliver bare set af meget, meget få mennesker, og derfor vælger man ikke at videreføre den. Derfor bliver den købt af Danmarks Radio, for der ser man altså dramaserier.

Er det ikke meget bedre brug af licensbetalernes penge, at drama rent faktisk bliver produceret og udsendt i de medier, hvor folk rent faktisk ser dem? Det synes jeg Liberal Alliances medieordfører mangler at svare på. Er det ikke en bedre udnyttelse af public service-midlerne, at udsendelserne rent faktisk bliver lyttet til, hørt af og set af mennesker? Det gør de altså på Danmarks Radio, det gør de på TV 2, hvorfor ikke bruge pengene der i stedet for at kaste dem ud til internationale mediekoncerner, der i forvejen selv burde kunne investere i forhold til at få de milliardindtægter hjem, som de jo hiver hjem i Danmark og andre lande?

Ordføreren.

I Liberal Alliance tror vi på konkurrence og mangfoldighed. Vi mener, det er godt, at der er flere aktører, der kan byde ind med, hvad public service er, for vi tror, at det øger kvaliteten af public service, og at borgerne får noget bedre, end de ellers havde fået.

Det er jo så bare en forskel på den socialdemokratiske mediepolitik og en liberal mediepolitik, at vi tror på, at jo flere der kan byde ind, jo bedre resultat får man, mens man som Socialdemokrat tror, at hvis der kun er en, der kan byde ind, får man det bedste resultat. Det er klart, at det er en holdningsforskel. Den skal der være plads til, og det er så derfor, vi har den diskussion, som vi har.

Men jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan man kan være så optaget af, hvilken tv-station der udsender et produkt, som hr. Mogens Jensen åbenbart mener er et kvalitetsprodukt, og hvordan det kan blive et problem for hr. Mogens Jensen, at det er en kommerciel tv-station, der udbyder det. Den skal i øvrigt leve op til et krav om at komme ud til en stor del af den danske befolkning.

Tak. Så er det fru Ellen Trane Nørby med et spørgsmål.

Tak. Jeg vil gerne spørge ordføreren for Liberal Alliance om det, vi bør have fokus på i den her sag, ikke netop er de unge. Hvordan sikrer vi en høj kvalitet af de programmer, der bliver udsendt til de unge? Kan Liberal Alliances ordfører sådan foranlediget af hele den diskussion, der nu er pågået med hr. Mogens Jensen, ikke bekræfte, at hvis vi kigger på ungdommen i Danmark, er det faktisk kun – hvis vi tager tallene fra 2009 – omkring hver syvende, der ser programmer, der kommer fra Danmarks Radios ungdomsflade? Derfor er det vel relevant, hvis vi gerne vil have, at de unge kan relatere til andre mediebilleder end rene amerikanske mediebilleder, at vi så også sikrer en stærk dansk indholdsflade på andre kanaler end kun Danmarks Radio.

Ordføreren.

Jamen jeg vil give Venstres ordfører ret i, at man skal passe på med, at det eneste, man koncentrerer sig om, er kvantiteten, altså hvor mange der ser der. Og det er jo rigtigt, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige grupper i samfundet bruger medierne. Der er en masse, især ældre, som bare sidder foran fjernsynet og kun ved, at det er knap et og knap to, der virker, og ikke rigtig har fundet ud af, at der er kommet stor konkurrence. Så er der især blandt mange yngre mediebrugere jo en kæmpe konkurrence, ikke kun i forhold til hvilken tv-station man ser, men også i forhold til en række nye medier, som man bruger i stedet for. Det er fuldstændig korrekt, at nogle af de målgrupper når man bl.a. ved at sørge for, at public service også kan blive sendt uden for de klassiske public service-stationer.

Men for os er hovedargumentet bare, at konkurrencen i sig selv sikrer øget kvalitet og mangfoldighed. Jeg forstår ikke, hvorfor man skulle gå ind for mindre kvalitet og mindre mangfoldighed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål, og så er det kulturministeren.

Jeg vil godt takke Folketingets flertal for, at vi nu gennemfører en ny medielov. Jeg synes, det har været et godt arbejde, vi har haft, og jeg havde også gerne håbet, som hr. Holger K. Nielsen gav udtryk for, at det kunne have været et bredere forlig, for det er altid bedst. Men det var så ikke muligt, og det, der skilte os ad, var jo tydeligvis ikke Danmarks Radio, men dette, at der kommer en ny radiokanal, og det er selvfølgelig klart, at den kommer på FM-båndet.

