a. Sparekassefondene

På baggrund af en række tilfælde, hvor sparekasseaktieselskabet synes at have mis-brugt sin adgang til at disponere på vegne af sparekassefonden, foreslås bestemmel-sen, hvorefter sparekasseaktieselskabet af sin midte vælger flertallet af sparekassefon-dens bestyrelse, ændret, således at sparekasseaktieselskabets bestyrelse alene kan ud-pege et mindretal i fondens bestyrelse.Sparekassernes omdannelsesmodel (fondsmodellen) skal overordnet hindre fremtidigeaktionærer i sparekasseaktieselskabet i at få andel i den i sparekassen opsparede for-mue. Ikke desto mindre førte det udbredte misbrug af sparekassefondene, som finans-krisen har afdækket, til en massiv overførsel til sparekasseaktieselskabets nye aktio-nærer af midler opsparet i sparekassen.1. Behov for snævrere rammer for formålsparagraffenDet er min opfattelse, at forholdet i vidt omfang kunne have været afværget med enmere restriktiv godkendelsespraksis for fondenes vedtægter, navnlig formålsparagraf-fen. Jeg skal således foreslå, at lovforslaget udvides med en bestemmelse, hvoreftersparekassefondenes formålsparagraf reguleres ved lov, subsidiært at der ved lov sæt-tes snævre rammer for fondenes formålsparagraf, og at der etableres en effektiv god-kendelsespraksis.2. Uværdige forholdGældende forhold er uværdige. Det er formentlig de færreste bestyrelsesmedlemmer isparekassefondene, der har noget nærmere kendskab til lov om erhvervsdrivende fon-de. Med de meget vidtløftige formålsparagraffer, som sparekassefondene blev udsty-ret med, har mange bestyrelsesmedlemmer i fondene meget tænkeligt været i god tro,når de har medvirket til transaktioner, som i svær grad har begunstiget sparekasseak-tieselskabet (og de nye aktionærer) på bekostning af fonden.

JØRNASTRUPHANSEN

b. Legalitetstilsyn med visse erhvervsdrivende virksomheder

Med virksomheder omdannet i henhold til den finansielle lovgivning indføres etegentligt offentligt tilsyn, der skal udøves af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Detfremgår af lovforslaget og listen over organisationer m.v., som har fået lovforslagettilsendt til høring, at denne del af lovforslaget tager sigte på tidligere kreditforeningerog tidligere gensidige forsikringsselskaber.Med en ændring af realkreditloven åbnede Folketinget i 1989 mulighed for, at kredit-foreninger kunne omdanne sig til aktieselskaber. Det er i loven bestemt, at kreditfore-ningernes formuer ikke kan udloddes til foreningernes medlemmer (låntagerne), jfr.således § 219 i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke på tilsvarende vis lovgivetfor de gensidige forsikringsselskaber, hvis formue således uændret tilhører medlem-merne (forsikringstagerne). At det gensidige forsikringsselskab efterfølgende måttehave placeret driften i et aktieselskab ændrer ikke noget herved.Det forekommer uhensigtsmæssigt, at man nu med et forslag til ændring af lov omvisse erhvervsdrivende virksomheder vil sidestille reguleringen af, og tilsynet med,tidligere kreditforeninger og tidligere gensidige forsikringsselskaber, uagtet kreditfor-eningerne og de gensidige forsikringsselskaber er omdannet på et vidt forskelligtgrundlag. Kreditforeningerne på basis af en folketingslov, de gensidige forsikringssel-skaber uden noget lovgrundlag overhovedet.Bemærkningerne nedenfor vil alene omfatte tidligere gensidige forsikringsselskabertil hvis ejerretlige forhold, der knytter sig et betydeligt ukendskab. Der knytter sig tildet foreliggende lovforslag en tilsvarende usikkerhed, for så vidt angår tidligere gen-sidige forsikringsselskaber.Lovforslaget antages at omfatte virksomheder omdannet i henhold til den fi-nansielle lovgivning.Men gensidige forsikringsselskaber erikkeomdannet i henhold til den finan-sielle lovgivning. I modsætning til, hvad der gælder for sparekasser og kredit-foreninger, er der slet ikke lovgivet om omdannelsen af gensidige forsikrings-selskaber.I 1. ordførernotat af 8. februar 2011 vedrørende lovforslaget skriver Økonomi-og Erhvervsministeriet om virksomheder/foreninger omdannet i henhold tilden finansielle lovgivning, at medlemmerne – i modsætning til, hvad der gæl-der for medlemmer af almindelige erhvervsdrivende foreninger – ikke harøkonomiske rettigheder i forhold til virksomhedernes formue. Det fremgårklart af teksten, at der med ”virksomheder/foreninger” refereres til tidligerekreditforeninger og gensidige forsikringsselskaber.Videre skriver ministeriet om medlemmerne, at de ikke kan modtage udbytteeller andel af foreningens formue ved opløsning. Det er korrekt, for så vidt an-går medlemmer af tidligere kreditforeninger. Men det erikkekorrekt, for såvidt angår medlemmer af tidligere gensidige forsikringsselskaber.Ifølge vedtægterne for selskaber/foreninger, der tidligere har drevet virksom-hed som (gensidigt) forsikringsselskab, kan repræsentantskabet træffe beslut-

