Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden. (Ændring af Vækstfondens formål og tilpasning af vækstkautionsordningen).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 30.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Helge Sander.

Tak, hr. formand. Det er en rigtig god dag for dansk erhvervsliv. Vi har jo gennem de sidste uger, ja, mange måneder, diskuteret vækst og etableringsmuligheder i det her land i lyset af den krise, som alle har mærket – en krise, som selvfølgelig også har sat sit præg på erhvervslivet. Og vi kan vel konstatere, at de større virksomheder er kommet lettere igennem krisen end de små og mellemstore, og derfor er det rigtig godt, at vi nu her kommer med et forslag, hvor netop de mange små og mellemstore virksomheder får en særlig god mulighed for at få et skub fremad.

Dansk Vækstkapital får med 5 mia. kr. fra pensionskasserne mulighed for at gå ind og støtte op om de mange virksomheder – og vi kan jo rolig sætte en tyk streg under »mange«, da vi alle ved, at netop den danske erhvervsstruktur i høj grad er baseret på de mange SMV’er. De 5 mia. kr. er jeg overbevist om vil generere et måske tilsvarende beløb, sådan at der virkelig er god mulighed for, at vi kan få den støtte til de små og mellemstore virksomheder, som vi jo alle håber på.

Med førstebehandlingen i dag og med den tilslutning, som jeg forventer, skulle der ikke være problemer med at få lovforslaget igennem Folketinget, så man kan komme til at arbejde og de første penge kan komme ud allerede inden sommerferien. Men her er det selvfølgelig vigtigt, at vi får en bestyrelse – en bestyrelse, som forstår, at vi her netop har med en gruppe af små og mellemstore virksomheder at gøre, og som har en fornuftig geografisk dækning. Men her afventer vi selvfølgelig ministerens endelige udnævnelse af bestyrelsen.

Jeg synes også, det er vigtigt i dag at fastslå, at vi med lovforslaget her ændrer Vækstfondens formålsbestemmelse, således at det præciseres, at det også er eksisterende små og mellemstore virksomheder, der kan komme i betragtning, og altså ikke blot nye. Det tror jeg der vil være meget, meget stor tilfredshed med rundtomkring i landet, da vi netop i lyset af omtalte finansielle krise har set, at det har været vanskeligt netop for de mindre virksomheder at få den nødvendige kapitalindsprøjtning fra vores banker. Så derfor er vi i Venstre meget, meget tilfredse med, at dette bredere fokus nu kommer med i dette lovforslag, og det betyder altså, at såvel nye som eksisterende virksomheder kan drage nytte af de låne- og kautionsordninger samt øvrige finansieringsmuligheder, der foreligger i regi af Vækstfonden.

Vækstfondens formål og aktiviteter er jo ikke begrænset til specifikke erhverv. Finansieringsmulighederne er tilgængelige for en bred målgruppe af virksomheder med vækstpotentiale, f.eks. inden for industri, handel og service og nye teknologibaserede virksomheder. Det er også sådan, at det, vi foretager os nu, jo ikke ændrer hensigten bag hele ideen med Vækstfonden og det afkast, det måtte give, men jeg synes, det også er vigtigt at understrege, at der ikke lægges op til at ændre dokumentationskravene i forhold til det samfundsøkonomiske afkast af fondens ordninger. Når jeg lige akkurat sætter en tyk streg under den bemærkning, er det, fordi jeg ved, at man i erhvervslivet altid er nervøse for, at når der kommer nye ordninger, medfører det et stærkt øget bureaukrati. Det skal vi passe på med også i den her sag.

Derfor er der stor tilfredshed med, at vi får Dansk Vækstkapital, og at vi får det udvidet til at omfatte ikke bare nye, men også eksisterende virksomheder, og så synes jeg endelig, at det her forslag flugter fint med de initiativer, der kommer i disse dage. Jeg noterede mig i hvert fald med stor tilfredshed – det er også noget, jeg ved der er glæde over i erhvervslivet – at man i den ungepakke, der blev fremsat i går, forsøger at fremme videnpilotordningen. Det er også et forhold, der styrker de små og mellemstore virksomheder. Tak.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Orla Hav.

