L 184 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringsvar og høringsnotat, fra fødevareministeren

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr(Ekstra sundhedsrådgivningsbesøg i problembesætninger, reduktion af maksimal belægningsgradi svinebesætninger med højt antibiotikaforbrug m.v.)Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr (Ekstra sundhedsrådgivningsbesøg i pro-blembesætninger, reduktion af maksimal belægningsgrad i svinebesætninger med højt antibiotikaforbrugm.v.) har været i offentlig høring i perioden fra den 17. december 2010 til den 7. januar 2011. Endviderehar forslaget været i høring i Grønlands Selvstyre.I det følgende angives et resumé af de indkomne høringssvar. Bemærkningerne til høringssvarene er an-ført med kursiv.Der er modtaget høringssvar fra:Justitsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Det Veterinære Sundhedsråd, Landbrug & Fødeva-rer, Datatilsynet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Den Danske Dyrlæge-forening, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-ling, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Veterinærmedicinsk Industriforening, Grønlands Selvstyre,Kulturministeriet, 3F og Advokatrådet.Af de ovenfor nævnte har Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Videnskab, Tek-nologi og Udvikling, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Veterinærmedicinsk Industriforening, Grøn-lands Selvstyre, Kulturministeriet, 3F og Advokatrådet anført, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus UniversitetAd § 34 bDJF har i sit høringssvar anført, at man i forbindelse med gødningsbåren smitte, der ifølge DJF er langtden største årsag til antibiotikaforbruget i svinebesætninger, vil forvente, at smittepresset i høj grad af-hænger af antallet af dyr i smittekontakt (berøringskontakt), hvilket vil være bestemt af en kombinationaf designet af stiadskillelser (åbne vs. lukkede) og gruppestørrelser snarere end af belægningsgraden isig selv. Der kan derfor ikke forventes en simpel sammenhæng mellem belægningsgrad og udsættelsefor smitte.Fødevarestyrelsen er enig i, at smittepresset i en given besætning bl.a. afhænger af designet af stiadskil-lelser og gruppestørrelser. Fødevareregionernes afgørelse om at påbyde reduktion af belægningsgradenvil således bero på konkrete veterinærfaglige vurderinger af forholdene i den pågældende besætning,herunder også designet af stiadskillelser og gruppestørrelser.Landbrug & FødevarerAd § 34 a, stk. 1Landbrug & Fødevarer har i sit høringssvar anført, at ændringen, som indebærer, at overskridelse af engrænseværdi har betydning for placering i rådgivningskategori, er en betydelig skærpelse, og at det eruacceptabelt, at erhvervet pålægges byrder på dette område uden nogen form for lempelser på andre om-råder.I relation til retssikkerhed anfører Landbrug & Fødevarer, at det er afgørende, at beslutningsgrundlagetfor at ændre en besætnings rådgivningskategori baseres på sikre data, og at hidtidige erfaringer viser, atder er en række fejl i registreringerne samt at der er en del udfordringer i relation til opgørelsesmetoder-ne.Landbrug & Fødevarer finder det under alle omstændigheder vigtigt, at det i bemærkningerne til lovfors-laget præciseres, at nedrykning i rådgivningskategori sker under iagttagelse af forvaltningslovens regler.Landbrug & Fødevarer finder desuden, at det i bemærkningerne bør tilføjes, at den årlige revision afgrænseværdierne sker med en varsling af nye værdier på mindst 9 måneder.Det er korrekt, at der ikke er indarbejdet lempelser som kompensation for de foreslåede tiltag vedrøren-de antibiotakaforbrug. En øget indsats for at nedbringe antibiotikaforbruget er imidlertid nødvendig forat begrænse risikoen for resistensudvikling. De foreslåede regler findes derfor nødvendige af hensyn tilfødevaresikkerheden og folkesundheden.Fødevarestyrelsen er enig i, at afgørelser om at rykke en besætning ned i en lavere rådgivningskategoriskal træffes på baggrund af sikre data, hvilket da også sikres ved, at forvaltningslovens regler om bl.a.partshøring naturligvis vil blive iagttaget forud for en eventuel afgørelse, således at den besætningsan-svarlige har mulighed for at korrigere eventuelle fejlagtige data.

