1. Indledning

Lovforslaget har tre formål: at indføre et egentligt offentligt tilsyn medvirksomheder, som er omdannet i henhold til den finansielle lovgivning,at ændre reglerne om sammensætningen af bestyrelsen i sparekassefon-dene, samt at ændre de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger for spare-og andelskasser.Forslaget er sendt i høring den 4. marts 2011 med høringsfrist den 17.marts 2011 til i alt 121 organisationer, foreninger o.l., jf. pkt. 4.Der er modtaget høringssvar fra 28 organisationer, foreninger o.l. Herafhar 13 haft konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslaget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.Der har foruden de generelle bemærkninger omtalt i afsnit 2 været enrække konkrete bemærkninger, som vil blive behandlet nedenfor i afsnit3.Enkelte høringssvar har givet anledning til nogle redaktionelle ændringerog præciseringer i lovteksten samt bemærkningerne. Disse ændrer dogikke ved substansen i det pågældende lovforslag og omtales derfor ikkenærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen afspejler, at der generelt er positiv tilslutning til lovforslaget.Dansk Aktionærforening (DAF) finder det stærkt tiltrængt med en revur-dering af gældende regler for fonde, foreninger og selskaber, der tidligerehar drevet finansiel virksomhed, men som har udskilt den finansiellevirksomhed i et selvstændigt aktieselskab.Efter DAFs opfattelse vil det foreliggende lovforslag ikke i tilstrækkeliggrad imødekomme de åbenbare problemer på området, da der efter deresopfattelse er en række konkrete ændringer, som bør foretages.

Danmarks Nationalbank støtter forslaget om ændrede udpegningsbe-stemmelser i sparekassefonde. Forslaget er efter Nationalbankens vurde-ring med til at reducere de interessekonflikter, der kan opstå, når der ersammenfald mellem bestyrelsesmedlemmer i fonden/foreningen og detunderliggende aktieselskab.Danmarks Nationalbank, Lokale Pengeinstitutter og Finansrådet finder, atforslaget i forhold til ophævelsen af stemmeretsbegrænsningerne sikrergod mulighed for, at sparekasser og andelskasser kan tiltrække kapital itilfælde, hvor institutternes reserver er lave.Realdania er generelt positivt indstillet over for at blive underlagt et ud-videt tilsyn i forhold til de gældende regler i det omfang, at det udvidedetilsyn svarer til det tilsyn, som erhvervsdrivende fonde i dag er underlagt.De nye bestemmelser skal dog sikre, at der tages højde for, at Realdaniaikke er en fond. Der skal således værnes om Realdanias medlemsdemo-krati.Realkreditrådet bemærker, at det er af afgørende betydning, at de nye reg-ler alene medfører et legalitetstilsyn. Der må således ikke kunne gribesind i ledelsesretten, og virksomhederne må ikke blive frataget den nød-vendige handlefrihed.Tryghedsgruppen SMBA (TRYG) finder det generelt positivt, at der ind-føres et offentligt legalitetstilsyn.

Kommentar

DAFs generelle kritik af omfanget af lovforslaget retter sig fortrinsvismod den manglende ejerindflydelse og det begrænsede medlemsdemokra-ti.Hertil bemærkes, at deltagernes mulighed for at deltage i virksomhedensaktiviteter igennem en lang årrække lovligt er blevet ændret i de enkelteforeningers vedtægter. Vedtægten kan kun ændres med medlemmernestilslutning og ikke af tilsynsmyndigheden. Det er således vanskeligt at re-gulere yderligere, da der ellers vil være tale om et indgreb i lovlige ved-tagne beslutninger.På den baggrund er der foreslået indført et legalitetstilsyn i stil med til-synet med erhvervsdrivende fonde, således at overholdelsen af loven ogvedtægten for de konkrete virksomheder skal efterprøves. De enkelte del-tageres rettigheder og pligter berøres i videst muligt omfang ikke. Her-med imødekommes bl.a. de generelle bemærkninger fra Realdania ogRealkreditrådet.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeopdeling:3.1. Tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder3.2. Ændring af udpegningsregler for sparekassefonde og andelskasse-fonde/foreninger3.3. Ændring af stemmeretsbegrænsninger i spare- og andelskasser3.4. Andet

