Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 188:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige skattelove. (Udvidelse af ATP's og LD's investeringsmuligheder og ophævelse af en række SP-regler m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 06.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre.

Dette lovforslag giver ATP lidt friere rammer for at foretage investeringer på det finansielle område. I dag er der en række klare begrænsninger, med hensyn til hvor stort et ejerskab ATP må have i de finansielle virksomheder. Og det er ikke, fordi vi i Venstre nu ser for os, at ATP skal spille en markant større rolle på dette marked, men fordi vi rent faktisk står med en helt konkret udfordring.

Den finansielle krise gav FIH Erhvervsbank problemer på grund af sine islandske ejere, og derfor gik et konsortium af flere pensionskasser, investorer og ATP ind og købte FIH. Det giver stabilitet for FIH, at der er styr på ejerskabet. Desværre har det vist sig, at loftet over ATP's investeringer i finansielle selskaber som FIH har betydet en dårligere rating af FIH, end man kunne forvente. Hvis ikke ATP som storaktionær har mulighed for at træde til med ekstra kapital, også hvis de andre investorer siger nej, så koster det på ratingen og dermed på finansieringsomkostningerne i FIH.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet de konkurrencemæssige forhold, og derfor stilles der en række klare betingelser til ATP i forbindelse med ejerskabet af FIH: FIH må ikke benytte ATP's navn; der er begrænsninger i forhold til de opgaver, de må udføre for hinanden m.v.

Samtidig indføres der et loft over, hvor stor en aktør et finansielt selskab, der er ejet af ATP, må være på udlånsmarkedet. Maksimalt 5 pct. af markedet er loftet, og dertil kommer et loft på maksimalt 7,5 pct. for erhvervsudlån. Dermed sættes der klare grænser for, hvor stor en rolle ATP kan komme til at spille på markedet – og det er vi i Venstre særdeles tilfredse med – men samtidig sikres det, at der kan udøves et aktivt ejerskab.

Lovforslaget er generelt og gælder både ATP og LD. Endelig nedlægger dette lovforslag også alle reglerne om SP, som lukkes endeligt ned. De resterende midler i SP overføres til ATP.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak til fru Louise Schack Elholm, der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Leif Lahn Jensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Igennem det sidste par år har verden gennemlevet en finanskrise, der har haft store konsekvenser for de finansielle markeder og dermed også for erhvervslivet og danskerne. En lang række af aktørerne på de finansielle markeder har i årevis haft en overmodig risikovillighed i udlånspolitikken, uden at den tilstrækkelige kreditvurdering har været til stede. Da krisen for alvor begyndte at rulle, førte det for mange banker til en akut likviditetskrise og konsolideringsproblemer på grund af tabte udlån. Store tab har ramt bankerne hårdt, og det har samtidig fået hjulene i samfundet til at køre langsommere.

I Danmark har man imidlertid fra politisk side holdt hånden under finanssektoren. Med bankpakke I sikrede ansvarlige partier tilliden til danske pengeinstitutter ved at garantere alle indlån og ved at stifte det statslige aktieselskab Finansiel Stabilitet, der har til opgave at overtage forpligtelser i nødlidende pengeinstitutter. Med bankpakke II ydede staten lånekapital til bankerne for at sikre, at sunde virksomheder kunne optage lån til at finansiere deres aktiviteter. Staten og skatteborgerne har hjulpet bankerne, fordi bankkrak i større stil netop kunne have medført et regulært kollaps i dansk økonomi.

At bankerne har nydt godt af pakkerne, kunne bl.a. aflæses i stærkt stigende bankaktier efter vedtagelsen af bankpakke II. Desværre døjer store dele af dansk erhvervsliv fortsat med problemer, når det kommer til at låne penge i banken. Det gælder særlig de små og mellemstore virksomheder, der ikke har så let adgang til kapital.

Finanskrisen er dermed fortsat en tydelig barriere for vækst i forhold til virksomhederne. Årsagen er til dels en generel kreditstramning i finanssektoren, som i nogen grad har været nødvendig, men de små og mellemstore virksomheders vanskeligheder med at låne penge skyldes også forhøjelsen af den såkaldte rentemarginal, nemlig at renten for at låne penge er høj, mens indlånsrenten er lav. Øget konkurrence i den finansielle sektor vil sænke virksomhedernes omkostninger til lån, medfinansiering og kredit. Det vil styrke den vækst og jobskabelse, som vi så brændende har brug for i virksomhederne.

