L 188 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Udkast til forslag om lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige skattelove (delvis harmonise-ring af investeringsregler og endelig afvikling af SP-regler m.v.) blev sendt i høringden 3. marts 2011 med frist til 14. marts 2011 kl. 17.00.Der er modtaget høringssvar fra FTF, LO, DA, ATP, LD, FA - FinanssektorensArbejdsgiverforening, Finansforbundet, DI, Dansk Erhverv, Konkurrence- og For-brugerstyrelsen, Finansrådet, Realkreditforeningen, Danmarks Nationalbank, For-sikring og Pension, Realkreditrådet, SALA, Forbrugerrådet, Danske Regioner,Rigsrevisionen, Forbrugerombudsmanden, Advokatsamfundet, Danske Advokaterog Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.Høringssvarene fra særligt Finansrådet og Realkreditrådet har givet anledning til, atder i lovforslaget er foretaget præciseringer i forhold til koncerninterne transaktio-ner samt indsættelse af en supplerende markedsandelsbegrænsning specifikt gæl-dende for pengeinstitut-datterselskabers udlån til erhverv.De modtagne høringssvar vedlægges.Resume og bemærkninger

DA, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forbrugerrådet, Danske Re-gioner, Rigsrevisionen, LD, Forbrugerombudsmanden, Advokatrådet, Dan-ske Advokater, SALA og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har ingenbemærkninger til lovforslaget. Finanssektorens Arbejdsgiverforening henvi-ser dog særligt til Finansrådets høringssvar.LO og FTFanfører i deres høringssvar, at man anser det for positivt, at manåbner for ATP’s og LD’s muligheder for at investere i finansiel virksomhed.LO og FTF anfører dog, at man finder det uhensigtsmæssigt, at ATP og LDsom følge af forslagets begrænsninger fortsat ikke er sikret samme mulighe-der, som den øvrige finansielle branche for at kunne varetage deres med-lemmers interesser. Det vil alt andet lige kunne medføre, at ATP’s og LD’smedlemmer kan få mindre at leve af i pensionisttilværelsen.Kommentar:Det fremlagte forslag medfører en delvis harmonisering af ATP’s og LD’sinvesteringsmuligheder i forhold til den øvrige branche. Forslaget er juste-

ret på baggrund af en række bemærkninger fra Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen, jf. notat af 9. februar 2011. Desuden afspejler lovforslaget etpolitisk ønske om, at fastholde såvel ATP’s som LD’s nuværende rolle ogposition i forhold til den øvrige finansielle sektor, herunder særligt på for-sikrings- og pensionsområdet, hvor begge fonde i dag indtager en veldefine-ret rolle.Danmarks Nationalbankfinder det positivt, at ATP og LD får mulighedfor via dattervirksomhed, at investere i pengeinstitut- og realkreditvirksom-hed. Nationalbanken påpeger endvidere, at man finder, at forslaget på enhensigtsmæssig måde adresserer de konkurrenceøkonomiske betænkelighe-der, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har givet udtryk for, samtidigtmed at der gives ATP og LD mulighed for at varetage deres investorinteres-ser bedst muligt.Finansforbundetanfører, at man anser det for en forudsætning for forsla-get, at det via tilsyn sikres, at ATP og LD opererer dokumenterbart på demarkedsvilkår, der gælder for den øvrige branche.Kommentar:Beskæftigelsesministeriet, Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugersty-relsen er ved lov forpligtet til i samarbejde at sikre, at ATP og LD fungererpå markedsmæssige vilkår. Herudover sikrer rapportering fra statsautorise-rede revisorer, at en række forhold er undergivet en meget detaljeret gen-nemgang af forretningsgrundlaget. Dette tilsyn vil fortsat være gældende.Tilsynet gennemføres via afrapportering, kontrolbesøg samt dialogmøder.Hertil kommer, at LD og ATP - i modsætning til den øvrige finansiellebranche - er underlagt en række forvaltningsretlige regler, herunder for-valtningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven, rigsrevisorlovenmv. Fx er ATP og LD således pålagt at gennemføre og følge alle regler omoffentligt udbud. Der er for såvel medlemmerne som 3. part langt større