Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel virksomhed. (Tilsyn med visse omdannede tidligere finansielle virksomheder, krav til ledelsen af sparekassefonde og ændring af stemmeretsbegrænsninger m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 30.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg vil gerne bede om ro i salen. Vi er nu i gang med forhandlingen.

Værsgo, hr. Torsten Schack Pedersen.

Oven på den finansielle krise har vi lavet en lang række ændringer og tiltag i lovgivningen på det finansielle område, og også med det forslag, som vi nu behandler, tager vi endnu en tur i den finansielle lovgivning for at sikre, at regler, tilsyn og bestemmelser er optimalt indrettet.

Med det her forslag drejer det sig om tre elementer. Det drejer sig om et bedre tilsyn med de såkaldt herreløse pengetanke, som er opstået, ved at en finansiel virksomhed er blevet omdannet til et aktieselskab, som viderefører den finansielle aktivitet, og en forening, som ejer aktieselskabet. Aktieselskabet er under tilsyn af Finanstilsynet, mens foreningen ikke er under det samme tilsyn. For at sikre samme vilkår, som hvis der i stedet var etableret en fond til at forestå ejerskabet, indføres der med forslaget et tilsyn med foreningen. Der bliver tale om et såkaldt legalitetstilsyn, som skal tilse, at loven og vedtægterne overholdes, men ikke en kontrol af de forretningsmæssige dispositioner. Og dermed sikres der en balance mellem den offentlige kontrol og ejendomsretten, og ejernes ansvar og kompetencer anfægtes ikke, og medlemsdemokratiet styrkes med forslaget.

Med den internationale finanskrise og de problemer, som den har påført den finansielle sektor, har det vist sig, at den konstruktion, der hidtil har været gældende for sparekasse- og andelsfonde, ikke har været robust nok. Den nuværende lovgivning stiller krav om, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en sparekassefond skal udpeges af og blandt bestyrelsesmedlemmerne i det underliggende sparekasseaktieselskab. Grunden til, at man i sin tid valgte den model, var, at der skulle kunne udøves et aktivt ejerskab, men det har jo desværre vist sig, at konstruktionen ikke har været hensigtsmæssig i en række tilfælde, hvor fonden og sparekasseaktieselskabets arbejde, interesser og forpligtelser er blevet blandet godt og grundigt sammen i bestyrelseslokalerne. Vi har jo desværre set eksempler på, at det har ført til, at pengeinstitutter og fonde er gået ned. Det må vi selvfølgelig forholde os til, og derfor må vi lave loven om.

Derfor lægges der op til, at vi ændrer kravet til bestyrelsessammensætningen i sparekassefondene. Forslaget går ud på, at det er mindretallet af medlemmerne af fonds- eller foreningsbestyrelsen, der kan udpeges og udgøre medlemmerne af sparekasseaktieselskabets bestyrelse. Der må heller ikke være sammenfald på formandsposten. Ved at ændre bestemmelserne på den måde, forhindres den kasketforvirring, som den nuværende konstruktion jo desværre har givet anledning til i en række tilfælde, hvor der har været tvivl om, om det har været fonden, eller det har været aktieselskabet, der har forestået forskellige dispositioner, og hvor, som jeg sagde tidligere, tingene lader til at være blevet blandet godt og grundigt sammen.

Vi har tidligere her i Folketinget behandlet forslag om ændringer i stemmeretsbegrænsningerne i andels- og sparekasserne. Formålet med at ændre reglerne har været at sikre en større grad af fleksibilitet – en fleksibilitet, der kunne være nødvendigt, hvis en andels- eller sparekasse måtte komme i en økonomisk vanskelig situation. I et sådant tilfælde ville en kapitaltilførsel være en oplagt mulighed for at fremtidssikre andels- eller sparekassen. Den tidligere præsenterede model gav dog anledning til en vis bekymring hos andels- og sparekasserne. Der var en frygt for, at modellen kunne give en investor mulighed for populært sagt at forgribe sig på reserverne i andels- og sparekasserne. Det var jo ikke vores mål med lovgivningen, og vi tog derfor det element ud af det lovforslag, som vi behandlede tidligere i denne folketingssamling.

Man efter en grundig dialog med de relevante aktører på området har vi nu fundet en løsning, som tilgodeser begge formål, nemlig mere fleksibilitet og en effektiv beskyttelse af reserverne. Derfor indeholder lovforslaget her en ophævelse af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i andels- og sparekasser, i det tilfælde at reserverne eller den del af egenkapitalen, der ikke er garanti- eller andelskapital, er mindre end 20 pct. af egenkapitalen.