Der vil jeg godt understrege, fordi debatten forekom mig noget uklar flere gange, at det, vi i virkeligheden har gjort, er, at vi har gennemført Socialdemokratiets og Radikales lov fra 2000, hvor de sagde, at den fjerde kanal skulle ud i udbud, og at den udbudsrunde skulle være for 8 år. Så var det Danmarks Radio, der vandt den, men hvis man vinder noget for 8 år, kan man ikke regne med at have det for evigt, og det vil sige, at så skal det altså i udbud igen. Vi har respekteret Socialdemokratiets og Radikales lov, den vil så gå i udbud igen, og her har vi så valgt at sige på baggrund af de 8 års erfaringer, at vi prøver at se, om vi ikke kan lave en anden kanal.

Hvorfor har vi så valgt denne nye form, denne news/talk-radio eller nyheder/tale-radio? Ja, det er lidt svært at finde ud af, hvad det er for en radio, hvis man hører hr. Mogens Jensen. Nogle gange står han og siger, at nu slår vi lokalradioerne og P 3 og P 4 ud, men det er jo faktisk ikke det, der er lagt op til. Andre gange siger han, at det bliver en konkurrent til P 1, som der ikke er brug for. Men altså, hvordan kan man være en konkurrent til både P 1 og lokalradioerne? Det tyder på, at hr. Mogens Jensen vælger sin kanalprofil efter, hvem han skal argumentere med, men det er jo ikke særlig sagligt, så lad mig derfor kaste lys over det.

Det, der var meningen, var ikke at lave en ny konkurrent til lokalradioerne og P 3 og P 4. Dem er der rigeligt af derude. Det har været prøvet et par gange, og det synes jeg egentlig ikke var særlig interessant, for der er masser af den slags kanaler. Det er jo rigtigt, som det er blevet sagt, at der jo er et monopolbrud der, så hvorfor skulle vi det?

Det, der er vores opfattelse – og det kan hr. Holger K. Nielsen så kalde ideologi, men man har også lov til at have en politisk opfattelse, vi er jo i politik, fordi vi synes, der er noget, der skal gøres bedre og anderledes – og det, vi vurderede, var, at det jo i virkeligheden er P 1, som har brug for en konkurrent og for at se, om det kan laves på en anden måde. Det er ikke nogen kritik af P 1, det skal overhovedet ikke forstås som et opgør med P 1, for det er det overhovedet ikke. Jeg har selv været chef for store dele af P 1, jeg har dyb respekt for P 1, og jeg lytter meget til P 1. Jeg har stor respekt for Danmarks Radio, og jeg lytter meget til Danmarks Radio, men det betyder jo ikke, at man ikke må have mangfoldighed. Det, at man kan lide én ting, betyder jo ikke, at man skal sige, at så må der ikke være noget som helst andet.

Siden operasangerens dage omkring 1930, hvor Danmarks Radio holdt til ovre i Stærekassen, er der sket det, at der er kommet mere kommunikationsteknologi. Det er muligt at kommunikere på flere platforme, det er muligt at have flere kanaler, FM-kanaler og nu også andre former for kanaler. Det er alt sammen blevet muligt. Når alt det er muligt derude og det bruges, skal vi så sige: Jamen vi interesserer os nu kun for én mulighed og én institution? Det ville da være at svigte mangfoldigheden. Det kan man godt kalde ideologi eller politik, og jeg står gerne ved, hvad min politik og vores politik er, nemlig at vi ønsker at fremme mangfoldigheden. I et demokrati skal der være mangfoldighed og mange indgange, også når man tænker på kulturstoffet. Det er jo ikke, fordi det er blevet overforkælet, det kan man jo også se af, at mediedirektøren i Danmarks Radio gør meget ud af at sige, at nu vil han gøre mere ud af f.eks. litteraturstoffet, hvilket er en erkendelse af, at der har været gjort for lidt ud af det. Det vil sige, at man da godt kunne forestille sig, at en ny kanal også kunne levere kulturstof på en ny måde, og lad det dog blive afprøvet. Alt andet har været prøvet, men hvorfor skulle vi dog ikke prøve at se, om vi ikke kan få mere kultur- og samfundsstof ind i kraft af en ny kanal? Det er det, der er ideen i det.

