Lovforslaget blev den 17. februar 2011 sendt til høring hos:Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, KL, Ankestyrelsen,Statsforvaltningerne, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd,Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Arbejdsløshedskassen forSelvstændige (ASE), Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Datatilsynet,Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes Branche-forening, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Finanstilsynet og Finansrådet.Lovforslaget blev den 21. februar 2011 endvidere sent til høring hos:Advokatrådet, Amnesty International, Dannerhuset, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, DanskIndustri, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Do-kumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Frivilligrådet, Insti-tut for Menneskerettigheder, Indvandrerrådgivningen, Landsorganisationen i Dan-mark, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retssikkerhedsfonden,Rådet for Etniske Minoriteter, UNHCR og Ægteskab Uden Grænser.Høringsfristen var fastsat til den 4. marts 2011.Der er modtaget høringssvar fra:KL, Dansk Socialrådgiverforening, Ankestyrelsen, Statsforvaltningerne, KristeligFagbevægelse, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Datatilsynet, For-eningen af statsforvaltningsjurister, Jobrådgivernes Brancheforening, Rådet forSocialt Udsatte, Finanstilsynet, Finansrådet, Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverfor-ening, Danske Regioner, Landsorganisationen i Danmark, Institut for Menneskeret-tigheder og Rådet for Etniske Minoriteter.De modtagne høringssvar er vedlagt.Bemærkninger til lovforslaget

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-verforeninger (SALA) og Lederne (LH)kan støtte lovforslaget.Datatilsynetbemærker, at flere af lovudkastets bestemmelser efter Datatilsynetsvurdering rejser væsentlige spørgsmål i forhold til grundlæggende rettigheder.Under henvisning til bl.a. almindelige databeskyttelsesprincipper om saglighed,rimelighed, gennemsigtighed og proportionalitet ved behandlingen af person-oplysninger finder Datatilsynet samlet set, at forslaget i sin form ved den eksternehøring giver anledning til væsentlige betænkeligheder i forhold til beskyttelsen afde berørte personers privatliv. Tilsynet må i lyset heraf endvidere stille sig tvivlen-de overfor, om der er den fornødne saglighed og proportionalitet mellem den på-tænkte indsamling af personoplysninger og opfyldelsen af de formål, der er beskre-vet i forslaget.Institut for Menneskerettighedervil fremsætte sine bemærkninger snarest og senestinden førstebehandlingen i Folketinget. Instituttet giver udtryk for, at høringsperio-den for et så omfattende lovforslag ikke kan anses for tilstrækkelig. Lovforslagetgiver anledning til principielle overvejelser navnlig om de foreslåede oplysnings-pligters og tvangsindgrebs forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions artikel 8 om beskyttelsen af retten til privatliv.KLhilser generelt de udvidede beføjelser til at udføre en kvalificeret kontrol medudbetaling af offentlige forsørgelsesydelser mv., velkommen. KL finder det vigtigtat offentlige forsørgelsesydelser er forbeholdt de borgere, der er berettigede tilydelserne og lægger vægt på, at kommunerne har mulighed for at kontrollere, at detefterleves i praksis. KL finder ikke, at kommunerne skal bedrive efterforskning afsociale sager – den opgave ligger hos politimyndighederne – men hilser de øgedekontrolbeføjelser velkommen.Dansk Socialrådgiverforeninggiver udtryk for, at foreningen er tilfredse med in-tentionen om at sende et klart signal om, at socialt bedrageri er uacceptabelt ogstrafbart.Dansk Socialrådgiverforening finder endvidere, at lovforslaget er indgribende. Medhenvisning til proportionalitetsprincippet (og til intensionen om afbureaukratise-ring) opfordrer foreningen til, at der foretages en opgørelse af størrelsen af det pro-blem, at ydelsesmodtagere rejser uberettiget ud af landet, før der vedtages nye reg-ler, som skal dæmme op for det.Dansk Socialrådgiverforening finder høringsfristen urimelig kort, og opfordrer til,at tidsplanen for behandlingen af lovforslaget udvides, så overvejelser om en rækkeaf forslagene kan gennemgå en dybere analyse.FTF og LOfinder svig med dagpenge og sociale ydelser uantageligt, men henstillersamtidig til, at omfanget af (formodet) svig og kontrolindsatsen står i et rimeligtforhold til hinanden.

