Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 18:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Forordning om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning, hvad angår bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold, afskaffelse af garantiordningen i visumsager m.v.).

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 06.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre.

Tak. Lovforslaget, som vi diskuterer i dag, lægger op til ændringer i udlændingeloven, som til dels er affødt af det nye visumkodeks, der trådte i kraft i april 2010.

Der er først en teknisk ændring, der handler om, at tredjelandestatsborgere, der har lovligt ophold i et af Schengenlandene på grundlag af et nationalt udstedt langtidsvisum, får ret til at færdes inden for Schengenområdet på samme vilkår som en person med opholdstilladelse til et Schengenland.

Der er tale om en gennemførelse af den ordning, som var gældende før den 5. april 2010. Den er gennemført, fordi det har vist sig, at det, i forbindelse med vedtagelsen af det nye fællesskabskodeks for visa, blev indført, at en udlænding med et nationalt begrænset langtidsvisum ikke længere skulle have ret til ophold i andre Schengenlande. Det blev ændret, fordi et nationalt begrænset langtidsvisum nu skulle ombyttes til en egentlig opholdstilladelse, når udlændingen indrejste i det land, der havde udstedt visummet.

Det har jo desværre vist sig, at denne ombytning ikke er en praksis, som ret mange Schengenlande har valgt at følge. Derfor ruller man nu ændringen tilbage, og jeg må sige, at vi i Venstre synes, det er ganske fornuftigt. Hvis ændringen ikke blev gennemført, ville det betyde, at en udlænding, der havde et langtidsvisum fra et Schengenland og ønskede indrejse i Danmark i forbindelse med f.eks. forretningsbesøg, formelt ville skulle søge særskilt om visum hertil. Det ville der gå masser af sagsbehandlingstid med, og det ville være meget besværligt og bureaukratisk og også ganske unødvendigt, da den sikkerhedsprocedure, man kommer igennem for at få et nationalt visum, er den samme som for et Schengenvisum. Derfor er sikkerheden også i orden, og derfor er det fornuftigt at lave den her ændring.

Den anden del af lovforslaget er en afbureaukratiseringsdel, hvor man fjerner den hidtidige sikkerhedsstillelse, som der har været for herboende reference, når man søger om visum.

Jeg vil nævne nogle af de forhold, der har været utilfredsstillende for både visumansøger og Udlændingeservice at leve med, og som er med til at gøre visumprocessen lang i forbindelse med de her sikkerhedsstillelser. Jeg vil lige sige, at man afskaffer sikkerhedsstillelsen, fordi der med det nye visumkodeks også er krav til sagsbehandlingstider, og hvis man skal honorere sagsbehandlingstidskravet, bliver man også nødt til at sikre, at proceduren er let og ubureaukratisk.

Det er sådan, at ansøgninger, der er indgivet via et andet lands repræsentation, ofte er mangelfulde, og det betyder, at Udlændingeservice må sende en anmodning til ansøgeren i hjemlandet om at udfylde et tillægsskema vedrørende økonomisk sikkerhedsstillelse, og det forlænger sagsbehandlingstiden. Det er også svært at få den ønskede, korrekte anfordringsgaranti fremsendt fra pengeinstituttet. Der må Udlændingeservice igen ofte bede om en korrekt udfyldt anfordringsgaranti. Det sker faktisk i en tredjedel af tilfældene, og det forlænger yderligere sagsbehandlingstiden. Og i alle sager, hvor en afgørelse ikke kan træffes inden for 60 dage med det nye visumkodeks, må Udlændingeservice altså meddele afslag på en visumansøgning, indtil der er inddrevet en økonomisk sikkerhedsstillelse. Det er selvfølgelig utilfredsstillende for visumansøgerne.