Fra Socialdemokraternes side finder vi det glædeligt, at Folketinget i dag får mulighed for med L 181 at give en håndsrækning til, at vi igen kan få sat gang i den danske økonomi, det danske erhvervsliv og i samfundet.

Dansk erhvervsliv består jo i høj grad af virksomheder, der betegnes som små og mellemstore, ja, faktisk udgør de to tredjedele af alle virksomheder. Vi anerkender den store betydning af disse virksomheder og medvirker gerne til at sikre dem bedre udviklingsbetingelser, der under gunstige omstændigheder kan medføre, at nogle af virksomhederne – forhåbentlig alle – kan vokse og give bedre beskæftigelse og indtjening til vores land.

Når en sådan udvikling er ønskelig, skyldes det bl.a., at vi kan se, at de helt store virksomheder har en større robusthed og indtjeningsevne end SMV’erne, som de små og mellemstore virksomheder jo populært kaldes. Det kan aflæses af de regnskaber, der i øjeblikket offentliggøres, altså her efter finanskrisen.

Vi hilser det kapitalgrundlag, der er stillet til rådighed fra ansvarlige investorer i pensionssektoren, velkommen. Denne ansvarlighed står i skærende kontrast til det modsatte, der prægede den finansielle sektors ageren forud for den finansielle krise, der nærmest slog benene væk under erhvervs- og samfundslivet.

Vi vil gerne have ministeren til at svare på, hvorfor det er sådan, at det er ministeren, der udpeger en bestyrelse for Dansk Vækstkapital, når nu der er tale om en række professionelle investorer – LD, ATP, Forsikring & Pension – investorer, der faktisk godt selv kan finde ud af at sammensætte en bestyrelse, som overholder de spilleregler, som nu er aftalt i forbindelse med de 5 mia. kr., som investorerne kommer med. Men det kan ministeren måske redegøre for i sin replik hertil.

Vi vil også i forbindelse med behandlingen af L 181 interessere os en smule for, om den kritik, der til tider har været fremført over for Vækstfonden om mest at interessere sig for udviklingen af det østlige Danmark, også vil blive videreført med den her konstruktion.

Danmark har brug for investeringer over hele landet, hvis vi skal modvirke den opdeling i centrum og periferi, som i øjeblikket opleves så hårdt, at det benævnes Udkantsdanmark eller den rådne banan. Danmark har brug for en målrettet indsats for at kunne hænge sammen som et helt samfund, før vi affolker eller dræner hele landsdele for beskæftigelsesmuligheder. Naturligvis skal det ske på et bæredygtigt grundlag, men det bør sættes på samfundets dagsorden.

Socialdemokraternes tilgang til behandlingen af L 181 vil være positiv og kritisk, men ministeren skal ikke ligge vågen af den grund, for lovforslaget kan medføre muligheder for en bedre udvikling af økonomi og beskæftigelse i hele vores dejlige land.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Colette Brix.

Der er nogle nødder, der er hårdere at knække end andre, sådan er det.

Det her lovforslag er så en del af det forlig, som blev indgået i januar måned mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om den her ansvarlige lånekapital. Essensen af det her forlig er, at man tilfører 5 mia. kr. i pensionskapital til små og mellemstore virksomheder via Vækstfonden. Og til det formål opretter man så Dansk Vækstkapital.

Det, der er vigtigt, er, at 20 pct. af kapitalen går til det traditionelle ventureområde, mens 80 pct. nu bliver investeret i ganske almindelige små og mellemstore virksomheder. Det er interessant.

Lovforslaget omhandler Vækstfondens rolle i den nye struktur med øget risikovillig kapital til de ganske almindelige små og mellemstore virksomheder. Vækstfonden vil via lån fra pensionssektoren skyde kapital ind i Dansk Vækstkapital, som så igen investerer i de her små og mellemstore virksomheder.