FTF og LO mener, at der finder en voldsom generel mistænkeliggørelse sted for atfange en relativt begrænset gruppe syndere. Den forventede økonomi i forbindelsemed vedtagelsen af lovforslaget forventes at generere meget begrænsede indtægter,hvorved omkostningerne ved at gennemføre en nidkær kontrol ifølge FTF og LOikke står mål med indtægterne.Rådet for Socialt Udsatteer enigt i, at socialt bedrageri er uacceptabelt, og at derhele tiden skal være opmærksomhed om, at der ikke begås socialt bedrageri. Det eren af forudsætningerne for en bred opbakning til velfærdssystemet.Rådet for Socialt Udsatte bemærker endvidere, at der i den sammenhæng også skaludvises forsigtighed med at kaste mange kræfter og meget lys på problemer, derreelt er meget begrænsede, da det spreder mistillid. Rådet giver endvidere udtrykfor, at i forhold til antallet af modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp og starthjælpog dermed antallet af modtagere, der efter lovforslaget vil blive berørt, virker lov-forslaget ude af proportioner med problemets omfang. Det undrer rådet, at der bru-ges midler på forholdsvis omfattende kontrolforanstaltninger, når problemet vurde-res at være så begrænset.Rådet for Socialt Udsatte finder, at lovforslaget stigmatiserer hele gruppen på over½ mio. modtagere af overførselsindkomstmodtagere som potentielle lovbrydere, ogat de mange administrative kræfter, der sættes ind på øget kontrol skaber størreafstand og mistillid mellem sagsbehandler og borger og tager tid fra det socialearbejde og mindsker effekten heraf.Advokatsamfundethar noteret sig, at forslaget udvider adgangen til at indhentediverse oplysninger om borgeren. Advokatsamfundet har videre noteret sig, at lov-forslaget skønnes at overholde proportionalitetsprincippet, og at adgangen til atvideregive og indhente oplysninger i øvrigt sker inden for rammerne af persondata-loven.Jobrådgivernes Brancheforeningfinder det positivt, at der bliver taget flere initia-tiver til at føre tilsyn med borgere, der modtager forskellige former for offentligeydelser, hvis der er begrundet mistanke om socialt bedrageri.Kommentar:Lovforslaget er et led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2011, hvor der blevindgået aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om atstyrke indsatsen mod socialt bedrageri med henblik på at sikre, at sociale ydelserforbeholdes borgere, der har ret til og behov for hjælpen.Grundlaget for aftalen var anbefalinger fra det tværministerielle udvalg om bedrekontrol, der blev nedsat som led i finanslovsaftalen for 2010, jf. Rapport fra dettværministerielle udvalg om bedre kontrol.I forhold til de generelle bemærkninger, der vedrører spørgsmål om stigmatisering- herunder at der indføres kontrolbestemmelser som potentielt set omfatter en me-get større målgruppe, end de der afsløres i at gennemføre socialt bedrager -, kandet bemærkes, at dette forhold vil gøre sig gældende ved indførelse af enhver regelsom forstærker tilsyns- og kontrolmulighederne. Hensigten er at indføre bedre

