Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af lov om skibes besætning, lov om beskatning af søfolk, sømandsloven, lov om Handelsflådens Velfærdsråd og lov om sikkerhed til søs. (Justering af muligheden for at tillade, at skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan føres af en person, som ikke har dansk indfødsret eller er omfattet af EU/EØS-reglerne om fri bevægelighed, etablering af et udenrigsfradrag for visse danske søfarende, økonomisk beskyttelse af efterladte søfarende, gennemførelse af ændringsprotokollen til SUA-konventionen m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 07.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Christian Lilleholt som ordfører for Venstre.

Dansk skibsfart er blandt verdens førende. Der er rigtig, rigtig mange mennesker beskæftiget, ja, mere end 100.000, inden for skibsfarten og inden for de danske rederier. Skibsfarten bidrager med mere end 20 pct. af nettooverskuddet på betalingsbalancen, og området er stadig i vækst. Vi har nogle af verdens førende rederier med hovedkontorer i Danmark, og der kommer stadig flere til.

Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden har fokus på, om rammevilkårene for dansk skibsfart er tilstrækkelige. Det fokus har regeringen haft helt tilbage fra 2001, og også før den tid har der bredt i Folketinget været enighed om tiltagene på området. Der er indført tonnageskat, DIS og andre tiltag, som skal sikre gode rammevilkår. Også i den sammenhæng skal forslaget her i dag ses, hvor der er en række elementer, som gerne skal bidrage til at sikre, at vi fortsat har gode rammevilkår for dansk skibsfart.

Et af de forslag, vi har til behandling her i dag, er forslaget om at give mulighed for, at der ikke længere skal være danske skibsførere på skibene, således at vi giver mulighed for, at op til halvdelen af de skibe, der er registreret i DIS, får mulighed for at blive ført uden danske skibsførere. Når vi foreslår det, er det for at sikre, at dansk skibsfart, som jo er i international konkurrence, ja, i global konkurrence, også har samme konkurrencevilkår som de rederier, de konkurrerer med. Der er også en række andre tiltag i forslaget her, bl.a. om at forhøje udenrigsfradraget til 105.000 kr. årligt for søfarende, der arbejder om bord på udenlandske skibe uden for EU, ligesom vi også i det her lovforslag håndterer den udfordring, der har været, når søfarende er blevet efterladt i udenlandsk havn. Derfor afsætter vi et beløb til at sikre, at de mennesker kan komme hjem igen.

Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Niels Sindal som socialdemokratisk ordfører.

Dette lovforslag indeholder jo flere elementer. Det havde måske været bedst tjent med, at der var fremsat flere lovforslag, idet det her er en sammenblanding af både det ene og det andet, men nu tager vi det, som det ligger.

I bemærkningerne til lovforslaget og i fremsættelsestalen gøres der meget ud af at bruge vendinger som sikring mod udvanding i anvendelsen af danske skibsførere samt en styrket indsats for Det Blå Danmark. Jeg må sige, at det er en retorik, der vil noget, for forslaget går i al sin enkelhed ud på at smide danske søfolk ud af dansk indregistrerede skibe.

Forslaget, vi behandler i dag, er justeret i forhold til det første udkast og det til det bedre. Man ønsker, at kravet om, at der skal være danske skibsførere på skibe indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister, ændres. Vi har i dag ca. 10 pct. udenlandske skippere fordelt på 600 skibe. Det ønsker man øget til 50 pct. Samtidig vil man have fri indflagning i 5 år. Det sidste må siges at være noget af en ladeport.

Hvorfor er det her interessant for udenlandske rederier? Det er det, fordi den danske stat yder en god service, omkostningerne er mindre end i mange andre landes registre, samtidig indeholder det danske register sociale ydelser, og det danske flag er alt andet lige et kvalitetsmærke, fordi vi gennem uddannelse og beskæftigelse af danske søfolk har udviklet gode rammevilkår. Men de kommer jo af den viden, som danske søfolk, navigatører, maskinfolk og -assistenter har med sig og ikke mindst af dygtige rederier. Det eneste krav, der stilles i dag, er, at skibsføreren skal være dansk. Resten af besætningen kan være udlændinge. Sådan mener vi fortsat at det skal være. Der optages vel årligt 200 studerende på navigationsskolerne, der er udviklet i et samarbejde med rederierne. Hvad er perspektivet for en styrmandselev i dag, hvis vi signalerer, at udlændinge er bedre?

Det er vores opfattelse, at DIS-ordningen bør kulegraves, før der vedtages yderligere ændringer. Det har vi sagt før; vi prøver at sige det igen.

