Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 184:

Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr. (Ekstra sundhedsrådgivningsbesøg i problembesætninger, påbud om supplerende veterinærfaglig vurdering, reduktion af maksimal belægningsgrad i svinebesætninger med højt antibiotikaforbrug m.v.).

Af fødevareministeren (Henrik Høegh).

(Fremsættelse 31.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Med dette lovforslag får vi igangsat en række af initiativerne fra veterinærforliget fra 2008. Det drejer sig om følgende tre punkter:

For det første finpudser vi kategoriseringen af besætninger i forhold til den obligatoriske sundhedsrådgivning. Helt konkret vil forbruget af antibiotika og dødeligheden i besætningen få betydning for, hvilken rådgivningskategori den enkelte besætning placeres i. Det betyder, at besætninger med et usædvanlig stort antibiotikaforbrug eller en usædvanlig høj dødelighed vil få flere obligatoriske sundhedsrådgivningsbesøg og offentlig velfærdskontrol i besætningen.

For det andet gives der mulighed for, at der kan påbydes en supplerende veterinærfaglig vurdering i besætninger, der er under skærpet tilsyn. Det betyder, at en anden dyrlæge end besætningsdyrlægen foretager en gennemgang af besætningens sundhedsforhold, management m.v. med henblik på at udarbejde en ny samlet handlingsplan, der kan nedbringe antibiotikaforbruget, hvor det er påkrævet.

For det tredje gives der mulighed for at kunne reducere belægningsgraden i de formentlig få tilfælde, hvor en svineproducent ikke formår eller ikke ønsker at reducere antibiotikaforbruget til under grænseværdierne efter først at have modtaget et gult kort og dernæst at have været under skærpet tilsyn. Denne mulighed er altså en slags rødt kort, som kan bruges i de allermest problematiske tilfælde til at sikre en reduktion i antibiotikaanvendelsen.

Samlet set er forslaget med til at opfylde veterinærforligets målsætninger om at nedbringe antibiotikaforbruget og dødeligheden i besætningerne.

Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren, og herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Bjarne Laustsen.

Tak, hr. formand. Det er godt, at der er nogle, der er effektive.

Den her sag er sådan set ikke så tosset, hvis man må bruge det udtryk, men det, der er problemet i den, og det, som vores endelige stillingtagen beror på, er jo den aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, om veterinærforliget. Men når man så kommer med noget, som trods alt er fint, skal der også kvitteres for det.

Der er en række spørgsmål, som vi vil stille under udvalgsarbejdet, og som især handler om landbruget. Man taler om, at grundlaget er antallet af svin i en svinesti, belægningsgraden tror jeg det faglige udtryk er, og at den er afgørende for, hvor stort antibiotikaforbruget må være, og hvor meget det skal reduceres, hvis man sænker belægningsgraden. Og spørgsmålet om, hvor smitten kommer fra, så dyrene bliver syge, er interessant: Kommer den fra deres egen gødning, eller hvad er det? Er det systemerne, der er indrettet forkert? Er det, fordi der mangler halm, eller er det af andre årsager? Det er sådan nogle ting, vi gerne vil kigge på under udvalgsarbejdet.

Normalt har vi i Socialdemokratiet den holdning, at når nogle har lavet en aftale om noget, så må de om det, og så undlader vi at stemme, hvis ikke der er tale om noget direkte skadeligt. Men der er som sagt nogle positive elementer i det her, som vi gerne vil kvittere for, og i dem ligger der også lidt det, hvordan og hvorledes det skal håndteres. For der står noget om, at man kan blive påbudt noget ekstra rådgivning, hvis det er, at besætningsejeren eller driftslederen ikke arbejder aktivt med på at få sænket antibiotikaforbruget, og det er sådan set positivt. Det er et spørgsmål om, hvordan man gør det.