kontrolmuligheder, sådan at det bliver muligt at identificere de personer, somhandler i strid med betingelserne for at modtage en ydelse. Da man ikke på for-hånd kan vide, hvem disse personer er, vil det ikke kunne undgås at ulejlige borge-re - fx ved lufthavnstilsynet - selvom de ikke handler i strid med reglerne. Dette vildog ske uden større gener for de personer, der udvælges i stikprøvekontrollen.Hovedparten af de initiativer, der er omfattet af lovforslaget, medfører at der op-nås en målrettet forbedring af kontrol og sanktionsmuligheder, således at det aleneer personer, hvor der er en konkret formodning, der vil blive omfattet.Det vil ikke være realistisk at forvente, at de øgede tilsyn vil afsløre alle personer,der uberettiget modtager sociale ydelser under ophold i udlandet, da omfanget aftilsynet stadigt er meget lavt i forhold til det samlede antal personer, der rejser tilog fra udlandet. Forslaget skønnes derimod at have en præventiv effekt på antalletaf personer, der uberettiget modtager sociale ydelser under ophold i udlandet.Lovforslagets initiativer må forventes at have en direkte og indirekte effekt på detsamlede omfang af personer, der begår socialt bedrageri. Det nuværende kendskabtil omfanget af socialt bedrageri er yderst begrænset, hvorfor det ikke er muligt atskønne over den direkte eller indirekte effekt af de øvrige initiativer på de socialeydelser.Bemærkninger til lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

KLfinder, at lovforslaget indeholder en række forenklinger, men finder samtidig, atændringen indebærer, at mulighederne for sanktionering udvides. KL mener, at deti praksis vil medføre flere afgørelser, flere partshøringer, flere ankesager mv., og atdette samlet set vil forøge medarbejdernes administrative arbejde. KL mener, atkommunerne får merarbejde med kontroller og administrativt arbejde, som kom-munerne bør kompenseres for.Statsforvaltningernebemærker, at det må forventes, at de foreslåede stramningerfor borgerne i form af flere sanktioner, flere opfølgende samtaler, øgede mulighe-der for virksomhedskontrol, øget mulighed for indhentelse af og udveksling afoplysninger m.v. kan indebære, at der vil fremkomme flere klager fra borgerne. Detvil i givet fald få betydning for sagstilgangen i ankeinstanserne, herunder beskæfti-gelsesankenævnene og dermed statsforvaltningernes samlede opgaver.Finansrådetbemærker, at det bør indføjes i lovudkastet, at pengeinstitutter, derpålægges at fremskaffe de ønskede dokumentationer, får dækket deres rimeligeomkostninger dertil, da pengeinstitutterne i denne henseende deltager i udførelsenaf en offentligretlig kontrolopgave.Jobrådgivernes Brancheforeningfinder det nødvendigt, at Anden Aktør informeresom hyppigere samtaler, hvis der er rejst tvivl om borgerens rådighed, såfremt bor-gerens kontaktforløb er underlagt Anden Aktør, samt at der forudgående tages stil-ling til finansieringen af de ekstra kontaktforløb hos Anden Aktør.Kommentar:Lovforslaget skal forhandles med kommunerne. Kommunerne vil dermed bliveDUT-kompenseret for de samtaler, som de forventes at afholde, jf. lovforslagetspunkt 3.1.

Det bemærkes i øvrigt, at de administrative konsekvenser af lovforslaget må vurde-res at være afledt af hovedformålet med lovændringerne, og de er således ikkeomfattet af DUT-princippet.For så vidt angår de omkostninger, som pengeinstitutter vil få i forbindelse med atfremskaffe de ønskede dokumentationer, skønnes omfanget af og omkostningerne isådanne konkrete situationer at være marginalt, hvorfor det vurderes at pengeinsti-tutterne ikke skal kompenseres.Pensionsstyrelsen og Ankestyrelsen har allerede i dag mulighed for at indhenteoplysninger om pensionsforhold for bestemte dagpenge- og efterlønsmodtagere frablandt andet pengeinstitutter uden der derved gives en økonomisk dækning foromkostninger.Det må alene forventes, at den forslåede lovændring betyder, at pengeinstitutter iet begrænset omfang skal give oplysninger om bestemte dagpenge- og efterløns-modtagere.Bemærkninger til de enkelte dele af forslagetSanktioner, hvis en kontant- eller starthjælpsmodtager eller en introdukti-onsydelsesmodtager uberettiget og mod bedre vidende modtager ydelserunder ophold i udlandet