I Venstre er vi optaget af, at danskerne kan have tillid til de finansielle systemer. Krisen har vist, at der på en række områder har været brug for at ændre reglerne både i form af bedre tilsyn og ændret lovgivning. Derfor støtter vi naturligvis dette forslag fra økonomi- og erhvervsministeren. Vi ønsker ikke, at en situation, som vi har set udspille sig med EBH Bank og EBH-fonden, skal kunne opstå igen. De nuværende regler har til trods for de pæne formål vist sig at være uhensigtsmæssige. Derfor tager vi naturligvis konsekvensen og ændrer dem. Vi glæder os også i Venstre over, at vi gennem en god dialog med branchen har fået sikret en større grad af fleksibilitet for andels- og sparekasser, som, hvis det bliver nødvendigt, lettere kan tiltrække sig den nødvendige kapital fra en investor, samtidig med at der ikke opstå risiko for, at en investor kan forgribe sig på reserverne.

Som politikere skal vi løse problemer og forhindre, at de opstår. Det er de udfordringer, som vi helt konkret tager fat i med det lovforslag her. Det finder vi i Venstre jo ganske fornuftigt, og vi ser frem til, at vi kan få de nye regler på plads til gavn for os alle.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Jens Christian Lund.

Jeg vil starte med at rose Venstres ordfører. Jeg synes, det var en rigtig god gennemgang af dette lovforslag, og jeg vil igen sige til ministeren, at de her lovforslag på det økonomiske område jo ikke er simple at læse – men det er fint.

Vi er enige i, at der er de tre hovedformål, som Venstre har nævnt, og vi er meget enige i indførelsen af et tilsyn med den del, der bliver tilbage. Det har været urimeligt, vi ikke har haft det tilsyn, så vi er glade ved, at når L 180 bliver vedtaget, vil der ske et tilsyn med vedtægter og en kontrol af, at loven holdes. Det synes vi da generelt er en rigtig god idé, og det har vi ikke nogen bemærkninger til.

Vi er også enige i, at med hensyn til konstruktionen med fonde og pengeinstitutter er det nødvendigt at få gjort noget ved det. Det er helt urimeligt, at vi kan have den her dobbelthattede situation med både bestyrelse og formand, og derfor synes vi, at det, der er beskrevet i lovforslaget, er en meget god idé, det er meget fint.

Så er jeg ikke vild med at skulle rose ministeren, men jeg kan jo huske fra før jul, da vi var i gang med at vedtage et lovforslag om stemmeretsbegrænsninger, at det måske ikke var noget af det mest geniale, der var kommet frem, og derfor synes det her, som er kommet, jo at være væsentlig bedre. Og selv om vi selvfølgelig gerne vil drøfte det i udvalget, er vi ikke i tvivl om, at vi også for nuværende kan støtte det. Der er dog nogle ting i lovforslaget, som vi gerne vil have en præcisering af, og det er selvfølgelig f.eks., når revisoren og embedsmændene diskuterer, hvad der står om et andelsselskab. Vi vil meget gerne have klarificeret, hvad et andelsselskab er fremover.

Vi vil også meget gerne have de ting, som FSR melder om revisionen, præciseret, så vi ved, hvad forskellen på de ord i lovforslaget, som man diskuterer, er, for umiddelbart virker de for en ikke særlig kyndig som ens, men der er selvfølgelig nok en forskel. Det er altså svært at forklare almindelige mennesker, hvad forskellen på »straks« og »uden ubegrundet ophold« er. Men det betyder jo nok noget, og der er nok en eller anden meget væsentlig forskel på de der ord, og det vil vi gerne have forklaret.

Men generelt er det blevet bedre, vil jeg sige til ministeren, end det var før jul – det kunne heller ikke blive ret meget værre – så det er fint. Vi skal nok støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Colette L. Brix.

Det er svært at leve op til hr. obersten med det humoristiske sindelag.

Nå, men det her lovforslag har jo været længe undervejs, og det, det drejer sig om, er jo, at de tidligere realkreditinstitutter og -foreninger i forbindelse med den liberalisering, der har været af den finansielle sektor og af markederne, er blevet til selskaber, og så har man fusioneret med nogle af bankerne. I den forbindelse har der været en overskydende formue, som man så har indskudt i nogle fonde og nogle foreninger, også populært kendt under betegnelsen herreløse fonde.