Den næste del af lovforslaget er interessant. Vi støtter fuldt ud, at folk, der sejler uden for DIS-ordningen, får et tidssvarende fradrag; at det sættes op til 105.000 kr. er en pristalsregulering af fradrag fra dengang, man for 25 år siden indførte DIS. Det udgør jo kun en brøkdel af det, som redernes skattefrihed har givet dem, men det giver den enkelte sømand bedre mulighed for at få hyre uden for DIS.

Men i denne del af forslaget kaster regeringen anker, for det skal kun gælde uden for EU/EØS. Nu håber jeg ikke, at der er nogen, der bliver fornærmet, ej heller nede i boksen, men det er en gang landkrabbesnak, for søfarten er global for små som store skibe. Lad mig give et eksempel: Jeg sejler Afrika, Algeriet og Spanien, Iskinderun, Tyrkiet og tilbage til Italien, ned til Egypten, og der har jeg været inde og ude af EU tre gange. Hvordan vil man administrere det? Det er da fuldstændig fjollet fremstillet. Der er jo ikke nogen, der siger, hvordan man kan registrere, hvornår man er ude og inde af EU. Og hvad så, når man er på ferie eller har fri? Det her forslag skal i hvert fald reguleres i forhold til det.

Det bliver endnu værre, når man så vil finansiere det med nogle hokuspokuspenge fra Handelsflådens Velfærdsråd. Hvorfor skal de nu lide under det? Det trænger for øvrigt i almindelighed til en revision.

Men de sidste to dele af lovforslaget kan vi støtte. Det er vedrørende efterladte søfolk og SUA-konventionen.

Vi vil stille forslag og spørgsmål i udvalget, og når jeg ikke nævner nogle af de forslag, som vi vil komme med, er det, fordi jeg faktisk håber – det er ærgerligt, at ministeren ikke er her, og nu skal vi ikke skælde ud på dem, der er her – at ministeren vil kalde samtlige partier over i ministeriet, så vi kan drøfte det her, for det er kompliceret og knudret, og der er mange synspunkter. Det kunne jo være, at vi kunne snakke os til rette og nå noget fornuftigt. Jeg tror, at der er andre veje.

Socialdemokratiet kender udfordringerne for Det Blå Danmark. Det skal der ikke herske tvivl om. Vi er også parate til at tage ansvar såvel i forbindelse med dette lovforslag, som efter et regeringsskifte. Spørgsmålet er, når det gælder DIS, om vi har brug for lovgivning på nuværende tidspunkt. Skriver vi ikke bare en blankocheck ud til rederne? For os er det vigtigt at udvikle en søfartsnation, ikke bare at udvikle et skibsregister.

Tak til ordføreren. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her har vakt rigtig megen interesse i medierne. Vi kan af høringssvarene se, at der har været stor bekymring for de danske arbejdspladser som følge af forslaget om at udvande nationalitetskravet til skibsførere. Bekymringen går bl.a. på, at vi kommer til at se en udvikling som den, der har været i Norge, hvor nationalitetskravet gradvis er blevet udvandet, så det reelt ikke mere eksisterer. Bekymringen i Danmark drejer sig jo selvfølgelig om danske arbejdspladser. Det er jo ikke kun skibsføreren, men også hele den øvrige besætning, som udskiftes, hvis skibsføreren ændrer nationalitet. Dertil kommer, at mange af høringssvarene også nævner problemerne med, at skibsførere under dansk flag skal håndhæve relevant dansk lovgivning og derfor også er myndighedspersoner.

Nu er der heldigvis sket en hel del med lovforslaget siden høringen. Vi håber derfor på, at der kan skabes et bredt forlig, så alle forligspartierne bag DIS-loven kan være med til at sikre, at såvel rederne som de ansatte får de bedste muligheder for at drive søfart, så vi kan bevare vores konkurrenceevne på dette meget vigtige område. Vi tror nemlig på, at holdbarheden bag rammevilkårene for Det Blå Danmark er bedst, hvis alle partierne bag DIS-loven bakker op, når der skal ske ændringer.

Som lovforslaget ser ud nu, er det sikret, at halvdelen af skibsførerne skal være fra Danmark eller fra andre EU- eller EØS-lande. Dermed er der jo rigelig plads til, at der kan ansættes skibsførere fra lande uden for EU og EØS. I dag er der jo kun 10 pct., som kommer fra lande, der er uden for EU eller EØS. Vi har også fået oplyst, at det kun er ca. 10 pct. af skibsførerne, der kommer fra andre EU- og EØS-lande. Derfor er der i dag ca. 80 pct. danske skibsførere. Tilmed er der også en midlertidig 5-årig ordning omkring indflagning, som ikke skal medregnes i kvoten på de 50 pct. Nu har de danske skibsførere vist, at de er lønkronerne værd, ellers ville de jo allerede have været udskiftet med f.eks. polakker, grækere eller portugisere. Samtidig er det stadig et krav, at en skibsfører, som ikke er dansk, skal dokumentere sit kendskab til dansk søfartslovgivning og danske arbejdsmiljøregler.

