Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 180 Bilag 8
Offentligt
987616_0001.png
987616_0002.png
987616_0003.png
987616_0004.png
Den 27. april 2011Til

Folketingets Erhvervsudvalg

Kommentarer til L 180 – Forslag til ændring af lov om visse erhvervsdrivende

virksomheder og lov om finansiel virksomhed.

Med baggrund i erfaringerne fra kollapset i ebh bank a/s og ebh-fonden tilbage i2008, skal vi gøre bemærkninger i relation til behandlingen af ovennævnte lovforslag,som vi håber vil påvirke den videre behandling i udvalget.Vore bemærkninger forholder sig til fire hovedpunkter:

Sammensætning af medlemmer i sparekassefondes bestyrelser

Valg af medlemmer til sparekassefondes bestyrelser

Større åbenhed for sparekassefondes regnskaber

Sparekassefondes formålsparagraf

Sammensætning af medlemmer i sparekassefondes bestyrelser

Vi er helt uforstående over for, at man i lovforslaget lægger op til, at der fortsat kanvære et mindretal af gengangere i banken og fondens bestyrelse. Erfaringerne fra ebhbank a/s dokumenterer de problemer, der risikerer at opstå, når der skersammenblanding og ”kasketforvirring” mellem fonden og banken. Selv omlovforslaget indeholder en forbedring, så kun et mindretal fremover kan væremedlemmer af begge bestyrelser, og der ikke fremover må være personsammenfaldpå formandsposten, frygter vi, at ændringen slet ikke løser problemerne.Man kan ikke altid gøre indflydelse op "i stemmer". Man kan sagtens opleve, at enbestyrelse er domineret af et mindretal. Alle fylder ikke lige meget ibestyrelseslokalet. I den konstruktion, som ministeren foreslår, kan vi sagtens se foros, at formanden for banken, som menigt medlem af fondsbestyrelsen, bliver den heltdominerende figur. Når vi ser på erfaringerne fra ebh, tror vi ikke ændringen havdegjort den store forskel, om formanden for bankens bestyrelse også var formand forfonden - eller menigt medlem. Formanden for banken ville ret sikkert være dendominerende figur sammen med bankens direktør, uanset, hvilken "kasket" han havdepå til bestyrelsesmøderne. Der bør således ikke være personsammenfald mellem de tobestyrelser. Man kan ikke kontrollere sig selv, eller repræsentere modstridendeinteresser på en og samme tid.
1

Valg af medlemmer til sparekassefondes bestyrelser

Ovennævnte problemstilling forstærkes af, at formuerne i sparekassefondene er”herreløse penge”. Det betyder, at der ikke er nogen identificerbare ejere til at vælgefondenes bestyrelser. Den nu krakkede ebh-fond bestod af egenkapitalen fra dentidligere Han Herreders Sparekasse, som på stiftelsestidspunktet var opsamledeoverskud gennem flere end 130 år. Derfor kan man rettelig betegne fondens formuesom en slags egnsformue opsamlet gennem generationer.Da der er tale om ”herreløse penge”, vil fondenes bestyrelser typisk væreselvsupplerende, som let får karakter af en lukket loge. Såfremt lovforslaget vedtagesuændret, vil konsekvensen typisk være, at det bliver den nuværende bestyrelse, somkommer til at forestå implementeringen af lovændringerne. Det betyder, at denuværende bestyrelser, hvor mindst et flertal af fondens bestyrelsesmedlemmer ersammenfaldende med bankens bestyrelse, kommer til at gennemførevedtægtsændringerne og vælge de nye bestyrelsesmedlemmer, som skal erstatte defratrædende medlemmer. Med den selvsupplerende valgprocedure, åbnes dermulighed for, at bankens bestyrelse gennem sine valg til fondens bestyrelse fortsatkan sikre fuld kontrol over fondens virksomhed – herunder valg af formand.Da sparekassefondenes formuer er en slags samfundskapital – om end af særligkarakter – vil vi anse det for naturligt, om der vælges lokale samfundsrepræsentantertil fondens bestyrelse. Man kunne forestille sig en fondsbestyrelse med femmedlemmer, hvoraf to udpeges af økonomi- og erhvervsministeren efter indstillingfra kommunalbestyrelsen, når der er tale om en fond med baggrund i enegnssparekasse. De sidste tre medlemmer af fondsbestyrelsen kunne vælges afbankens aktionærer, men hvor der ikke må være personsammenfald i forhold tilbankens bestyrelse eller repræsentantskab. De aktier, der ejes af sparekassefonden,bør ikke kunne udøve sin stemmeret ved dette valg.Vi er helt åbne for andre metoder til valg af fondens bestyrelse, såfremt man kanudgå den selvsupplerende metode og personsammenfald i forhold til bankensbestyrelse og repræsentantskab.

