Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 188
Offentligt
992096_0001.png
992096_0002.png
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 3. maj 2011 stillet følgende spørgsmål nr. 20(L 188), som hermed besvares.
5. maj 2011J.nr. 2010-0015685

Spørgsmål nr. 20:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. maj 2011 fra Finansrådet, jf.L 188 - bilag 5.”

Endeligt svar:

Indledningsvist må det slås fast, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurde-ret, at lovforslaget ikke indeholder statsstøtte eller konkurrenceretlige problemer.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har alene udtalt, at derkanvære konkurrence-økonomiske betænkeligheder ved forslaget, afhængig af forslagets nærmere ud-møntning og ikke mindst efterlevelsen af de i den eksisterende lovgivning opsatteværnsregler.Det kan i den forbindelse bemærkes, at den konkurrenceøkonomiske vurderingalene er et udtryk for, hvilke forhold konkurrencemyndighederne vurderer vilfremme udviklingen af en optimal konkurrencesituation på et bestemt marked.Der er i den eksisterende lovgivning vedrørende ATP og LD opstillet en lang ræk-ke værnsregler, der generelt skal sikre, at fondene agerer på markedsmæssige vil-kår. Reglerne skal endvidere sikre, at alle fondenes dispositioner støtter op om fon-denes hovedformål, som er at sikre medlemmerne størst mulige pensioner.Såvel Finanstilsynet som Beskæftigelsesministeriet fører tilsyn med, at ATP og LDdrives i henhold til eksisterende lovgivning.Det er disse eksisterende værnsregler, der henvises til en række steder i det frem-satte forslag. Der er således ikke tale om, at de opstillede værn alene er nævnt i lov-forslagets bemærkninger. De i forslaget anførte forhold er henvisninger til alleredegældende værnsregler.Udover de eksisterende værnsregler, er der i det fremlagte lovforslag blevet opstil-let yderligere værnsregler, der blandt andet medfører, at ATP ikke må levere admi-nistrative ydelser til dattervirksomheder inden for koncernen. Dette er et eksempelpå et krav, som ikke gælder den øvrige finansielle branche. ATP kan med andre ordikke udnytte evt. stordriftsfordele.
Herudover er der opsat nogle begrænsninger i forhold til markedsandelene foreventuelle dattervirksomheder inden for bank- og realkreditvirksomhed.Som det fremgår af lovforslaget, vil Finanstilsynet føre tilsyn med, at disse mar-kedsandele overholdes. I lighed med almindelig praksis kan Finanstilsynet pålæggeATP og LD at disponere således, at man til enhver tid overholder lovgivningenskrav om datterselskabernes markedsandele. Sådanne påbud kan omfatte krav omfrasalg. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 13.Såfremt fondene vælger at etablere dattervirksomheder i andre lande, så har ATPog LD ansvaret for, at fondene overholder den generelle lovgivning. Det er såledesATP og LD, der ved etablering af dattervirksomheder i andre lande end Danmark,skal kunne godtgøre, at man ikke overskrider de fastsatte grænser for størrelsen påmarkedsandele.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2