Så jeg tror, vi er ved at finde en balance, som forhåbentlig kan skabe et bredt og vedvarende forlig til glæde for hele skibsfarten.

De øvrige forslag, altså med hensyn til et højere udenrigsfradrag på 105.000 kr. i stedet for det nuværende sømandsfradrag på 56.900 kr., støtter vi, og det gælder også de forbedrede tilskudsmuligheder til efterladte søfolk, den ændrede finansiering af Handelsflådens Velfærdsråd og Søfartens Arbejdsmiljøråd samt den sidste del af gennemførelsen af FN's såkaldte SUA-konvention, så personer, der er mistænkt for terror, kan udleveres til retsforfølgelse.

Med disse bemærkninger kan jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, og vi håber meget på, at man i udvalgsbehandlingen kan gå ind og sørge for, at søfarten får et bredt forlig på det her meget vigtige område. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører for SF.

Jeg skal starte med at gøre opmærksom på, at jeg er sendt i byen med en ordførertale, da vores ordfører ikke kan være her i dag, og jeg skal læse følgende op:

SF ønsker at styrke dansk søfart, og vi ønsker de bedste muligheder for, at de mennesker, der vælger en karriere i søfarten, også får det. Derfor er vi ret kritiske over for det her lovforslag. DIS-loven blev indført for at skabe bedre betingelser for udviklingen af Danmark som søfartsnation. Målet med registeret var at sikre et kvalitetsregister til forskel fra registrene fra de såkaldte bekvemmelighedslande.

SF har fra starten været meget kritisk over for hele DIS-konstruktionen, men vi erkender, at det hidtil er lykkedes at bevare DIS som et kvalitetsregister. En af forudsætningerne er efter SF's mening, at der har været et nationalitetskrav til skibsføreren. Nationalitetskravet har også stor betydning for at kunne bevare og udvikle de maritime uddannelsesinstitutioner, og ved at afskaffe nationalitetskravet til skibsføreren fjernes også en stor del af motivationen til at uddanne søfarende i de underliggende stillingskategorier.

Metal Søfart og Søfartens Ledere påpeger netop i deres høringssvar, at en skibsfører ikke er et færdigt produkt, som bare kommer ud af en skole. Det er et resultat af et langt uddannelsesforløb, som indeholder arbejde som underofficer. Metal Søfart vurderer, at der med det her lovforslag forsvinder 6.000 søfartsstillinger. Ønsket om at fjerne nationalitetskravet er alene begrundet i et ønske om flere skibe under dansk flag, men Danmarks styrke som søfarende nation ligger ikke alene i at have mange skibe under dansk flag. Det er derimod kvalitet og kompetence, som er styrken. De kompetencer, som skibsførere får, ved vi bliver brugt mange andre steder i de maritime erhverv end til blot at føre skibe, og ved at fjerne nationalitetskravet er det SF's opfattelse, at meget kompetence vil blive tabt på gulvet. Dansk søfart og de mange tilknyttede erhverv bliver dermed tabere, og vi kan på den baggrund ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Jarlov som konservativ ordfører.

Da den konservative erhvervsordfører, fru Carina Christensen, ikke kan være til stede i salen i dag, skal jeg på hendes vegne meddele den konservative holdning til lovforslaget.

Danmark har i dag en solid position som søfartsnation. Det er en position, som vi må og skal fastholde, og derfor er vi også i Det Konservative Folkeparti stærkt optaget af at styrke rederiernes globale konkurrenceevne. Hvis vi skal kunne sikre fortsat vækst og indtjening i Det Blå Danmark, kræver det, at rederierne fortsat vælger at have deres skibe under dansk flag. Det gør de selvfølgelig kun, hvis de vilkår, som vi tilbyder dem her i landet, er internationalt konkurrencedygtige.

Formålet med lovforslaget er at sikre rederierne en større fleksibilitet ved at åbne for, at skibe i DIS inden for visse rammer også kan føres af skibsførere fra lande uden for EU og EØS. Allerede i dag kan man i DIS anvende europæiske skibsførere. Det åbnede vi for i 2004, og den ændring har ikke betydet et markant fald i antallet af danske skibsførere eller andre danske søfarende.