I Dansk Folkeparti går vi varmt ind for, at Vækstfonden skifter fokus fra at være en elitær fond til at blive en bredspektret fond, der varetager alle små og mellemstore virksomheders interesser. Det skal nemlig ikke kun nu handle om biotech-, cleantech - og it-områderne, men også om ganske almindelige virksomheder, der skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. Det er de nemlig rigtig gode til.

Vi er også meget tilfredse med, at Vækstfonden skal være mest på dupperne i kriseperioder og så skal henvises til at trække sig tilbage i opgangstider, så Vækstfonden bliver et supplement til det eksisterende kapital- og venturemarked – et supplement.

Vi får også med det her forslag sat fokus på at styrke virksomhedernes tilfredshed med Vækstfonden, netop det, som hr. Orla Hav fra Socialdemokraterne var inde på, nemlig hvor i landet man er. Vi vil jo gerne alle sammen være tilfredse. Samtidig sker der i kølvandet på den nye struktur og funktion for Vækstfonden nødvendige ændringer i organisationen.

Med denne nye struktur og brede formulering af Vækstfondens rolle bliver det også muligt for flere finansielle virksomheder at give vækstgarantier. Ud over pengeinstitutterne vil f.eks. også leasingselskaberne og mezzaninlånevirksomhederne via Vækstfonden kunne give garanti i forbindelse med lån til virksomhederne. Så i tillæg til alt dette oprettes der også låne- og garantiordninger i Vækstfonden til at supplere kapitalen fra Dansk Vækstkapital med. Vækstfonden vil således fremover også have vækstlån på op til 7,5 mio. kr. til iværksættervirksomheder, vækstkaution til lidt større lån og mezzaninkaution til mezzaninlån. Disse tre nye ordninger vil tilsammen skyde 2,25 mia. kr. ind i små og mellemstore virksomheder ud over de 5 mia. kr., som kommer fra Dansk Vækstkapital. Der kommer altså virkelig en vitaminindsprøjtning i form af ny kapital til ganske almindelige små og mellemstore virksomheder, som vi er rigtig tilfredse med.

Til sidst vil jeg bare sige, at nu har vi levet med den her Vækstfond i rigtig mange år, nogle har været glade, og nogle har været mindre glade, nogle har været tilfredse, og nogle har været mindre tilfredse, alt afhængigt af hvem der har søgt, og hvem der har fået penge – og hvem der har fået en lang næse: tjuhej, du skal gå, du kan godt gå hjem uden noget.

Derfor synes jeg, at det nu er på tide, at Folketinget en gang om året eller en gang hvert andet år får tilsendt, hvilke virksomheder der får tilsagn til at kunne komme igennem i forbindelse med de her låneordninger i Vækstfonden. Det vil jeg være rigtig tilfreds med og synes også vil være glædeligt for os, der sidder i Folketinget, nemlig at vi kan se, hvilke virksomheder der får tilkendt at kunne være en af de heldige.

Med dette vil jeg sige tak. Så vil jeg også gerne sige, at selvfølgelig er bestyrelsen i Vækstfonden også rigtig, rigtig vigtig, nemlig at der sidder nogle rigtig dygtige folk, der kan finde ud af det her, og som også selv har prøvet at oprette virksomheder.

Lige et øjeblik, hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Det er jo rigtigt, at det tog noget tid, før den her aftale kom i land, og udefra betragtet virker det, som om det var, fordi Dansk Folkeparti havde en række ønsker, der skulle opfyldes. Og når jeg sidder og kigger ned over bemærkningerne, kan jeg se, at man er blevet enige om blandt aftaleparterne, at kun en mindre del – i parentes cirka 20 pct. – af investeringerne fra Dansk Vækstkapital kan rettes mod ventureområdet, mens størsteparten skal gå til vækstvirksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale.

Jeg vil bare bede fru Colette L. Brix om at redegøre for, hvad det er, man ønsker med sådan en begrænsning for Dansk Vækstkapital. Hvad er det, man ønsker at opnå fra aftaleparternes side ved at lægge en begrænsning på, hvor meget der må gå ind i ventureområdet?