3.1. Tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder

I forhold til de foreslåede nye bestemmelser om tilsyn med omdannedetidligere finansielle virksomheder, kan høringssvarene og bemærkninger-ne inddeles i følgende områder: godkendelse af vedtægtsændringer, ind-sendelse af vedtægter o.l., samt godkendelse af erhvervelser, samtykke tilekstraordinære dispositioner, revisors pligter og mulighed for indkaldelsetil generalforsamling

3.1.1. Godkendelse af vedtægtsændringer

DAF bemærker, at virksomheder omfattet af nærværende lovforslag børpålægges at åbne deres generalforsamlinger eller repræsentantskabsmø-der for pressen.Realdania og Realkreditrådet bemærker, at det lovforslagets bemærknin-ger fremgår, at tilsynsmyndigheden i forlængelse af godkendelse af ved-tægtsændringer skal godkende bestemmelser fastsat med hjemmel i ved-tægten. Dette går videre end selve lovbestemmelsen og bør derfor udgå afbemærkningerne eller præciseres.Det anføres desuden, at de foreslåede bestemmelser om godkendelse afvalgregulativer går videre end de gældende regler i § 216, stk. 3, i lov omfinansiel virksomhed, da disse i dag kun gælder for foreninger, som ejeren finansiel virksomhed. Realdania, der ikke ejer en finansiel virksom-hed, er således ikke omfattet af reglerne i dag..De foreslår på den bag-grund, at alene virksomheder, der fortsat ejer en finansiel virksomhed,bliver omfattet af bestemmelsen.Realkreditrådet anfører desuden, at der kan være usikkerhed om, hvilkekriterier, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lovligt kan lægge vægt på vedgodkendelse af vedtægtsændringer. Realkreditrådet er af den opfattelse,at den nuværende formulering i lov om finansiel virksomhed § 215, stk.2, om godkendelse af vedtægtsændringer, bør videreføres i den nye be-stemmelse

Kommentar

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at ændre på reglerne om generalfor-samling for så vidt angår adgang for pressen o.lign., som anført af DAF.Der gælder ikke lignende regler for kapitalselskaber og erhvervsdrivende

fonde, ligesom det vurderes at være et unødigt indgreb i en privat virk-somhed.Det er korrekt, at bemærkningerne til forslagets § 19 b, stk. 1, om god-kendelse af bestemmelser fastsat med hjemmel i vedtægterne går videreend selve lovbestemmelsen, hvorfor de bør slettes. Hvis virksomhedenfastsætter særlige regler med hjemmel i vedtægten, skal disse kunnerummes inden for vedtægtens bestemmelser og være i overensstemmelsehermed.Realdanias forslag til ændring af forslagets § 19 b, stk. 4 bør imødekom-mes, så bestemmelsen ikke går videre end de gældende regler. På denbaggrund foreslås bestemmelsen præciseret, så det kun er finansielleholdingvirksomheder, der bliver omfattet.Med hensyn til kriterier for godkendelse af vedtægtsændringer i § 19 b,stk. 1, er det en del af det nye tilsyn, at vedtægtsændringer skal gennemgåen egentlig godkendelsesprocedure. Realkreditrådets ønske om en formu-lering magen til den gældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed§ 215 kan derfor ikke imødekommes.Ved tilsynsmyndighedens vurdering af hvorvidt en vedtægtsændring kangodkendes, skal der tages hensyn til samtlige deltageres rettigheder. Deter således vigtigt, at tilsynsmyndigheden i sin vurdering også læggervægt på minoritetsbeskyttelse, så der ikke foretages ændringer, som eråbenbart urimelige over for et mindretal af virksomhedens deltagere.Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til 19 b, stk.2.

3.1.2. Indsendelse af vedtægter o.l., samt godkendelse af erhvervelser

Realdania og FSR anfører i sine høringssvar, at de foreslåede bestemmel-ser i § 19 b, stk. 3, om, at almindelige retningslinjer for virksomhedensformål og uddelinger skal vedlægges vedtægten, forekommer uklare.Omfanget af bestemmelsen bør derfor afklares og præciseres.Realdania bemærker endvidere, at der ikke ses at være behov for at stillekrav om, at særlige rettigheder, som er tillagt juridiske eller fysiske per-soner, fremover skal fremgå af vedtægten. Det er derfor Realdanias opfat-telse, at bestemmelsen bør udgå af lovforslaget eller alternativt præciseresyderligere.Der er efter Realdanias opfattelse ikke ved overførelsen af § 217 i lov omfinansiel virksomhed til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ta-get hensyn til, at den gældende bestemmelse alene gælder for foreninger,der fortsat ejer en finansiel virksomhed. Realdania bemærker, at bestem-melsen bør præciseres, så den alene gælder virksomheder, der fortsat ejeren finansiel virksomhed.