Dansk Socialrådgiverforeningkan tilslutte sig, at personer, der uden tilladelse rej-ser udenlands, mødes af en konsekvens i forhold til den løbende udbetaling. De erdog ikke enige i, at det er aktivlovens §§ 42 og 43 (samt integrationslovens § 31 a),som skal anvendes for at iværksætte en sanktion. Det anføres, at disse regler eryderst omstændelige og administrativt tunge. Dansk Socialrådgiverforening anbe-faler, at der i stedet gives en nedsættelse af kontanthjælpen, starthjælpen og intro-duktionsydelsen svarende til punktsanktionen i aktivlovens § 40 (integrationslo-vens § 30). Kommunen vil herefter ikke skulle forholde sig til gentagelsesvirknin-ger, ligesom personer på de lave ydelser vil kunne mærke en umiddelbar og for-holdsmæssige rimelig konsekvens i forhold til deres ydelse frem for en pålagt til-bagebetalingspligt, som måske bortfalder efter 3 år.Dansk Socialrådgiverforening anfører endvidere, at kommunernes eget incitamenti, at borgerne ikke snyder med deres udbetalinger, er rigeligt incitament til at sikreden efterfølgende kontrol. Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at lovforslagetalene behøver at fastslå, at Jobcentret fortsat skal vurdere personens rådighed - ogat der ligeledes ingen grund er til at pålægge kommunerne en pligt til at sanktione-re. Dansk Socialrådgiverforening bemærker i den forbindelse, at der dog stadig erbehov for at kommunerne kan vurdere, at sanktion ikke er hensigtsmæssig, fx hvisden sanktionerede part ikke er i stand til at reagere på en økonomisk sanktion, ikkekan bevare sin bolig eller på anden vis mister muligheden for at forsørge sig selvved sanktion.Foreningen af Statsforvaltningsjurister (FS)foreslår en præcisering af forslaget til§ 42 og § 43 i lov om aktiv socialpolitik, så det tydeligt fremgår, at hjælpen ned-sættes både ved tilsidesættelsen af oplysningspligten og ved ophold i udlandet. FS

bemærker fsva. gentagelsesvirkning, at det fremgår af forslaget vedr. sanktionerefter integrationsloven, at et udlandsophold kan tillægges gentagelsesvirkning somfølge af en tidligere tilsidesættelse af pligten til at oplyse om arbejde, men det ikkefremgår klart af forslaget om det samme gør sig gældende for sanktioner efter ak-tivlovenKommentar:I forbindelse med indgåelse af Finanslovsaftalen har det været et politisk ønske omat indføre sanktioner for modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktions-ydelse, der uberettiget og mod bedre vidende har modtaget ydelsen under ophold iudlandet. Disse sanktioner skulle svare til de sanktioner, der allerede er gældende,når en borger ikke har oplyst kommunen om arbejde samtidig med modtagelse afkontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse.Lovforslaget er præciseret i overensstemmelse med FS´s forslag.Tidligere opholdskommune skal videregive oplysninger om sanktioner efter§§ 36-43, i lov om aktiv socialpolitik, til opholdskommunen uden borgerenssamtykke

Datatilsynetmener, at der må anvendes et nødvendighedskriterium i forhold til,hvornår oplysninger kan indsamles og registreres, da det ellers efter tilsynets opfat-telse kan anses for tvivlsomt, om situationen lever op til persondatalovens § 5, somimplementerer databeskyttelsesdirektivets artikel 6.Kommentar:Det er beskrevet i lovforslaget, at oplysningerne skal være nødvendige for opholds-kommunens behandling af en konkret sag. Opholdskommunen kan således kunindhente oplysninger om sanktioner efter §§ 36-43 i lov om aktiv socialpolitik, somer nødvendige, relevante og tilstrækkelige for, at opholdskommunen aktuelt kantræffe en korrekt afgørelse. Tilsvarende gælder for indhentelse af oplysninger omsanktioner efter integrationslovens §§ 29- 31 a. Det er nu tydeliggjort i lovforsla-get, at videregivelsen forudsætter, at oplysningerne er nødvendige og får betydningfor den nuværende opholdskommunes afgørelse af, om der skal foretages fradrag ihjælpen.Hyppigere samtaler de første tre måneder efter, at der i forbindelse med of-fentlige myndigheders kontrol er rejst tvivl om en kontant- eller starthjælps-modtagers, en arbejdsløshedsdagpengemodtagers eller en introduktions-ydelsesmodtagers generelle rådighed på baggrund af ophold i udlandet