Ordføreren.

Jamen der er ikke nogen tvivl om, at vi nu i mange, mange år har haft en Vækstfond, som netop har tildelt ting til venture- og brancheområdet, det ved vi jo godt alle sammen her i Erhvervsudvalget. Det er der jo overhovedet ikke nogen hemmelighed i.

De fleste virksomheder i landet er ganske almindelige, små virksomheder. De har haft meget, meget svært ved at komme igennem – meget svært ved at komme igennem, fordi der jo er et administrativt bøvl, inden man nogen sinde får udfyldt de skemaer og kommer ind til bordet. Det har været rigtig, rigtig svært for dem overhovedet at komme igennem og få nogle lån.

Venturevirksomhederne har meget, meget nemmere ved det, de er måske medlemmer af nogle organisationer, der kan sidde og gøre det for dem, og der er masser på markedet, der uddeler penge til venturebranchen. Hvis de har et godt projekt, er der ikke nogen, der skal være bange for, at de ikke får.

Derfor: Det er de små og mellemstore ganske almindelige virksomheder, der har været i klemme, og derfor er det fint, at der nu sker en fordeling, hvor man siger, at dem, der skaber mest vækst og flest arbejdspladser i landet – alt andet lige er det jo de ganske almindelige små virksomheder, det er der jo kommet rigtig mange forskellige analyser på – har adgang til at få pengene, det er vigtigt. Så enkelt er det.

Hr. Morten Østergaard.

Det, jeg bare forsøger at få indblik i, og der hjælper fru Colette L. Brix godt med, er: Man har med den her store satsning aftalt, at hver gang Dansk Vækstkapital investerer 1 kr. i venturemarkedet, skal der gå 4 kr. til det, fru Colette L. Brix kalder almindelige små og mellemstore virksomheder i det ganske danske land. Så i forhold til regeringens oprindelige intentioner, som jeg i hvert fald opfattede var at give en indsprøjtning til venturemarkedet, er det altså kun en femtedel af det, der går i den retning.

Jeg forstår, at det er fru Colette L. Brix helt overbevist om er den rigtige vej at gå, og det er jo en ærlig sag. Men jeg skal bare bekræfte, at det er sådan, det er, altså at hver gang Dansk Vækstkapital investerer 1 kr. i nye virksomheder på venturemarkedet, skal der bruges 4 kr. på eksisterende virksomheder, sådan ungefähr.

Ordføreren.

Om det lige bliver sådan, at det, når der bliver investeret 1 kr., bliver fordelt 1:4, ved jeg ikke, man kigger jo på projekterne. Men helt ærligt: Jeg synes, at det her er et rigtig, rigtig godt forslag. For en gangs skyld kommer der noget til de ganske almindelige små og mellemstore virksomheder. Det er der altså ikke nogen, der kan have noget imod.

Vi har forskning, og de kan gå ind og søge Forskningsrådet, de der kloge folk har alle muligheder, de kan søge alle mulige steder, nu behøver de ikke flere. Jeg synes virkelig, at det her er et tiltag for ganske almindelige små virksomheder, og hvor er det dog godt, at vi er blevet enige om det.

Tak til ordføreren. Herefter er det SF's ordfører, hr. Karsten Hønge.

Det er jo i høj grad de små og mellemstore virksomheder, der skal trække væksten, og det er jo netop i den type virksomheder, de nye job skabes. Det er lige det, som Danmark har brug for, og her ser vi også nogle af pejlemærkerne for, hvor fremtidens arbejdspladser skal komme. Men mange af de små og mellemstore virksomheder er klemt i arbejdet med at skaffe finansiering. SF synes derfor, det er en god idé at udvide Vækstfondens målgruppe til også at omfatte eksisterende virksomheder, dog netop fortsat med fokus på finansiering af nye forretningsplaner. Det er vigtigt for os, at Vækstfonden fastholder målet, og det er nye projekter, det er nye ideer, og det er nye arbejdspladser. Vi synes også, det er en god idé at bringe pensionskapital i spil for at give de her virksomheder et skub i den rigtige retning.