Derfor tror vi heller ikke, at denne ændring vil medføre tab af danske arbejdspladser. Tværtimod forhindrer vi, at danske skibe søger til andre registre fra andre lande. Målet er at tiltrække flere skibe til DIS og dermed skabe flere arbejdspladser til glæde og gavn for de mange dygtige danske søfarende. Som en sikkerhedsventil er der lavet den begrænsning, at mindst halvdelen af skibene i DIS skal føres af personer fra Danmark eller Europa. Derudover laver vi en midlertidig ordning, der i 5 år gør det muligt at optage nye skibe i DIS uden nationalitetskrav til skibsføreren. Det synes vi er et fint kompromis.

Vi indfører nu også et udenrigsfradrag, som vil gøre de danske søfarende mere konkurrencedygtige på det globale arbejdsmarked, og vi forbedrer de søfarendes sociale beskyttelse med en ny pulje til såkaldt efterladte søfarende.

Det er alt sammen gode og fornuftige tiltag til gavn for Det Blå Danmark, og vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som radikal ordfører.

Som man også kan høre på de tidligere ordførerindlæg, er der i Folketinget en bred enighed om, at det er godt, at Danmark er en af verdens førende søfartsnationer, og at det er vigtigt, at vi fastholder den position, som i sagens natur betyder beskæftigelse til søs, men som jo også i meget høj grad betyder beskæftigelse på land til en lang række mennesker inden for søfarten og inden for shipping i øvrigt. Derfor er det selvfølgelig helt afgørende, at vi hele tiden moderniserer vores lovgivning på det her område.

Jeg lytter meget nøje til debatten om det her lovforslag, for jeg synes, det er så afgørende, at den enighed, der er om Dansk Internationalt Skibsregister, kan fastholdes i Folketinget, så vi har en vished for de erhvervsvilkår, der er i branchen, og som gør, at Danmark er attraktivt at indflage skibe til. Derfor vil jeg bare starte med at sige, at det er min opfordring til ministeren, at man forsøger at holde fast på den brede enighed gennem forhandlingen med Folketingets partier, så det her lovforslag kan vedtages med så bredt et flertal som overhovedet muligt.

Hvis vi så kigger på de enkelte elementer, kan jeg sige, at jeg ligesom andre ordførere også er enig i, at vi selvfølgelig skal have SUA-konventionen endeligt gennemført og ratificeret, og vi er også med på at etablere den særlige pulje på 1,8 mio. kr. til efterladte søfarende. Men det, som interessen retter sig mod, er jo i sagens natur spørgsmålet om nationalitetskravet for skibsførere. Vi har også forud for debatten lyttet meget til interessenterne på området på både arbejdstager- og arbejdsgiversiden. Det, der er min oplevelse, er, at det ikke er sådan, som man ellers måske kunne få indtryk af i debatten, at det er et stort ønske blandt rederne, at danske skibsførere nu i stort omfang kan erstattes af udenlandske skibsførere.

Men der er, som jeg oplever det, to ønsker. Det ene er, at man, når man erhverver sig udenlandske rederier og man så vil indflage skibene til Danmark, ikke er nødt til at afskedige de i øvrigt udmærkede skibsførere, der er i de selskaber i forvejen, men kan fortsætte med at have dem i staben. Det andet drejer sig om, at der jo på danske skibe faktisk er ganske mange udenlandske medarbejdere, og at det også synes rimeligt, at de med tiden kan vokse i graderne og tage uddannelse og dermed også kan komme til at føre skibe, der er indflaget i Danmark.

Helt generelt har vi i Det Radikale Venstre det princip, at vi sådan set er imod de her nationalitetskrav. Det gælder ikke bare på søfartsområdet. Det gælder i videst muligt omfang, ikke bare fordi det er en barriere for integrationen i Danmark, men også fordi vi sådan set synes, at det er en slags HR-teknisk handelshindring, at man ikke vil acceptere, at der også kunne være dygtige skibsførere uddannet i andre nationer. I en globaliseret verden synes vi måske at den lovgivning godt kunne justeres.

Men det er klart, at når der er stor bekymring, skal man også lytte til den, og når man så samtidig, som vi har gjort, kan konstatere, at ambitionen hos rederne altså ikke er at få skiftet deres gode danske skibsførere ud med udenlandske, så er der jo grundlag for at få en forhandling, så alle kan føle sig trygge ved den modernisering af lovgivningen, også selv om det betyder en lempelse af nationalitetskravet. Så det vil jeg meget opfordre til, for vi synes, der er behov for at justere på det område.