Dansk Socialrådgiverforeningfinder, at forslagets konsekvenser om skærpelse af7-dagesreglen, straksindkaldelser og hyppigere indkaldelser til samtaler i øvrigt erudtryk for en unødvendig stramning og detailstyring af den enkelt kommunes prak-sis, som er i strid med alle intensioner om afbureaukratisering. Det anføres, at detsnarere ligner kontrol af kommunerne end borgerne, hvilket er uklædeligt og unød-vendigt. DS anfører her, at samtaler ikke skal holdes som ritual eller sanktionsmid-del. De skal holdes, når de giver mening ved at hjælpe borgeren.LO og FTFmener, at det er uheldigt, når samtaler, som bør være et positivt tilbudom at understøtte den enkeltes vej (tilbage) til arbejdsmarkedet, i stedet anvendessom en sanktion.

Jobrådgivernes Brancheforeningfinder, at det er nødvendigt, at anden aktør infor-meres om sådanne skridt, såfremt borgerens kontaktforløb er udlagt til anden aktør.Det anføres videre, at det er afgørende, at der forudgående tages stilling til finan-sieringen af de ekstra kontaktforløb hos Anden Aktør.Kommentar:Lovforslaget udmønter den politiske aftale om at styrke indsatsen mod socialt be-drageri. Her var ønsket, at der skulle følges tættere op på borgere, hvor der i for-bindelse med en offentlig myndigheds kontrolaktion er rejst tvivl om borgerensgenerelle rådighed på baggrund af ophold i udlandet.Intensionen bag de hyppigere samtaler er at sikre, at borgeren fastholdes i sin pligttil at udnytte sine arbejdsmuligheder aktivt og får den rette støtte og de rette tilbudfor at bringe pågældende tilbage til selvforsørgelse.Kommunen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og står for aflønning af andenaktør. I det omfang anden aktør varetager kontaktforløbet, skal kommunen oriente-re om det hyppigere samtaleforløb.Hjemmel for kommunerne til at udføre virksomhedskontrol på tværs af kom-munegrænserne og i konkrete sager

KLforeslår, at det udtrykkeligt fremgår af lovforslaget, at kommunerne - udenborgerens samtykke - kan bruge eIndkomst og andre skatteregistre til at indsamledata om de virksomheder, som potentielt skal kontrolleres. Herved får kommunenpå forhånd et indtryk af virksomhedens størrelse, bl.a. lønsum, antallet af ansattesamt løn og arbejdsvilkår for de ansatte. KL anfører, at dette er vigtigt for planlæg-ning af kontrolbesøget.Kommentar:Hjemlen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til, atkommunerne kan foretage kontrolbesøg på virksomheder, er en hjemmel til en kon-trol af borgerens forhold. Af § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område fremgår, at kommunen kan foretage kontrolbesøg med henblik påat kontrollere de oplysninger om borgernes løn - og arbejdsforhold, der ligger tilgrund for udbetaling af ydelser i sager, der er omfattet af retssikkerhedsloven. Medlovforslaget er ingen intentioner om at udvide, hvad kommunen kan undersøge.Der er alene tale om, at kommunerne også får hjemmel til at foretage kontrolbesøgpå virksomheder i andre kommuner og i enkeltsager. Kontrollen kan foregå somgenerel kontrol eller som kontrol i sager, hvor der er en konkret formodning om, atder med urette udbetales ydelser til en eller flere personer.Datatilsynethar i sit høringssvar anbefalet, at det afklares, hvem der er dataansvar-lig for de oplysninger, der behandles i forbindelse med kommunens kontrol. Her-under bør det afklares, i hvilket omfang og - hvis den kontrollerende kommune måanses for dataansvarlig – med hvilken hjemmel kommunen kan indhente oplysnin-ger i forbindelse med den omtalte kontrol.