Imidlertid er en del af de her fonde faktisk blevet til foreninger, hvor der ikke føres tilsyn fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Styrelsen fører tilsyn med erhvervsdrivende fonde og skal altså også nu føre tilsyn med foreningerne, som bl.a. tæller Realdania. Vi kunne godt ønske os, at tilsynet med både fonde og foreninger fra de tidligere realkreditinstitutter blev strammet lidt mere. Det er jo faktisk boligejernes penge.

Vi har set kedelige eksempler på, at f.eks. Realdania bruger penge på at udkonkurrere private virksomheder. Velkendt er eksemplet med Fredericia Skibsværft, som blev smidt ud af byen, da Realdania skulle bruge arealet, og det kostede altså 300 arbejdspladser. Mindre kendt er det, at Realdania f.eks. faktisk både driver boligmagasiner og udarbejder tilstandsrapporter i konkurrence med private rådgivningsvirksomheder. Vi har fået mange henvendelser fra iværksættere og mindre virksomheder, som oplever, at Realdania med deres datterselskaber udkonkurrerer virksomheder, alene fordi de har massive milliarder i ryggen fra boligejerne.

Som sagt tror jeg jo ikke, at boligejerne finder det fornuftigt, at deres penge bruges på at udkonkurrere ellers sunde og velfungerende virksomheder. Vi håber derfor meget, at ministeren også vil se på de konkurrenceforvridende tiltag, som sker fra de herreløse fondes side, uanset om de er organiseret som fonde eller foreninger. Vi så jo gerne, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøgte de forhold lidt nærmere.

Når det gælder forslaget om, at der skal være større uafhængighed mellem sparekassefondens bestyrelse og sparekassens bestyrelse, støtter vi fuldt ud dette, så vi undgår nepotisme og sammenspisthed i den finansielle sektor, og det samme gælder for andelskasser.

Endelig er der punktet om stemmeretsbegrænsninger, som ikke skal være en del af vedtægterne, hvis andelen af egenkapitalen er lav. Det eneste, vi gerne vil spørge om her, og det kan vi gøre i udvalgsbehandlingen, er, hvordan man er nået frem til den her procentdel på 20. Hvad har de andre finansielle virksomheder, hvilke solvenskrav har de? Det er bare, så vi ikke går ud og laver noget, der er konkurrenceforvridende. Så det spørger vi om under udvalgsbehandlingen.

Med disse bemærkninger støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Karsten Hønge.

Den finansielle krise har jo tydeligvis blotlagt nogle store problemer for det her område, og det er derfor godt med en revision af tilsynet med de finansielle virksomheder. Vi synes også, det er godt, at der bliver indført en vis form for armslængdeafstand mellem ledelsen af fondene og bestyrelsen for sparrekasseaktieselskabet.

Vi kan være en anelse skeptiske over for, hvordan det ender med de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Men med det som det eneste lille spørgsmål er SF positiv over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det De Konservatives ordfører, fru Carina Christensen.

Der er rigtig mange gode elementer i det her lidt tekniske lovforslag, som mange af de andre ordførere også har gennemgået.

Jeg vil bare lige bemærke et af de elementer, som vi i Det Konservative Folkeparti særlig har været optaget af, og det handler om ændringerne i de såkaldte lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i sparekasser og andelskasser. Her var Socialdemokraternes ordfører inde at rose ministeren. Det vil vi også gerne gøre. Der er jo sket en ændring, siden vi så det her element sidst, og jeg synes, det er en rigtig god og afbalanceret løsning, der er fundet, og som jeg også fornemmer man er tilfreds med i baglandet. Så også ros herfra.

Vi støtter også de ændringer, der er lagt op til, vedrørende fondsbestyrelser, og endelig hilser vi det som mange andre også velkommen, at der nu indføres et egentligt offentligt legalitetstilsyn med de her såkaldt herreløse fonde.

Vi støtter altså lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det De Radikales ordfører, hr. Morten Østergaard.

Lad mig starte med de dele af lovforslaget, der handler om sparekasser og andelskasser. Vi ser meget positivt på de ændringer, der er sket, siden vi sidst diskuterede stemmeretsbegrænsninger, og konstaterer, at bl.a. lokale pengeinstitutter i deres høringssvar har udtalt sig positivt om den model, der nu er lagt frem. Derfor synes vi, at modellen ser fornuftig ud. Så med det forbehold, at der under udvalgsbehandlingen dukker nye oplysninger eller kritik op af det, ser det ud, som om vi har fundet den rigtige balance, og det kan vi så støtte.