Efter at regeringen er kommet med gult kort-ordningen, ser vi også, at der bliver kørt nogle retssager, fordi der er et element af tilbagevirkende kraft i den på grund af registreringsmåden, for købet af antibiotika og brugen af dem registreres med forskellige intervaller. Der sker registrering på det tidspunkt, hvor det bliver købt, og jeg tror faktisk, der står noget ude i staldene, som ikke er blevet brugt, og det er jo sådan set fint, men så opstår altså spørgsmålet om registreringen. Jeg kan forstå, at man vil køre nogle retssager, for der er nogle landmænd, der har fået en gult kort-ordning, selv om de allerede opfylder betingelserne, fordi de enten havde skiftet foder eller dyrlæge eller gjort noget andet, og alle de der ting er jo noget meget positivt. Så det, der også skal kvitteres for, er jo, at der for første gang i 9 år, tror jeg, det er, faktisk er sket en nedgang i forbruget af antibiotika. Så det er sådan set fint nok.

Men der er nogle faglige spørgsmål, vi vil stille, og dem vil vi stille under udvalgsarbejdet og så vente med vores endelige stillingtagen til selve forslaget, når vi har afsluttet udvalgsarbejdet og skal stemme her i Folketinget.

Mange tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg er nødt til at stå her, kan man sige, fordi vores ordfører, hr. René Christensen, er blevet forhindret i at være til stede i Folketingssalen i øjeblikket. Jeg skal hermed fremføre ordførertalen på vegne af hr. René Christensen:

Lovforslag nr. L 184 er et forslag til lov om ændring af hold af dyr, der indebærer ekstra sundhedsrådgivningsbesøg i problembesætninger, påbud om supplerende veterinærfaglig vurdering, reduktion af maksimal belægningsgrad i svinebesætninger med højt antibiotikaforbrug samt en gult kort-ordning, som kan blive til en rødt kort-ordning.

Lovforslaget tager for det første fat på at fastsætte, hvordan overskridelse af grænseværdier for dødelighed og antibiotikaforbrug skal indgå i kontrolkonceptet for obligatorisk sundhedsrådgivning og dermed have betydning for, hvilken rådgivningskategori en besætning skal placeres i.

I perioden 2001-2009 har forbruget af antibiotika i landbruget desværre været konstant stigende. Stigningen udgjorde i perioden ca. 45 pct. Godt 80 pct. af det forbrugte antibiotika er blevet brugt i danske svinebesætninger.

Målsætningen er – og den holder vi fast i – at antibiotikaforbruget skal falde med mindst 10 pct. frem til 2013 sammenlignet med tallene for 2009, og at grænseværdien for dødelighed hos søer skal nedsættes til højst 20 pct. i 2012 og til højst 16 pct. i 2013. Det skal ske ved at målrette indsatsen mod de besætninger, som har de allerstørste udfordringer på området. Her er det vigtigt, at det netop er de besætninger, som har de største udfordringer. Dermed vil det flytte sig hurtigt i en positiv retning, når disse få landmænd og deres besætninger kommer på niveau med de andre besætninger.

Vi er i Dansk Folkeparti selvfølgelig klar til at justere målsætningerne, når vi har nået de nuværende målsætninger. Der skal også gøres opmærksom på, at der i lovforslaget står mindst 10 pct.s nedgang i forbruget af antibiotika. Dansk Folkeparti har stort fokus på, at antibiotikaforbruget i produktionen af fødevarer kommer ned. Ligeledes har vi et ansvar over for de produktionsdyr, der er i dansk landbrug, og det, at op imod 25 pct. af alle søer dør i stalden, skal selvfølgelig stoppes. Vi skulle gerne se et kraftigt, kontinuerligt fald, også efter 2013.

Dansk Folkeparti vil følge udviklingen tæt, også i forhold til hvordan det påvirker landbrugets konkurrenceevne. Vi mener ikke, at erhvervet har behov for yderligere udgifter, som ikke har en værdi for den enkelte landmand. Vi mener, at det på sigt gavner danske landmænd, at vi får nedbragt brugen af antibiotika. Dansk Folkeparti vil som sagt følge udviklingen tæt og ser frem til det kommende udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren. Herefter er det SF's ordfører, hr. Kristen Touborg.

