konomi- og Erhvervsministeren har fremsat forslag til ændring af lov om visseerhvervsdrivende virksomheder. Det drejer sig om foreninger og selskaber,der tidligere har drevet virksomhed som kreditforeninger henholdsvis gensidi-ge forsikringsselskaber, men som siden har overført virksomheden til et aktieselskabmed kreditforeningen (det gamle gensidige selskab) som ejer.Kreditforeningernes omdannelse blev i 1989 reguleret ved en ændring af realkreditlo-ven. Det er i loven bestemt, at kreditforeningernes formuer ikke kan udloddes til lån-tagerne. Denne bestemmelse skal ses i lyset af, at kreditforeningerne med en sindrigopdeling af markedet virkede som halvoffentlige monopoler ind til realkreditreformeni 1970. Halvoffentlige, eftersom kreditforeningsloven fra 1936 netop havde til formålat begrænse konkurrencen.A

NDERLEDES

med de gensidige forsikringsselskaber, som omdannede sig efter gehør.Uden lovgrundlag og uden at høre medlemmerne (kunderne). Tryg og Alm. Brand erde kendte eksempler. De gensidige forsikringsselskaber lod sig inspirere af de selv-ejende sparekasser, som i 1988 ved en ændring af bank- og sparekasseloven havdefået mulighed for at placere virksomheden i et aktieselskab ved hjælp af den siden såkontroversielle fondsmodel.De tidligere gensidige forsikringsselskaber ejes af forsikringstagerne. De gensidigeforsikringsselskaber adskiller sig således afgørende fra kreditforeningerne. Økonomi-og Erhvervsministeriet udstiller en bekymrende uvidenhed på området. Således skri-ver ministeriet i et notat til de erhvervspolitiske ordførere, at medlemmerne af de tid-ligere gensidige forsikringsselskaber ikke kan modtage udbytte eller andel af forenin-gens/selskabets formue ved opløsning. Det er ikke korrekt; det kan enhver overbevisesig om ved at studere vedtægterne.I

FØLGE LOVFORSLAGET

skal der føres et såkaldt legalitetstilsyn med de tidligere kre-ditforeninger og de tidligere gensidige forsikringsselskaber. Forslaget kan minde omgang på stedet. For er det ikke netop et sådant tilsyn, Finanstilsynet hidtil har udøvet?Nu skal opgaven overlades til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der ifølge lovforslagetskal føre tilsyn i lighed med det tilsyn, styrelsen allerede fører med de erhvervsdri-vende fonde (herunder sparekassefondene). Det lyder ikke beroligende. Adskilligesparekassefonde løb sig en staver i livet, uden at styrelsen lod sig mærke med noget.Snarere end at underkaste de gamle gensidige selskaber et legalitetstilsyn skulle myn-dighederne have gjort det lettere for medlemmerne (forsikringstagerne) at føre tilsynmed deres egne selskaber, der har antaget karakter af hemmelige loger. Det kunneman gøre ved at pålægge selskaberne at åbne generalforsamlingen for pressen, somofte har vist sig at føre et mere effektivt tilsyn end myndighederne. Forslaget afvises

af ministeren med en forbavsende argumentation. Ministeren gør gældende, at hensy-net til virksomheden og dens ejere (forsikringstagerne) vejer tungere end hensynet tilpressen, der derfor ikke skal have adgang til generalforsamlingen.M

INISTEREN HAR VEJET

hensynet til selvbestaltede bestyrelser tungere end hensynettil forsikringstagerne, som ved virksomhedens omdannelse blev sat uden for døren.Det er for forsikringstagernes – ikke bestyrelsens – skyld, man skal lukke pressen ind,så ejerne kan få at vide, hvad der foregår i deres eget selskab.Jørn Astrup HansenMedlem af TryghedsGruppens repræsentantskabFormand for foreningen Trygsagen.Berlingske 11. maj 2011