Vi synes også, det er godt, at udenrigsfradraget nu moderniseres og justeres, men jeg lytter også, når hr. Niels Sindal fra Socialdemokraterne peger på de problemer, der ligger i den måde, lovforslaget er udformet på her, og det synes jeg passende også kan indgå i de videre forhandlinger.

Så jeg håber, at vi, når vi er færdige med lovgivningsprocessen her, vil kunne stemme forslaget igennem med et bredt flertal. Det vil vi i hvert fald arbejde for, for vi synes – ligesom jeg kan fornemme på alle ordførere at der er enighed om – at det er afgørende, at vi moderniserer lovgivningen, så Danmark fortsat kan være en stor søfartsnation med masser af ansatte, også af danskere på danske skibe.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Forleden var jeg til generalforsamling i A.P. Møller – Mærsk A/S og stillede det spørgsmål til formanden for bestyrelsen: Hvor meget betaler A.P. Møller – Mærsk A/S i skat i Danmark? Svaret var: 55 mio. kr. på et år – 55 mio. kr. Der er set bort fra olien, som har nogle særlige regler, men alt det, der gælder A.P. Møller – Mærsks rederidrift, butiksdrift og øvrige virksomhed i Danmark: 55 mio. kr. i skat.

Det viser lidt om, hvor langt rederierne og de store selskaber er kommet med stort set at kunne slippe for at betale skat, for ser vi på, hvad der kommer ind i skat fra de andre store rederier, vi har i Danmark, så er beløbet nogenlunde i samme størrelsesorden. Vi kender ikke alle tallene, fordi de normalt er dækket af hemmelighed, men vi ved lidt om dem, fordi vi har fået nogle sammentællinger af, hvor meget rederierne samlet betaler i skat, og det er stort set peanuts. Jo, siger nogle så, men så er der jo ansatte, som betaler skat, og det er rigtigt. Sådan er det i en del virksomheder, hvor selskabet ikke betaler meget skat, men hvor de så til gengæld har en del ansatte, der betaler personskat. Men sådan er det jo heller ikke inden for rederidrift. Der betaler man jo 0 kr. i skat som ansat, det vil sige, at rederen slipper for at betale den del af lønnen, der normalt skal betales i skat, og kun udbetaler nettolønnen til de ansatte. Så heller ikke fra de ansatte kommer der skat ind i samfundet. Man er godt nok dækket af dansk lovgivning, herunder den danske sociallovgivning osv., men skattebetaling til at hjælpe med at finansiere velfærden og det danske samfund er der ikke noget af.

Så er der spørgsmålet om at sikre Danmark som søfartsnation. Jo, det tror jeg vi er enige om alle sammen, men det kræver jo, at der er beskæftigelse på skibene, for hvis ikke der er dansk beskæftigelse på skibene, mangler der en meget vigtig del af det, der gør, at Danmark kan kalde sig en søfartsnation, og det undermineres altså endnu mere med den her lov. Den er lavet lidt om, men det oprindelige skøn var, at den ville koste 6.000 arbejdspladser på skibene. Det er muligt, at det mindskes lidt med lovændringen, men det ændrer jo ikke ved, at det underminerer beskæftigelsen på danske skibe med danske søfarende. DIS bliver mere og mere et bekvemmelighedsflag.

Så spørges der helt naturligt til, om nationalitetskravet er vigtigt i en globaliseret verden, om det har mening. Ja, det har det altså, hvis man skal være en søfartsnation, så har det mening, at man dog har nogle ansatte af dansk nationalitet på dansk indregistrerede skibe. Men der er et andet problem, og det er nemlig de overenskomstmæssige vilkår for de ansatte på skibene. Der har man jo så en anden regel, nemlig DIS-reglen, § 10, der siger, at overenskomster på dansk indregistrerede skibe kun må omfatte folk af dansk nationalitet, og det betyder, at jo flere udenlandske ansatte, der kommer på danske skibe, jo dårligere dækning overenskomstmæssigt. Og det går jo endnu mere i retning af, at vi bliver et bekvemmelighedsflag, hvor man ikke kan være sikker på, at de ansatte har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Hvis man fjernede den regel og sagde, at alle, der er ansat på et dansk indregistreret skib, selvfølgelig kan omfattes af en dansk overenskomst, ville en del af problemet være fjernet, men det vil man jo heller ikke. Tværtimod fastholder man den paragraf i DIS-lovgivningen.