TRYG foreslår, at den foreslåede § 19 c, stk. 2, om underretning til til-synsmyndigheden om erhvervelse eller afhændelse af bestemmende ind-flydelse i en erhvervsvirksomhed, udgår af lovforslaget. Det er TRYGsopfattelse, at bestemmelsen vedrører forretningsmæssige dispositioner,som ikke bør være en del af det nye legalitetstilsyn.

Kommentar

Det fremgår af lovforslaget, at der som en del af det nye tilsyn skal væreen egentlig godkendelsesprocedure af vedtægtsændringer. Hvis virksom-heden således fastsætter retningslinjer med hjemmel i vedtægten, skaldisse kunne rummes inden for vedtægtens bestemmelser og være i over-ensstemmelse hermed. Der er alene en pligt til at indsende retningslinjer-ne til tilsynsmyndigheden sammen med vedtægten, og der er således ikketale om en godkendelse heraf.Hvorvidt retningslinjerne efterfølgende er offentlig tilgængelige vil beropå en konkret vurdering i henhold til offentlighedsloven. Tilsvarende reg-ler gælder desuden for de erhvervsdrivende fonde. Det må antages, atretningslinjerne kan undtages retten til aktindsigt, da der formentlig vilvære tale om forretningsmæssige eller personlige oplysninger.Bestemmelsen i § 19 b, stk. 3, om, at de særlige rettigheder, som er tillagtjuridiske eller fysiske personer, fremover skal fremgå af vedtægten,stemmer overens med reglerne om kapitalselskaber og erhvervsdrivendefonde og bør derfor fastholdes.Bestemmelsen i § 19 c, stk. 2, om underretning om erhvervelse eller af-hændelse af bestemmende indflydelse i en erhvervsvirksomhed har på nu-værende tidspunkt alene betydning for finansielle holdingvirksomheder,jf. § 217 i lov om finansiel virksomhed. Det vurderes, at den nye bestem-melse i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 19 c, stk. 1, om, atledelsen kun med tilsynsmyndighedens samtykke må foretage eller med-virke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at ved-tægten ikke kan overholdes, er tilstrækkelig til at tilgodese de hensyn, derligger bag reglen om underretning. På den baggrund bør bestemmelsenudgå.Det bemærkes, at der fortsat er en underretningspligt for finansielle hol-dingvirksomheder i § 61 i lov om finansiel virksomhed.

3.1.3. Samtykke til ekstraordinære dispositioner

Forsikring & Pension, Realdania, Realkreditrådet, FSR og TRYG be-mærker, at der alene tænkes indført et legalitetstilsyn, hvor tilsynsmyn-digheden skal påse, om vedtægten og loven overholdes, og at der ikke ertale om et tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige dispositioner el-ler formueanbringelse. Omfanget af den foreslåede bestemmelse i be-mærkningerne bør derfor afklares og præciseres i bemærkningerne.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse om samtykke til ekstraordinære dispositio-ner findes tilsvarende i lov om erhvervsdrivende fonde. Det er såledesalene ekstraordinære dispositioner, som er på kant med virksomhedensvedtægt, eller situationer hvor virksomhedens eksistens er i fare, som eromfattet af bestemmelsen.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed oparbejdet enlang praksis vedrørende dispositioner efter lov om erhvervsdrivende fon-de § 21, stk. 3. Det er hensigten, at denne praksis skal være toneangiven-de for den nye bestemmelse i § 19 c, dog med de fornødne tilpasninger.