Vi har så haft et af os uafhængigt udvalg – men sammensat af os selvfølgelig – til at komme med anbefalinger, og vi har fulgt den model, som vi synes appellerer bredest inden for det område, jeg har nævnt, og som også kan få de unge i tale, for det er jo interessant, som fru Ellen Trane Nørby gjorde opmærksom på, så mange unge der har fravalgt Danmarks Radio.

Så der skulle være en chance for nu at kunne understrege, at dette ikke er et opgør med Danmarks Radio. Som jeg selv sagde, dengang jeg var radiorådsformand eller næstformand, at havde man ikke Danmarks Radio, så skulle man opfinde den, for den er en meget væsentlig institution med hensyn til at sørge for formidling af kultur, nyheder osv. til debat for os alle sammen overalt i landet – meget vigtig.

Derfor vil jeg også godt ramme en pæl igennem, at vi skulle have lavet en nedskæring. Jeg står her med licenstilførslen til Danmarks Radio i faste priser, altså indekseret, og hvis vi ser på indeværende aftaleperiode, som hr. Holger K. Nielsen og hr. Mogens Jensen er med i, og siger, at indekstallet er 100 i 2007, så falder det under det forlig, de er med i, til 99 i 2008, men så stiger det igen til 100 i 2009 og 2010, og i den nye aftaleperiode er det 100 hele vejen igennem, så der er altså ingen nedskæringer.

Der er selvfølgelig fjernet de penge, som ikke skal bruges længere, når man ikke har den kanal, man havde i 8 år, ligesom der selvfølgelig er overført penge til film, og i går, da vi lavede filmforliget, var hr. Mogens Jensen i hvert fald glad for at registrere, at der er overført flere penge til film. Så er det klart, at der er færre penge til noget andet, for man kan jo ikke få penge for noget, man ikke laver. Så det er altså ikke rigtigt, at det er et opgør med Danmarks Radio. Danmarks Radio er uændret og på samme økonomiske niveau, og de nye opgaver, som vi har givet Danmarks Radio i aftalen, er der tilført nye penge til.

Jamen hvor kommer så alle de penge fra? Når Danmarks Radio ikke er skåret ned, og der er kommet penge til noget nyt, er det logiske spørgsmål jo: Hvor kommer alle de penge fra? Jo, de kommer fra, at der er kommet flere licensmidler ind end forventet, og derved fremkommer der et beløb, som kan bruges, og det kan kun bruges til medierne. Man kan spørge, hvorfor vi så ikke kan spare dem; i disse økonomisk hårde tider kunne man vel tage de penge og spare dem. Det må vi bare ikke, for det er medielicensbetalernes penge, og de kan derfor ikke gå i statskassen, men skal bruges inden for medieområdet.

Derfor har det været vigtigt for mig at understrege, hvad der har været filosofien bag det her, og hvad der er sandt og falsk i forbindelse med den nye politik, der bliver ført. Vi har selvfølgelig også ønsket mere mangfoldighed, som fru Ellen Trane Nørby jo har gjort meget klart her, gennem at få flere public service-produkter, og det vil sige, at vi har øget puljen. Det har to formål: Der bliver lavet flere public service-produkter, og der kommer flere public service-producenter, og nu kan de også bruges på radiosiden. Det vil sige, at vi får flere producenter, der kan lave film og radio, end vi havde før, og det er da meget godt. Det er da meget godt, at vi får mere mangfoldighed og får set, om det kan gøres på andre og nye måder, og flere stemmer kan komme ind, og flere talenter kan få lov at udfolde sig, og det er da meget godt. Det har selvfølgelig krævet, at der kommer penge ud i miljøerne, som så kan producere til Danmarks Radio, og det synes jeg da vi skal være glade for. Det betyder så også, at der kommer public service på flere platforme, og her vil jeg vende tilbage til det, jeg sagde før, nemlig at nu er der altså flere platforme, fordi kommunikationsteknologien har skabt flere platforme. Det må vi da også tage højde for, og så er det da kun godt, der kommer mere public service, altså alment forbrugsstof.

Det er det, jeg godt har villet præcisere, og det er de bemærkninger, jeg synes jeg har villet komme med her, fordi det er det, debatten har cirklet om i dag. Alle de øvrige goder ved forliget er jo blevet nævnt af alle de ordførere, som går ind for det, så dem vil jeg ikke komme ind på, men jeg har villet præcisere vores filosofi bag forliget og også forligets forhold til Danmarks Radio.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Mogens Jensen.

