Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 2. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af barseludligningsloven. (Udskydelse af revisionsfristen).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 30.03.2011. 1. behandling 12.04.2011. Betænkning 25.05.2011).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Beskæftigelsesministeren.

Det er jo ingen hemmelighed, at regeringen rigtig gerne vil have en barseludligning for selvstændige. Der er ingen tvivl om, at det er noget af det, som også kan få flere kvindelige iværksættere eller kvinder med iværksættertrang til også at tage springet, men når vi ikke går ind for en obligatorisk ordning, er det selvfølgelig, fordi vi ikke vil påføre erhvervslivet flere byrder end højst nødvendigt. Og skulle man indføre en tvungen barseludligning, ville det jo betyde, at rigtig mange virksomheder – og det er altså omkring 150.000 selvstændige – ville blive pålagt en økonomisk byrde, hvorimod kun under 2.000 ville få gavn af det her. Det er årsagen til, at vi ikke går ind for en obligatorisk ordning og dermed en tvungen ordning.

Når det så er sagt, skal der heller ikke herske tvivl om, at vi meget gerne ser, at vi kan finde frem til en frivillig ordning, og det er sådan set det, der ligger nu, og det, som jeg i hvert fald også gerne vil indbyde til debat om, og som jeg håber vi kan finde en løsning på inden for en jo forhåbentlig relativt kort tidsperiode. Men det skal også siges, at vi jo igennem længere tid har forsøgt at finde en frivillig ordning, og det viser sig også at være temmelig svært, for frivillige ordninger kan meget nemt gå hen og blive dyre. Omvendt skal det heller ikke være uprøvet, synes jeg i hvert fald.

Er det for en kort bemærkning eller som ordfører?

Fru Julie Rademacher for en kort bemærkning.

Nu får beskæftigelsesministeren det til at lyde, som om vi ikke har haft særlig lang tid til at kigge på forskellige modeller for frivillige og obligatoriske ordninger. Rent faktisk havde regeringen en tidsfrist, der er overskredet med over 5 år, til at fremlægge en model for såvel en frivillig som en obligatorisk ordning. Så for mig lyder det som tomme luftkasteller her fra beskæftigelsesministerens side.

For vi er jo fuldstændig enige om, at vi rigtig gerne vil finde en ordning for, at såvel kvindelige som mandlige iværksættere også kan få en barselordning, men hvad er det egentlig, ministeren så har tænkt sig at gøre nu? Og kan man herved også sætte spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet har et forlig, som vi havde i 2006? For det lyder for mig som tomme luftkasteller, når ministeren nu står og siger: Jamen, ih og åh. Hvornår er det så, at vi får fremlagt de modeller, og præcis hvilke modeller er det egentlig, at ministeren taler om?

Ministeren.

Hvis jeg var fru Julie Rademacher, ville jeg egentlig se det her som en udstrakt hånd til netop at være med til at prøve at finde en frivillig ordning. Men det skal være lige så klart, at regeringen ikke ser en obligatorisk ordning og dermed en tvungen ordning som en mulighed, fordi vi ganske enkelt ikke vil være med til at pålægge erhvervslivet flere byrder.

Vi mener ikke, at tiden er til at pålægge erhvervslivet byrder af den her karakter, og igen er det altså vigtigt at huske på, at man vil skulle opkræve en afgift fra omkring 150.000 virksomheder, som kun omkring 2.000 vil få gavn af, og det må jeg sige at jeg ikke mener er hensigtsmæssigt.

Fru Julie Rademacher.

Så er det bare, at jeg måske ikke helt kan forstå, hvad der bliver sagt, eller ikke har læst ordentligt op på det, men så vidt jeg har set, har regeringen ikke fremlagt en model for en frivillig ordning. Man står her og plæderer for, at man ikke vil en obligatorisk ordning, en såkaldt tvungen ordning, og fint nok, men hvad er regeringens alternativ? Intet. Vi har ikke fået fremlagt noget som helst fra regeringens side, så derfor kunne jeg da godt tænke mig at høre ministeren, om det er noget, man har i sinde at gøre en af de kommende dage.

Ministeren.

Som jeg også netop sagde lige før, synes jeg, at man skal se det her som en udstrakt hånd og som en mulighed for at drøfte forskellige frivillige ordninger. Når vi ikke har fremlagt en model for en frivillig ordning, er det selvfølgelig, fordi det er ganske svært at finde en ordning, som vil kunne gøre, at man vil melde sig ind i den, men omvendt set vil jeg sige, at det absolut ikke skal være uprøvet.