mu-ligheder for at opnå indsigt i såvel ATP’s som LD’s forretninger.Dansk Industrihar ikke specifikke bemærkninger til lovforslaget, idet manforudsætter, at dette er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøttereg-ler. Dansk Industri forudsætter, at ATP og LD skal drive de finansielle virk-somheder på markedsmæssige vilkår, og at driften fortsat vil være underlagttilsyn.Kommentar:Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har konkluderet, at der ikke er noglestatsstøtteelementer i forslaget, ligesom styrelsen har vurderet at forslagetikke strider imod danske eller EU-retlige konkurrenceregler. Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen har alene fundet, at der i en konkurrenceøkonomisk

sammenhæng kan være enkelte betænkeligheder. Disse betænkeligheder erblevet adresseret i det forslag, som blev sendt i høring.Dansk Erhvervanerkender det overordnede formål med lovforslaget, hvor-ved det sikres, at ATP og LD kan spille en rolle i forhold til finansiering aferhvervsmæssig karakter.Dansk Erhverv påpeger dog samtidigt, at man er bekymret over, hvorvidtdet i tilstrækkeligt grad kan sikres, at ATP og LD driver finansiel virksom-hed på markedsmæssige vilkår. Dansk Erhverv påpeger særligt, at ATP ogLD automatisk er sikret billig funding. Dansk Erhverv ønsker derfor, atATP’s og LD’s udvidede muligheder gøres tidsbegrænsede. Dansk Erhvervefterspørger afslutningsvis en nærmere tilkendegivelse af, hvorledes detfremlagte lovforslag adresserer de af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenrejste betænkeligheder af konkurrenceøkonomisk karakter.Kommentar:LD har bortset fra nogle mindre SP-depoter, ikke modtaget penge siden1978/1979. Der er i LD ordningen indført flytteret ud af ordningen, der dogalene udnyttes i begrænset omfang, da langt hovedparten af LD’s medlem-mer ønsker at forblive i LD, der er kendetegnet ved høje afkast og meget la-ve administrative omkostninger. LD er ved lov forpligtet til at give deresmedlemmer et markedsmæssigt godt afkast.ATP er ligeledes ved lov forpligtet til kun at foretage investeringer, der måantages at være til gavn for medlemmernes muligheder for at få størst muligpensionsudbetaling. ATP er i lighed med LD forpligtet til at levere en mar-kedsmæssig god forrentning af de indbetalte midler. Ved en gennemgang afATP’s forrentning af formuen vil det kunne konstateres, at ATP’s investe-ringer giver et afkast, der som alt overvejende hovedregel ligger over mar-kedsgennemsnittet.Der er ikke tale om, at ATP og LD kan eller må tilbyde billig funding. ATP’sog LD’s investeringer/udlån mv. er underlagt krav om saglighed og mulig-hed for tilstrækkeligt afkast til gavn for ATP’s og LD’s medlemmer. Detteforhold vil fortsat være grundlaget for det løbende tilsyn med ATP og LD.For så vidt angår Dansk Erhvervs forslag om at gøre investeringsreglernemidlertidige, skal følgende bemærkes: ATP’s og LD’s forpligtelser til atalene at foretage saglige og hensigtsmæssige investeringer, der udelukkendeskal være til gavn for medlemmernes afkast, medfører, at det vil være be-tænkeligt at indsætte en tidsmæssig grænse for, hvor lang tid ATP og LD måeje et bestemt aktiv. Alt andet lige vil prisen på et aktiv være lavere, hvismarkedet ved, at ejeren er tvunget til at sælge inden et bestemt tidspunkt. Engennemførelse af dette forslag vil således – alt andet lige – kunne medføre

tab for ATP’s og LD’s medlemmer. Dette vil således være uforeneligt medgældende lovgivning om fondenes virke.Afslutningsvis skal det bemærkes, at der i lovforslaget er indarbejdet enrække forhold, der adresserer de af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenrejste betænkeligheder af konkurrenceøkonomisk karakter. Dette drejer sigsærligt om følgende:- ATP gives mulighed for at erhverve bestemmende indflydelse i kreditinsti-tutter, dog således at ATP ikke gennem sin dattervirksomhed må opnå enmarkedsandel for kreditinstitutters udlån, der overstiger 5 pct. Herudovermå ATP dattervirksomheder inden for bankvirksomhed ikke opnå en mar-kedsandel på mere end 7,5 pct. af markedet for erhvervsbanklån og er-hvervsrealkredit. Overholdelse heraf vil indgå i Finanstilsynets almindeligetilsynsvirksomhed med ATP’s investeringer.