Kommunaludvalget 2010-11 (1. samling)
L 176 Bilag 8
Offentligt
Input fra Vestegnen vedrørende den nye aftale omkring den kommunale
medfinansiering af regionerne
Regeringen lægger op til, at kommunerne skal til at betale mere for at få deres borgere behandlet påhospitalerne. Det er udgifter, som i høj grad er uden for kommunernes egen kontrol. Reelt betyderden nye aftale, at det kommunerne skal betale for en indlæggelse stiger fra knap 5.000 kr. til knap14.000 kr. og for et ambulant besøg stiger udgiften fra op til 330 kr. til ca. 1.350 kr.Indenrigs –og Sundhedsministeriet har lavet en beregning af økonomien for kommunerne vedr.forhøjet aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering af sundhedsudgifterne (vedhæftet i bilag).Tallene viser umiddelbart, at der er forskelle mellem de kommuner, der er i Vestegnssamarbejdet,og der er efter ministeriets beregninger både negative og positive virkninger af omlægningen tilaktivitetsbestemt finansiering.Beregninger er baseret på 2009 tal, men vores vurdering er, at det formentlig ser værre ud forvestegnskommunerne i 2010. Og det svære er at forudse, hvordan udgifterne vil ændre sig i dekommende år. F. eks. betyder en ændret befolkningssammensætning med flere ældre en stigning iudgifterne, og også mere end med et fast grundbidrag. Med den sundhedsprofil, der er påVestegnen med mange kronikere o.l. vil det på sigt blive ekstra dyrt for vestegnskommunerne.Generelt er der store udfordringer for Vestegnen:Vestegnen har en stor gruppe indvandrere og efterkommere, hvis sundhedstilstand vi ikkekender, da de ikke svarer på spørgeskemaer. Det gør det svært at planlægge indsatser ogforudse en udvikling. Vestegnen vil i de kommende 10 år opleve et fald i andelen af etniskedanskere med ca. 8 %, en stigning i andelen af indvandrere med ca. 30% og en stigning iandelen af efterkommere med 39% ”Befolkning (Kilde: Uddannelse og Arbejdsmarked påVestegnen, 2010). Det er en langt mere vidtgående udvikling i befolkningssammensætningenend i Region Hovedstaden som gennemsnit.De "gængse" metoder (både i behandling og forebyggelse) er målrettet ressourcestærkeborgere, men passer ikke til sårbare borgere, der udgør en stor andel på Vestegnen -herunder dele af indvandrergruppen. Vestegnen har med andre ord en ekstra udfordring påforebyggelsesområdet med at udvikle nye tilbud målrettet disse befolkningsgrupper.Andelen af ældre på Vestegnen vil stige markant over de næste 10 år. Det samme vil ske pålandsplan og i Region Hovedstaden, men stigningen vil være størst på Vestegnen. HvorRegion Hovedstaden vil opleve en vækst i andelen på 7,7% vil stigningen på Vestegnen liggepå 22,3%. Landet som helhed vil opleve en stigning i andelen på 12,5% (Kilde: Uddannelse ogArbejdsmarked på Vestegnen, 2010).
Alt i alt vil dette påvirke vestegnskommunernes udgifter til sundhedssystemet i negativ retning.Kommunerne har i praksis ingen indflydelse på de beslutninger, som træffes i det regionalesundhedsvæsen, da det er lægerne, der beslutter hvilke borgere, der skal behandles. Menbeslutningerne er omkostningsdrivende, og det er disse beslutninger, som afgør langt størstepartenaf regionens sundhedsudgifter og dermed størrelsen af det beløb, kommunerne skal betale.
Da kommunernes mulighed for at påvirke sundhedsudgifterne er begrænsede, betyder lovforslageten øget budgetusikkerhed i kommunerne, og forslaget stiller de kommuner, som taber på reformen ien vanskelig fastlåst og meget usikker situation. Og det er vores vurdering, at dette især vil gælde påVestegnen.Med de mange tiltag kommunerne allerede iværksætter inden for forebyggelse, har det vist sigyderst vanskeligt at påvirke sundhedsudgifterne ved forebyggelsesindsatsen. De sidste mange årserfaringer på hospitalsområdet viser endvidere, at hospitalsudgifterne kun er steget.En kommunal investering i et forebyggelsestilbud vil således næppe på kort sigt føre til laverehospitalsudgifter.Der bør skabes enighed om mere præcist, hvordan og på hvilke områder, kommunerne skalforebygge for at være sikre på at reducere kommunernes sundhedsudgifter på hospitalerne, så mankan regne på, hvor meget det vil reducere kommunernes udgifter.Kommunerne på Vestegnen er bekymrede for, at den sociale ulighed i sundhed øges yderligere somfølge af regeringens forslag. Socialt svage borgere bliver ikke alene mere syge, men nu får dereskommuner også en ekstra udgift, som skal dækkes ved besparelser på kommunens kerneområder.Modellen understøtter heller ikke forebyggelse på lang sigt. Hvis det måtte lykkes for en kommuneat finde veje til at nedbringe sine indlæggelser og derved opnå en gevinst ved midtvejsreguleringen,så skal kommunen endelig holde metoden hemmelig. For hvis den slipper ud og alle kommunerefterligner den, så sænkes den samlede bloktilskudskompensation, og så forsvinder gevinsten, dakommunerne ikke kan beholde evt. gevinster i form af mindre medfinansiering.Derudover omfordeler medfinansieringsmodellen penge tilfældigt mellem kommunerne. Hvisaktiviteten på hospitalerne er højere end aftalt i de årlige økonomiforhandlinger, og udgifternederfor også er højere end hvad kommunerne er kompenseret med via bloktilskuddet, såkompenseres kommunerne under ét for den ekstra udgift ved en såkaldt midtvejsregulering. Hvis enkommune har særligt høje medfinansieringsudgifter i et år i forhold til andre kommuner, såkompenseres kommunen ikke, fordi kompensationen spredes fladt ud over alle landets kommunermed bloktilskudsnøglen.Modellen giver således en større budgetusikkerhed for kommunerne. Både fordi udgifterne tilbehandling stiger, og fordi kommunerne kompenseres under ét for hele landet. Og fordikommunernes muligheder for at påvirke sundhedsudgifterne er stærkt overvurderede.040511 / Vestegnssamarbejdet