Kommentar:Datatilsynets anbefaling er efterkommet - således at det nu fremgår af lovforslaget,at den kontrollerede kommune, i forhold til indsamling og videregivelse af oplys-ningerne til borgerens opholdskommune, er dataansvarlig og -behandler.Det kan oplyses, at hjemlen til at indhente oplysninger i forbindelse med virksom-hedskontrol fastsat i § 12 a, stk. 8, i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område, hvoraf det fremgår, at personer, der er beskæftiget i virksomhedenved eftersynet, kan anmodes om at oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættel-sesperiode og løn- og ansættelsesvilkår, samt om de aktuelt modtager sociale ellerbeskæftigelsesmæssige ydelser.Præcisering af sanktionsreglen i § 38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik

KLbemærker, at det foreliggende lovforslag indeholder en række forenklinger.Herunder bl.a. præciseringen af § 38, stk. 2. KL bemærker, at ændringen indebæ-rer, at mulighederne for sanktionering udvides. Og det vil i praksis medføre flereafgørelser, flere partshøringer flere ankesager mv. Samlet en forøgelse af medar-bejdernes administrative arbejde.Dansk Socialrådgiverforeningbemærker, at forslagets konsekvenser om bl.a. ”7-dagesreglen” i øvrigt er udtryk for unødvendig stramning og detailstyring af denenkelte kommunes praksis, som er i strid med alle intentioner om afbureaukratise-ring.Kommentar:Her er alene tale om, at der sker en præcisering af reglen i § 38, stk. 2, i lov omaktiv socialpolitik, således at reglen nu er bragt i overensstemmelse med intentio-nerne bag velfærdsforliget. Ændringen skønnes ikke at have økonomiske konse-kvenser af betydning.Kontrolaktioner, herunder fx i lufthavne

Datatilsynettilkendegiver, at det i lovforslaget beskrevne tilsyn rejser spørgsmål iforhold til grundlæggende rettigheder også ud over det databeskyttelsesretlige om-råde. Umiddelbart mener Datatilsynet, at det foreslåede indgreb kan have karakteraf beslaglæggelse efter reglerne herom inden for strafferetsplejen. Datatilsynethenstiller, at det overvejes nærmere, på hvilket grundlag Pensionsstyrelsen kanforetage indgreb af nævnte karakter.Kommentar:Datatilsynets bemærkninger har ført til ændringer i bemærkningerne til lovforsla-get. Det er således præciseret at:Ved gennemførelse af tilsyn anmoder Pensionsstyrelsen den antrufne person omlegitimation, jf. forslagets § 91 b, stk. 1, og stk. 2. Personen skal legitimere sig mednavn, adresse og CPR-nummer. Legitimationen vil typisk være i form af pas. Pen-sionsstyrelsen skal bruge oplysningerne til opslag i indkomstregistret for at afkla-re, om der er en formodning om, at personen kan have modtaget arbejdsløsheds-dagpenge, uddannelsesydelse, kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særligydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge under ophold i udlandet. Denneform for brug af pas til identifikation er ikke at betragte som et tvangsindgreb.