Når det er, som det er, er det jo netop en udstrakt hånd, og derfor håber jeg, at også oppositionen vil være med til at tænke i løsninger. Ofte siger man jo også fra oppositionens side og kritiserer man fra oppositionens side, at der ikke er rum for debat og meningsudveksling og det, at man lytter til hinandens ideer. Det er der rent faktisk lige her, så egentlig synes jeg faktisk, at fru Julie Rademacher lidt gør regning uden vært og måske ser lidt for trist på tilværelsen.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Det her handler jo om, hvordan især kvindelige selvstændige erhvervsdrivende kan få bedre mulighed for at holde barselorlov. Hvis man laver en barseludligningsordning, kan de få dækket en større del af deres indtægtstab under barselorloven. Det er der mange kvindelige iværksættere der vil være glade for, og Danmark skal leve af iværksættere på mangfoldige områder.

Når ministeren så siger, at der er tale om, at man forsøger at finde en frivillig ordning, så ligger det jo i sagens natur, sådan som ministeren også skitserer, at det er svært, for der vil jo ske det, at det kun er dem, som ville være interesseret i at få udbetalinger fra en sådan ordning, der vil bidrage til den. Derfor er det jo et umuligt økonomisk regnestykke at få stillet op. Det vil føre til et bidrag, som er kanonhøjt, og som derfor ingen vil være interesseret i.

Hvis man laver det som en obligatorisk ordning for mange selvstændige erhvervsdrivende, muligvis alle, kan det måske klares for 100 eller 200 kr. om året. Mener ministeren virkelig i fuld alvor, at det skulle slå det danske erhvervsliv ud?

Ministeren.

Det kan jo på ingen måde undre mig, at Socialistisk Folkeparti går ind for ekstra byrder til erhvervslivet. Sådan har det vel egentlig altid været. Så det undrer mig ikke. Det er der jo ikke noget nyt i, men jeg synes alligevel, at det er lidt ærgerligt nu i en tid, hvor vi jo faktisk forsøger at gøre betingelserne for erhvervslivet så gode som overhovedet muligt. Men jeg kan jo bare konstatere, at der intet nyt er under solen. Socialistisk Folkeparti ønsker, som de altid gør, at påføre erhvervslivet ekstra byrder, og det gør de så også i den her sag.

Hr. Eigil Andersen.

Der blev sædvanen tro ikke svaret på spørgsmålet. Spørgsmålet var, om ministeren helt seriøst mener, at hvis man laver en obligatorisk ordning, som måske vil koste den enkelte selvstændigt erhvervsdrivende 100 kr. eller 200 kr. om året, vil det ødelægge det danske erhvervsliv. Mener ministeren det i fuld alvor? Og kan ministeren bekræfte, at Håndværksrådet også har lavet en model for en obligatorisk barseludligning? Håndværksrådet ønsker det her gennemført. Kan ministeren bekræfte, at den 5 år gamle rapport, som vi har presset ministeren til at offentliggøre, og som har været holdt skjult af ministeriet i 5 år, indeholder nogle modeller, som f.eks. betyder, at udgiften vil være på 200 kr. pr. selvstændigt erhvervsdrivende pr. år?

Ministeren.

Det er jo faktisk nogle ganske grove anklager mod et ministerium at komme med og påstå, at noget er blevet holdt skjult. Det tror jeg hr. Eigil Andersen må tænke en lille smule over. Det er ganske alvorligt.

Når det er sagt, må jeg sige, at jeg ikke ved, hvorfra hr. Eigil Andersen har en beløbsstørrelse på 100-200 kr., men man kan jo lave modeller på forskellige måder, det vedgår jeg gerne.

Hr. Andersen siger, at der sædvanen tro ikke bliver svaret på spørgsmålene. Jeg tror nærmere, man kan sige: Sædvanen tro får hr. Eigil Andersen ikke det svar, hr. Eigil Andersen ønsker at få; men det er vel egentlig ikke så mærkeligt, i og med hr. Eigil Andersen er socialist og jeg er liberal, og derfor kan det jo ikke undre hr. Eigil Andersen, at vi ikke ser ens på tingene.