- For bank- og realkreditvirksomheder, hvor ATP har erhvervet bestem-mende indflydelse, vil det ikke være tilladt for ATP at sælge administrativeydelser til datterselskabet.- ATP’s navn og logo må ikke anvendes for dattervirksomheder inden forbank- og realkreditvirksomhed.- Der gives ikke mulighed for, at ATP kan have bestemmende indflydelse påliv- og pensionsområdet.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til Finansrådets høringssvar, hvoren række fundamentale forhold omkring ATP og LD gennemgås.ATPanfører i deres høringssvar, at man med beklagelse har noteret sig, atforslaget afspejler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af, at enfuld harmonisering vil indebære konkurrencemæssige betænkeligheder.ATP mener, at lovgiver burde fastholde den oprindeligt ønskede harmonise-ring.ATP er ikke enige med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, oghar vedlagt ATP’s brev af 8. februar 2011 til Konkurrence- og Forbrugersty-relsen, samt et responsum fra Advokatfirmaet Bruun & Hjejle af 20. januar2011, ”Konkurrenceretlig vurdering af den påtænkte udvidelse af ATP’s ad-gang til at eje finansielle virksomheder”.Kommentar:For regeringen har det været af helt særlig betydning, at der på nuværendetidspunkt ikke ses tungtvejende årsager til at tillade ATP og LD får en an-den rolle på det veldefinerede danske pensionsmarked, der består af folke-

pension som grundforsørgelse, ATP og LD som tillægspension og endeligtarbejdsmarkedspensionerne og privattegnede pensionsordninger som mereindividuelt tilrettede ordninger.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsenhenviser i deres høringssvar til notataf 9. februar 2011. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anfører, at det frem-lagte forslag i høj grad tager hensyn til de konkurrenceøkonomiske betæn-keligheder, som styrelsen tidligere har givet udtryk for. Styrelsen anfører af-slutningsvis, at det ud fra et konkurrencemæssigt hensyn vil være en fordel,hvis ATP’s ejerskab af virksomheder inden for penge- og realkreditvirk-somhed ikke var permanent.Kommentar:Lovforslaget er justeret i forhold til de forhold, der fremgår af Konkurren-ce- og Forbrugerstyrelsens notat af 9. februar 2011. Her lægger Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen ikke vægt på, at ejerskabet bør være midlerti-digt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til høringssvaret fra DanskErhverv, hvoraf det fremgår, at et midlertidigt ejerskab ikke ville være ioverensstemmelse med kravene efter gældende lovgivningen til såvel ATPsom LD.Endelig bemærkes det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurde-ret, at forslaget ikke indeholder konkurrenceretlige eller statsstøtteretligeproblemer.Realkreditrådetanfører, at man er imod, at ATP og LD via datterselskaberfår adgang til at drive penge- og realkreditvirksomhed. Realkreditrådet me-ner, at der vil blive tale om ulige vilkår, særligt som følge af at ATP’s ogLD’s dattervirksomheder vil have adgang til billig funding.Realkreditrådet påpeger, at 5 pct. af det samlede lånemarked i Danmark, vilgøre ATP og LD i stand til at udlåne 180 mia.kr. via finansielle dattersel-skaber. Realkreditrådet sammenligner dette med, at Danske Bank har et ud-lån på 305 mia. kr. Realkreditrådet foreslår på denne baggrund, at den fast-satte maksimale markedsandel på 5 pct. reduceres betydeligt, og at ATP’sog LD’s muligheder gøres tidsbegrænsede.Kommentar:I forhold til Realkreditrådets bemærkninger om ulige konkurrence og mu-lighed for billig funding henvises der til bemærkningerne til høringssvaretfra Dansk Erhverv og Finansforbundet. Desuden bemærkes det, at Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen overordnet set finder, at forslaget er i over-ensstemmelse med såvel de konkurrenceretlige regler som reglerne omstatsstøtte.