Ud over det er det vurderingen, at inddrivelsen af en økonomisk sikkerhedsstillelse hovedsageligt sker i tilfælde, hvor såvel visumindehaver som den herboende reference har haft til hensigt at overholde visumbetingelserne. Det fremgår f.eks. af lovforslaget, at 61 pct. af alle inddrivelserne af økonomiske sikkerhedsstillelser fra den 30. april 2008 til den 13. januar 2010 var begrundet med, at Udlændingeservice ikke havde modtaget dokumentation for rettidig udrejse . Visumindehavere, som under visumopholdet har indgivet ansøgning om familiesammenføring, har været den næststørste gruppe, hvor der er sket inddrivelse af sikkerhedsstillelse, og udgør ca. 29 pct. af alle inddrivelser. Da dette forhold ikke længere giver anledning til inddrivelse, vil denne gruppe også med tiden helt forsvinde.

Det er vigtigt at understrege, at den foreslåede ændring ikke vil medføre, at det bliver lettere at opnå visum til Danmark. Formålet er alene at lette proceduren i forhold til sagsbehandlingen og overholde sagsbehandlingstiderne, således at svarfristerne for visumansøgningerne som sagt kan blive overholdt. Afskaffelsen vil medføre, at en mindre gruppe visumansøgere vil få afslag på deres ansøgning, hvor de før har kunnet få visum mod økonomisk sikkerhedsstillelse. Generelt vil administration og service ved Udlændingeservice dog blive bedre, fordi flere ressourcer formodentlig kan bruges på at behandle visumansøgninger i stedet for på et unødigt stort bureaukrati i forbindelse med sikkerhedsstillelse, som ikke er blevet benyttet af ret mange.

I Venstre er vi tilfredse med de to dele, der er i lovforslaget, og jeg skal derfor på Venstres folketingsgruppes vegne meddele, at vi bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Karen J. Klint som socialdemokratisk ordfører.

Jeg vil da også indlede med at sige, at vi ikke har problemer med at støtte lovforslaget. Vi har så nok et par spørgsmål under udvalgsbehandlingen, for jeg synes, det lød, som om Venstres ordfører havde lidt flere konkrete tal, end vi kan læse i lovforslaget. Så det kan godt ske, at vi er lidt nysgerrige, nej, vi er faktisk lidt nysgerrige med hensyn til den anden del af forslaget.

Men for lige at holde den kronologiske rækkefølge i lovforslaget er det jo rigtigt, at den første del af lovforslaget handler om en genindførelse af en tidligere regel om, at hvis man har fået en længerevarende opholdstilladelse i et Schengenland, skal man også kunne bevæge sig til andre lande. Og det synes vi er helt fint, så det er der ingen problemer i for os.

Vi synes også, det er rigtig godt, at der nu bliver lagt et loft over sagsbehandlingstiden, for når man skal have visum til Danmark fra et tredjeland, kan det jo godt nogle gange være, fordi der er nogen med en alvorlig sygdom i Danmark. Og så er det jo meget rart, at man kan få et hurtigt visum, få det hurtigt overstået.

Så er vi jo nede ved det, hvor vi har nogle spørgsmål. Det er ikke, fordi vi synes, det har været godt at have de der 50.000 kr., man skulle deponere for at få besøg af familie eller andre. Jeg synes faktisk, det er fint, at vi får det fjernet nu, så det er den, der misligholder et visum, der bliver udsat for en sanktion, i stedet for den, der har en gæst.

Så selve endemålet er vi enige i. Men vi synes, der er nogle gummiord i teksten, når der f.eks. står »en mindre gruppe«, så vi kommer med nogle spørgsmål om at få det konkretiseret til nogle talværdier: Hvor mange er det egentlig, der har været udsat for at få konfiskeret det beløb, som er indbetalt? Og sådan har vi nogle andre konkrete spørgsmål om, hvor mange mennesker det er, og hvor mange man gætter på nu vil få afslag på visum, fordi man ikke mere har den mulighed for at kunne deponere et beløb.

Men ellers er der opbakning til selve lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Martin Henriksen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Der er et par gange blevet redegjort for, hvad indholdet i lovforslaget er, så derfor vil jeg sige noget om nogle af de ting, som vi finder interessante fra Dansk Folkepartis side.