Baggrunden for det her lovforslag er jo rimelig alvorlig. Vi står i en situation nu, hvor der i dansk landbrug er en meget høj dødelighed blandt især søer, og der er et meget stort forbrug af antibiotika. På en eller en måde hører de to ting jo nok sammen. Begge dele er et udtryk for, at vi har et produktionssystem, som ikke er i orden, når det gælder dyrevelfærd.

Regeringen skal ikke have utak for, at den tager fat på det nu. Efter vores opfattelse kunne man jo have gjort det for et stykke tid siden, men regeringen skal ikke er utak for, at den nu endelig tager fat på noget af det.

Vi synes også, at det er fint nok at tage de besætninger, hvor der er en stor overdødelighed blandt dyrene og et stort forbrug af antibiotika, og bruge dem som rettesnor for, hvor der skal sættes ind først.

Vi synes nok, at ambitionsniveauet er noget lavt. Når man i regeringen siger, at man frem til 2013 vil sænke antibiotikaforbruget med 10 pct., forekommer det jo at være noget uambitiøst. Det er sådan set ikke mere, end vi har set, det har kunnet stige i løbet af et år eller halvandet, så det ambitionsniveau er i hvert fald ikke noget, man skal forvente sig de store roser for.

Vi synes, at man burde tage noget kraftigere fat over for antibiotikaforbruget. Vi kan ikke helt forstå, at det ikke ville være en rigtig udmærket idé at anvende gult kort-systemet – som vi synes er udmærket – for de besætninger, der ligger over gennemsnittet, og ikke kun for de allerstørste syndere. Det har vi lidt svært ved at forstå, og jeg vil godt have, at ministeren her fra Folketingets talerstol kunne forklare lidt om, hvorfor man synes, at det kun skal være de allerstørste syndere, man skal tage fat i.

Antibiotikaforbruget er så stort et problem, fordi det jo også medfører, at bakterierne bliver resistente. Det vil på et tidspunkt betyde, at man ikke vil kunne behandle sygdom hos mennesker med netop den antibiotika. Så problemet er jo stort nok, og derfor synes jeg, det ville være godt, hvis ministeren kunne forklare, hvorfor man ikke har et højere ambitionsniveau end det, man har.

Under udvalgsarbejdet vil vi se på, om vi kan få lovforslaget forbedret. Jeg vil sige, at der er brug for en væsentlig forbedring. Det, vi anser for at være det allerstørste problem i forbindelse med antibiotikaforbruget, er, at en meget stor del af det antibiotika, der bruges i svinebruget, fodrer man grisene med, hvis jeg skal sige det lidt populært. Man blander antibiotika i foderet eller i vandet til alle grisene, selv om det måske kun er 5 eller 10 pct., der er syge. Jeg vil godt have ministerens svar på, om ministeren virkelig synes, at det er en forsvarlig måde at bekæmpe sygdomme på, at man både giver antibiotika til de syge dyr, som måske kun udgør 5 eller 10 pct., og samtidig til alle de raske.

Det er nok et område, hvor jeg synes, ministeren skulle se at komme til besindelse og komme frem til, at der må findes et system, som indebærer, at vi behandler de syge dyr og kun de syge dyr.

Som sagt er der gode takter i det her, og vi vil gå ind i udvalgsarbejdet med et åbent sind og prøve på at gøre forslaget bedre, end det er.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Tage Leegaard.

Tak. Det er i alles interesse, at der er en god sundhedstilstand, hvad angår dansk fødevareproduktion. Dette lovforslag følger op på de initiativer, som blev startet op med indgåelsen af veterinærforliget, som vi vedtog i foråret 2010.

Der er med de allerede gennemførte tiltag lagt op til, at de besætninger, som har den laveste sundhedsstatus – det være sig i kraft af et højt antibiotikaforbrug eller en meget høj dødelighed – bliver fulgt nøje. Det giver god mening, at besætningsejere, som ligger i toppen med hensyn til de to parametre, som angivet får yderligere kontrolbesøg og ikke mindst yderligere og bedre rådgivning. Lav sundhedsstatus medfører højere omkostninger og som følge deraf kraftig reduceret indtjening, og det er vel ikke lige netop det, erhvervet har brug for.