SF er positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det De Konservatives ordfører, fru Carina Christensen.

Lovforslaget er en del af den vækstpakke, som regeringen sammen med forligspartierne aftalte tilbage i november 2010. Formålet med det her konkrete lovforslag er at øge danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, og det gør vi så ved at udvide Vækstfondens målgruppe, så den fremover omfatter både iværksættere, nye små og mellemstore virksomheder og ikke mindst eksisterende små og mellemstore virksomheder. Desuden udvides den kreds af finansieringsvirksomheder, hvis finansiering kan blive sikret en garanti fra Vækstfonden. Alt i alt synes vi, det her er et godt, fornuftigt og meget, meget vigtigt tiltag, som virkelig falder på et tørt sted. Det tror jeg alle, der bevæger sig rundt i dansk erhvervsliv lige nu, kan bekræfte. Forhåbentlig vil det her lovforslag være til meget stor gavn for de danske virksomheder, herunder ikke mindst de mange små og mellemstore virksomheder, som i de her år ikke mindst lider utrolig hårdt under mangelen på risikovillig kapital.

Det Konservative Folkeparti støtter det her lovforslag varmt, og vi vil følge effekten og virkningen af det meget, meget tæt.

Lige et øjeblik. Hr. Morten Østergaard har en kort bemærkning.

Det fremgår af bemærkningerne, at det her stensikkert vil føre til, at vi får flere vækstvirksomheder i Danmark. Der står sågar i bemærkningerne, at aftalen vil bidrage betydeligt til at skabe flere vækstvirksomheder.

Jeg vil spørge, om det Det Konservative Folkeparti har opgivet tanken om at komme af med iværksætterskatten, fordi man ligesom føler, at man med det her initiativ har kompenseret for den skat, som fru Carina Christensen i indlæg rundt omkring har betegnet som meget skadelig i forhold til risikovillige investeringer i danske vækstvirksomheder. Er det derfor, at Det Konservative Folkeparti har opgivet kampen for at afskaffe iværksætterskatten? Man mener, at man med det her forslag ligesom med den ene hånd på en eller anden måde opvejer og genopretter den skade, man har lavet med den anden hånd.

Ordføreren.

Vi er rigtig, rigtig glade for den her aftale, der nu er indgået om risikovillig kapital, og den falder i den grad på et tørt sted. Jeg er helt sikker på, at det ved den radikale ordfører også godt. Hvis man tager rundt i Danmark her og nu og taler med virksomhederne, er det, de efterspørger allerallermest, altså folk, der er villige til at hjælpe dem videre med deres projekter ved at investere i dem med risiko for tab; for bankerne er jo i den grad stået af. Så jeg er ikke i tvivl om, at det her falder på et virkelig tørt sted, og at det vil glæde rigtig, rigtig mange.

Så er der selvfølgelig nogle, der også har fokus på iværksætterskatten. Jeg står fuldstændig ved, at vi har været med til at vedtage den skat, men hr. Morten Østergaard siger nu, at vi fuldstændig skulle have opgivet kampen for, at den en dag kunne blive fjernet igen. Det tror jeg da bestemt ikke at vi har sagt nogen steder, altså at vi har opgivet den kamp. Men vi har ikke pengene til det her og nu.

Jeg ved ikke, om hr. Morten Østergaard kan anvise, hvor vi skal hente pengene til at fjerne iværksætterskatten, for så er vi da åbne over for gode tiltag, men vi står ved den. Det ændrer ikke ved, at det her forslag er et rigtig godt forslag, og at den aftale, vi indgik i november måned sammen med forligspartierne om at øge adgangen til risikovillig kapital, er rigtig, rigtig god for dansk erhvervsliv.

Morten Østergaard.

Tak for svaret. Jeg er jo enig i, at der er et problem med risikovillig kapital, og derfor vil jeg også om lidt tage positivt imod det her lovforslag. Men det, der er min pointe, er, at fru Carina Christensen har udtalt sig utrolig kritisk på skrift i læserindlæg i forhold til den effekt, som iværksætterskatten har på præcis det, som er lovforslagets formål her, nemlig at skabe flere vækstvirksomheder.