Jeg skal lige sige omkring den der § 10 i DIS-reglen – så kan ministeren jo tage det op – at det altså er en regel, der er i strid med internationale konventioner, at det altså er en regel, der er groft diskriminerende, som er i modsætning til retten til frit at kunne vælge sin egen fagforening, for her har staten lovgivet, at det ikke er tilladt for en filippinsk sømand, der arbejder på et dansk skib, at blive omfattet af en dansk fagforening og en dansk overenskomst. Så meget for det.

Det her er bare endnu et eksempel på, at rederierne bestemmer lovgivningen på deres eget område. Det har de gjort i årtier, og det gør de også med den her lov. De bestemmer selv, hvilken lovgivning der skal gælde vedrørende deres erhverv. Jeg kender ikke noget andet erhverv, der i den grad selv bestemmer, hvilken lovgivning der skal gælde for deres erhverv.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Det er bare lige for at få en præcisering af hr. Frank Aaen: Vi er vel enige om, at hvis vi ser på, hvad skibsfarten betyder for beskæftigelsen i Danmark, kan vi se, at det ikke kun er beskæftigelsen på skibene, der er interessant, men også den store og meget omfattende serviceindustri, der er på land ikke mindst her i Københavnsområdet, hvor altså tusinder er beskæftiget med søfart? Det er bare, så vi lige har det med i billedet, når vi nu diskuterer.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig. På trods af at man har nedlagt den største del af beskæftigelsen på de danske værfter, og på trods af at man i den grad har reduceret den danske beskæftigelse på danskregistrerede skibe, er der stadig væk en meget stor beskæftigelse inden for søfartserhvervet i Danmark – eller Det Blå Danmark, som det også hedder. Helt enig.

Derfor skal man jo også passe på det. Det er jo det, der er vigtigt: at man passer på det. For hvis man fjerner, om jeg så må sige, dele af fødekæden til Det Blå Danmark, underminerer man også Det Blå Danmark, for at bruge det begreb, som erhvervet selv bedst kan lide, og det er derfor, vi advarer mod den underminering af beskæftigelsen for danske søfolk på danskregistrerede skibe.

Hr. Morten Østergaard.

Bare som et tankeeksperiment: Hvis nu et dansk rederi opkøber et udenlandsk rederi og man så accepterer, at de altså sejler videre med de ansatte, som de har i dag, og ikke skal til at skifte skibsførerne ud, og det vil så formentlig betyde noget ekstra arbejde i Danmark, fordi der altså så også skal laves en aftale og andre ting i forhold til det nye rederis aktiviteter, er hr. Frank Aaen så ikke enig i, at det netto vil være et bidrag til beskæftigelsen i Danmark?

Ordføreren.

Der er allerede i dag overgangsordninger, og det er jeg helt med på. Når man laver sådan et opkøb, skal man selvfølgelig have mulighed for at kunne indpasse det uden dramatiske ændringer i beskæftigelsen. Det er jeg helt med på, så overgangsordninger er i orden.

Havde man så tilmed fjernet § 10 i DIS-loven, sådan at folk, der kommer over på danskregistrerede skibe også kunne blive omfattet af en dansk overenskomst, ville det være endnu mere uproblematisk at have en overgangsregel og se stort på eller i hvert fald se meget lempeligt på, hvordan man tilpasser sig den generelle lovgivning. Men problemet er altså, at vi ikke har mulighed for at dække udenlandske søfarende ind under danske overenskomster, selv om de arbejder på danske skibe.

Fru Colette L. Brix for en kort bemærkning.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om det er korrekt, at søfarten i 2010 bidrog med ca. 175 mia. kr. til eksportindtægterne. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Der er i nogle år en betydelig nettovalutaindtjening, men man skal jo ikke tro, det er penge, der kommer i samfundskassen. Det kan godt være, de kommer i valutakassen, men det er jo stadig væk redernes penge, så vi får ikke noget skat af dem. Der kommer ikke noget beskæftigelse ud af dem, og jeg sår stor tvivl ved, hvor stor betydning denne nettoindtjening af valuta har for dansk økonomi. Det kunne vi jo prøve at undersøge i udvalgsarbejdet. Jeg tror, de der store beløb får folk til fuldstændig at falde i svime. Jeg tror slet ikke, det har den samfundsmæssige betydning, som man kunne tro.

Jeg vil bare sige, at f.eks. Det Økonomiske Råd, vismændene, i deres vismandsrapport for nogle få år siden sagde, at der efter deres opfattelse var en urimelig skattemæssig begunstigelse af rederierhvervet i forhold til rederiernes samfundsøkonomiske betydning.