Med lovforslaget er der lagt op til en forbedret og styrket forebyggende indsats, som forhåbentlig krones med en forbedret status for hele erhvervet gennem et lavere medicinforbrug og lavere dødelighed. Ved at satse på de besætninger, som har den laveste status, kan man naturligvis særlig tage fat på de hårdest pressede besætninger, men der vil naturligvis konstant være fokus på hele erhvervet, så den totale sundhedstilstand bliver væsentlig forbedret. En høj veterinær status vil gavne imaget og økonomien, så det kan kun være i såvel erhvervets som samfundets interesse at få sat gang i en positiv udvikling.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det den radikale ordfører, fru Bente Dahl.

Der er en række problemer på landbrugsområdet, som vi i et stykke tid har kæmpet med at få styr på. Et af dem er at kunne styre forbruget af antibiotika. Vi har igennem en årrække set en stigning i brugen af antibiotika, ikke lidt, men meget, og det kan ikke alt sammen relateres til flere dyr eller flere sygdomsudbrud i det hele taget. Med veterinærforliget har vi fået redskaber til at styre bl.a. antibiotikaforbruget. Gult kort-ordningen er en følge af veterinærforliget; vi skal kunne håndhæve de restriktioner, der må sættes ind.

Lovforslaget tager for det første sigte på at fastsætte, hvordan overskridelse af grænseværdierne for dødelighed og antibiotikaforbrug skal indgå i kontrolkonceptet for obligatorisk sundhedsrådgivning og således have betydning for, hvilken rådgivningskategori en besætning skal placeres i. Dette indebærer en udvidelse af den nuværende ordning, hvor kun bøder og domme for overtrædelse af visse regler på dyrevelfærds- og dyresundhedsområdet er afgørende for placeringen i de forskellige rådgivningskategorier.

Endvidere foreslås en hjemmel til at påbyde den besætningsansvarlige supplerende veterinærfaglig vurdering med henblik på nedbringelse af antibiotikaforbruget i besætningen til under fastsatte grænseværdier og hjemmel til at fastsætte nærmere regler derom.

Et af de meget vigtige elementer i forslaget, som Radikale Venstre ser det, er, at fødevareministeren kan meddele påbud om reduktion af den maksimale belægningsgrad i svinebesætninger, hvis den ansvarlige for en besætning ikke inden for en nærmere angiven tidsfrist har formået at nedbringe antibiotikaforbruget under fastsatte grænseværdier, samt hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om reduktion af den maksimale belægningsgrad i svinebesætninger. Formålet hermed er at nedbringe antibiotikaforbruget i svinebesætninger.

Radikale Venstre er med i veterinærforliget, og vi forventer, at man gennem disse foranstaltninger kan styre antibiotikaforbruget, så det ikke stiger uden sygdomsgrund. Radikale Venstre er positive over for L 184.

Tak til ordføreren. Herefter er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Da Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen, ikke kan være til stede, skal jeg bare nøjes med at sige, at Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fødevareministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke ordførerne for alle de gode indlæg. Jeg må sige, at det har været en god og konstruktiv debat. Selv om man ikke er deltager i veterinærforliget – i den forbindelse kunne vi ikke få enderne til at nå sammen – er langt de fleste jo positive med hensyn til det her.

Jeg vil sige, at det her jo bliver lavet af hensyn til både dyrevelfærden, dyresundheden og folkesundheden. Det er nødvendigt, at vi tager hånd om den stigning i det veterinære forbrug af antibiotika, som vi har set i det seneste årti. Og vi er også nødt til at gøre noget ved dødeligheden i de danske kvæg- og svinebesætninger.

Så med det lovforslag, som vi debatterer her i dag, bliver grænseværdierne for antibiotikaforbrug og dødelighed en integreret del af den incitamentsstruktur for sundhedsrådgivning i kvæg- og svinebesætninger, som vi allerede kender i dag. Og på den måde sikrer vi, at rådgivningsindsatsen især rettes mod de besætninger, som har de største problemer med dyresundhed og dyrevelfærd. Samtidig styrker vi den forebyggende indsats og indfører et meget stærkt incitament for producenterne til at få gjort noget ved problemerne.