Derfor er det bare jeg siger: Er det derfor, at man opgav det, som fru Carina Christensen på Det Konservative Folkepartis vegne markedsførte, nemlig at man ønskede den afskaffet i forbindelse med finanslovforhandlingerne? Det har man opgivet, fordi man ligesom lapper hullet, som man selv har skabt, med det her forslag. Og min pointe er selvfølgelig bare, at det jo er lidt dumt, hvis man mener, at der er et problem – og det tror jeg vi er enige om – at man så graver hullet dybere med den ene hånd og fylder lidt i med den anden hånd i stedet for samlet set at gøre det bedre for dansk risikovillig kapital.

Ordføreren.

Jamen vi er meget, meget optaget af, at der skal være de optimale rammebetingelser for danske virksomheder i det her land, og derfor skal vi lytte til vores virksomheder, når de fortæller om de problemer, de har. Lige nu siger de til os: Vi mangler risikovillig kapital. Det hjælper vi dem med med den aftale, der er indgået tilbage i november, og med det her lovforslag.

Så er det rigtigt, at der er mange, der er kede af iværksætterskatten. Jeg vil sige, at vi ikke har opgivet kampen for, at den en dag kan komme væk, men det kræver, at man finder noget finansiering, og at vi kan finde en måde at lempe den her regel på, som vi har indført. Det er vi åbne over for at se på, men det kræver, at pengene er til stede, og det kræver 90 mandater. Jeg kan forstå, at De Radikale gerne vil være med, og det er jo dejligt i sig selv.

Tak til ordføreren. Så er det De Radikales hr. Morten Østergaard som ordfører.

Det Radikale Venstre er grundlæggende positive over for forslaget her. Vi har noteret os, at der har været en lang proces, som har ført til, at der i forslaget er dels nogle ændringer i forhold til Vækstfonden, dels det nye initiativ med Dansk Vækstkapital.

I forhold til Vækstfonden synes vi, at det er ganske udmærket, at formålet udvides, så der også kan investeres i eksisterende små og mellemstore virksomheder, og også, at det understreges, at formålet jo altså er at supplere eksisterende finansieringsmarkeder og venturemuligheder, for det er måske også noget af det, kritikken har drejet sig om, nemlig at man ikke altid fra Vækstfondens side har formået at udfylde det hul, som det var tanken man skulle udfylde, men i stedet for måske har stået side om side med andre aktører. Så det håber vi også at der kommer øget fokus på.

Vi har også noteret os, som fru Colette L. Brix var inde på, at der skal være fokus på at styrke brugertilfredsheden. Det lyder fornuftigt, men det er måske også især tilfredsheden hos dem, som er gået forgæves, man skal have kig på – altså, hvorfor er det, at nogle går forgæves og andre ikke gør? Er der den der geografiske skævhed, som nogle hævder? Men det kommer der jo så fokus på, og det synes vi er ganske udmærket. En enkelt undren kan jo skyldes, at det fremgår et andet sted i bemærkningerne, at der også vil blive mulighed for at investere i leasingselskaber – det kan jeg måske synes virker lidt specielt – men ikke desto mindre er vi positive over for den her udvidelse af Vækstfondens formål.

Så er der jo spørgsmålet om Dansk Vækstkapital. Det er jo det her flotte initiativ, som pensionskasserne, som fortjener stor ros, efter lange forhandlinger med regeringen, som derefter førte endnu længere forhandlinger med Dansk Folkeparti, kom frem til som model. Det synes vi ser rigtig spændende ud. Vi var også positive, da regeringen først fremlagde tankerne. Så det kan vi selvfølgelig også bakke op om. Jeg synes, det er vigtigt at fokusere på, at der skal være en bredere profil end Vækstfonden i de investeringer, der er. Det er jo sådan en fund of funds, altså hvor man investerer i andre fonde, der så kan gå ud at investere. På den måde kan man sikre, at pensionsselskaberne kan sprede deres risiko, så de får et væsentligt afkast.