Tak. Jeg vil fortsætte diskussionen om den nye radiokanal. Nu nævner ministeren jo så, at den skal være et alternativ til P 1, og jeg vil gerne have ministeren til at bekræfte, at den skal være et alternativ til P 1 og den målgruppe, der i dag er på P 1, for at skabe noget konkurrence til Danmarks Radio. Er det rigtigt? For jeg synes jo, det bliver modsagt lidt af, at det bliver en radiokanal, der skal have op til 43 pct. musik, hvilket jo netop i højere grad gør den til en musikradio, der mere ligner P 3 eller P 4. Måske kan kulturministeren bringe klarhed over det.

Så står jeg her med en artikel fra MediaWatch, der netop også på baggrund af det koncept, man har valgt til radioen, refererer, at det skal være en radio for en målgruppe på over 35 år. Kan ministeren bekræfte det? For så er det jo, medmindre man nu er begyndt at definere unge som værende over 35 år – det er vi nogle der ville være glade for – ikke en radio for den unge målgruppe, ministeren er i gang med at skabe. Men kan ministeren bekræfte det?

Kulturministeren.

Altså, det, der er ideen med det, er, at det er et alternativ til P 1, så man også kan få yngre lyttere ind. Derfor har jeg heller aldrig været enig i det med, at målgruppen er over 35 år, men jeg har registreret, at det er blevet sagt, så det har hr. Mogens Jensen fuldstændig ret i. Men mit valg har ikke været at sige, at målgruppen skal være over 35 år. Jeg kan sagtens forestille mig, at der med den mangfoldighed, der kommer, og med den nye måde at gøre tingene på og med den varierede musikprofil vil være mange under 35 år blandt lytterne til den nye kanal, og det vil jeg sandelig også håbe at der kommer. Så udtalelsen om, at målgruppen skal være over 35 år, kommer jo ikke fra mig, for jeg har aldrig været enig i den smalle betegnelse. Jeg har registreret, at det er blevet sagt, men det er ikke min opfattelse. Jeg håber sandelig, at der kommer lyttere under 35 år til den.

Til spørgsmålet om, hvorvidt den skal være et alternativ til P 1 eller P 2, vil jeg sige, at den skal være et alternativ til P 1 og P 2, og hvad angår den klassiske musik, vil jeg henvise til kulturdirektøren, Morten Hesseldahl, der jo har sagt, at den klassiske musik kommer til at stå lige så stærkt i Danmarks Radios programflade som før – og de bruger selvfølgelig også DAB'en. Og det manglede da også bare andet; når man har orkestrene, skal man selvfølgelig anvende dem.

Hr. Mogens Jensen.

Nu ved jeg, at ministeren har en fortid i DR, og jeg oplever også, at ministeren synes, det er vigtigt, at vi har et stærkt DR. Jeg vil bare spørge, om det ikke vækker bekymring hos ministeren, at vi sådan set svækker vores public service-institutioner, uanset om vi taler om DR eller TV 2-regionerne, i en tid, hvor der rent faktisk er behov for at styrke dem. Jeg forstår godt, at man kan have ideer om alternativer, det tror jeg vi alle sammen kan have, men var det ikke rimeligst, at man, i en tid, hvor riget fattes penge, brugte pengene på at styrke det, vi har, frem for at kaste sig ud i nogle eksperimenter, som vi ikke ved hvad bliver til?

Må jeg ikke i den forbindelse spørge ministeren, om det ikke er rigtigt, at DR har gennemført en stor fyringsrunde, og at man bl.a. har gjort det, fordi man ikke længere skal have P 2. Man gør det også, fordi regeringen jo med det her forlig sammen med forligspartierne har besluttet, at der over de næste 4 år skal lægges for yderligere 400 mio. kr. produktion uden for Danmarks Radio, hvilket også koster arbejdspladser og dermed selvfølgelig også påvirker kvalitet og indhold i det, Danmarks Radio producerer. Kan ministeren bekræfte det?

Kulturministeren.

Jeg tror ikke, jeg kan bekræfte det sidste om, at det kommer til at påvirke kvalitet og indhold – jo, måske på den måde, at der kommer bedre kvalitet i indholdet – for meningen med udlægning er jo, at man altså så også får produceret tingene ude, og de skal jo produceres til Danmarks Radio, det er det, der er hele pointen. Så jeg kan ikke bekræfte, at der kommer dårligere kvalitet og indhold, måske tværtimod, fordi det kan laves til andre priser og på en anden måde, når det produceres ude. Så det kan man ikke sige.