JØRNASTRUPHANSENning om at opløse foreningen/selskabet, og formuen skal ved opløsning udlod-des til forsikringsstagerne. Så meget desto mere kan repræsentantskabet natur-ligvis beslutte at foretage løbende udlodning af selskabets/foreningens over-skud.Det fremgår klart af vedtægterne, at medlemmerne, nu som før, ejer forenin-gens/selskabets formue. Det var netop baggrunden for, at det gensidige forsik-ringsselskab Topsikring g/s i forbindelse med selskabets omdannelse i 1985,udloddede aktierne i Topdanmark A/S til forsikringstagerne.At de tidligere gensidige forsikringsselskaber ejes af medlemmerne (forsik-ringstagerne) betyder selvsagt, at selskaberne skal drives i forsikringstagernesinteresser. Det er ikke acceptabelt, at selskaberne, således om det nu er tilfæl-det, drives som erhvervsdrivene fonde, der ikke har ejere at tage hensyn til.TryghedsGruppen smba (det tidligere Tryg Forsikring, gensidigt forsikrings-selskab) anfører i sit høringssvar, at medlemmerne af TryghedsGruppen ikkeer ejere, og at der ikke foreligger en ejerkreds.Det erikkekorrekt. Landsretten udtalte i 2009, at ejerforholdene i Trygheds-Gruppen må vurderes i lyset af andelsretlige principper. Som ethvert klassiskandelsselskab har TryghedsGruppen naturligvis en ejerkreds – nemlig de tilenhver tid værende forsikringstagere. Herved ændrede højesteretsdommen i2010 ikke noget. Men Højesteret imødekom rigtignok ikke sagsøgers påstandom en opløsning af TryghedsGruppen.TryghedsGruppens direktør anbefaler i sit høringssvar, at enhver hentydning iloven til, at ”deltagerne er ejere” bør omformuleres eller udgå. Det forekom-mer dog ikke at være en opgave for en ansat direktør at have nogen meningherom. I øvrigt burde lovforslaget – henset til dets indhold – have været sendttil høring hos repræsentantskabet (der antages at repræsentere medlemmerne)og ikke hos den daglige ledelse.1. De gensidige forsikringsselskaber – tabt mellem to stoleReguleringen af gensidige forsikringsselskaber, nuværende og tidligere, der i ejerret-lig henseende må opfattes som andelsselskaber, lider under, at vi i Danmark ikke harnogen andelslov. Det måtte forekomme uheldigt, om lovgiverne med et legalitetstil-syn nu kom for skade at cementere en uacceptabel udvikling, som over tid har tømtforsikringstagernes ejerskab til forsikringsselskabet for ethvert reelt indhold.Forsikringsvirksomhed er reguleret ved lov om finansiel virksomhed. Det gælder forforsikringsaktieselskaber, og det gælder for gensidige forsikringsselskaber. Men me-dens selskabsloven regulerer ejernes (aktionærernes) forhold i forsikringsaktieselska-bet, er ejernes (forsikringstagernes) forhold i det gensidige forsikringsselskabikkereguleret ved lov. De tidligere gensidige forsikringsselskaber er end ikke er omfattetaf lov om finansiel virksomhed.Finanstilsynet, hvis hele virke er indrettet på at værne forsikringstagernes interesser ideres egenskab af forsikringstagere, ikke ejere, i forsikringsselskabet, er ikke gearet tilat føre tilsyn med de tidligere gensidige forsikringsselskaber, hvor alene ejerinteres-