Hvis opslaget i indkomstregisteret viser en formodning for, at personen ikke haropfyldt rådighedsforpligtelsen i § 62 eller en formodning for, at personen medurette har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig ydelse, in-troduktionsydelse eller sygedagpenge under ophold i udlandet, skal der tages foto-kopier af personens pas og eventuelle rejsedokumenter med henblik på at doku-mentere udrejseperioden til brug for den efterfølgende ikke-strafferetlige sagsbe-handling. Der er i den situation tale om et tvangsindgreb overfor den kontrolleredeperson efter § 1, stk. 1, nr. 2 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelseaf tvangsindgreb og oplysningspligter, som omfatter undersøgelse og beslaglæg-gelse af breve og andre papirer.Når Pensionsstyrelsen i forbindelse med et tilsyn efter lovforslagets § 91 b, tagerkopier af personers pas og eventuelle rejsedokumenter, finder kapitel 2 og 3 i lovom retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-pligter derfor anvendelse.Datatilsynethar desuden noteret sig, at der i forbindelse med kontrollen vil skeopslag af enkeltstående personnumre i indkomstregistret, og Datatilsynet anmoderom, at det bliver præciseret, på hvilket grundlag opslaget foretages.Kommentar:Datatilsynets bemærkning har ført til, at lovforslagets § 91 b, stk. 2, bliver formu-leret således, at det direkte af bestemmelsen fremgår, at kontrollen sker ved opslagi indkomstregisteret.Endelig tilkendegiverDatatilsynet,at videregivelsen af oplysninger fra Pensions-styrelsen til kommunen næppe kan ske med hjemmel i persondatalovens § 8, stk. 3,da bestemmelsen sigter på den afgivende myndigheds sag.Kommentar:Det er alene oplysningen om, at en person har opholdt sig i udlandet i en periode,som Pensionsstyrelsen videregiver til opholdskommunen. Opholdskommunen harselv oplysningen om, at personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledig-hedsydelse, særlig ydelse, introduktionsydelse eller sygedagpenge i den givne peri-ode.Oplysningen om personens ophold i udlandet er i sig selv en oplysning omfattet af§ 6, stk.1, nr. 6, i persondataloven. Men da videregivelsen af oplysningen om ud-landsopholdet sker på baggrund af en formodning om, at personen uretmæssigthar modtaget ydelser under udlandsopholdet, er videregivelsen omfattet af § 8 ipersondataloven om videregivelse af særligt fortrolige oplysninger.Videregivelsen af særligt fortrolige oplysninger kan i henhold til persondatalovens§ 8, stk. 2, nr. 3, ske, når videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndig-heds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.Pensionsstyrelsen videregiver oplysningen om ophold i udlandet, når opslaget iindkomstregistret viser, at personen har modtaget ydelser, der som udgangspunkter uforenelige med ophold i udlandet. Oplysningen om udlandsophold er afgørende

Dansk Socialrådgiverforeningmener, at det nøje bør overvejes, om lovforslagetlever op til proportionalitetsprincippet, herunder tvivler foreningen på, at forslagetlever op til et krav om egnethed.Datatilsynetvurderer, at forslaget om at kunne indhente bankoplysninger til brugfor efterforskning i tilfælde, hvor der foreligger mistanke om strafbare forhold,giver anledning til principielle overvejelser af retssikkerhedsmæssig karakter.Datatilsynet henviser til, at indhentelse af oplysninger fra pengeinstitutter som led ipolitimæssig efterforskning sker på baggrund af en retskendelse.Endelig står det ikke klart for Datatilsynet, hvordan der kan ske indsamling af op-lysning om IP-adresser, herunder hvad hjemlen er.BeskæftigelsesrådetsYdelsesudvalghar for så vidt angår lønmodtagersiden i et mø-de givet udtryk for ønsket om, at det præciseres, at medlemmer orienteres, når derindhentes bankoplysninger uden samtykke.Kommentar:Det er med de gældende regler vanskeligt og i nogle tilfælde ikke muligt at under-søge, om medlemmer af kasser har haft ophold i udlandet og dermed har modtagetydelser med urette. Med den forslåede lovændring bliver det muligt at kontrolleredenne type sager.Arbejdsløshedskasserne og Pensionsstyrelsen kan i dag ved at registersammenkøreoplysninger fra indkomstregisteret og skatteregisteret – herunder også oplysnin-ger, som medlemmer selv har indberettet til SKAT - med kassernes oplysninger omudbetaling af ydelser konstatere et ikke ubetydeligt antal sager om misbrug af dag-pengesystemet.På baggrund af erfaringerne med registersamkøring må det derfor forventes, atmuligheden for at sammenstille oplysninger fra pengeinstitutter med kassens op-lysning om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtagere, vil være egnet til at kon-statere, om et medlem har haft ophold i udlandet.Det er forudsat i lovforslaget, at Pensionsstyrelsen administrerer adgangen til atindhente oplysninger fra pengeinstitutter i overensstemmelse med de retssikker-hedsgarantier, der følger af persondataloven og anden lovgivning, fx retssikker-