3.1.4. Revisors pligter

Realdania finder, at den foreslåede bestemmelse vedrørende revisors un-derretningspligt er for vidtgående. Realdania ønsker på den baggrund be-stemmelsen præciseret, så den alene finder anvendelse på finansielle hol-dingvirksomheder. For de øvrige virksomheder skal gælde tilsvarenderegler som for de erhvervsdrivende fonde.FSR anfører, at der er tale om en væsentlig skærpelse i forhold til tilsva-rende lovgivning, og at det kan give anledning til væsentlige problemstil-linger. Det anføres i den forbindelse, at § 25, i lov om fonde og forenin-ger må være tilstrækkelig. Alternativt foreslås det, at ”straks” ændres til”uden ugrundet ophold”.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse vedrørende revisors pligter findes allerede idag tilsvarende i erklæringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 668 af26. juni 2008), og gælder for godkendte revisorer, der afgiver erklærin-ger i henhold til revisorlovens § 1, stk. 2.Revisor har således pligt til at give en række supplerende oplysninger isin påtegning på årsrapporten, herunder gøre opmærksom på, hvis derevt. er foretaget ulovlige dispositioner Med lovforslaget er det dermedalene tidspunktet for revisors underretning af tilsynsmyndigheden, derfremskyndes. Det vurderes at være tilstrækkeligt, jf. FSR’s bemærkninger,hvis oplysningerne skal gives til tilsynsmyndigheden ”uden ugrundet op-hold”.Den foreslåede bestemmelse vurderes at være nødvendig for udførelsenaf et effektivt tilsyn. Det er ikke hensigten, at revisor skal udføre yderlige-re handlinger med henblik på at afdække forhold som omhandlet af med-delelsespligten, men alene sikre, at tilsynsmyndigheden hurtigt får oplys-ning fra revisor om forhold, som har betydning for tilsynet.

3.1.5. Mulighed for indkaldelse til generalforsamling

Realdania ønsker det præciseret i bemærkningerne, at der i forbindelsemed tilsynsmyndighedens eventuelle indkaldelse til generalforsamling

alene skal kunne anmodes om oplysninger på medlemmerne af virksom-hedens øverste myndighed – i Realdanias tilfælde repræsentantskabet.Realdania og TRYG bemærker desuden, at det bør præciseres, hvilke si-tuationer, der kan føre til tilsynsmyndighedens indkaldelse til generalfor-samling, ligesom dette alene bør kunne ske efter samråd med virksomhe-dens øverste ledelse.

Kommentar

Det er korrekt, at tilsynsmyndigheden alene skal kunne stille krav om ud-levering af deltagerlister for virksomhedens øverste myndighed, og der-med ikke fortegnelse over samtlige deltagere, hvis de ikke skal indkaldes.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, hvilke situationer, someventuelt kan føre til tilsynsmyndighedens indkaldelse til generalforsam-ling. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering af, hvorvidt til-synsmyndigheden på baggrund af de foreliggende omstændigheder skalindkalde til en generalforsamling eller anden lignende øverste forsam-ling. For at tilsynsmyndigheden skal kunne indkalde til generalforsamlinge.l., skal dispositionen således være væsentlig enten i forhold til virksom-hedens formål, eller den kan være væsentlig i forhold til virksomhedensøkonomiske forhold i øvrigt.Den foreslåede bestemmelse om, at indkaldelse til generalforsamling kunbør ske efter samråd med virksomhedens øverste ledelse vurderes ikkehensigtsmæssig. Det er et generelt forvaltningsmæssigt sagsbehandlings-princip, at den pågældende ledelse i videst muligt omfang skal inddragesi beslutningen om eventuelt at indkalde til generalforsamling e.l.

3.2. Ændring af udpegningsregler for sparekassefonde og andelskas-

sefonde/foreninger

Det anføres i bemærkningerne fra DAF, at det ville være hensigtsmæssigtmed en yderligere beskæring af sparekasseaktieselskabets indflydelse påbestyrelsessammensætningen i sparekassefonden.Finansforbundet bemærker, at den gældende bestemmelse om udpegningaf medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer slettes. Finansforbundet erdog af den opfattelse, at den nuværende bestemmelse i lov om finansielvirksomhed § 209, stk. 4, bør bibeholdes uændret.Foreningen for Sparekassefonde bemærker, at lovforslaget indebærer ensvækkelse af det driftsfællesskab, som var forudsat mellem pengeinstitut-aktieselskaberne og de ved omdannelserne opståede fonde ved indførel-sen af reglerne i 1988. Foreningen finder det vigtigt, at de oprindeligeprincipper, der lå bag indførelsen af muligheden for omdannelse af spare-kasser, respekteres.