Så er der spørgsmålet om en reel uafhængighed mellem sparekassefonde og selve sparekassen og tilsvarende andelskassefonde og andelskasser. Det synes også at være helt fornuftigt, at der, hvis man vælger en fondskonstruktion, så er en reel uafhængighed. Den del af lovforslaget kan vi også støtte.

Så er der den store del, der handler om det såkaldte legalitetstilsyn med nogle af de her store fonde, mellemformsorganisationer, hvor jo bl.a. Realdania har været nævnt. Vi har noteret os, at der i bl.a. Realdanias høringssvar er en positiv modtagelse af ideen om, at man nu bliver underlagt et tilsyn, der svarer til erhvervsdrivende fonde. Det er vi meget glade for, for det tyder på, at lovforslaget er udformet på en sådan måde, at der er respekt for, at det jo faktisk er foreninger. Realdania har 180.000 medlemmer, og enhver, der har fast ejendom, kan melde sig ind. Det betyder, at det i hvert fald for os er helt afgørende at sikre, at den foreningsstruktur, der er, ikke kommer til at lide skade under den nye regulering, fordi vi sådan set synes, det er en fornuftig måde at have styr på de formuer, som er blevet oparbejdet, på, og som faktisk i dag bruges til at gøre ganske betragtelig nytte i det danske samfund.

Derfor har vi også noteret os, at der til trods for den positive modtagelse er et meget grundigt høringssvar, som delvis er imødekommet af regeringen i høringsnotatet, men vi vil godt i udvalgsbehandlingen give det en nøjere granskning, også de steder, hvor man ikke har imødekommet, for at være sikre på, at vi altså står vagt om, at der jo er forskel på at have en erhvervsdrivende fond og have en foreningsstruktur. Vi skal være sikre på, at det nye tilsyn, vi indfører, ikke bliver på bekostning af det, som vi synes er vigtigt at værne om, nemlig at der er en foreningsstruktur i de her fonde.

Men samlet set forventer vi, at vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Vi er i Enhedslisten også positive over for lovforslaget. Der er flere ordførere, der har nævnt Realdania som eksempel på baggrunden for det her lovforslag.

Måske skal man lige erindre om baggrunden for Realdania, som i virkeligheden er meget sørgelig, forstået på den måde, at vi engang havde et realkreditinstitut, som altså i dag er RealDanmark, som var forbrugerejet, og som ingen skulle tjene penge på, men hvor ejerne i virkeligheden beholdt pengene. Men i stedet for på et tidspunkt at nedsætte lånerenten eller udbetale penge til ejerne vedtog man at sælge RealDanmark til Danske Bank. Så blev der en stor pengekasse tilbage, og det er så den fond, som vi snakker om i dag. Men nu er den før selvejende realkreditvirksomhed jo en del af Danske Bank, og der genereres der på den virksomhed et overskud over til Danske Banks aktionærer, der er i størrelsesordenen milliarder af kroner.

For os er det altså et meget stort tilbageskridt, at den struktur, man for bare få år siden havde inden for den danske realkreditfinansiering med, at det ikke var private selskaber, der skulle tjene til aktionærerne, men som kun skulle sikre gode og billige lån til boligejerne, altså i dag er blevet omdannet til en almindelig bankforretning, der ligesom andre bankforretninger skal give overskud. Det er et tilbageskridt. Men det ændrer jo ikke ved, at når der så er sådan en pengekasse i fonden, som det er tilfældet i dag, så skal den selvfølgelig underlægges et tilsyn; det er vi helt enige i. Så vi vil altså formentlig ende med at stemme for det her lovforslag.

Der har været rejst en enkelt diskussion om andelskasser og andelsselskaber. Hvis ikke de er andelsselskaber, hvad er andelskasserne så for en slags konstruktion? Det har jeg ikke set at der er blevet svaret ordentligt på, og det mener jeg selvfølgelig vi skal have afklaret i udvalgsarbejdet. Bliver det løst, og dukker der ikke nye problemer op, vil Enhedslisten stemme for.

Tak til ordføreren. Økonomi- og erhvervsministeren.

Tak for de, synes jeg, meget konstruktive og positive bemærkninger.

Det er jo et forslag, der har tre overordnede formål, som det har været nødvendigt at se på.

Der har været meget stor debat om foreningerne, og derfor indfører vi så nu et offentligt tilsyn med dem, som har baggrund i den finansielle sektor.