For så vidt angår forslaget om tidsbegrænsning henvises til bemærkninger-ne til høringssvaret fra Dansk Erhverv. I forhold til den fastsatte markeds-andel på maksimalt 5 pct. inden for realkredit og bankdrift, skal det bemær-kes, at denne grænse er fastsat ud fra en samlet vurdering af, hvorledes detsikres, at der ikke forrykkes fundamentalt ved det danske finansielle mar-keds opbygning, samtidigt med at der tilføres ATP og LD en reel mulighedfor at drive bæredygtige finansielle dattervirksomheder, der blandt andet vilkunne tilbyde finansiering til små og mellemstore virksomheder. Samme be-tragtninger har gjort sig gældende for så vidt angår reguleringen af mar-kedsandelen på 7,5 pct. for erhvervslån.Realkreditforeningenshøringssvar indeholder i lighed med Realkreditrå-dets høringssvar, en generel modstand mod at give ATP og LD hjemmel tilat drive bank- og realkreditvirksomhed. Realkreditforeningen mener ikke, atder kan opnås lige konkurrence og foreslår under henvisning til Konkurren-ce- og Forbrugerstyrelsens notat af 9. februar 2011, at ATP’s og LD’s mu-ligheder gøres tidsbegrænsede samt at den maksimale markedsandel nedsæt-tes.Kommentar:Der henvises til bemærkningerne under Dansk Erhverv, Finansrådet ogRealkreditrådet.Finansrådetgiver udtryk for, at der med forslaget ydes statsstøtte, hvilketvil konkurrenceforvride markedet. I forhold til dette punkt finder Finansrå-det det særligt betænkeligt, at ATP’s og LD’s roller på det finansielle mar-ked vil gøre det vanskeligere for sunde og veldrevne finansielle virksomhe-der, at optage lån. Finansrådet påpeger særligt, at der er tale om tvangsind-drevne midler, som der er fuld sikkerhed for, qua tilknytningen til lovgiver.Finansrådet stiller spørgsmålstegn ved, om eventuelle dattervirksomhedervil blive drevet på markedsmæssige vilkår, og Finansrådet anfører særligt, atman med lovforslaget indfører statsejede finansielle virksomheder.Finansrådet mener ikke, at hensyn til landets finansielle stabilitet kan be-grunde lovforslaget. Det er ikke ATP’s og LD’s opgave at sikre finansielstabilitet.Efter Finansrådets opfattelse burde regeringen have anmodet Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen om endnu en gennemgang af forslaget, idet styrelsenikke har haft lejlighed til at vurdere det seneste udkast.Samlet foreslår Finansrådet, at forslaget trækkes tilbage, eller at der somminimum indsættes en tidsbegrænsning for ordningen. Endvidere skal mar-kedsandelsgrænsen sættes betragteligt ned fra 5 pct.. Der skal indsættesgrænser for, hvor stor en del af erhvervslånemarkedet FIH må have, og de

lån der bevilges eller sælges videre skal indregnes i markedsandelsopgørel-sen.Endeligt ønsker Finansrådet, at der opsættes grænser for, hvor meget kapitalATP må stille til rådighed for et finansielt datterselskab.Finansrådet har efterfølgende indsendt supplerende høringssvar af 18. marts2011, hvor Finansrådet fremhæver, at direktøren for FIH-Erhvervsbank,Bjarne Graven-Larsen, giver udtryk for, at FIH kan overleve uden det frem-satte lovforslag. Herudover anfører Finansforbundet, at lovforslaget børpræciseres således, at også ATP’s eventuelle overtagelse af engagementerfra datterselskaber skal medgå i opgørelsen af markedsandele.Kommentar:Finansrådets udsagn om, at der med lovforslaget