Gennemføres forslaget om at udvide ATP's og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at drive finansiel virksomhed, ja, så får vi så at sige en frisk spiller ind på erhvervsudlånsområdet til gavn for erhvervslivet og dermed også til gavn for dansk økonomi og lønmodtagerne. Regeringen har ændret det oprindelige lovforslag, så ATP's og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds andel af det samlede udlånsmarked maksimalt må være 5 pct. og andelen af markedet for erhvervsudlån maksimalt må være 7½ pct.

Jeg vil da ikke lægge skjul på, at Socialdemokraterne gerne havde set, at man havde tilladt større markedsandele, dog selvfølgelig uden at slippe tøjlerne. Det ændrer dog ikke på, at forslaget vil give bedre lånemuligheder, hvorfor Socialdemokratiet også kan stemme for forslaget.

Tak til hr. Leif Lahn Jensen, og så er det fru Colette L. Brix som ordfører.

Lovforslaget har vakt megen diskussion, det har været en hård nød at knække. Både ATP og LD kan i dag have aktier og for den sags skyld anparter i finansielle virksomheder, dog må de ikke have bestemmende indflydelse. Nu bliver der så mulighed for, at ATP og LD kan eje mere end 50 pct. af aktierne; dog gælder det kun for pengeinstitutter. ATP og LD må ikke have bestemmende indflydelse på livsforsikrings-, pensions- og forsikringsområdet. For at begrænse ATP's muligheder på markedet for udlån må ATP højst have 5 pct. af det samlede udlånsmarked for penge og realkreditvirksomhed, og der er yderligere sat en begrænsning på 7,5 pct., som gælder for lån til virksomheder, hvad enten det er banklån eller realkreditlån. Derudover må ATP ikke sælge sine administrative systemer til pengeinstitutter, hvor de har bestemmende indflydelse, ligesom de heller ikke må bruge deres logo.

Med disse begrænsninger har konkurrencemyndighederne sagt god for, at der ikke er statsstøtte eller konkurrenceforvridende elementer i de nye muligheder. Med ATP's muligheder for at erhverve bestemmende indflydelse i pengeinstitutter sikrer vi samtidig, at der kommer ro omkring FIH Erhvervsbank. Nu er der sikkerhed for, at FIH Erhvervsbank ikke ender i Finansiel Stabilitet sammen med tusindvis af erhvervskunder.

Vi har et par ting, som vi ønsker belyst og afklaret i udvalgsbehandlingen. Det er, om begrænsningen på 7,5 pct. af de samlede erhvervsudlån ikke også gælder, hvis f.eks. ATP køber et realkreditselskab. Her bør der også være en grænse, så ATP højst kan have en andel af udlånsmarkedet til virksomheder på 7,5 pct. Med det vil jeg gerne sige, at Dansk Folkeparti på ingen måde ønsker statsbanker her i Danmark, og derfor synes vi, det er meget vigtigt, at der bliver indsat en tidsbegrænsning for det her engagement, så det vil vi meget gerne diskutere i udvalgsbehandlingen.

Uanset hvad har ATP en fordel bare ved at være ATP. Pengene dumper direkte ind på kontoen og bliver opkrævet hver måned hos lønmodtagerne. Det i sig selv er en stor fordel, og det er vi nødt til at tage højde for, så derfor vil vi i udvalgsbehandlingen meget gerne se på, at det her bliver tidsbegrænset.

Tak til fru Colette Brix. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører.

De fleste danskere har jo penge stående i Arbejdsmarkedets Tillægspension og en del også i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. For SF er det en naturlig ting, at når der er situationer, hvor forrentningen af folks penge bliver størst, hvis ATP og dyrtidsfonden via datterselskaber også kan investere i banker og realkreditbranchen, ja, så skal ATP og dyrtidsfonden naturligvis også have lov til at gøre det. Og det er, som det også er fremgået af beskrivelserne her fra talerstolen, oven i købet også til gavn for samfundet. Så enkelt er det, og derfor kan SF støtte lovforslaget.