Fru Colette L. Brix.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren, om ordføreren mener, det har hjulpet på den danske betalingsbalance, og så vil jeg også godt spørge ordføreren, om der er andre erhverv i Danmark, der bidrager med lige så meget til betalingsbalancen som dansk skibsfart? Det synes jeg jo er meget interessant.

Ordføreren.

Jamen det er mange år siden, Danmark har haft problemer med betalingsbalancen. Og det vigtige i forbindelse med betalingsbalancen er jo, at den afspejler en balance i den reelle produktion i Danmark sammenlignet med importen til Danmark. Det er jo det, der er det afgørende for, om det er et problem, at betalingsbalancen er i minus. Hvis betalingsbalancen er i minus, fordi der bliver taget en masse lån ud og ind af landet, er det jo ligegyldigt. Den skal afspejle den reale økonomi. Det er derfor, jeg siger, man ikke skal overvurdere rederiernes betydning, fordi den reale økonomiske betydning af rederierne er meget mindre, end man tror.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Ved vurderingen af dette lovforslag synes vi, det er værd at have in mente, hvor stor betydning rederierne har for dansk økonomi, det blev jo bl.a. også fremført af bl.a. Venstres ordfører og her til sidst af fru Colette L. Brix, og jeg hører altså til dem, som mener, at valutabalancen er et ret centralt element i dansk økonomi. Det er også værd at tage bestik af, at vi af indlysende årsager har at gøre med et erhverv, som er underlagt globaliseringens til tider kradse konkurrencevilkår. Vi synes, det er utrolig vigtigt, at rammevilkårene i dette erhverv – og selvfølgelig også i alle andre erhverv – til hver en tid afspejler de vilkår, som konkurrenterne har i andre lande.

Jeg synes, rederierne har rimelige vilkår, men når det handler om beskatning og verdens højst beskattede nation, skal man jo altid være på vagt. Derfor er det vigtigt, at det forhøjede skattefradrag, som det fremgår af forslaget, også gælder så bredt som muligt og ikke kun uden for begrænset fart og helst uden hensyn til skibstype, hvis de er oppe i en vis størrelse. Rederiforeningen foreslår en grænse på 500 bruttoton, og det må man kunne finde en løsning på. Kriterierne bør i hvert fald være enkle og entydige, så vi ikke opnår at komme i den situation, som vi hørte om fra den socialdemokratiske ordfører, at man sejler ud og ind af EU.

Vi synes naturligvis også, det er oplagt, at vi i en international sektor afskaffer kravet om dansk indfødsret for skibsførere. Rederierne har jo langt de fleste kompetencer på land og vil fortsat rekruttere danske officerer. En løbende dispensation for skibsførerne virker naturligvis ikke hensigtsmæssig, og det må være på tide at ophæve dette indfødsretskrav.

Vi synes i det store hele at det er et godt lovforslag, som vi vil støtte med de her faldne bemærkninger.

Tak til ordføreren. Økonomi- og erhvervsministeren.

Tak for de mange konstruktive, synes jeg, bemærkninger til forslaget.

Det her forslag har jo primært et formål, og det er at styrke rederierne og de danske søfarendes globale konkurrenceevne. Vi har en fornem styrkeposition inden for Det Blå Danmark, og den styrkeposition skal vi have udbygget gennem yderligere vækst i den danske handelsflåde og dermed i Det Blå Danmark. Det er vigtigt for dansk økonomi, det er vigtigt for hele vores opfattelse af væksterhvervssituationen, og her har vi altså et erhverv, som betyder noget for Danmark, og som hele tiden udvikler sig positivt. Men det forudsætter, at rederierne fortsat vælger dansk flag til deres skibe, og derfor bør der gennemføres nogle nødvendige justeringer af de maritime rammevilkår for både rederier og søfarende, sådan at vi kan stå os i konkurrencen med de andre store søfartsnationer.

Lovforslaget giver rederierne fleksibilitet, så de kan begå sig i den globale konkurrence, og det betyder konkret, at rederier, der får brug for det, f. eks. kan bemande et skib, registreret i DIS, med en indisk skibsfører på en rute mellem Singapore og Hongkong. Nationalitetskravet for skibsførere er i den forbindelse en barriere. Derfor foreslår regeringen, at det i højere grad bliver muligt for et rederi at fravige nationalitetskravet. Således vil et rederi som hovedregel kunne få tilladelse til at benytte en skibsfører fra et tredjeland, hvis mindst halvdelen af DIS-skibene føres af personer fra Danmark eller det øvrige Europa.

Ved ændringen tilgodeser vi ikke kun ønsket om at skabe vækst, men vi sikrer også, at der stadig væk er danske maritime kompetencer.