indføres statsejede finan-sielle virksomheder, giver anledning til at anføre en række helt overordnedeforhold omkring såvel ATP og LD. I det følgende tages der dog udgangs-punkt i en beskrivelse af ATP, idet det bemærkes, at der gælder stort set desamme forhold for LD, bortset fra at LD ikke har modtaget bidrag siden1978/1979, og at LD’s bestyrelse helt overvejende består af repræsentanterfra lønmodtagerorganisationerne.ATP er en selvejende institution oprettet ved lov. ATP er ikke statsejet, ogstaten kan ikke anvende eller på anden måde disponere over de midler, derer indbetalt til ATP. Det er medlemmerne, der ejer ATP’s formue.ATP’s bestyrelse består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Det-te skyldes, at udover, at fonden er oprettet ved lov, så er det arbejdsmarke-dets parter, der i lighed med, hvad gælder for de almindelige arbejdsmar-kedspensioner, bestemmer, hvor stort arbejdsgiverens og lønmodtagerensbidrag skal være til tillægspensionen.Derfor kan ATP principielt ikke anses for at være en statsfond, særligt nårdet tages i betragtning, at staten ikke kan disponere over fondens midler.Det forekommer ligeledes ikke korrekt at betragte pengene som tvangsind-drevne. Selvom bidraget efterfølgende fastsættes ved lov, er det lønmodta-gernes og arbejdsgivernes faglige organisationer, der fastsætter størrelsenaf bidraget til ATP.De danske arbejdsgivere betaler 2/3 af bidraget og lønmodtagerne betaler1/3 af bidraget. Begge grupper er som nævnt repræsenteret i ATP’s besty-relse.På baggrund af arbejdsmarkedets parters aftaler i overenskomsterne om bi-drag til ATP, sker der en efterfølgende lovmæssig kodificering af denne af-

tale. Dette skyldes særligt, at ATP-ordningen er udbredt til en stadig størreandel af personer, der helt eller delvist står enten midlertidigt eller perma-nent uden for arbejdsmarkedet. Der ligger således en række væsenlige sam-fundsmæssige hensyn bag fondens lovgivningsmæssige konstruktion. Udoverdette faktum, så er ATP-ordningen en solidarisk ordning, hvor alle har kravpå at blive optaget uanset helbred, køn mv.For op imod 50 pct. af de nuværende pensionister udgør udbetalingerne fraATP en helt central del af deres forsørgelsesgrundlag ved siden af folkepen-sionen.ATP har således et betydeligt socialt sigte, som ikke kan sammenlignes medden øvrige finansielle branche. ATP’s investeringsmuligheder og en udvi-delse af disse, skal ikke tilgodese ATP som organisation eller andre forhold.En udvidelse af mulighederne for at investere og pleje investeringerne skalkomme medlemmerne til gode. Dette er et krav i ATP-loven, og der føres til-syn hermed.ATP har gennem en længere årrække haft hjemmel til at drive finansielvirksomhed i form af investeringsvirksomhed og fondsmæglervirksomhed.Dette har ikke medført sager om konkurrenceforvridning eller lignende. In-den for særligt investeringsvirksomheden har ATP deltaget aktivt i ejen-domsmarkedet, uden at dette har givet anledning til sager om udnyttelse afkonkurrencemæssige fordele og lignende.Det er beskæftigelsesministeren, der - i samarbejde med Finanstilsynet og isærlige tilfælde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - fører tilsyn med ATP(og LD).En del af tilsynet skal sikre, at al samhandel og udøvelse af aktivitet i øvrigtsker på