Skulle man i den her forbindelse overveje noget, burde det, sådan som hr. Leif Lahn Jensen også var inde på i sit indlæg, i virkeligheden være, om man skal give endnu friere rammer, end det her lovforslag er udtryk for.

Tak til hr. Eigil Andersen. Så er det fru Helle Sjelle som ordfører.

Det her forslag består jo som bekendt af flere elementer, bl.a. en endelig afvikling af SP-reglerne. Men det er jo tydeligvis forslaget om en udvidelse af LD's og ATP's beføjelser, som har fyldt mest i debatten, og derfor vil det også være mit fokus her. Forslaget skulle gerne sikre den balance, som på den ene side giver ATP og LD mulighed for at optimere deres investeringer og på den anden side sikrer, at det ikke medfører en urimelig konkurrence i finanssektoren.

En af de påstande, som bl.a. har præget debatten, har været den om en eventuel nationalisering af banksektoren. Jeg vil derfor gerne understrege, at vi Konservative er meget optaget af, at det er meget præcist formuleret, hvad ATP må og ikke må. Vi ønsker ikke, at der bliver skabt en masse usikkerhed i branchen om en eventuel konkurrence, og derfor har det også været meget vigtigt for os, at forslaget indebærer en række begrænsninger, så den grundlæggende struktur i finanssektoren ikke ændres.

Lad mig blot nævne to af de begrænsninger, som lovforslaget medfører: For det første må dattervirksomheder ikke opnå en markedsandel for udlån, der overstiger 5 pct., og for det andet må ATP og LD ikke sælge administrative ydelser til datterselskaberne.

Alt i alt støtter vi altså forslaget. Jeg vil også gerne understrege, at vi ikke synes, at det her forslag er noget smukt forslag, men det er et nødvendigt forslag.

Tak til fru Helle Sjelle. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører.

Der breder sig i almindelighed den opfattelse, at vi er ude af og færdige med finanskrisen. Det mener jeg bestemt man skal være varsom med at konkludere. Der er stadig væk i Danmark masser af banker, som kæmper for deres overlevelse, og dermed er der også fortsat risiko for den finansielle stabilitet i Danmark. Der forestår et stort oprydningsarbejde, ikke mindst også med de mange engagementer, som er havnet i det statslige oprydningsselskab Finansiel Stabilitet.

Vi opfatter det her lovforslag som en del af forsøget på at skabe grundlag for, at vi kan undgå nye bankkollapser, og at vi måske også kan være med til at få sat lidt mere tryk på oprydningen. For det, det her giver mulighed for, er, at de to store fonde, pensionskasser, får mulighed for at gå ind i bankmarkedet, penge- og realkreditvirksomhedsmarkedet, for der at lave datterselskaber, som på den måde kan være med til at sørge for, at vi nogle af de steder, hvor der er behov for nye investeringer, for at bankerne kan videreføres, undgår nye bankkrak og dermed også nye engagementer i Finansiel Stabilitet.

Jeg vil da godt medgive, at det da havde været bedre, om vi ikke havde stået med et behov for at lave den her type af løsning. Når det nu er kommet dertil, synes jeg, at det er væsentligt at understrege, at der jo altså er lagt en grænse for, hvor stor en markedsandel, som datterselskaber til ATP og LD kan opnå, nemlig på 5 pct. Den kan man selvfølgelig altid diskutere, men i hvert fald kan man sige, at det er en ganske begrænset markedsandel, der må være tale om. Desuden er der sørget for vandtætte skodder mellem ATP og LD og så de datterselskaber, der agerer på det finansielle marked.

Men situationen er jo også den, at behovet for det her lovforslag måske ikke havde været det samme, hvis man i den finansielle sektor selv havde været bedre til at bidrage til oprydningsarbejdet efter finanskrisen. Det er vores opfattelse, at der er et behov for at få nye kapitalstærke aktører ind på det her marked for at sikre den finansielle stabilitet. Det kan man begræde, men det synes jeg i første omgang falder tilbage på sektoren selv.

Derfor vil vi se velvilligt på det her forslag, men selvfølgelig lytte til, hvad der måtte dukke op under udvalgsbehandlingen af betænkeligheder. Vi lægger jo også til grund, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fastslået, at der ikke vil være konkurrence- og statsstøtteretlige problemstillinger forbundet med at vedtage forslaget, som det ligger her.