Vi kan allerede nu se, at indførelsen af gult kort og grænseværdier for antibiotikaforbrug har medført en tendens til faldende antibiotikaforbrug i de danske svinebesætninger. Det handler derfor om at fastholde den positive udvikling, og for at sikre, at vi får alle med, er det nødvendigt at implementere de initiativer, der er beskrevet i det her lovforslag.

Så har jeg et par kommentarer til de spørgsmål, der er blevet stillet under debatten. Til spørgsmålet om at straffe med tilbagevirkende kraft vil jeg gerne sige, at det gule kort ikke er en straf; det er et påbud om sammen med sin dyrlæge at få antibiotikaforbruget i den pågældende besætning til at falde. De 5.500 kr., som det koster, når man får det gule kort, er heller ikke en bøde; det er et administrativt gebyr for det, som det koster at nå frem til at finde de her besætninger og uddele kortet.

Så spørger hr. Kristen Touborg om, hvorfor vi ikke ligger på gennemsnittet. Jeg vil sige, at med den grænse, vi har valgt her, har vi fat i 10 pct. af besætningerne, men variationerne mellem de enkelte besætninger i antibiotikaforbruget er så stort, at de 10 pct. står for 25 pct. af antibiotikaforbruget. Så vi vil – og det kan vi jo allerede se nu – med den måde, vi laver det gule kort på, have fat de steder, hvor der er et meget stort forbrug. Og jeg understreger, at det her er dynamiske grænser.

Så rejser hr. Kristen Touborg spørgsmålet om flokbehandlinger. Det er der blevet spurgt om flere gange her i Folketingssalen, vi har vendt det flere gange under samråd, og alle steder svarer jeg det samme: at under epidemiske sygdomme i en besætning kan det være en fordel at komme foran ved at lave en flokbehandling, men det er selvfølgelig en veterinærfaglig vurdering, hvornår det her kan komme på tale.

Men jeg har fuld tiltro til, at de nye tiltag i samspil med de initiativer, som regeringen og partierne bag veterinærforliget allerede har iværksat, vil medføre en reduktion i dødeligheden og antibiotikaforbruget i vores svine- og kvægbesætninger. Og med disse ord ser jeg frem til udvalgsbehandlingen af forslaget og takker for debatten.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Vi er fuldstændig enige om, at det er et område, der skal gøres noget ved, fordi vi har haft et stigende antibiotikaforbrug. Regeringens og den tidligere ministers holdning var jo den, at vi jo har et meget lavere antibiotikaforbrug end f.eks. Holland, og da det er dem, vi skal sammenligne os med, behøver vi ikke gøre så meget ved det. Derfor kvitterer vi også for, at der trods alt sker noget på det område.

Men noget af det, som landmænd og dyrlæger skriver i høringssvarene, er jo, at der hele tiden sker en knopskydning, og at der så lige kommer et lag oven på, og de siger, at det er uhensigtsmæssigt og beder om at få fortalt, hvordan reglerne skal være. Derfor kom det gule kort, og nu kommer det her oven i. Tingene hænger selvfølgelig sammen. Det kan jeg godt forstå.

Ministeren redegjorde også lidt for det gule kort, men jeg synes jo, at der er noget retssikkerhedsmæssigt i det. Man har udsendt breve til landmænd, der har bragt antibiotikaforbruget ned, og derfor kommer de og siger, at det virker som lovgivning med tilbagevirkende kraft, fordi de rent faktisk har bragt forbruget ned.

Derfor kan det jo være, at der skal strammes lidt op på producenternes, dyrlægernes, apotekernes osv. registreringer, så der ikke sendes breve ud til nogen, som bagefter må trækkes tilbage, og hvor der gives en eller anden advarsel, der koster 5.500 kr., men som bagefter må trækkes tilbage, fordi der alligevel ikke var noget i sagen. Man skal altså undgå at sende breve ud, hvis de ikke har nogen betydning.