Regeringen lægger også stor vægt på at forbedre beskæftigelsesvilkårene for de søfarende på det globale maritime arbejdsmarked, og det gør vi med et nyt skattefradrag, som har en nettoværdi på 16.000 kr. om året, og som øger de søfarendes internationale konkurrenceevne.

Der har været udtrykt bekymring for, at forslaget vil koste danske arbejdspladser. Jeg deler ikke den bekymring. Og tidligere erfaringer tyder ikke på, at det vil ske. Der blev f.eks. allerede i 2004 skabt mulighed for at benytte skibsførere fra andre europæiske lande, og der er ikke noget, der tyder på, at det har ført til øget udskiftning af danske skibsførere og søfolk.

Efter regeringens opfattelse vil forslaget forbedre beskæftigelsesmulighederne for alle danske søfarende, herunder også skibsførerne, og vil samtidig kunne give nye arbejdspladser i land.

Endelig indeholder lovforslaget en økonomisk beskyttelse af efterladte søfarende. Vi har desværre set en række tilfælde med, at søfarende efterlades på skibe, eksempelvis fordi rederen er gået konkurs. Disse sager har store menneskelige konsekvenser både for de søfarende og for deres familier. Den beskyttelse sikrer vi ved at etablere en særlig pulje, hvorfra der kan ydes tilskud til efterladte søfarendes fornødenheder.

Jeg ser frem til udvalgets velvillige behandling af forslaget og vil selvfølgelig også under udvalgsbehandlingen svare på opklarende spørgsmål.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi siger tak. Hr. Niels Sindal.

Lige et øjeblik, mikrofonen er ikke tændt. Det er, fordi hr. Niels Sindal undlod at trykke, da han bad om ordet, så derfor er det ikke registreret der, hvor mikrofonen sættes til. Sådan. Værsgo

Så skulle den være der. Jeg vil bare tage et element ud af de her fem elementer, der er i lovforslaget, og det er det med fradraget, som jeg nævnte før. Jeg ved ikke, om ministeren var nået ind i salen. Jeg mener, det er en underlig ting at sige, at det skal gælde uden for EU og EØS, når vi ved, at vores flåde er global og sejler ud og ind af EU- og EØS-området. Det vil ikke være til at registrere fornuftigt på nogen måde, og det vil sådan set også være diskriminerende. Der er også noget i forhold til det, der er beskrevet med finansieringen.

Så jeg vil foreslå, at ministeren kalder partierne over til en grundig drøftelse af, hvad det egentlig er for noget, vi vedtager – også i forhold til de 50 pct. Når der har været åben havelåge i 5 år, er det så 50 pct. af det hele, eller hvordan vil man registrere det?

Den tredje ting, der står i lovforslaget, i forhold til det er, at Søfartsstyrelsen så skal afgøre, hvilke skibe der kan komme ind på dispensation. Jeg mener, organisationerne skal medvirke til det, det er jo sådan set en del af deres arbejde, for de er jo uddannede, og det er der, kompetencen ligger. Så vil ministeren være med til, at vi får en god drøftelse ovre hos ministeren om disse ting?

Ministeren.

Det Blå Danmark har meget stor betydning for Danmark, og vi kan se, at den politik, som, synes jeg, et fornuftigt bredt flertal i Folketinget har ført på området, har været en succes. Regeringen og Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har gjort fælles front i forhold til at skaffe Det Blå Danmark nogle fornuftige vilkår. Det håber jeg på også vil være tilfældet i fremtiden, så vi får indflagning af skibe til Danmark, og så vi også i fremtiden får en meget stor maritim sektor i Danmark.

Hvis ikke vi justerede kursen en lillebitte smule, som vi har gjort med det her forslag, for at give den danske maritime sektor, Det Blå Danmark, nogle bedre konkurrencevilkår, så kunne vi risikere at miste den styrkeposition, miste skibe, få udflagning, manglende indflagning og alt det, der følger med det. Men jeg lytter meget gerne til gode forslag fra mine gode venner hos Socialdemokraterne, som jo har en god ordfører på området, og som interesserer sig meget for området, og derfor vil jeg da gerne invitere over til en kop kaffe i ministeriet for at høre om de gode forslag og for at se, om vi kan prøve at finde hinanden med det formål at sikre, at Det Blå Danmark får de bedst mulige vilkår i fremtiden. Det lægger regeringens forslag op til, og det er jeg helt sikker på at Socialdemokraterne også gerne vil være med til.

Hr. Niels Sindal? Så siger vi tak til ministeren.

Da ikke andre har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.