I efteråret var der også en del debat om hele konstruktionen omkring stemmeretsbegrænsningen for spare- og andelskasser. Nu har vi ændret forslaget, og jeg fornemmer, at der er en bred tilslutning til det her i Folketingssalen.

Desuden ændrer vi reglerne om udpegning af bestyrelsesmedlemmer i sparekassefondene.

Tilsynet med foreningerne i den finansielle sektor indfører vi, fordi medlemmerne i mange af de foreninger kun har begrænsede rettigheder både i forhold til formue og i forhold til valg af ledelse. Medlemmernes incitamenter til at udøve et aktivt medejerskab er begrænsede, fordi deres økonomiske investering ofte er relativt lille. Derfor bliver det i de fleste tilfælde foreningernes ledelse, der reelt administrerer virksomheden, frem for ejerne. Disse foreninger har derfor i medierne optrådt som de herreløses pengetanke. Det nye tilsyn skal derfor have særligt fokus på medlemsdemokratiet. Der vil være tale om et såkaldt legalitetstilsyn, det vil sige, at tilsynsmyndigheden bl.a. skal påse, at loven og vedtægten overholdes. Der vil ikke være tale om kontrol af foreningernes forretningsmæssige dispositioner.

Den foreslåede løsning er efter min opfattelse udtryk for en god balance, hvor vi sikrer en vis offentlig kontrol med de pågældende foreninger uden derved at gribe ind i ejendomsretten og ejernes ansvar og beføjelser. Vi skal også huske på, at det jo er foreninger, som udfører et godt stykke arbejde for alle mulige gode projekter.

I forhold til sparekassefondene vil forslaget sikre en reel uafhængighed mellem fonden og det sparekasseaktieselskab, som fonden ejer aktier i. Det sker bl.a. ved nye regler om, at bestyrelsen i sparekasseaktieselskabet højst kan udpege og udgøre under halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i sparekassefonden. Der må heller ikke være personsammenfald på formandsposten.

De foreslåede ændringer skal dæmme op for de uheldige situationer med kasketforvirring, som har vist sig i en række af sparekassefondene før og under finanskrisen. Lovændringen skal samtidig sikre mulighed for et hensigtsmæssigt samarbejde mellem sparekassefonden og sparekasseaktieselskabet. Den foreslåede model sikrer derfor i et vist omfang den historisk tætte sammenhæng mellem sparekassefonden og sparekasseaktieselskabet, fordi det stadig er muligt for sparekasseaktieselskabets bestyrelse at udpege op til halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i sparekassefondens bestyrelse – bare ikke flertallet.

Med hensyn til stemmeretsbegrænsningen har vi på ny været i dialog med de relevante interessenter på området, siden vi sidst havde spørgsmålet oppe. På den baggrund har vi fundet en fornuftig løsning. Forslaget medfører således, at de spare- og andelskasser, som har frie reserver på mindre end 20 pct. af egenkapitalen, ikke længere er omfattet af de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger. Disse spare- og andelskasser kan fortsat vælge at have regler om stemmeretsbegrænsninger i deres vedtægter, men det er helt op til spare- og andelskasser selv. Det afgørende er, at lovforslaget giver en fleksibilitet, som gør det muligt, at en eventuel investor kan få stemmeret i forhold til sit indskud.

Endelig foreslås det at ophæve det gældende lovkrav om, at spare- og andelskasseselskabers vedtægter skal indeholde stemmeretsbegrænsninger, i 5 år efter at selskabet er blevet omdannet. Selskaberne kan stadig frivilligt vælge at fastsætte stemmeretsbegrænsninger i deres vedtægter. Det betyder, at disse selskaber har mulighed for at vælge at give en investor indflydelse i overensstemmelse med dennes indskud umiddelbart efter omdannelsen.

Der var et par konkrete spørgsmål fra hr. Jens Christian Lund, og dem vil vi selvfølgelig besvare og gå i dialog om under udvalgsbehandlingen.

Hr. Jens Christian Lund for en kort bemærkning.

Jeg skal nok lade være med at gentage spørgsmålene. Jeg er helt tilfreds med, at jeg får svar på dem i udvalget.

Jeg vil dog lige nævne noget for ministeren, som ministeren ikke sagde noget om her, men som Dansk Folkeparti nævnte. For lige at få det slået fast her, er ministeren så ikke enig med mig i, at Realdania – også efter det, Enhedslisten har sagt – gennemfører mange rigtig gode ting for det danske samfund? Specielt vil jeg spørge ministeren, om ministeren er enig med mig i, at det i sagen om Fredericia oprindelig var et fuldstændig enigt byråd, der stemte for. Hvis jeg skal være helt ærlig, vil jeg sige, at jeg er lidt misundelig over de muligheder, som Fredericia har fået, og som Viborg Kommune tilsvarende ikke har fået.