hedsloven. Medlemmer i arbejdsløshedskasserne skal for eksempel informeres om,at der bliver indhentet oplysninger fra pengeinstitutter.På foranledning af Datatilsynets bemærkninger er det i lovforslagets bemærknin-ger blevet præciseret, at den foreslåede adgang til at indhente oplysninger fra pen-geinstitutter skal ske inden for rammerne af lov om retssikkerhed ved forvaltnin-gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, herunder § 10, stk. 2. Iføl-ge denne bestemmelse gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til atmeddele oplysninger i forhold til andre end den mistænkte, i det omfang oplysnin-gerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsæt-telse af straf.Det indebærer, at Pensionsstyrelsen må indhente oplysninger fra pengeinstituttertil brug for behandlingen af sagens ikke-strafferetlige spørgsmål. Herudover måstyrelsen ikke have som sit formål at fremskaffe oplysninger til brug for eventuelstrafferetlig forfølgning af de pågældende forhold. Det vil i den forbindelse væreuden betydning, om styrelsen er opmærksom på, at de pågældende oplysningerogså vil kunne være relevant i forbindelse med en eventuel strafferetlig forfølgning.Det forudsættes i øvrigt, at Pensionsstyrelsen kun lader kontrolordningen tagesigte på at undersøge oplysninger om hævninger og indsættelse foretaget i udlan-det efter lovforslagets ikrafttræden.Der foretages i dag ikke af Pensionsstyrelsen kontrol med IP-adresser i forbindelsemed, at medlemmer af kasser udfylder og sender ydelseskort til kasserne via inter-nettet. Afsnittet om kontrol med IP-adresser udgår derfor af lovforslagets alminde-lige bemærkninger.Det er i stedet blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at Pensionsstyrel-sens kontrol foretages på baggrund af oplysninger, der tyder på, at et medlem iforbindelse med udlandsophold med urette modtager ydelser fra en kasse. Det kanfx være tilfældet, hvis et medlem træffes ved en lufthavnskontrol, og medlemmetikke ses at have oplyst kassen om sit udlandsophold.Andre oplysninger, der kan føre til kontrol, kan være anonyme anmeldelser, elleroplysninger fra avisartikler, hvor der berettes om medlemmets oplevelser i udlan-det.Det er forudsat i lovforslaget, at arbejdsløshedskasserne skal orientere deres med-lemmer om, at Pensionsstyrelsen som led i kontrol med udbetaling af ydelser kanindhente oplysninger fra pengeinstitutter.Pensionsstyrelsen skal orientere medlemmer af kasserne, senest når videregivelseaf oplysninger har fundet sted.Hjemmel til uddelegering af kompetence til arbejdsløshedskasserne til attræffe afgørelse om svig

Kommentar:Efter de gældende regler i § 87, stk. 1,

kan

Pensionsstyrelsen bestemme, at et med-lem skal gennemgå en karantæne, hvis medlemmet har gjort sig skyldig i svig ellerforsøg på svig over for kassen. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt medurette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, træffer ar-bejdsløshedskasserne dog afgørelse.Der bliver efter gældende regler ikke pålagt en karantæne for svig, hvis ydelser erudbetalt med forbehold i henhold til lovens § 65 a, stk. 5, og hvis forholdet er for-ældet, ligesom der efter gældende praksis ikke pålægges en karantæne for svig,hvis medlemmet er udtrådt af kassen, fordi pågældende har nået folkepensionsal-deren.Det er ikke med lovændringen tilsigtet en skærpelse af disse regler. Forslaget med-fører således ikke, at sager som efter de gældende regler ikke sanktioneres somsvigagtige, nu skal sanktioneres som svigagtige, ligesom der ikke der ikke vil skeflere politianmeldelser som følge af delegationen af kompetence til kasserne.Som følge af lovforslaget vil der blive foretaget ændringer i bekendtgørelse nr.798 af 28. juni 2010 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.