Tak til hr. Morten Østergaard. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Når man læser en række af de høringssvar, der er kommet til det lovforslag, og som ønsker at tidsbegrænse forslaget, at mindske ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds lovlige andel af udlånsmarkedet, og som mener, at der er tale om konkurrenceforvridende statsstøtte, så kunne man jo godt forledes til at tro, at der var tale om en lille revolution inden for penge- og realkreditinstitutionsvirksomheden. Men det er der desværre ikke tale om. Der er kun tale om, at ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond gennem nogle datterselskaber får en begrænset ret til at engagere sig i bank- og realkreditvirksomhed. Og Enhedslisten deler ikke den frygt, som nogle af de nuværende aktører i den finansielle sektor har. Vi kan jo se, at det gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen heller ikke.

Faktisk mener vi, at man burde gå videre. Vi så gerne, at staten fik en langt større mulighed for at gå ind og faktisk sikre, at der var en ordentlig bank for almindelige mennesker og for ordentlige virksomheder. Tidligere havde staten jo GiroBank, hvilket betød, at helt almindelige mennesker kunne have en helt almindelig bankkonto og have alle deres almindelige bankforretninger uden at behøve at være bange for, at der var nogle, der smed alle pengene væk på spekulation, hvilket vi har set med den seneste bankkrise. Det kunne vi godt tænke os at få igen.

Vi kan jo se, at nogle af dem, der svarer i høringssvarene, nærmest opfatter ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond som staten og statslige aktører. Det er de jo altså ikke. Vi synes, at man som stat burde have mulighed for at gå ind og gøre nogle af de her ting, men det har man altså ikke villet. Den her lille udvidelse, der ligger i det her forslag om ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, støtter vi, men vi mener som sagt, at staten egentlig burde gå ind og sikre, at almindelige mennesker kunne have helt almindelige bankforretninger, og at helt almindelige ordentlige virksomheder også havde en mulighed for at ordne deres bankforretninger uden risiko for, at de var i en bank, som brugte alle pengene på spekulation i stedet for – med stor risiko for, at det kan gå rigtig galt.

Tak til fru Line Barfod. Så er det beskæftigelsesministeren.

Som flere af ordførerne har været inde på, har der op til førstebehandlingen været en del knubbede ord om det her lovforslag, ikke lige fra partier i Folketinget, men måske nærmere fra den finansielle sektor. Men efter min og regeringens mening er lovforslaget, som vi behandler i dag, et meget afbalanceret forslag.

ATP og LD har i dag store investeringer inden for den finansielle verden, men i modsætning til de øvrige aktører på det her marked kan ATP og LD ikke forsvare deres investeringer, såfremt det måtte blive nødvendigt. I sådanne situationer er det helt afgørende, at ATP og LD har mulighed for at forsvare deres investeringer ved eventuelt at foretage yderligere opkøb i virksomheden.

Når det så er sagt, er det ingen hemmelighed, at hvis ATP skulle vælge at investere mere i FIH Erhvervsbank eller i andre banker, ville dette kunne have en betydning i forhold til de statslige garantier, som er udstedt til disse banker. Det er ligeledes heller ingen hemmelighed, at der med forslaget åbner sig bedre muligheder for, at særligt ATP som investor via sit eventuelle kommende engagement i bankdrift og realkredit vil gå mere aktivt ind i fondingen af små og mellemstore virksomheder, hvilket meget vel kan vise sig at være en stor fordel for hele samfundet.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, er forslaget i bund og grund alene en sikring af ATP's og LD’s muligheder for at beskytte deres investeringer, hvilket vil være til fordel for medlemmerne i ATP og LD. Alt andet er alene sidegevinster, der kan opstå, men som ikke med sikkerhed vil opstå alene som følge af det her forslag.

Jeg vil afslutningsvis meget gerne takke alle de ordførere, der har støttet forslaget her i dag, og man må sige, at der har været en massiv opbakning til det her forslag. De eventuelle uafklarede spørgsmål, der må være i forbindelse med forslaget, er jeg sikker på at vi får afklaret under en konstruktiv udvalgsbehandling.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.