Større åbenhed for sparekassefondes regnskaber

Sparekassefondenes regnskaber er principielt tilgængelige for offentligheden og kanrekvireres af alle interesserede. I praksis lever de dog for det meste i det skjulte.Erfaringerne fra ebh bank a/s og ebh-fonden viser en udvikling, som vi vil påstå kunvar muligt, fordi ingen havde fokus på fondens udvikling og rolle. Som detefterfølgende er afdækket, undergik fonden en dramatisk udvikling i banken og
2
fondens sidste år inden krakket med vedtægtsændringer og låneoptagelse på fleremilliarder kroner. Fonden udviklede sig til en egen finansiel virksomhed, som blevbrugt af bankens direktion og bestyrelse til stærkt kritisable transaktioner i bankenstjeneste.Der blev bl.a. fra fonden udbetalt millionbeløb i supplerende lønninger til bankensdirektion. Angiveligt for at ”skjule” størrelsen af direktionens lønninger, sålokalbefolkningen ikke ”fik ondt af” de høje lønninger. Dette eksempel er kun nævntfor at påvise, at man i banken og fondens ledelse anså fondens regnskab for etvelvalgt sted at ”skjule” beløb og transaktioner, som man ikke ønskede offentlighedomkring.Erfaringerne fra ebh viser således et klart behov for en langt større åbenhed omkringsparekassefondenes regnskaber. Det vil eksempelvis være naturligt at pålæggerbanker ejet af en sparekassefond med dominerende indflydelse, at offentliggørefondens regnskab sammen med bankens regnskab. Helt generelt kan man pålæggebanker, der er delvist ejet af en fond, at forpligte sig til at indsætte en link på bankenshjemmeside til fondens regnskab. Uanset metode er vort hovedbudskab, at der børkræves langt større åbenhed om sparekassefondenes regnskaber, så man forhindres iat skjule kritisable transaktioner.

Sparekassefondes formålsparagraf

Såfremt man skal forhindre bankens aktionærer, bestyrelse og direktion i at forgribesig på sparekassefondenes formuer og afkast, kræver det væsentligt snævrere rammerend hidtil for sparekassefondes formålsparagraffer. Det mest effektive ville være,såfremt man lovfastsætter formålsparagraffens konkrete indhold. Alternativt, at mankraftigt indsnævrer rammerne for formålsparagraffens indhold kombineret med eneffektiv godkendelsesprocedure.Også her er erfaringerne fra ebh-fonden et skræmmende eksempel på hidtidig praksisog mangel på effektiv godkendelsesprocedure. Vedtægtsændringer for ebh-fonden i2006 åbnede for næsten ubegrænset brug af fondens midler, uden nogen myndighedgreb ind. Eksempelvis blev der indsat følgende bestemmelse i formålsparagraffen:”Fonden kan efter bestyrelsens frie skøn yde støtte til eller på enhver måde virke tilgavn for ebh bank a/s….”. I ebh var der total personsammenfald mellem banken ogfondens bestyrelse.På den baggrund ser vi det som tvingende nødvendigt, at der gennemføres klareopstramninger på området, såfremt man vil sikre sig imod gentagelser.
3
Det samlede samfundstab ved krakket af ebh bank a/s og ebh-fonden kan forventes atbeløbe sig til i størrelsesorden 5-6 milliarder kroner.

Konklusion

Vi er naturligvis bevidste om, at Folketingets lovgivning skal være generel og ikkerette sig imod enkelttilfælde. Når vi har tilladt os at tage udgangspunkt i erfaringernefra ebh bank a/s og ebh-fonden, er det alene for at påvise de samfundsmæssigekonsekvenser af en mangelfuld lovgivning. Vælger Folketinget således at ændrer L180 inden vedtagelsen, med udgangspunkt i erfaringerne fra ebh, er vi overbevisteom, at man herigennem vil forebygger fremtidig misbrug, krak og samfundstab heltgenerelt.Vi står naturligvis til rådighed for udvalget og udvalget medlemmer for uddybning,såfremt der måtte være ønske herom.Med venlig hilsen

På vegne af en gruppe af tidligere ebh aktionærer

Ole StavadBratbjerg 599460 Brovst[email protected]
Evald GodiksenSkovbrynet 959690 Fjerritslev[email protected]
4