Oven på den finansielle krise har vi lavet en lang række ændringer og tiltag i lovgivningen på det finansielle område, og også med det forslag, som vi nu behandler, tager vi endnu en tur i den finansielle lovgivning for at sikre, at regler, tilsyn og bestemmelser er optimalt indrettet.
Med det her forslag drejer det sig om tre elementer.
Det drejer sig om et bedre tilsyn med de såkaldt herreløse pengetanke, som er opstået, ved at en finansiel virksomhed er blevet omdannet til et aktieselskab, som viderefører den finansielle aktivitet, og en forening, som ejer aktieselskabet.
Aktieselskabet er under tilsyn af Finanstilsynet, mens foreningen ikke er under det samme tilsyn.
For at sikre samme vilkår, som hvis der i stedet var etableret en fond til at forestå ejerskabet, indføres der med forslaget et tilsyn med foreningen.
Der bliver tale om et såkaldt legalitetstilsyn, som skal tilse, at loven og vedtægterne overholdes, men ikke en kontrol af de forretningsmæssige dispositioner.
Og dermed sikres der en balance mellem den offentlige kontrol og ejendomsretten, og ejernes ansvar og kompetencer anfægtes ikke, og medlemsdemokratiet styrkes med forslaget.
Med den internationale finanskrise og de problemer, som den har påført den finansielle sektor, har det vist sig, at den konstruktion, der hidtil har været gældende for sparekasse- og andelsfonde, ikke har været robust nok.
Den nuværende lovgivning stiller krav om, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en sparekassefond skal udpeges af og blandt bestyrelsesmedlemmerne i det underliggende sparekasseaktieselskab.
Grunden til, at man i sin tid valgte den model, var, at der skulle kunne udøves et aktivt ejerskab, men det har jo desværre vist sig, at konstruktionen ikke har været hensigtsmæssig i en række tilfælde, hvor fonden og sparekasseaktieselskabets arbejde, interesser og forpligtelser er blevet blandet godt og grundigt sammen i bestyrelseslokalerne.
Vi har jo desværre set eksempler på, at det har ført til, at pengeinstitutter og fonde er gået ned.
Det må vi selvfølgelig forholde os til, og derfor må vi lave loven om.
Derfor lægges der op til, at vi ændrer kravet til bestyrelsessammensætningen i sparekassefondene.
Forslaget går ud på, at det er mindretallet af medlemmerne af fonds- eller foreningsbestyrelsen, der kan udpeges og udgøre medlemmerne af sparekasseaktieselskabets bestyrelse.
Der må heller ikke være sammenfald på formandsposten.
Ved at ændre bestemmelserne på den måde, forhindres den kasketforvirring, som den nuværende konstruktion jo desværre har givet anledning til i en række tilfælde, hvor der har været tvivl om, om det har været fonden, eller det har været aktieselskabet, der har forestået forskellige dispositioner, og hvor, som jeg sagde tidligere, tingene lader til at være blevet blandet godt og grundigt sammen.
Vi har tidligere her i Folketinget behandlet forslag om ændringer i stemmeretsbegrænsningerne i andels- og sparekasserne.
Formålet med at ændre reglerne har været at sikre en større grad af fleksibilitet – en fleksibilitet, der kunne være nødvendigt, hvis en andels- eller sparekasse måtte komme i en økonomisk vanskelig situation.
I et sådant tilfælde ville en kapitaltilførsel være en oplagt mulighed for at fremtidssikre andels- eller sparekassen.
Den tidligere præsenterede model gav dog anledning til en vis bekymring hos andels- og sparekasserne.
Der var en frygt for, at modellen kunne give en investor mulighed for populært sagt at forgribe sig på reserverne i andels- og sparekasserne.
Det var jo ikke vores mål med lovgivningen, og vi tog derfor det element ud af det lovforslag, som vi behandlede tidligere i denne folketingssamling.
Man efter en grundig dialog med de relevante aktører på området har vi nu fundet en løsning, som tilgodeser begge formål, nemlig mere fleksibilitet og en effektiv beskyttelse af reserverne.
Derfor indeholder lovforslaget her en ophævelse af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i andels- og sparekasser, i det tilfælde at reserverne eller den del af egenkapitalen, der ikke er garanti- eller andelskapital, er mindre end 20 pct.
af egenkapitalen.
I Venstre er vi optaget af, at danskerne kan have tillid til de finansielle systemer.
Krisen har vist, at der på en række områder har været brug for at ændre reglerne både i form af bedre tilsyn og ændret lovgivning.
Derfor støtter vi naturligvis dette forslag fra økonomi- og erhvervsministeren.
Vi ønsker ikke, at en situation, som vi har set udspille sig med EBH Bank og EBH-fonden, skal kunne opstå igen.
De nuværende regler har til trods for de pæne formål vist sig at være uhensigtsmæssige.
Derfor tager vi naturligvis konsekvensen og ændrer dem.
Vi glæder os også i Venstre over, at vi gennem en god dialog med branchen har fået sikret en større grad af fleksibilitet for andels- og sparekasser, som, hvis det bliver nødvendigt, lettere kan tiltrække sig den nødvendige kapital fra en investor, samtidig med at der ikke opstå risiko for, at en investor kan forgribe sig på reserverne.
Som politikere skal vi løse problemer og forhindre, at de opstår.
Det er de udfordringer, som vi helt konkret tager fat i med det lovforslag her.
Det finder vi i Venstre jo ganske fornuftigt, og vi ser frem til, at vi kan få de nye regler på plads til gavn for os alle.