L 186 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilke fordele og ulemper der er ved beboerdemokratiskindflydelse i den almene sektor i forhold til indflydelse via en beboerrepræsentation i forbindelse med private udlejningsboliger, til socialministeren

Svar:Jeg har lagt til grund for min besvarelse, at der tænkes på indflydelsen på defysiske forhold vedrørende lejligheden og på driften af ejendommen.Som anført i lovforslaget er det udgangspunktet for de lejere, der vælger atblive boende i ejendommen efter salget, at de vilkår, som var gældende i dethidtidige almene lejeforhold, fortsat vil gælde, hvis de er forenelige med denprivate lejelovgivning og ikke i strid med ufravigelige regler heri.Det praktiske udgangspunkt for lejerens indflydelse på lejligheden er såledeslejeaftalen, herunder henvisningen heri til den til enhver tid gældende leje-lovgivning for almene boliger.Bestemmelserne i den foreslåede § 27 a i almenboligloven tager stilling til, ihvilket omfang det hidtidige retsgrundlag opretholdes. Der gælder efter for-slaget samme regler for vedligeholdelse for lejere, der bliver boende efter

salget, som gjaldt for dem efter den indgåede lejeaftale, herunder bestem-melser i et vedligeholdelsesreglement og i individuelle aftaler om vedligehol-delse af nære opholdsarealer m.v.Efter almenlejelovens § 39 har en lejer en videregående råderet end en le-jer, der er omfattet af lejelovens regler om råderet i § 62 a.Den almene lejer har ret til uden godtgørelse at flytte og fjerne ikke-bærendeskillevægge og opsætte skillevægge i sædvanligt omfang, mens den privatelejer kun har denne ret i forbindelse med etablering, forbedring og renove-ring af bad, wc og køkken. Hvis der i afdelingen er truffet beslutning herom,har den enkelte almene lejer ret til at udføre arbejder, som vedrører den delaf det lejede, der ligger uden for selve boligen, mens den private lejer ikkehar en sådan ret.Den private udlejer har ret til at nægte lejeren at forbedre det lejede, nårsærligt vægtige grunde taler herfor, mens der ikke er en tilsvarende be-stemmelse for almene lejere. Arbejder, der gennemføres i almene boliger,skal imidlertid være rimelige og hensigtsmæssige, ligesom de ikke må frata-ge boligen dens karakter af almen bolig eller dens eventuelle karakter afbolig, der er velegnet for ældre og personer med handicap.Endelig er der forskelle i størrelsen og nedskrivningen af den maksimalegodtgørelse for almene og private lejere. Godtgørelsen nedskrives for alme-ne lejere under hensyntagen til arbejdernes levetid, dog normalt mindst 10år og højst 20 år, mens godtgørelsen for private lejere nedskrives efter 2 årmed 10 pct. om året, medmindre andet er aftalt under hensyn til arbejderneskarakter. I 2011 udgør den maksimale godtgørelse for almene lejere 114.144kr. og den forhøjede godtgørelse, som boligorganisationen kan aftale medkommunalbestyrelsen, udgør 165.909 kr., mens der for private lejere gælderandre regler. Godtgørelse ydes her til den del af de godkendte udgifter, deroverstiger 14.147 kr., og godtgørelsen kan højst udgøre 42.441 kr. Denmindste godtgørelse, udlejeren skal udbetale, udgør i 2011 2.829 kr., mensder ikke er noget minimum for almene lejere.Den individuelle råderet ændres ikke som følge af forslaget for de lejere, derhar udnyttet råderetten før salget. Disse lejere vil således fortsat have ret tilgodtgørelse for råderetsarbejderne i samme omfang, som hvis de var forble-vet almene lejere. Hvis de ønsker at gennemføre yderligere råderetsarbejderefter salget, vil de imidlertid være omfattet af lejelovens regler om råderet.Lejere, der ikke har udnyttet den individuelle råderet før salget, bliver ligele-des fra salgstidspunktet omfattet af lejelovens regler om råderet.Jeg finder det hensigtsmæssigt at præcisere i lovforslaget, hvilke regler dergælder for individuel råderet for de lejere, der bliver boende. Jeg vil derfor

fremsætte et ændringsforslag, hvori råderetten præciseres for de lejere, derbliver boende i ejendommen efter salget.Kernen i beboerdemokratiet i den almene sektor er, at det er lejerne selv,der bestemmer. Der er forskellige beboerdemokratiske organer, som harhver sin bestemte kompetence, men lejerne skal have flertal i alle organer-ne. På den måde er det lejerne selv, der træffer beslutningerne vedrørendeden pågældende boligorganisation.I private udlejningsejendomme har lejerne i ejendomme med mindst 6 bebo-elseslejemål ret til at vælge beboerrepræsentanter. I ejendomme med 3-5beboelseslejemål kan lejerne vælge en talsmand, som har samme beføjelsersom beboerrepræsentanterne i andre ejendomme.Beboerrepræsentanterne har ret til at drøfte ethvert spørgsmål af betydningfor ejendommens drift med udlejeren, herunder at få udleveret ejendommensdriftsregnskab og drøfte ejendomsbudgettet og spørgsmål om lejeforhøjelsermed udlejeren, men udlejeren har ikke pligt til træffe beslutninger, der er ioverensstemmelse med beboerrepræsentanternes synspunkter.