Derfor undrer det mig, at man vælger at lægge en meget nagelfast begrænsning, som jeg læser det i bemærkningerne, nemlig at, og jeg citerer, kun en mindre del (ca. 20 pct.) rettes mod ventureområdet. Jeg var bibragt den opfattelse, at det var der, der var problemer, og at det var det, vi ligesom adresserede, men vi må jo have ministeren til – det kan han jo få lejlighed til om et øjeblik – at redegøre for, hvilket formål den begrænsning tjener. Min opfattelse er, at det var bedre at give Dansk Vækstkapital, som jo skal eksistere på helt private vilkår, frie rammer til selv at vurdere løbende, hvor det er, problemerne er, frem for at have en begrænsning her, som jeg kan høre på fru Colette L. Brix måske stammer fra Dansk Folkeparti, men som jeg i hvert fald har svært ved se hvilket formål særskilt skulle tjene, og jeg synes ikke, at det hænger helt sammen med den måde, som initiativet bliver lanceret på, men det kan vi måske få belyst nærmere.

Så kan man jo også notere sig, at der står, at aftalen vil føre til et betydeligt bidrag til flere vækstvirksomheder i Danmark. Det tror jeg at vi alle sammen vil krydse fingre for kommer til at ske. Det er måske lidt flot at slå det fast på forhånd, idet det jo er et gennemstrømningsselskab, hvor pengene først, i det omfang tilsagnet gives, kommer ud at arbejde, og derfor ved vi jo reelt ikke endnu, om pengene kommer ud at arbejde, men vi kan jo selvfølgelig alle sammen håbe, at det går sådan.

Det fører mig så frem til nogle yderligere pointer. Som jeg var inde på i forhold til den konservative ordfører, må man sige, at hvor det her entydigt – selv om der måske kan være uenighed om detaljen – også er et positivt tiltag, der gavner mulighederne for at få risikovillig kapital til nye og til eksisterende virksomheder i Danmark, så er det jo et tiltag, som må ses i sammenhæng med regeringens samlede politik på området, og der har vi jo altså stadig væk en iværksætterskat. På trods af både ministerens og den konservative erhvervsordførers egne udsagn om, at man ønsker at fjerne den igen, så har vi jo stadig væk en iværksætterskat, der gør, at det er mindre attraktivt at bidrage med kapital i Danmark, end det er i vores nabolande eller konkurrerende lande som eksempelvis England.

Man er jo nødt til at se samspillet her, for det, der skal investeres i, er jo forskellige typer af fonde, hvor man håber, at andre så også vil være med. Der er det jo uheldigt, at man har lavet nogle skatteregler, der gør, at folk, der har solgt virksomhed og har valgt ikke at trække pengene ud til privat forbrug, men bevarer dem i et selskab, hvorfra de så kan investere i andre selskaber, altså har en række begrænsninger med den nye iværksætterskat, som gør, at de bliver brandbeskattet, hvis de går ind og hjælper til på det her område.

Helt galt går det jo med den nye ordning, som må ses som en vækstpakke til revisionsbranchen, for den er så kompliceret, at man på forhånd advarer om, at den bliver vanskelig at føre ud i livet.

Min sidste pointe skal være den, at vi tidligere har foreslået, at man giver pensionsselskaberne, som jo er involveret her, mulighed for at investere en større del af deres portefølje i unoterede aktier, for det er jo det, det drejer sig om på det her vækstområde. Der håber vi, at regeringen vil kigge på, om ikke det var muligt at gå op på EU-grænsen på 30 pct. i stedet for de nuværende 10 pct.

Med de ord regner vi med, at vi kan støtte lovforslaget, for det er et godt bidrag; men i forhold til den samlede politik lader det noget tilbage at ønske.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Enhedslisten siger nej til forslaget ud fra vores principielle holdning til Vækstfonden og andre erhvervsstøtteinitiativer, forstået på den måde, at skal det offentlige på den ene eller den måde putte penge i et projekt, i en produktion, skal vi også have sikkerhed for, at det er en fornuftig produktion, der sættes i gang.