Ministeren kan bare sige: Det er jeg enig i. (Munterhed) .

Værsgo til ministeren.

Det er nemt at være minister, tror jeg. Jeg vil ikke kommentere konkrete afgørelser og sager, men jeg kan generelt sige, at jeg synes, at fondene udfører et vigtigt samfundsmæssigt stykke arbejde. De er med til at give tilskud til projekter, som virkelig skaber liv og aktivitet i forskellige dele af Danmark. Det kan være inden for socialområdet, kulturområdet, og det kan være inden for erhvervsområdet, sundhedsområdet og forskningsområdet. Det er på mange forskellige områder, at fondene udfører et vigtigt stykke arbejde for Danmark.

Fru Colette L. Brix for en kort bemærkning.

Jeg vil spørge ministeren, om ministeren så ikke er enig med Dansk Folkeparti i, at Realdania ikke skal ud og lave konkurrenceforvridende virksomhed med små virksomheder og iværksættere. Er ministeren ikke enig i det? Det er ikke det formål, Realdania er sat i verden for. De har fået mange milliarder kroner skudt ind i rumpetten, og de penge skal de gå ud og lave nogle gode ting for, men de skal ikke konkurrere med små virksomheder og iværksættere. Er det ikke korrekt?

Ministeren.

Grundlæggende er det jo sådan, at fondene ikke skal være egentlige virksomheder. De udfører et almennyttigt stykke arbejde, og de støtter gode projekter. Det gør Realdania i øvrigt også. Jeg har kendskab til rigtig mange projekter, som har været fantastisk værdifulde for Danmark og for samfundet, og som bl.a. Realdania og mange andre har støttet. Men intentionen er jo ikke, at man går ud og udkonkurrerer andre firmaer.

Fru Colette L. Brix for en kort bemærkning.

Ministeren må da også indrømme, at Fredericia Skibsværft var en sørgelig historie. 300 arbejdspladser gik tabt – sådan her! Det er et skibsværft, der driver så meget. Der ligger små forretninger, hvor der bliver handlet. Der er liv i havnen. Altså, vi kan jo lave hvad som helst. Vi kan jo lave prestigebyggeri over hele Danmark; vi kan lave glashuse; vi kan lave springvand; vi kan lave alt muligt. Men hvad er det, der bringer goderne her i landet? Hvad er det, der skal til? Ministeren må da indrømme, at det er danske arbejdspladser, og der blev nedlagt 300 danske arbejdspladser lige præcis på grund af Realdania. Er det korrekt, eller er det ikke korrekt?

Ministeren.

Jeg kender simpelt hen ikke nok til den sag, til at jeg kan udtale mig om, hvad konsekvenserne har været. Vi vil meget gerne undersøge det, hvis der kommer spørgsmål om det. Jeg kender simpelt hen ikke nok til den sag, desværre.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg synes bare, inden det nu går for vidt, at jeg vil sige, at det, vi taler om her, er, at fondene helt i overensstemmelse med deres eget ønske jo nu bliver underlagt et tilsyn, hvor det påses, at vedtægterne overholdes. Så synes jeg måske, at det er lidt upassende, at vi her i Folketingssalen rejser en aura af mistænksomhed over for fonde. Altså, det, det handler om, er, at der bliver et legalitetstilsyn, og alle kan jo så betrygge sig ved, at der kommer et tilsyn, som påser, at vedtægterne og øvrig lovgivning overholdes.

Ministeren.

Jeg tror ikke rigtig, at der var noget spørgsmål, men at spørgeren bare kom med en kommentar. Det er rigtigt, at intentionen med forslaget har været at indføre et legalitetstilsyn. Der kommer også et tilsyn med f.eks. Realdania. Det forslag, som vi her behandler, er de selv indforstået med inden for foreningsverdenen. Det gør vi af hensyn til de oprindelige ejere af foreningerne; det gør vi af hensyn til offentligheden, og vi gør det også af hensyn til foreningerne selv.

Hr. Morten Østergaard.

Hvis jeg så skal formulere det som et spørgsmål, vil jeg sige, at det jo ikke er noget, vi gør mod fondene, men noget, vi gør med fondene.

Ministeren.

Det er korrekt.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget her henvises til Erhvervsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.