Fødevareministeren.

Registreringer i det centrale register for husdyr og indkøbsregisteret for antibiotika – det såkaldte VetStat – er alt sammen noget, som producenten, dyrlægen og apotekeren står for. Når vi skal finde dem, der har et stort antibiotikaforbrug, er vi nødt til at benytte de foreliggende tal. Det viste sig, da det begyndte at få konsekvenser, at man ikke havde været omhyggelig med den her registrering, at der var mange ting, der skulle rettes. Der var dels noget, der lå i forkerte dyregrupper, dels var der nogle besætningsstørrelser, der ikke var plads. Alt dette har vi fået på plads med gult kort-ordningen.

Det er rigtigt, at da vi første gang sendte dem ud, kunne vi kun gøre det på grundlag af de registreringer, vi har, og det er altså andre, der har ansvaret for registreringerne. Så vi er sådan set glade for, at vi også med gult kort-ordningen som en sidegevinst får alle de her registreringer på plads. Vi har så i en opstartsperiode indført, at alle, der siden den 1. august sidste år i sammenhængende 9 måneder har ligget under grænseværdierne, ikke længere vil være under gult kort-ordningen. Så hvis man havde det på plads, da det første brev kom ud, og 9 måneder frem, glider man ud af gult kort-ordningen igen.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg tror, der er rigtig mange, der er glade for at få at vide, at de var hængt ud for et eller andet, og at det så viste sig, at de havde orden i sagerne. Det er jo sådan set den positive del af historien. Den anden del af historien er jo i forhold til Vetstat. Det kan godt være, at de signaler skulle have været sendt af sted noget før, og det er jo sådan set det, vi harcelerer lidt over.

Jeg forstår, at man køber det hjem, fordi der er tilbud på nogle produkter, som man senere skal bruge, og så sker registreringen der. Det, jeg synes ville være mest logisk, er, at det sker ud fra det rent faktiske forbrug, altså hvor meget man har givet til hvert enkelt dyr. Der er jeg da enig med hr. Kristen Touborg i, at det må være sådan, at det er bedre at give det til dyr, der har et symptom på at være syg, men at det for hovedpartens vedkommende – det tror jeg også ministeren kan bekræfte – sker det, fordi det er en nem, billig og enkel måde, og derfor flokmedicinerer man i dag.

Men jeg tror, der af retssikkerhedsmæssige årsager er behov for at kigge på registreringen generelt for at få så gode data som muligt, så man ikke udsender breve, som man bagefter skal annullere.

Så er det ministeren.

Der var mange spørgsmål i det her. Der er først spørgsmålet om at hænge nogen ud. Det er ikke os, der styrer offentlighedsloven og aktindsigt i offentlige papirer. Der er offentlighed i det her, og vi må bare konstatere, at sådan er det.

Det andet om flokbehandling er en debat, som vi har haft utrolig mange gange, og svaret er stadig væk det samme, nemlig at der kan være veterinærfaglige gode grunde til det, for nogle sygdomme udvikler sig epidemisk, og derfor foretages en flokbehandling for at komme den i forkøbet. Men det er da rigtigt, tror jeg, at der for de besætninger, der har ligget med et højt forbrug, er der mange, der måtte gå bort fra flokbehandling for at komme ned under grænseværdien, fordi der måske ikke har været den veterinærfaglige begrundelse, som jeg nævnte.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak, og det er i forlængelse af det svar, ministeren gav lige nu. Når ministeren siger, at der kan være særlige begrundelser for at flokmedicinere, er jeg fuldstændig enig med ministeren; det kan der være. Derfor har SF heller ikke på noget tidspunkt foreslået, at man lavede et forbud mod flokmedicinering. Men virker det ikke en smule overfladisk at give det svar, når man ved, at 70 pct. af al den antibiotika, der bliver brugt i svinebesætningerne – mener jeg at vide, og det kunne jeg måske få ministeren til at bekræfte – bliver brugt til flokmedicinering? Så kan man vel ikke gå hen og sige, at det er i helt særlige tilfælde, der kan flokmedicineres. Hvis ministeren ville tage hensyn til det virkelige liv, ville ministeren jo også give udtryk for, at det ikke er rimeligt, at man behandler både syge dyr og raske dyr i det omfang, som det er tilfældet. Der må vel også være langt flere end de 10 pct., som ministeren tager fat på, der bruger flokmedicinering.