Jeg mener ikke, at staten under nogen omstændigheder skal være med til at investere i produktioner eller understøtte investeringer i produktioner, der er til skade for miljøet. Det er min opfattelse, at man skal holde sig langt væk fra giftproduktion, man skal holde sig langt væk fra støtte til militærproduktion, en lang række andre skadelige og uetiske produktioner, hvor vi jo i virkeligheden andre steder tager stilling til, at dem støtter vi ikke. De kan jo i princippet støttes i Vækstfonden. Det synes vi er utåleligt.

Vi mener, at hvis man skal have erhvervsstøtteordninger, skal der stilles krav på en række områder. Der skal stilles nogle etiske krav om, hvad der kan støttes af produktioner. Der skal stilles krav til demokrati på de virksomheder, der støttes, sådan at det ikke kun er en ejer, der bestemmer, men at de ansatte også har indflydelse, og der skal stilles krav til, hvordan overskuddet skal deles, så det ikke kun er en ejer, der scorer hele kassen, men at de ansatte og samfundet også får del i overskuddet. Det er nogle principper, vi har, og det er derfor, vi afviser de her helt generelle støtteordninger, som på ingen måde understøtter den udvikling i samfundet, vi gerne vil have.

Tak til ordføreren. Økonomi- og erhvervsministeren.

Tak for generelt – synes jeg – positive indtryk og kommentarer.

Vi gennemfører jo en ændring af lov om Vækstfonden med forslaget her, som er en præcisering af Vækstfondens formålsbestemmelse. Vi præciserer, at Vækstfondens målgruppe både omhandler iværksættere, nye små og mellemstore virksomheder samt eksisterende små og mellemstore virksomheder. Vækstfondens formålsbestemmelse bliver i dag bl.a. tilgodeset gennem medfinansiering af virksomhedens gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter.

Efter finanskrisen har iværksættere og små og mellemstore virksomheder oplevet at blive begrænset i deres vækst og udviklingsaktivitet på grund af manglende adgang til kapital. Danske små og mellemstore virksomheder står for to tredjedele af beskæftigelsen og værdiskabelsen i den private sektor, og samtidig er deres bidrag til værdiskabelsen højere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Iværksættere, små og mellemstore virksomheder er således helt centrale for at få skabt vækst og beskæftigelse i den private sektor. Vi skal leve af udviklingen i den private beskæftigelse, ikke den offentlige sektor. Ved at præcisere Vækstfondens formålsbestemmelse bliver det tydeligt, at Vækstfonden skal fokusere på at fremme innovation og fornyelse i såvel iværksættervirksomheder som nye og eksisterende små og mellemstore virksomheder.

Med lovforslaget sikres det således, at disse virksomheder har mulighed for at kunne drage nytte af de låne- og kautionsmuligheder samt øvrige finansieringsmuligheder, der er i regi af Vækstfonden.

Ud over præcisering af formålsbestemmelsen udvides for det andet kredsen af finansieringsvirksomheder, hvis finansiering kan blive sikret en garanti fra Vækstfonden. Fremover vil f.eks. leasingselskaber, det var den radikale ordfører så også inde på, mezzaninlånevirksomheder og andre finansieringsvirksomheder, som tilvejebringer forskellige former for risikovillig fremmedkapital, også kunne søge om en garanti fra Vækstfonden. Det gælder fortsat, at Vækstfonden i sin vurdering af projekter og aktiviteter tager hensyn til, om der kan forventes andet udbytte af den offentlige medfinansiering end den rent privatøkonomiske fordel, som den støttede virksomhed må antages at opnå. Hensigten bag det samfundsøkonomiske afkast fastholdes og videreføres.

Vækstfonden får med lovforslaget samlet set at bredere fokus for sine aktiviteter på tværs af brancher og størrelsen af virksomheder til gavn for den samlede vækst i Danmark. Det var ordene.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.