Foreningen er dog af den opfattelse, at kravet om udpegning fra sparekas-seaktieselskabet helt kan fjernes eller lempes. Det skal så i forlængelseheraf være op til fondens bestyrelse at finde en hensigtsmæssig sammen-sætning af fondens bestyrelse. Foreningen foreslår dog i forlængelse her-af, at mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal være uafhængige af pengein-stitutaktieselskaberne.Foreningen for Sparekassefonde anfører desuden, at den foreslåede op-hævelse af den nuværende bestemmelse om medarbejdervalgte bestyrel-sesmedlemmer bør ændres, da den nye affattelse vil kunne medføre ufor-holdsmæssigt store bestyrelser i sparekassefondene. Foreningen er af denopfattelse, at den nuværende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed§ 209, stk. 4, bør bibeholdes uændret.

Kommentar

Den foreslåede ændring medfører, at der sættes en grænse for, hvor storindflydelse sparekasseaktieselskabets bestyrelse kan have på udpegnin-gen af bestyrelsen i sparekassefonden. En sådan begrænsning er vurderetnødvendig og hensigtsmæssig. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, atforslaget alene er et tilbud, som medfører, at sparekasseaktieselskabetsbestyrelse kan udpege op til halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i spa-rekassefonden. Der er ikke noget krav om, at sparekasseaktieselskabetsbestyrelse skal udpege medlemmer af sparekassefondens bestyrelse.Den foreslåede løsning vurderes at være det bedste kompromis til at retteop på de problemer, som har vist sig i relation til den gældende bestem-melse. Et forbud mod personsammenfald mellem sparekassefonden ogsparekasseaktieselskabets bestyrelser vil kunne være problematisk i for-hold til at oprette de nødvendige bånd mellem de to institutioner.En løsning som den af Foreningen for Sparekassefonde foreslåede, hvorder alene er krav om to 2 bestyrelsesmedlemmer, som skal være uafhæng-ige af sparekasseaktieselskabet, vurderes ikke som hensigtsmæssig. Ensådan bestemmelse vil kunne medføre, at sparekassefondens bestyrelseindvælger sig selv som bestyrelse i sparekasseaktieselskabet, hvilket vilvære tilsvarende den gældende situation på området i dag. Det sammegør sig gældende, hvis bestyrelsen i sparekassefonden - som aktionær –frit kan udpege bestyrelsen i det underliggende sparekasseaktieselskab.Regler om medarbejdsrepræsentanter i bestyrelsen for omdannede fondeog foreninger følger som udgangspunkt i dag alene af lov om finansielvirksomhed. Ved den foreslåede ændring kan der i visse situationer blivetale om uhensigtsmæssigheder for de omhandlede fonde, evt. i form af atstore bestyrelser. På den baggrund er det hensigtsmæssigt, at den gæl-dende regel i lov om finansiel virksomheds § 209, stk. 4,, ikke ophæves.