Men det er klart, at når man lægger produktion ud, så produceres den jo ikke inde, og når den ikke produceres inde, er det klart, at man frigør sig fra nogle medarbejdere, som der så ikke længere er brug for. Til gengæld vil der blive brug for flere medarbejdere ude i produktionsmiljøerne, og det er jo ikke så tosset endda.

At riget fattes penge, vil jeg lige kommentere ved at sige, at det selvfølgelig ville have været smartest, hvis vi kunne tage alle de her ekstra licensmidler og f.eks. lægge ind i satspuljeforliget eller overføre dem til statskassen. Det kunne da have været det smarteste, men der er bare det ved det, at det må vi ikke, for det er altså en medielicens, og den skal bruges af mediebrugerne. Det, forliget går ud på, er at finde ud af, hvordan vi bruger de ekstra midler bedst, og det er det, vi har truffet beslutninger om.

Så er det hr. Holger K. Nielsen.

Jeg har to spørgsmål. Vil ministeren medgive, at da SR-regeringen udbød den fjerde radiokanal, lå det helt klart i betingelserne, at det skulle være en smal kanal? Og kan ministeren give nogle oplysninger om, hvordan det går med Europa-Kommissionens behandling af radiokanalen?

Kulturministeren.

Europa-Kommissionens behandling er naturligvis et meget relevant spørgsmål. Jeg kan ikke sige, hvordan det går med det, for jeg aner ikke, hvordan Europa-Kommissionen vil reagere. Nu kommer lovforslaget til første behandling her, så vil der være en høringsrunde i offentligheden, og samtidig vil den afhøring, om jeg så må sige, af Europa-Kommissionen finde sted. Så hvordan det går med den, kan jeg ikke sige, det er for tidligt i processen. Men hr. Holger K. Nielsen vil selvfølgelig som medlem af Kulturudvalget blive orienteret.

Det er fuldstændig rigtigt, at Socialdemokraterne og Radikale vedtog den fjerde kanal som en smal kanal, og jeg kan huske, at det enten var ordføreren eller ministeren, der sagde, at lyttertallet ikke var afgørende; det står i Folketingets forhandlinger. Ja, og det vil jeg også gerne have at vi husker, når vi skal evaluere den nye kanal, for det er jo en videreførelse af SR-regeringens, men vi har bare ønsket at se, om ikke vi kan lave en kanal, der bringer samfundsstof og kulturstof, og også musik, men musik i en sammenhæng – musikken må ikke bare blive et tapet, men skal være i en sammenhæng på den nye kanal. Lad os se, om ikke man kan få flere interesseret i de stofområder. Både hr. Holger K. Nielsen og jeg vil jo være glade, hvis det lykkes.

Hr. Holger K. Nielsen.

Det er muligt, men så er det også udtryk for, at der ikke bare er tale om en videreførelse af de tanker, SR-regeringen havde, for det var ment som en smal kanal, og derfor er det logisk, at det er det, man kender som P 2, som har den fjerde radiokanal. Og det er jo det billede, ministeren vil bryde. Det kan han have alle mulige grunde til, og man kan så diskutere politisk, om det skal brydes – det er klart – men det er ikke rigtigt at sige, at det bare er en videreførelse af de tanker, der lå i SR-regeringens udbudsmateriale.

Kulturministeren.

Det vil jeg gerne bekræfte – så har jeg udtrykt mig uklart, hvis jeg har givet indtryk af andet. Det, jeg viderefører, er tanken om, at det var en 8-årig periode, således at når der hele tiden bliver sagt, at vi tog noget fra Danmarks Radio, vil jeg bare understrege, at loven gav licens i 8 år, og så udløb den altså, og så kan man ikke sige, at DR havde ret til at have den evigt. Det var det, jeg mente med det. Og derfor sagde jeg jo også, at man kan have en filosofi om det eller en politisk holdning til det, og det er det, vi har. Så jeg erkender da fuldstændig, at den kanal, der nu kommer, ikke var tegnet i SR’s udspil fra år 2000. Men ideen med, at man byder ud, var i lovforslaget fra 2008.

Tak til kulturministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.