Vi synes godt, der kan være visse problemer forbundet med, at man opstiller det som det altoverskyggende kriterium, at man skal afbureaukratisere det her område. Vi synes, det er vigtigt, at der er styr på, hvem det er, der får visum til Danmark, og der vil vi i udvalget selvfølgelig stille nogle spørgsmål i forbindelse med elementerne i lovforslaget.

Det er klart, at hvis man kommer fra et land, hvor der ikke er nogen problemer med, at man kommer til Danmark som turist, eller hvad det kan være, skal der selvfølgelig ikke være de store forhindringer. Men der er jo nogle lande, hvor det giver visse problemer. Vi læser også lovforslaget sådan, at der, når man afskaffer den økonomiske garantiordning, er tale om en mindre stramning, og det kan jo sådan set være udmærket. De personer, som der er risiko for f.eks. søger om asyl eller andet, afskæres dermed fra at komme ind i Danmark eller fra på anden vis at søge ophold i Danmark på et visum og fra dermed at bryde betingelserne for deres visum.

I forhold til at sammenligne en opholdstilladelse i et andet EU-land med et langtidsvisum i et andet EU-land, vil jeg sige, at det sådan set kan være meget fornuftigt. Vi synes dog, det er lidt mystisk, at man i Udlændingeservice er begyndt at administrere efter nogle af de her regler i lovforslaget, inden lovforslaget er blevet vedtaget. Jeg har forstået, at man har gjort det af hensyn til nationale interesser, som det hedder, fordi der er nogle forretningsfolk og andre fra andre lande, som er søgt ind i Danmark, og det har så gjort, at det, hvis ikke man havde administreret efter de her regler, som er vedtaget i EU-regi, ville have givet nogle problemer for Danmark. Vi vil godt stille nogle spørgsmål til det, for umiddelbart virker det selvfølgelig lidt urimeligt, at man begynder at administrere efter nogle regler, som ikke er vedtaget endnu.

Jeg synes også, der kan være nogle problemer forbundet med, at man afskaffer tillægsansøgningsskemaet, det danske tillæg til ansøgningsskemaet til Schengenskemaet, for deri giver man tilladelse til, at myndighederne kan søge forskellige oplysninger, fortrolige oplysninger, og som vi ser det i Dansk Folkeparti, kan afskaffelsen af det skema jo godt afskære myndighederne fra at få fingre i nogle oplysninger om udlændinge, som kan være relevante for behandlingen af en visumansøgning. Der er det vigtigt, at vi ikke forringer myndighedernes mulighed for at søge i de forskellige registre osv.

Jeg kan så forstå, at hvis man fra myndighedernes side mener, der er behov for at søge i forskellige registre, kan man så bede udlændinge om at give tilladelse til det, og hvis udlændingen så ikke giver den tilladelse, er det jo så noget, der kan tale imod, at man får en visumansøgning til Danmark.

Men det er nogle af de ting, som vi vil rejse i udvalgsbehandlingen, og det er nogle af de ting, som vi forhåbentlig kan få nogle gode svar på fra ministeriet, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Meta Fuglsang som ordfører for SF.

Jeg behøver heller ikke at gennemgå faktadelene af det lovforslag, der ligger her, og det er jo også et overskueligt forslag, der ligger foran os, som det ser ud nu.

Der er tale om konsekvenser af Schengensamarbejdet, og umiddelbart ser de ændringer, der er her, fornuftige ud. Den del, der vedrører den tekniske ændring angående status for visum og opholdstilladelse, er for mig at se uproblematisk. Det er nærmest en forbedring, at man fører tilbage til det, der har været før.

Lovforslaget giver nogle forenklinger; det kan man se af både bemærkningerne og de høringssvar, der ligger. Selvfølgelig er det velkomment, at der sker forbedringer, når de har karakter af en eller anden form for afbureaukratisering, men det, man skal være opmærksom på, er selvfølgelig, om det, når der sker forenklinger eller afbureaukratisering, giver anledning til problemer omkring retssikkerhed, fordi en del af de regler, det kunne være fristende at skære væk, jo faktisk også er nogle, som er vigtige rent retssikkerhedsmæssigt.

Det, der oprindelig har givet bekymringer angående persondataloven, er jo taget væk, så her er der ingen bekymringer tilbage. Det, der er tilbage, er så denne gruppe, der berøres af ændringerne om reglerne om visum på baggrund af sikkerhedsstillelse. Det fremgår, at der vil være en gruppe, som efter de gældende regler kan få visum mod sikkerhedsstillelse, som ikke kan få det fremover, og vi vil selvfølgelig stille nogle spørgsmål om det og spørge ind til, hvem det er, der berøres af det her, og specielt hvad det er for en gruppe, der fremover tilsyneladende ikke vil kunne få et visum mod økonomisk garantistillelse.

Vi håber, vi kan få nogle mere præcise svar på, hvem det er, det vedrører, og hvad konsekvenserne kan være. De spørgsmål vil vi selvfølgelig stille under behandlingen af lovforslaget, men som det umiddelbart ser ud, har SF ikke problemer med at støtte lovforslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Hr. Naser Khader som konservativ ordfører.

Lovforslaget indeholder, som flere ordførere har nævnt, to elementer, som vi Konservative støtter.

For det første er der tale om gennemførelse af en forordning, der ændrer Schengenreglerne. Der er tale om en mindre ændring, der betyder, at en udlænding, der har ophold i et andet Schengenland på baggrund af et langtidsvisum, har ret til at færdes inden for Schengenområdet på samme måde som en person med opholdstilladelse i et Schengenland, og det synes vi er fornuftigt.

For det andet er der tale om en afskaffelse af garantiordning i visumsager. Garantiordning i visumsager betyder, at det i visse tilfælde er muligt at få visum til Danmark, mod at den herboende reference stiller økonomisk sikkerhed for, at visumansøgeren overholder visumbetingelserne. Det synes vi også er fornuftigt, og vi synes også, det er fornuftigt, at man har fjernet den del, der er nævnt i høringssvarene med hensyn til persondata.

Så alt i alt synes vi faktisk, det er et fornuftigt lovforslag, som vi støtter.

Tak til ordføreren. Fru Erika Lorentsen som radikal ordfører.

Da den radikale ordfører på området ikke kan være til stede, skal jeg gøre rede for Det Radikale Venstres holdning:

Vi går ind for det første element i L 18, som giver personer med et langtidsvisum de samme rettigheder, som de havde før den 5. april i år. Vi er dog kritiske over for det andet element i lovforslaget, da det jo vil udelukke nogle, som i dag vil kunne få visum, fra at få et visum af hensyn til sagsbehandlingstiderne. Vi synes faktisk, det er lidt svært at gennemskue forslagets andet element, så Det Radikale Venstre vil gå kritisk spørgende og åbent ind i forhandlingerne.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Først og fremmest er det naturligvis positivt, at regeringen har droppet den del af det oprindelige forslag, der åbnede op for, at man fremover ville kunne indhente og videregive personoplysninger uden samtykke i visumsager og uden i øvrigt at have afgrænset, hvilke oplysninger det kunne være. Som bl.a. Institut for Menneskerettigheder skriver i deres høringssvar, bør sådan en praksis naturligvis kun finde sted, såfremt der er meget, meget stærke argumenter for det, og som instituttet også skriver, bør det i dansk ret ikke være et tilstrækkelig tungtvejende argument, at det er mere besværligt at indhente samtykke end at lade være. Det undrer mig lidt, at det element overhovedet kom med i lovforslaget i første omgang, men som sagt er det jo vældig positivt, at man lytter til kritik, og at man har droppet den del af forslaget.

I Enhedslisten støtter vi op om forslagets første del, nemlig at udlændinge, som har ophold i et andet Schengenland med baggrund i et langtidsvisum, skal kunne færdes frit på lige fod med personer, der har opholdstilladelse i et Schengenland.

Forslagets anden del om, at man fjerner garantiordningen, er vi sådan lidt mere kritiske over for. Det er ikke, fordi vi synes, garantiordningen er en god idé – altså, det mener jeg sådan set bestemt ikke; jeg synes, det er meget mystisk, at man har bedre adgang til visum, hvis man tilfældigvis har en ven, der har 50.000 kr., end hvis man ikke har en ven, der har 50.000 kr. – så selve indholdet i den her garantiordning synes vi det er vældig fint at fjerne, og vi er også meget positive over for intentionen om at gøre sagsbehandlingstiden så kort som overhovedet muligt.

Når vi så alligevel er kritiske over for afskaffelsen, skyldes det jo det, som både Socialdemokraterne, De Radikale og SF også har nævnt i de foregående ordførertaler, nemlig at afskaffelsen vil betyde, at en gruppe ansøgere fremover ikke vil have adgang til visum, nemlig de ansøgere, hvor der i dag – og jeg citerer fra den skriftlige fremsættelse – »konkret er risiko for, at udlændingen vil søge om asyl, men hvor risikoen er så lille, at der i dag kan gives visum mod sikkerhedsstillelse«.

Altså, helt ærligt, man skriver selv, at risikoen for, at de her mennesker søger asyl, er så lille, at man i dag giver visum mod en økonomisk sikkerhedsstillelse. Man skriver samtidig i afsnit 3.3.1 i bemærkningerne til lovforslaget – og jeg citerer – at »Udlændingeservice har endvidere oplyst, at det erfaringsmæssigt er et lille antal sager, hvor der sker inddrivelse på baggrund af, at visumindehaveren indgiver en ansøgning om asyl i Danmark eller et andet Schengenland.«

Når nu vi har de to oplysninger, er spørgsmålet jo: Hvorfor så lave den her stramning? Altså, hvad skal den til for? Hvad er formålet med det?

Vi vil se nærmere på den her del af forslaget, og vi vil meget gerne have lidt mere konkrete oplysninger om, hvor mange personer det drejer sig om. Og jeg kunne vældig godt tænke mig at høre ministerens svar på, hvorfor man vælger at indføre den her stramning i et ellers vældig fornuftigt forslag.

Tak til ordføreren. Så er det integrationsministeren.

Jeg takker for debatten. Der er jo næsten et mønster i de spørgsmål, der er blevet stillet, nemlig at man gerne vil vide, hvordan den garantiordning har fungeret, hvor mange som har draget, skal vi sige nytte af den, og hvor mange gange det er kommet til en udbetaling. Det er sådan, jeg forstår det. Vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at bidrage med de oplysninger, vi har, men det er klart, at det selvfølgelig er vanskeligt at sige, i hvilket omfang den har virket præventivt.

Når fru Schmidt-Nielsen synes, at det er underligt, at man går tilbage til den gamle ordning, må jeg sige, at dels er det en følge dels af EU-reglerne, dels var det altså en særlig lempelse på særlige betingelser, som vi ikke fortsat finder hensigtsmæssigt.

Så spurgte Dansk Folkeparti ved hr. Martin Henriksen om forskellige ting vedrørende videregivelse af oplysninger. Og det er rigtigt forstået af hr. Martin Henriksen, at vi kan bede om samtykke. Hvis ikke man vil give det samtykke, kan det få det, man i fagsproget kalder processuel skadevirkning for sagens behandling.

Men alt i alt vil jeg sige tak for debatten. Jeg er også glad for, at fru Schmidt-Nielsen gør opmærksom på, at vi altså har lyttet til det, der står i høringssvarene. Vi lytter altid til det, der står i høringssvarene, men det er ikke sikkert, at vi retter os efter det. Men det har vi så gjort denne gang, og fru Schmidt-Nielsen ved sikkert også, at jeg i mit tidligere liv som retsordfører har været meget optaget af loven om databeskyttelse, så sådan er det.

De øvrige spørgsmål falder meget godt i tråd med dem fra andre ordførere, så dem vil vi selvfølgelig grundigt svare på, når vi får de skriftlige spørgsmål.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.