3.3. Ændring af stemmeretsbegrænsninger i spare- og andelskasser

Finansrådet har anført, at det alene er sparekassers/andelskassers årsrap-porter, der skal revideres og ikke delårsrapporter og kvartalsregnskaber.Finansrådet efterlyser en præcisering af lovforslagets bemærkninger, idetdet fremgår, at revisionskravet sikrer, at opgørelsen af egenkapitalen skerpå et objektivt grundlag.Merkur - Den Almennyttige Andelskasse har gjort gældende, at der ska-bes en uklar selskabsretlig situation med forslaget om, at andelskasseruden hverken lovbestemte eller vedtægtsbestemte stemmeretsbegræns-ninger, ikke er andelsselskaber men i stedet den særlige selskabsform”andelskasse”, der alene er omfattet af lov om finansiel virksomhed.Merkur - Den Almennyttige Andelskasse har desuden efterlyst oplysnin-ger om andelshavernes retsstilling i andelskasser omfattet af § 85 a, somikke indfører stemmeretsbegrænsninger.Foreningen for Sparekassefonde finder, at ophævelsen indebærer, at fon-dene ved nye omdannelser kan få meget større indflydelse end efter denuværende regler. Det er foreningens holdning, at sparekasserne grundetderes særlige ophav stadig bør være underlagt en forpligtelse til at sikreopretholdelse af det oprindelige garantdemokrati.Foreningen bemærker, at en meget markant forøgelse af fondenes ejer-indflydelse kan have samme effekt som det, lovforslaget søger at hindre,nemlig at investorer ikke vil kunne få indflydelse i overensstemmelsemed deres indskud. For så vidt angår de allerede omdannede sparekasser,vil stemmeretsbegrænsninger allerede nu kunne ophæves efter de almin-delige regler, da stort set alle omdannelserne er sket for mere end 5 år si-den. Forslaget har derfor ikke praktisk betydning. Foreningen finder, atforslaget er udtryk for et ønske om at øge fondenes indflydelse markantsamtidig med, at samordningen af fonds og pengeinstitutaktieselskabs in-teresser svækkes gennem de nye regler om bestyrelsessammensætning.

Kommentar

Det vil alene være reviderede oplysninger, der kan medføre, at en spare-eller andelskasse bliver omfattet af de foreslåede § 81 a og § 85 a. Hvisen spare- eller andelskasse ønsker, at oplysninger fra en delårsrapporteller et kvartalsregnskab skal danne grundlag for, at spare- eller andels-kassen bliver omfattet af § 81 a og § 85 a, skal oplysningerne revideres.Lovforslagets bemærkninger vil blive præciseret i overensstemmelsehermed.En andelskasse, der ikke længere har stemmeretsbegrænsningen om, athver andelshaver har 1 stemme, er pr. definition ikke et andelsselskab. Ensådan andelskasse er således en særlig selskabsform, der kun findes i denfinansielle lovgivning.

Når en andelskasse bliver omfattet af § 85 a ophører princippet om, athver andelshaver alene har 1 stemme. For at klarlægge andelshavernesretsstilling vil der i lovforslaget blive indsat en bestemmelse om, at an-delshavere i disse andelskasser tildeles stemmer i overensstemmelse medandelshaverens andel af andelskassens samlede andelskapital, mindreandet følger af andelskassens vedtægter.Hensigten med at ophæve lovkravet om, at sparekasseaktieselskabers ogandelskasseaktieselskabers vedtægter skal indeholde stemmeretsbe-grænsninger er ikke i sig selv at øge fondenes indflydelse markant. For-målet er at skabe en fleksibilitet i forbindelse med omdannelser ved at gi-ve den enkelte omdannede sparekasse mulighed for at beslutte, om derskal være stemmeretsbegrænsninger. En sparekasse, der omdannes, fordiden har et behov for at tiltrække kapital, kan have brug for at kunne giveen investor indflydelse umiddelbart efter omdannelsen, hvilket forslagetåbner op for. Forudsætningen for at en ekstern investor kan få denne ind-flydelse er, at sparekassefondens ejerandel ikke er markant. I de spare-kassefonde, der har omdannet sig i ”gode tider”, vil ejerandelen ofte væ-re markant grundet den omdannede sparekasses opsparede overskud, ogder vil det være svært for en investor at få indflydelse. I sparekasser, deromdanner sig i krisetider, vil fondens ejerandel typisk ikke være særligstor, da sparekassen pga. krisen har tæret på reserverne. I disse spare-kasser vil en ekstern investor kunne få indflydelse, og det er netop dissesparekasser, som lovforslaget ønsker at give en fleksibilitet. Herudovervil en sparekassefond, der er opstået i forbindelse med en omdannelse,ifølge forarbejderne til omdannelsesreglerne have til formål, at viderefø-re sparekassen gennem det netop oprettede aktieselskab. Fondens ved-tægtsbestemte formål er derfor med til at sikre, at fondens fokus er at vi-dereføre den omdannede sparekasse.