Det er korrekt, at Håndværksrådet har bakket os op i en obligatorisk ordning, men selvsagt behøver regeringen jo ikke altid at være enig med Håndværksrådet i de her ting, og regeringen har nu engang den politik, at vi ikke ønsker at pålægge erhvervslivet flere byrder end højst nødvendigt. Og det er i det lys, det skal ses, at vi ikke ønsker en tvungen ordning.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg går ikke ud fra, at ministeren vil benægte, at den rapport, som hr. Eigil Andersen henviste til, ikke er blevet sendt til forligspartierne, og at den derfor ikke har været os bekendt, før vi fik debatten om det her lovforslag. Så vil jeg høre, om ministeren kan bekræfte, at det er 5 år siden, at vi indgik et bredt forlig med alle Folketingets partier om, at ministeren skulle fremlægge forslag til modeller, og at ministeren endnu ikke er kommet med ét eneste forslag til model, hverken for en frivillig ordning eller for en tvungen ordning. Kan ministeren også bekræfte, at der indtil nu ikke har været nogen realitetsforhandlinger om modeller? Selv om ministeren ikke er kommet med nogen forslag, er oppositionen kommet med forskellige forslag, men vi har ikke det embedsapparat, der gør, at vi kan lave beregningerne eller de tekniske vurderinger af, hvad der kan lade sig gøre. Det er ministeren, der har det embedsapparat, og ministeren har indtil nu ikke villet indgå i realitetsforhandlinger om de forskellige forslag, som oppositionen er kommet med. Kan ministeren bekræfte, at det er sådan, det forholder sig?

Ministeren.

Sædvanen tro afspejler fru Line Barfods verdensbillede ikke helt det verdensbillede, som jeg ser, men jeg kan da bekræfte, at vi har haft flere møder om barseludligningsordninger. Vi har også diskuteret, hvordan vi kommer videre herfra, og jeg vil også gerne bekræfte, at det er en ganske vanskelig sag, og at den også er mere vanskelig, end man sådan lige umiddelbart skulle tro. Men det er nu engang sådan – og det tror jeg sådan set heller ikke kommer bag på nogen – at regeringen ikke ønsker en tvungen ordning og ikke ønsker at pålægge erhvervslivet flere byrder. Tværtimod forsøger vi faktisk at gøre det nemmere at være erhvervsdrivende i Danmark og at pålægge erhvervslivet færre byrder. Så jeg kan ikke bekræfte fru Line Barfods verdensbillede. Men det, jeg reagerede på over for hr. Eigil Andersen, var i høj grad, at hr. Eigil Andersen nærmest truende sagde, at ministeriet skulle have skjult oplysninger. Det synes jeg faktisk er en ganske grov anklage.

Fru Line Barfod.

Men ministeren benægter ikke, at den rapport ikke er blevet fremsendt til forligspartierne. Det, der var indgået forlig om, var, at der skulle laves undersøgelser, og at der skulle fremlægges forslag til konkrete modeller. Det har ministeriet haft 5 år til. Og det var altså ikke bare sådan en lille aftale; det var en bred aftale med samtlige Folketingets partier. Folk fra alle partier var optaget af, at vi fik løst barselproblemerne, også for de selvstændige, at det ikke var i orden, at vi kun løste det for den del af arbejdsmarkedet, der består af lønmodtagere, men at vi også skulle finde en ordning for den del af arbejdsmarkedet, der består af selvstændige. Det har man haft 5 år til. Man fik lavet en rapport, som man ikke har fortalt er blevet lavet, og som forligspartierne ikke har haft mulighed for at få indsigt i.

Kan ministeren ikke også bekræfte, at vi fra oppositionens side har foreslået, at vi fik ministeren med på en tidsplan for en forhandling, at vi faktisk fik et reelt forhandlingsforløb, og at vi inviterede Håndværksrådet og andre interesseorganisationer for de erhvervsdrivende med ind til at diskutere de forskellige ordninger? Men det kræver, at ministeriet går i gang med det, man har lovet igennem 5 år, og at man kommer med de konkrete vurderinger af, hvordan ordningerne kan skrues sammen, for det er der ikke andre end ministeren, der har embedsapparatet til.

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald bekræfte fru Line Barfod i to ting: Den ene er, at det her er en ganske vanskelig sag, og det tror jeg egentlig også fremgår ret tydeligt. Men der er selvfølgelig også forskellige politiske holdninger til, hvorvidt man skal tvinge erhvervsdrivende til at indbetale til en ordning, som de ikke selv får gavn af. Det andet, jeg kan bekræfte fru Line Barfod i, er, at det her også er en udstrakt hånd til oppositionen om at være med til at prøve at gennemtænke nogle frivillige ordninger, men det må sådan set også være fair nok, at en regering siger, at man ikke ønsker en tvungen ordning. Der er politiske forskelle, og sådan er det jo i et demokrati, og det kommer nok heller ikke bag på fru Line Barfod.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Ja, en udstrakt hånd, hører vi, og det synes jeg da er helt relevant, for man må jo spørge sig selv: Nu har den her diskussion eller overvejelse stået på i 5 år, så hvor reel er regeringens vilje til at løse den her problemstilling? Jeg forstår, at ministeren synes, det er en vanskelig sag, og det er jeg sådan set enig i. Set fra ministerens stol er det en meget vanskelig sag, for på den ene side vil ministeren ikke være med til den model, som kan lade sig gøre, nemlig en obligatorisk model – det afvises blankt – på den anden side vil ministeren gerne opretholde en facade, der viser, at man gerne vil være med til at finde en ordning, og derfor siger ministeren, at det skal være en frivillig model, som hun desværre ikke har noget bud på, hvordan man skulle strikke sammen.

Når man skal sætte to streger under det, bliver resultatet, at svaret fra regeringen på femte år er: Vi ønsker ikke en barselfond for selvstændige. Derfor vil jeg bare sige til ministeren: Hvis ikke det er det billede, der skal stå, synes jeg, at ministeren nu, i dag, ved den her andenbehandling af forslaget om endnu en gang at udskyde lovrevisionen, klart bør redegøre for, hvad regeringen vil forpligte sig til, og hvornår en løsning med en barselfond for selvstændige skal være forhandlet på plads, så vi kan komme i gang med hjælpe de selvstændige, der vil sætte børn i verden.

Ministeren.

Jeg tror sådan set ikke, det kommer bag på hr. Morten Østergaard, at regeringen ønsker en frivillig ordning og ikke en tvungen ordning. Men nu kender jeg jo hr. Morten Østergaard og også Det Radikale Venstre så godt, at jeg ved, at det er et parti, der ønsker at gå ind i realitetsforhandlinger og være med til at finde løsninger på ting, og muligheden for det er der sådan set lige nøjagtig nu, fordi man skal se det her som en fremstrakt hånd fra regeringen.

Men jeg vil også gerne sige, at det er vanskeligt at strikke en frivillig ordning sammen. Det vil jeg vedgå, selvfølgelig er det det, fordi der er rigtig mange hensyn, der skal indgå i det. Omvendt synes jeg ikke, man skal opgive så let.

Hr. Morten Østergaard.

Det er muligt, jeg var uopmærksom, men jeg fangede ikke en dato for, hvornår det er, regeringen er villig til at forpligte sig til at løse den her opgave. Og hvor længe man vil holde sig selv for nar med et budskab om, at man gerne vil lave en barselfond for selvstændige, men bare ikke på den måde, som er den eneste, der indtil videre vist sig at kunne lade sig gøre, er jo en helt privat sag. Altså, hvor længe man vil holde sig selv for nar, er op til en selv, det kan man blive ved med længe, men spørgsmålet er, hvor lang tid vi andre skal acceptere at blive holdt for nar. Nu er vi blevet holdt hen med snak i 5 år, og lovrevisionen er blevet udskudt et antal gange.

Så er spørgsmålet til ministeren bare, og det er et meget klart spørgsmål fra oppositionens side: Hvornår? Hvis ministeren ønsker sin lovrevision, forlanger vi, at der kommer et klart bud, hvornår man vil forpligte sig til at forhandle den her løsning færdig – og jeg vil sige, at vi trækker stregen her for, hvor lang tid vi vil holdes hen med løs snak og tomme løfter. Nu vil vi have en forpligtende dato fra ministeren, og kan ministeren ikke give det, tror jeg alle er klar over, hvad svaret er på hvorfor: Så er det, fordi man ikke ønsker en barselfond for selvstændige, og så skulle man jo tage at sige det.

Ministeren.

Det er jo da i hvert fald en helt forkert konklusion, hr. Morten Østergaard kommer frem til her, for regeringen vil jo netop gerne have en frivillig ordning. Vi vil blot ikke påtvinge og pålægge erhvervslivet flere byrder, end de allerede er pålagt. Jeg synes faktisk, at vi i fællesskab burde prøve at gå den anden vej og pålægge erhvervslivet færre byrder, end de pålægges nu.

Med hensyn til at sætte en dato kan det jo netop være lidt svært, i og med at vi jo rækker hånden frem, kan man sige, til en meningsudveksling om det her, en drøftelse af gode ideer. Og det er jo ret svært endda også selv for en radikal, tror jeg, at sætte dato på, hvornår det er, at den lyse idé præcis kommer frem, så derfor er det jo helt umuligt. Men det kan ikke stå tilbage i dag som konklusion, at regeringen ikke ønsker en ordning for selvstændige. Det kan det absolut ikke.

Det eneste, der står tilbage, er, at regeringen ikke ønsker at påtvinge erhvervslivet en ordning og pålægge erhvervslivet ekstra byrder, men at vi rigtig gerne vil være med til at kigge på en frivillig ordning.

Tak til ministeren. Så er det fru Julie Rademacher som ordfører for Socialdemokraterne.

Det er jo en fantastisk facadeforestilling, vi her er vidne til i Folketingssalen i dag. Man har haft over 5 år til at fremlægge en model for en ordning. En mulighed kunne være en obligatorisk, en anden kunne være en frivillig ordning. Det har stået fuldstændig åbent for ministeren.

Så skal man stå og lægge øre til, at man ikke ønsker og ikke har kunnet lave en model. Regeringen har haft over 5 år til at fremlægge en frivillig model, så vi kan få indført en barselordning for selvstændige. Nu kræver vi så, at vi får ministerens ord for, at vi får flere modeller lagt på bordet, for at vi kan stemme ja til en revision af den pågældende lov. Derfor vil vi meget gerne, og det burde ikke komme bag på nogen, have trukket det her lovforslag tilbage til udvalget, så vi kan fortsætte diskussionen.

Men jeg kan også bare konstatere, at hvis regeringen ikke vil forpligte sig til en tidsplan, er det jo nok, fordi man grundlæggende er modstander af en barselordning for selvstændige, for lige nu har man fuldstændig åbne kort til at kunne strikke en model sammen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

Det er en menneskeret at føde børn, hvis man har lyst til det, men det er også vigtigt af samfundsmæssige grunde. Vi har en stor debat om, at der kommer færre unge ud på arbejdsmarkedet i de kommende år, og det skaber nogle vanskeligheder, så samfundet har en interesse i, at børnetallet bliver forøget. Og derfor må det være sådan, at der også skal være de bedst mulige forhold for selvstændige erhvervsdrivende i Danmark for at holde barselorlov, hvad enten man er fabriksejer, eller man er frisør. For sagens kerne er, at selvstændige erhvervsdrivende selvfølgelig i forvejen får barseldagpenge, men en barseludligningsordning a la den, vi kender for lønmodtagerområdet, vil betyde, at der via en fond, som man indbetaler til, bliver udbetalt et beløb oven i barseldagpengene, og dermed bliver den selvstændige erhvervsdrivendes indtægtstab under barselorloven mindre, og dermed vil der være flere selvstændige erhvervsdrivende, som vil være interesseret i at sætte børn i verden.

Der vil måske også være flere, der vil være interesseret i at blive selvstændige erhvervsdrivende, som Danmark i høj grad har brug for. Tænk, hvis der blandt dem, som opgiver at blive selvstændige erhvervsdrivende, findes netop det menneske, som i virkeligheden kunne have skabt det nye Grundfos eller det nye Danfoss. Det ville være et meget, meget stort samfundsmæssigt tab, hvis de opgav det, og det må vi sørge for ikke sker.

Derfor er en barseludligning også for selvstændige erhvervsdrivende særdeles velbegrundet, og derfor er det et kæmpeproblem, at den her sag nu har fejret 5-års-jubilæum, uden at den er blevet realiseret. Det er et meget kedeligt 5-års-jubilæum, der som nævnt også betyder, at der er sket et forligsbrud over 5 år, ved at regeringen ikke har fremlagt en model, som den vil foreslå i den her sammenhæng.

Jeg tror, at baggrunden for det er, at der f.eks. er en uenighed mellem Venstre og Konservative. Jeg tror, at Venstre ikke er interesseret i sådan en ordning, men at der er en del konservative, som er interesseret i det, og denne uenighed mellem regeringspartierne løser man så, ved at partiet Venstre får ret. Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men der er mange tegn i sol og måne på, at det i virkeligheden skyldes en intern splittelse i regeringen, som så skal ramme selvstændige erhvervsdrivende, og det vil selvfølgelig i praksis især sige kvinder. Vi kan som Folketing ikke være bekendt, at sådan nogle trakasserier skal medføre, at fremskridtene ikke forløber i den hast, som de bør forløbe i, når vi her taler om et område, som har stor betydning for ligestillingen.

I den forbindelse vil jeg sige, at jeg mener, det er meget sigende, at ministeren ikke kender sin egen rapport fra for 5 år siden. Det er fremgået her fra talerstolen, at det kommer som en overraskelse for ministeren, at der skulle være lavet en model, som indebærer, at det årlige bidrag er 200 kr. pr. selvstændig erhvervsdrivende. Det står i den 5 år gamle rapport, som vi har fået presset ministeren til at offentliggøre. Den er dateret marts 2006, men ingen af partierne i det her forlig har fået den at se; den er blevet holdt tilbage, fordi den anbefaler en obligatorisk ordning. Der er faktisk to modeller, og en af dem er en obligatorisk ordning, hvor bidraget årligt er 200 kr. Jeg tør ikke sige, om det er den rigtige model, det må kræve et nærmere studium af den, men det er fra Beskæftigelsesministeriet selv, at jeg har det tal, og det er meget urovækkende, at ministeren ikke er klar over, at det stammer fra denne tværministerielle rapport.

Håndværksrådet, som ingen vel kan beskylde for at være socialister – det har jeg i hvert fald ikke hørt før, og jeg tror heller ikke, at de er det – har også lavet deres egen model, som er anderledes, men de støtter, at der skal være en obligatorisk ordning. Og hvorfor gør de det? Det gør de selvfølgelig, fordi de ud fra deres medlemmer, håndværksmestre, ved, at de her står over for et reelt problem, en vanskelighed for den selvstændige erhvervsdrivende, som ønsker at gå på barselorlov, og derfor ønsker de naturligvis, at det her problem skal løses. Så når man nu siger, at vi fra SF's side vil pålægge erhvervslivet nye byrder, som regeringen afviser, må jeg altså slå fast, at de byrder, der er tale om, er nogle byrder, som det danske Håndværksråd støtter. Det er dog en ganske, ganske usædvanlig situation, som jeg ikke tror man kan påstå er et eller andet fantasteri på venstrefløjen. Men man kan jo selvfølgelig høre på de borgerlige, at sådan skulle det gerne fremstilles.

På tilskuerpladserne på et fodboldstadion har man et begreb, der hedder tidsudtrækker, og det er noget, der bliver råbt fra tilskuerpladserne i visse situationer, når der bliver driblet så meget med bolden, at man får indtrykket af, at det ikke er meningen, at spillerne vil forsøge at skabe mål, f.eks. fordi de er foran. Her må jeg sige at den borgerlige regering i høj grad er en tidsudtrækker, for man har nemlig trukket tiden ud i nu over 5 år, og selv om vi har presset på fra oppositionens side, også her de seneste måneder, så går det uendelig langsomt, og det er det, som resulterer i den uenighed, som fremgår fra talerstolen her i dag.

Jeg vil gerne runde mit indlæg af med at sige, at jeg ikke kan forestille mig – og det kan Håndværksrådet altså heller ikke – at hvis man laver et system, som koster den selvstændige erhvervsdrivende et par hundrede kroner om året, så er det noget, som vil ødelægge det danske erhvervsliv. Så derfor vil jeg meget opfordre til, at de borgerlige partier – ligesom vi gør det i SF – begynder at lytte til, hvad Håndværksrådet siger. Det vil være særdeles konstruktivt, hvis man begynder på det.

Tak til ordføreren. Og så er det Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod.

For efterhånden en del år siden, jeg tror, det vel er 7-8 år siden, var der en række kvinder på tværs af de politiske partier i Folketinget, som satte sig sammen og sagde: Nu skal vi have gjort noget ved de store barselorlovsproblemer og de store problemer med manglende ligestilling på arbejdsmarkedet. De erklærede, at vi på tværs af partierne var villige til at stemme for et fælles forslag om at sikre indførelsen af en barselfond.

På den baggrund lykkedes det at få et stort, bredt forlig i Folketinget om en barselfond, og der blev oprettet en barselfond for lønmodtagere, og samtidig blev det aftalt mellem partierne, at der også skulle laves en barselfond for selvstændige.

Vi har så i over 5 år ventet på, at først den tidligere og så den nuværende beskæftigelsesminister skulle komme med konkrete forslag til, hvordan sådanne ordninger ville kunne skrues sammen. Vi har stadig ikke fået noget konkret bud, og det, vi hører i dag, er, at beskæftigelsesministeren bare taler udenom. Ministeriet har haft over 5 år til at fremsætte konkrete forslag, men har stadig ikke gjort det. Man vil ikke engang komme med et forslag til en dato for, hvornår man vil fremsætte nogle konkrete forslag, som vi kan forhandle ud fra. Det eneste, vi hører, er, at man ikke vil være med til at lave en tvungen ordning, selv om det er det, der efterlyses fra Håndværksrådets side.

Man siger, man ikke tror på, at en frivillig ordning kan lade sig gøre. Det er det samme, som at ministeren siger, at man reelt ikke ønsker at få indført en ordentlig barselfond for selvstændige. Men jeg synes, at jeg mangler at høre ministerens argumenter for, hvorfor man ikke mener, det er nødvendigt med en barselfond. Hvad er det, der gør, at ministeren mener, at de problemer, som alle partier – også ministerens eget parti – kunne se for 5 år siden, pludselig skulle være væk?

Baggrunden for at indføre en barselfond er jo i høj grad, at vi ønsker, at mænd i langt større omfang skal tage del i barselorloven. Vi ønsker, at mænd også skal have et tæt forhold til deres børn, og at børnene ikke kun skal være sammen med deres mor i det første år af deres levetid, men at de også skal have et tæt forhold til deres far. Vi ønsker også at modvirke det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked, og en af måderne at gøre det på er at få flere mænd til at tage del i barselorloven.

Det er altså et problem, hvis det kun skal gælde for lønmodtagersiden. Jeg ved, at det er sådan inden for mit eget fag, jura, at der er en del kvinder, som vælger at være ansat i det offentlige – og i det hele taget at være ansat i den periode, hvor de skal have børn – for at have mulighed for at få barselorlov, hvorimod det at være selvstændig gør, at man altså virkelig kommer til at betale meget for at være på barselorlov. Det er altså ikke rimeligt, hvis mennesker, der ellers ønsker at være selvstændige, ikke kan være det, fordi man ikke kan finde en ordentlig mulighed for at lave en barselordning for selvstændige.

Vi ser jo også det store problem med, at hvis man skulle lave en frivillig ordning, er der nogle fag med mange kvinder, og de fag ville komme til at betale rigtig meget, og andre fag med meget få kvinder, og de fag ville formentlig slet ikke være med i barselfonden. Det var den samme debat, vi havde på lønmodtagersiden. Det fik vi løst med den barselfond, der blev indført.

Jeg tror i den grad på, at det er muligt at skrue nogle modeller sammen. Håndværksrådet har jo også været ude med forslag, som kan lade sig gøre, og som ikke medfører et kæmpe bureaukrati, men som nemt og enkelt kan sikre, at vi får løst de problemer, der er i forhold til barsel. Derfor håber jeg altså også, at de mange medlemmer af regeringspartierne, som var med til at presse på for at få forliget om Barselfonden, og var med til at presse på for, at der skulle komme en ordning for selvstændige – og som også stadig mener, der skal komme en ordning for selvstændige – vil være med til at presse på for, at der reelt kommer gang i realitetsforhandlinger.

Men hvis ikke ministeren snart kommer med den udstrakte hånd, som vi har hørt om i dag, men som vi endnu ikke har set noget konkret udtryk for, bliver det altså svært at tro på, at regeringspartierne virkelig mener det, de siger, og at det ikke bare handler om, at man reelt hverken ønsker en tvungen ordning eller tror på, at en frivillig ordning kan lade sig gøre, og derfor reelt ikke vil være med til at løse problemerne for selvstændige i forhold til barsel.

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.