JØRNASTRUPHANSENserne ligger tilbage.Men det forekommer ikke oplagt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skulle have bedreforudsætninger for at værne forsikringstagernes ejerinteresser. Med lovforslaget vil viøvrigt få et delt tilsyn. Tilsynet med forsikringsvirksomheden vil komme til at ligge iFinanstilsynet, og tilsynet med det finansielle holdingselskab vil komme til at ligge iErhvervs- og Selskabsstyrelsen. For sparekasseaktieselskaberne og sparekassefondenehavde vi en tilsvarende arbejdsdeling. Det var ikke problemfrit.2. AnbefalingerDe tidligere kreditforeninger og gensidige forsikringsselskaber har forpuppet sig. I 13år, fra 1994 til 2007, klarede man sig i TryghedsGruppen med fredsvalg. Bestyrelsenudpegede repræsentantskabet, der valgte bestyrelsen. I kreditforeningerne er billedetdet samme. Repræsentantskaberne lukkede sig om sig selv og antog karakter af loger,hvorfra der sjældent sivede noget ud til medlemmerne.Det bør ved lov pålægges virksomheder omdannet i henhold til den finansiellelovgivning (kreditforeninger) og tidligere gensidige forsikringsselskaber at åb-ne generalforsamlingen (det ordinære repræsentantskabsmøde, hvor det træderi generalforsamlingens sted) for pressen.I henhold til lov om finansiel virksomhed har pressen adgang til generalfor-samlingen, subsidiært det ordinære repræsentantskabsmøde, i finansielle virk-somheder (herunder kreditforeninger og gensidige forsikringsselskaber).Det forhold, at låntagernes, henholdsvis forsikringstagernes, ejerskab ikke me-re er direkte, men indirekte, bør ikke indebære, at pressen ikke længere haradgang til generalforsamlingen (det ordinære repræsentantskabsmøde). Tvært-imod. Medlemmernes/selskabsdeltagernes muligheder for at skaffe sig videnom selskabets forhold er i væsentlig grad blevet forringet med det indirekteejerskab.På det foreliggende grundlag finder jeg at måtte anbefale, at de tidligere gensi-dige forsikringsselskaber udgår af lovforslaget. Det er ikke hensigtsmæssigt isamme lov at ændre lovgivningen for på den ene side tidligere sparekasser, derer erhvervsdrivende fonde, og tidligere kreditforeninger, hvis omdannelse erreguleret ved lov om finansiel virksomhed, og på den anden side tidligere gen-sidige forsikringsselskaber, hvis omdannelseikkeer reguleret ved lov.Uden lovhjemmel og uden at forsikringstagerne er blevet spurgt, er det lykke-des ledelserne i de tidligere gensidige forsikringsselskaber at omdanne selska-berne til de facto fonde, der synes at have haft sparekassefondene som forbil-lede. Enhver lovgivning på området bør have som sit primære sigte at retableremedlemmernes (forsikringstagernes) rettigheder, som har lidt under manglen-de lovgivning og et tilsyn med et uklart formål.Ministeren bør nedsætte et udvalg, som skal udrede behovet for lovgivning omde gensidige forsikringsselskabers forhold. I udvalget bør forsikringstagerne/forbrugerne sikres ligelig repræsentation. Det er dog deres selskaber/forening-er, det drejer sig om. Det er ikke hensigtsmæssigt ej heller rimeligt alene at hø-