3.4. Andet

DAF bemærker, at de ikke er enige i, at de misbrugssituationer, som erkonstateret før og efter finanskrisen i sparekassefondene, kan henføres til”kasketforvirring”. Forvirringen er sikkert i lige så høj grad udgået frafondenes meget rummelige vedtægtsbestemte formål, som myndigheder-ne har godkendt, og som i nogle tilfælde indeholder mulighed for at støtteog virke til gavn for det underliggende sparekasseaktieselskab.Sådanne bestemmelser må antages have været med til at fremkalde denopfattelse, at fonden frit kunne begunstige sparekasseaktieselskabet. Deter i forlængelse heraf DAFs holdning, at der ved lov bør fastsættesvæ-sentligt snævrere grænser for fondenes vedtægtsbestemte formål,såledesat godtroende bestyrelsesmedlemmer ikke på ny medvirker til misbrug affondens midler.Det anføres desuden, at det burde være muligt at skærpe kravene til godselskabsledelse i de tidligere kreditforeninger ved lov.

Datatilsynet har gjort gældende, at bemærkningerne til lovforslagets regelom videregivelse af oplysninger fra Finanstilsynet til Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen til brug for styrelsens tilsynsopgaver skal tilrettes, så detklart fremgår, at videregivelsen sker under iagttagelse af persondatalo-vens regler.Foreningen for Sparekassefonde finder de foreslåede ændringer vedrø-rende udveksling af oplysninger mellem Finanstilsynet og Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen for hensigtsmæssige.Derudover finder foreningen, at lovforslaget indeholder en række unød-vendige bemærkninger, som retter sig mod sparekassefondenes udde-lingspraksis og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser i relation her-til. Disse bemærkninger bør i ifølge foreningen udgå.FSR anfører, at vederlagsbestemmelsen bør tage udgangspunkt i, hvadder er forsvarligt efter ”virksomhedens finansielle stilling”. Endvidere an-føres det, at det i forbindelse med påbud, forslagets § 19 g, stk. 1, kan væ-re hensigtsmæssigt at yde vejledning eller påtale overtrædelsen, ligesomdet kendes fra f.eks. § 161 i årsregnskabsloven.Forsikring & Pension bemærker, at den foreslåede nye bestemmelse i lovom visse erhvervsdrivende virksomheder § 1 a, som omfatter omdannedetidligere finansielle virksomheder, bør medføre sletning af den gældendebestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 3. Heraf følger, at loven ikke gælder forvirksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet.

Kommentar

Det vurderes ikke som hensigtsmæssigt at fastsætte lovregler vedrørendesparekassefondenes vedtægtsbestemte formål. Et krav om sådanne lovfæ-stede formål vil være et indgreb i de eksisterende fondes rettigheder, somvurderes at gå videre, end formålet med lovændringen tilsigter.De oplysninger, som Finanstilsynet i medfør af bestemmelsen vil videre-give til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, vil som udgangspunkt ikke værepersonhenførbare oplysninger. Der er tale om oplysninger af mere sel-skabsretlig karakter omkring fondens ejerandele i andre selskaber m.v.Finanstilsynet er opmærksom på, at persondatalovens behandlings- ogvideregivelsesregler, og at enhver behandling af personoplysninger skalske under overholdelse af disse regler. Dette vil blive præciseret i be-mærkningerne.Det vil være muligt at skærpe kravene til god selskabsledelse i de tidlige-re kreditforeninger ved lov, men det vurderes ikke som hensigtsmæssigtpå nuværende tidspunkt.De af Foreningen for Sparekassefonde anførte unødvendige lovbemærk-ninger anses som nødvendige. Der er således i ændringen af lov om fi-

nansiel virksomhed § 209, stk. 1, foreslået et nyt 2. pkt. I henhold til den-ne nye bestemmelse skal bestyrelsen for den pågældende sparekassefondeller andelskasseforening varetage fondens eller foreningens interesser.Denne præcisering foretages, da der under den seneste finanskrise erkonstateret situationer, hvor der med rette kan stilles spørgsmålstegn ved,om de pågældende institutioners interesser er blevet varetaget.I forlængelse af denne præcisering i lovteksten er det i bemærkningernepræciseret, hvad der lovligt kan være i fondens eller foreningens interes-se, og hvad der i givet fald ikke kan.FSR foreslår vederlagsbestemmelsen ændret. Bestemmelse om vederlagfindes også i selskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde, hvor dertages udgangspunkt i ”virksomhedens økonomiske stilling”. Forslagetanvender på den baggrund samme terminologi. For så vidt angår anven-delse af påbud i forhold til vejledning skal det bemærkes, at det følger afgod forvaltningsskik, at myndigheden i det nødvendige omfang skal ydevejledning.Den af Forsikring & Pension foreslåede sletning af den gældende be-stemmelse i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 5, stk. 1, nr. 3anses ikke for hensigtsmæssig. Bestemmelsen vedrører virksomheder,som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, så de ikke samtidig er underlagtbestemmelserne i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Dette skalfortsat være gældende, da de omdannede tidligere finansielle virksomhe-der, jf. den nye § 1 a, ikke er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. De kanvære finansielle holdingvirksomheder og samtidig omfattet af lov om vis-se erhvervsdrivende virksomheder, men de er ikke underlagt tilsyn af Fi-nanstilsynet.

4. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder m.v.

Advokatrådet, Alm. Brand, Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, Arbejds-markedets Tillægspension, Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesmini-steriet, Børsmæglerforeningen, CEPOS – Center for politiske studier,Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private EquityAssociation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dan-marks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Internati-onal Motorkøretøjs-forsikring (DFIM), Dansk Erhvervsgartnerforening,DI, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgiv-ning – Videnscenter for Landbrug, Dansk Management Råd, Dansk Me-tal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Told- og Skatteforbund, DanskeAdvokater, Danske Andelsselskaber, Danske Andelskasser, Danske For-sikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regio-ner, De Samvirkende Købmandsforeninger (DSK), Den Danske Finans-analytikerforening, Datatilsynet, Den Danske Fonds-mæglerforening,

Den Danske Skatteborgerforening, Det Kooperative Fællesforbund, DetØkonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, FDIH – Foreningen forDistance- og Internethandel, Finansforbundet, Finanshuset i FredensborgA/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet,Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere forUdenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af interne revisorer, For-eningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revi-sorer, Foreningen Danske Revisorer, Dansk Revisorforening, ForeningenNykredit, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen,Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøer-nes Hjemmestyre, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen Århus,HK Handel, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Branchefor-ening (ISOBRO), Ingeniørforeningen i Danmark, InvesteringsForenings-Rådet, ISACA Denmark Chapter, Justitsministeriet, Klima- og Energimi-nisteriet, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kommu-nernes Revision, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug& Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Landsforeningen af be-skikkede advokater, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd,Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nasdaq OMX Co-penhagen, PBS (Payment Business Services), PostDanmarks Juridiskeafdeling, Realdania, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederifor-eningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisor-kommissionen, REVIFORA – foreningen for revision, økonomi og ledel-se, Revisortilsynet, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Revisorkommissio-nen, Roskilde Universitetscenter, Sammenslutningen Danske Andelskas-ser, Skatteministeriet, Skatterevisorforeningen, Statsadvokaturen for sær-lig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Syddansk Universitet, Tryg-hedsgruppen SMBA, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen,Western Union, Aalborg Universitet, Århus Universitet, Økonomistyrel-sen, Østifterne.

Følgende organisationer, foreninger m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Danmarks NationalbankDansk AktionærforeningDatatilsynetMerkur – Den Almennyttige AndelskasseFinansforbundetFinansrådetForeningen for SparekassefondeForeningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)Forsikring & PensionLokale PengeinstitutterRealdaniaRealkreditrådet

Høringsnotat vedrørende forslag til ændring af lov om visse er-

hvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel virksomhed

1. Indledning

2. Generelle bemærkninger

Kommentar

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

3.1. Tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder

3.1.1. Godkendelse af vedtægtsændringer

Kommentar

3.1.2. Indsendelse af vedtægter o.l., samt godkendelse af erhvervelser

Kommentar

3.1.3. Samtykke til ekstraordinære dispositioner

Kommentar

3.1.4. Revisors pligter

Kommentar

3.1.5. Mulighed for indkaldelse til generalforsamling

Kommentar

3.2. Ændring af udpegningsregler for sparekassefonde og andelskas-

sefonde/foreninger

Kommentar

3.3. Ændring af stemmeretsbegrænsninger i spare- og andelskasser

Kommentar

3.4. Andet

Kommentar

4. Oversigt over hørte organisationer og myndigheder m.v.

Følgende organisationer, foreninger m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Følgende organisationer, foreninger m.v. har afgivet høringssvar

uden bemærkninger: