Venstre er jo ifølge egen titel Danmarks liberale parti.
Det kan man bestemt ikke se, og man kan slet ikke se, at det er Venstres ministerområde, der her fremlægges lovforslag på, for der er jo intet liberalt i det her forslag.
Som ordføreren for Venstre lige var inde på, er alle imod socialt bedrageri, og der har under de nugældende lovregler været gennemført kontroller, der har vist, at man fint kan bekæmpe socialt bedrageri på det nuværende lovgrundlag.
Men hvad er det så, man har kastet sig ud i her?
Det er et virkelig, virkelig voldsomt indgreb i den personlige frihed.
Normalt er det sådan, at hvis der er en konkret mistanke, tillader vi politiet at efterforske strafbare forhold, og der kan selvfølgelig efterforskes socialt bedrageri af administrative myndigheder.
Men det, vi lægger op til her, er jo noget helt andet og noget, som man normalt i hvert fald på retsområdet vil vende sig skarpt imod.
Det er jo rene fiskeekspeditioner, altså, hvor man spænder et stort net ud og siger:
Borgerne er til for samfundet, og derfor må man stille alle sine personlige oplysninger til rådighed, for at vi kan være sikre på, at der ikke er nogen, der snyder.
Det er et utrolig spændende synspunkt, som ikke bliver mindre spændende af, at det er en liberal minister, der fremfører det.
Sagen er jo den, at man her tillader Pensionsstyrelsen adgang til oplysninger om borgernes private bankforretninger, helt private oplysninger, som, hvis politiets efterretningstjeneste i forbindelse med terrorefterforskning skulle have de samme oplysninger, ville kræve en retskendelse.
Der siger man nu, at Pensionsstyrelsen kan tage dem helt uden retskendelse, fordi borgerne ligesom må stille deres bankkontoudtog til rådighed for samfundet, så vi kan fange de sociale bedragere.
Det er virkelig et nybrud.
Tænk sig, at man siger, at en administrativ myndighed skal have videre beføjelser, end politiet og efterretningstjenesterne har.
Det er jo virkelig et voldsomt indgreb.
Og man så ligesom havde forestillet sig, at jo, på den ene side og på den anden side, hvis vi sådan rigtig får skovlen under de sociale bedragere, er det måske det hele værd, havde det måske været det hele værd.
Men indtil videre har vi jo ikke set, at man har turdet lægge an på det.
Tværtimod budgetterer man jo med, at det her medfører administrative udgifter både for staten og for kommunerne.
Derfor må man jo sige, på trods af at der er gennemført succesfulde kontrolaktioner med det nugældende lovgrundlag, vælger man så stik imod anbefalingerne både fra Institut for Menneskerettigheder, som jo altså vogter over menneskerettighederne, og også fra det datatilsyn, der vogter over vores alle sammens personlige oplysninger, altså at insistere på at fremture med et forslag, hvor man giver videre rettigheder til en administrativ myndighed, end politiet har i dag.
Jeg vil bare citere fra Datatilsynets høringssvar, som siger, og det er side 7 i deres høringssvar:
Efter Datatilsynets opfattelse må det derfor anses for meget betænkeligt, hvis en forvaltningsmyndighed uden videre får mulighed for at foretage indsamling af oplysninger, der normalt kræver retskendelse.
Som vi er enige om, er socialt bedrageri noget, der skal bekæmpes, men jeg synes, at man må spørge sig selv om det er i orden med den udvikling, vi har set i de senere år, hvor pensionister, der planlægger længere udlandsophold, nu alle som en skal lade sig registrere hos kommunen.
Det var sidste år på det her tidspunkt, at det blev gennemført.
Alle danske pensionister, der planlægger en længere udrejse, skal lade sig registrere hos kommunen, og hvis de ændrer hjemrejsetidspunkt, skal de ændre registreringen.
Det var det seneste tiltag.
Nu er det så vores bankoplysninger, som vi alle sammen må stille til rådighed, så man kan fange sociale bedragere.
Det er en glidebane, og der er intet liberalt i det, og derfor må jeg sige, at vi har den opfattelse, at det er borgerne før systemet, og derfor stemmer vi nej til det her lovforslag, og det gælder også for Enhedslisten, som vi enige med i denne sag.