Fødevarestyrelsen vil i bemærknigerne til lovforslaget præcisere, at nedrykning i rådgivningskategorivil ske under iagttagelse af forvaltningslovens regler.Fødevarestyrelsen er enig i, at den årlige revision af grænseværdierne skal varsles i rimelig tid således,at de besætningsansvarlige har mulighed for at indrette sig i forhold til de skiftende grænseværdier.Endvidere er Fødevarestyrelsen enig i, at varsling af ændringer i grænseværdier bør ske så tidligt somoverhovedet muligt af hensyn til producenternes mulighed for at indrette sig herpå. Et forvarsel på 9måneder er dog næppe realistisk, også under hensyn til den forudsatte dynamiske effekt.Ad § 34 bLandbrug & Fødevarer har i sit høringssvar anført, at der ikke foreligger faglig dokumentation for, at ennedsættelse af belægningsgraden er løsningen på problemet, og at en hjemmel til at påbyde en reduktionaf belægningsgraden, der i forhold til den enkelte producent har ekspropriationslignende karakter, derforikke kan accepteres.Landbrug & Fødevarer finder i øvrigt sammenligningen med slagtekyllingereglerne irrelevant, da detfaglige grundlag for effekt af belægningsgraderne i de to situationer er meget forskelligt.Fødevarestyrelsen er ikke enig i, at der ikke foreligger faglig dokumentation for, at nedsættelse af be-lægningsgraden kan være med til at reducere risikoen for, at dyrene smittes med behandlingskrævendeinfektioner. Således som også anført i høringssvaret fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aar-hus Universitet, må der forventes at være en sammenhæng mellem smittepres og belægningsgrad. Forudfor et påbud om at reducere belægningsgraden vil der naturligvis blive foretaget en konkret veterinær-faglig vurdering af forholdene i den enkelte besætning, således at afgørelsen om reduktion af belæg-ningsgraden er fagligt begrundet.For så vidt som den maksimale belægningsgrad i relation til dyrevelfærdslovgivningen overhovedet kanbetegnes som en rettighed, der er omfattet af begrebet ejendomsret i Grundlovens § 73’s forstand, vil detbero på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, om indgrebet har karakter af ekspropriation. Selvom et påbud om reduktion i belægningsgraden altid vil være konkret rettet mod den enkelte producent,er der efter Fødevarestyrelsens vurdering tale om erstatningsfri regulering, fordi grænseværdierne ved-rørende antibiotikaforbrug er generelt gældende, og intensiteten af en reduktion i belægningsgraden forde enkelte producenter i givet fald må balanceres i forhold til producenternes egne muligheder for atnedbringe antibiotikaforbruget i den periode på mindst 18 måneder, der går forud for påbuddet.Fødevarestyrelsen er ikke enig i, at sammenligningen med reglerne om slagtekyllinger er irrelevant, dader som udgangspunk vil være effekt af et påbud om reduktion af belægningsgraden både for så vidt an-går trædepudesvidninger hos slagtekyllinger og for så vidt angår infektionssygdomme i svinebesætnin-ger.