markedsmæssige vilkår. Danmark har en forpligtelse i forhold tilEU-samarbejdet til at sikre, at blandt andet ATP ikke kan anses som enstatsstøtte foranstaltning.ATP og LD konstruktionen har derfor løbende været forelagt en række myn-digheder og eksperter, uden at dette har givet anledning til betænkelighe-der.Det er således også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens helt overordnedekonklusion, at lovforslaget ikke indeholder statsstøtte eller konkurrenceret-lige uhensigtsmæssigheder.I forhold til Finansrådets konkrete forslag henvises der til bemærkningernetil høringssvaret fra Dansk Erhverv, idet det dog bemærkes, at der allerede idag er opsat grænser for, hvor stor en del af ATP’s formue, der må anven-des til de forskellige investeringsområder og investeringstyper.

I forhold til at ATP stiller kapital til rådighed for evt. datterselskaber, skaldet bemærkes, at der fortsat gælder det princip, at kapital alene må stilles tilrådighed, såfremt dette må skønnes at være til fordel for medlemmerne.Endeligt skal det i den forbindelse nævnes, at der i forbindelse med salget afFIH bank blev opstillet en række krav fra Finansiel Stabilitet.Finansiel Stabilitet vurderede på baggrund af tilbud fra to forskelle konsor-tier, at de opstillede krav i størst muligt omfang blev opfyldt i tilbudet frakonsortiet bestående af blandt andet ATP, Folksam og PFA. På denne bag-grund valgte Finansiel Stabilitet således at afvise tilbudet fra konsortiet be-stående af AP Pension, PensionDanmark, PKA, Sampension og IndustriensPension.I forhold til Finansrådets ønske om, at lovforslaget forelægges på ny forKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt for EU-Kommissionen, skal detbemærkes, at der ikke er grundlag for en ny forelæggelse for Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen, jf. bemærkningerne til høringssvaret fra Konkurren-ce- og Forbrugerstyrelsen. Der er ikke pligt til at forelægge sagen for EU-Kommissionen, idet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede har ud-talt, at forslaget ikke indeholder statsstøtteelementer.På baggrund af Finansrådets supplerende høringssvar skal det blot bemær-kes, at Bjarne Graven-Larsens udtalelser ikke giver anledning til nærmereovervejelser i forhold til det fremsatte lovforslag.For så vidt angår det fremsatte ønske om, at koncerninterne overdragelseraf fordringer bør medgå i opgørelsen af markedsandele, er dette efter hø-ringsfasen blevet indarbejdet i lovforslaget.Forsikring og Pensionanfører i høringssvaret, at man støtter, at forsik-rings- og pensionsområdet ikke indgår i lovforslaget. Herved bevares deninternationalt roste pensionsmodel. Forsikring og Pension støtter såledesKonkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af, at netop forsikrings- ogpensionsområdet ligger så tæt op af ATP’s kernevirksomhed, at netop dettevil kunne medføre betænkeligheder. Omvendt er Forsikring og Pension ikkeenig med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering af, at lovforslagetikke indeholder problemer i forhold til statsstøttereglerne og konkurrence-retten.Det fremgår af Forsikring og Pensions høringssvar, at man i lighed med Fi-nansrådet anser ATP’s og LD’s midler som statsmidler.Kommentar:Der henvises til bemærkningerne til Finansrådets høringssvar.