Jørn Astrup Hansen, der er cand. oecon., er tidligere bankdirektør.Jørn Astrup Hansen, der i september 2008 af Danmark Nationalbank blev tilknyttet bestyrelsen for ebhbank a/s (tidligere Han Herreders Sparekasse) som kommitteret, blev i november 2008 af FinansielStabilitet A/S indsat som bestyrelsesformand i banken.I oktober 2010 blev Jørn Astrup Hansen af Finansiel Stabilitet udnævnt til administrerende direktør iEik Banki P/F (tidligere Føroya Sparikassi).Jørn Astrup Hansen blev i 2007, som den første demokratisk valgte repræsentant i 13 år, medlem afrepræsentantskabet for TryghedsGruppen smba (det tidligere Tryg Forsikring, gensidigt forsikringssel-skab).Jørn Astrup Hansen blev i 2007 af Procesbevillingsnævnet meddelt fri proces til en sag mod Tryg-hedsGruppen smba, først ved landsretten og senere ved Højesteret.Jørn Astrup Hansen er formand for foreningen Trygsagen – en forening af forsikringstagere i Tryg og iNordea Liv & Pension (det tidligere Tryg Forsikring, gensidigt livsforsikringsselskab). Foreningensformål er at sikre forsikringstagerne er reet indhold af deres medlemskab (medejerskab) af Trygheds-Gruppen.

JØRNASTRUPHANSENBILAGAlene for den gode ordens skyld har jeg nedenfor udarbejdet en oversigt over forhold,som der i det fremlagte lovforslag ikke ses at være taget højde for.Der bør i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder etableres hjemmel til,at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indrømme en minoritet i repræsentant-skabet for virksomheder, fmba’er og smba’er, omdannet i henhold til den fi-nansielle lovgivning de samme rettigheder, som i selskabsloven er tillagt enminoritet i et kapitalselskab.Under gældende lov er selv en vilkårligt stor minoritet i repræsentantskabetreelt uden enhver indflydelse. Hvis den spirende demokratibevægelse ikkeskal dø ud, som vi tidligere har set det i kreditforeningerne, er det nødvendigtmed i alt fald en vis minoritetsbeskyttelse.De enkelte medlemmer af repræsentantskabet, eller dog en minoritet af repræ-sentantskabsmedlemmer, f.eks. 10 pct. af samtlige repræsentanter, bør tillæg-ges partsstatus efter § 335 i lov om finansiel virksomhed.Hidtil har tilsynsmyndighederne, netop fordi repræsentantskabsmedlemmerneikke anses for at have partsstatus, reelt afskåret repræsentantskabsmedlemmer-ne fra enhver klageadgang over tilsynets afgørelser.De enkelte medlemmer af repræsentantskabet, eller dog en minoritet af repræ-sentantskabsmedlemmer, f.eks. 10 pct. af samtlige repræsentanter, bør tillæg-ges retlig interesse i forhold til revisorlovens § 43, stk. 6.Under gældende bestemmelser er selv en vilkårligt stor minoritet i repræsen-tantskabet afskåret fra at få behandlet en klage ved Revisornævnet.26.04.2011JAH

L 180 – forslag til ændring af lov om visse erhvervsdrivende virk-

somheder og lov om finansiel virksomhed.

a. Sparekassefondene

b. Legalitetstilsyn med visse erhvervsdrivende virksomheder