Ad § 34 cLandbrug § Fødevarer har i sit høringssvar anført, at de finder det fornuftigt, at dyrlægen har indsigt idata vedrørende besætningerne, men at den rigtige tilgang hertil er, at landmanden giver dyrlægen ad-gang til besætningens data, således som det typisk foregår i dag.Landbrug & Fødevarer anfører endvidere, at eventuelle regler om videregivelse af oplysninger bør be-grænses til at vedrøre overskridelse af grænseværdierne og at videregivelsen skal foregå således, atlandmanden er bevidst om, at det foregår.Fødevarestyrelsen er ikke enig i, at reglerne om videregivelse af oplysninger skal begrænses til at ved-røre oplysninger om overskridelse af grænseværdier, da det er vigtigt af hensyn til dyrlægens rådgivningog den forebyggende indsats, at dyrlægen kender besætningsdata. Formålet med konceptet er jo netop atforebygge, at grænseværdierne overskrides.Fødevarestyrelsen er enig i, at den besætningsansvarlige skal være bekendt med, at den forudsatte vide-regivelse af oplysninger finder sted. De nærmere regler om videregivelse af oplysninger vil blive indar-bejdet i bekendtgørelserne om sundhedsrådgivning i henholdsvis svine- og kvægbesætninger. Fødevare-styrelsen vil overveje at indsætte en tekst om videregivelse af oplysninger i den standardkontrakt, somfremgår af bilag 1 i ovennævnte bekendgørelser.Ad § 63 aLandbrug & Fødevarer støtter den foreslåede bestemmelse.Den Danske DyrlægeforeningAd § 34 a, stk. 1DDD har i sit høringssvar anført, at foreningen finder det overordnet hensigtsmæssigt, at grænseværdierfor antibiotikaforbrug og dødelighed indgår i udpegningen af de besætninger, der har behov for særligopmærksomhed. DDD finder endvidere, at de besætninger, der overskrider grænseværdierne for antibio-tikaforbrug og som ikke lykkes med en reduktion i løbet af en 9 måneders gult kort-periode, bør have etpåbud om, at der kun kan ordineres lægemidler til efterbehandling af netop den dyreflok, som aktuelt erundersøgt af en dyrlæge.Der findes allerede en passende reaktionsmulighed over for de besætninger, som ikke formår at bringeantibiotikaforbruget ned under grænseværdien senest 9 måneder efter at have modtaget et gult kort.Disse besætninger kan påbydes at indhente en supplerende veterinær faglig vurdering med henblik på atfå antibiotikaforbruget bragt ned. Endvidere kan de forbydes brug af genordinerede antibiotika til brugfor opblanding i foder eller vand.Ad § 34 bDDD har i sit høringssvar anført, at de ikke finder det hensigtsmæssigt, at der lovgives om hvilke kon-krete tiltag, der skal iværksættes i de besætninger, der overskrider grænseværdierne, bl.a. fordi et krav

om nedsætning af belægningsgraden kan have den stik modsatte effekt, da en ”underbelægning” kan be-laste klimastyringen i en stald så meget, at grisene bliver syge.DDD anfører, at initiativer til at nedbringe antibiotikaforbruget/dødeligheden kun bør iværksættes efteren professionel analyse af besætningen.Fødevarestyrelsen finder ikke, at argumentet vedrørende klimastyring er relevant, da en velfungerendeklimastyring ikke bør kunne belastes af en reduktion af belægningsgraden.Fødevarestyrelsen er enig i, at nedbringelse af antibiotikaforbruget i vidt omfang forudsætter professio-nel analyse af besætningen. Foruden den løbende sundhedsrådgivning ved egen dyrlæge påbydes besæt-ninger, der ikke har formået at bringe antibiotikaforbruget ned senest 9 måneder efter at have modtagetet gult kort, derfor også at få foretaget en supplerende veterinærfaglig vurdering med henblik på ned-bringelse af antibiotikaforbruget, ligesom fødevareregions dyrlæger forud for en eventuel afgørelse omreduktion af belægningsgraden vil foretage en konkret vurdering af forholdende i den enkelte besætning.Ad § 34 cDDD har i sit høringssvar anført, at de finder det hensigtsmæssigt, at besætningsoplysninger kan videre-gives til den rådgivende dyrlæge, da disse oplysninger er vigtige i rådgivningsøjemed og helt nødvendi-ge i forbindelse med planlægning af rådgivningsfrekvens og udlevering af medicin.DatatilsynetAd § 34 cDatatilsynet har i sit høringssvar bl.a. påpeget, at oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder og op-lysinger om interessentskaber i det omfang, interessenterne er fysiske personer, er omfattet af personda-taloven.Datatilsynet har endvidere i sit høringssvar lagt til grund, at der ikke påtænkes videregivelse af oplys-ninger omfattet af persondatalovens § 7 og § 8, herunder oplysninger om strafbare forhold.Fødevarestyrelen er enig i Datatilsynets kommentar vedrørende definitionen af ”personoplysninger” ogtilretter bemærkningerne til den foreslåede § 34 c i overensstemmelse hermed.Fødevarestyrelsen er enig i, at der ikke påtænkes at blive fastsat regler om videregivelse afoplysninger omfattet af persondatalovens § 7 og § 8, herunder oplysninger om strafbare forhold.