Kom nu, vil jeg sige til ministeren, og gå ind og tag lidt alvorligt fat der, hvor problemet virkelig er, og der, hvor det kan lade sig gøre at tage fat på det. Det er jo kun at sikre, at der skal en dyrlæge indover, før man må flokmedicinere. Det er vel ikke for meget at forlange.

Ministeren.

Hvis vi lige skal tage det sidste først, vil jeg sige, at vi jo også har debatteret det mange gange. Hvis en dyrlæge og en svineproducent i mange år har bekræftet hinanden i, at der her er et stort behov for antibiotika for at klare de problemer, der er i besætningen, så hjælper det ikke at sige, at de nu skal mødes en gang hver uge i stedet for en gang hver sjette uge og bekræfte hinanden i, at der her er et stort behov. Det, som der skal gøres med gult kort-ordningen, er, at de to skal spørge hinanden ad: Hvorfor har vi så stort et behov? Hvad kan vi gøre for generelt at få antibiotikaforbruget ned? Derfor synes jeg, at gult kort-ordningen nu virker sådan, at det siges, at vi nu stiller krav til at reducere forbruget, og det viser sig sådan set, at det har den helt rigtige effekt.

Jeg har ikke brugt terminologien »i helt særlige tilfælde«. Jeg har sagt, at der kan være veterinærfaglige begrundelser for at flokbehandle. Men jeg er sikker på, at antallet af flokbehandlinger med det her, med gult kort-ordningen, bliver mindre.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg synes jo så, at ministeren snakker udenom, igen. Sagen er jo, at man generelt i rigtig, rigtig mange besætninger behandler samtlige fravænnede svin med antibiotika, bare sådan for en sikkerheds skyld. Jeg kunne jo godt tænke mig, om vi havde en minister, der bare havde en lille smule ambition på det her område. Og kan ministeren bekræfte, at det er 70 pct. af al antibiotikaen, der bruges til flokmedicinering? Var det ikke et område, som det ville være rigtig godt at komme ind og få styr på? Og hvis ministeren ikke vil have, at man skal have en dyrlæge indover hver gang, inden der skal gives lov til flokmedicinering – hvad der efter min opfattelse stadig væk ville være en rigtig god ting – hvis det ikke er ministerens hensigt og ønske, hvad var det så, ministeren kunne tænke sig at gøre, ud over det at tage fat på de 10 pct., der ligger øverst, altså de værste 10 pct.?

Jeg tror på, at man kommer et godt stykke af vejen ved at tage fat på de værste syndere, men det udelukker vel ikke, at man også kunne tage fat på resten, altså dem, der ligger over gennemsnittet. Især synes jeg altså, det er en ministers opgave at sørge for at få styr på det, at det store forbrug ligger i flokmedicinering.

Ministeren.

Netop lige nøjagtig derfor har vi lavet gult kort-ordningen, og det er lige nøjagtig derfor, vi ser et rigtig pænt fald i antibiotikaforbruget, for gult kort-ordningen er den rigtige måde at gøre det her på. Det hjælper ikke at tvinge to mennesker, der i mange år har været enige om, at der her er et behov for et stort antibiotikaforbrug, til at mødes nogle flere gange. Og hr. Kristen Touborg er jo enig med mig i, at et forbud heller ikke er vejen, for der kan være begrundelser for det. Derfor er den her metode den, der giver de mest positive resultater, og som hurtigt, i løbet af en kort periode, giver et flot fald i antibiotikaforbruget. Så jeg tror, det er det rigtige, vi har valgt.

Tak til fødevareministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00. Og her bliver det så punkt 12, nemlig første behandling af lovforslag nr. L 183.

Mødet er udsat. (Kl. 11:40).