L 176 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 14: Betænkning

Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering(Ændret kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet)[af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder)]1. ÆndringsforslagIndenrigs- og sundhedsministeren har stillet 2 ændrings-forslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 30. marts 2011 og var til 1.behandling den 7. april 2011. Lovforslaget blev efter 1. be-handling henvist til behandling i Kommunaludvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendteden 14. marts 2011 dette udkast til udvalget, jf. KOU alm.del – bilag 55. Den 30. marts 2011 sendte indenrigs- ogsundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notatherom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra Danske Regioner og Vestegns-samarbejdet.Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalgetkommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.DeputationerEndvidere har Vestegnssamarbejdet over for udvalget re-degjort for sin holdning til lovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 19 spørgsmål til indenrigs- og sund-hedsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren harbesvaret 18. Spørgsmål 19 forventes besvaret inden 2. be-handling.3 af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsmini-steren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til be-tænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslagettilvedtagelsemed de stillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (S) indstiller lovforslaget tilfor-kastelseved 3. behandling. Mindretallet vil redegøre for sinstillingtagen til ændringsforslagene ved 2. behandling.Socialdemokratiet kan ikke støtte lovforslaget, da det ibedste fald ikke vil have nogen effekt og i værste fald vil fåstore konsekvenser for de kommuner, hvor andelen af bor-gere, der ofte er syge, er stor og for de kommuner, hvor be-hovet for forebyggelsestiltag er stort.Socialdemokratiet har under folketingsbehandlingen aflovforslaget bedt ministeren om at fremlægge dokumentati-on for, at lovforslaget vil have den tilsigtede effekt. Det erpå ingen måde lykkedes for regeringen at overbevise Social-demokratiet om, at regeringen bygger sin politik på andetend ønsketænkning og en blind tro på, at markedslignendeforhold i den offentlige sektor vil føre til mere og bedreforebyggelse i kommunalt regi.Sagt med andre ord, så er det ikke dokumenteret, at om-lægningen vil medføre, at kommunerne får et yderligere in-citament til at varetage plejeopgaven og forebyggelsen ef-fektivt.Det er især bekymrende, at regeringen ingen viden harom betydningen af forskellig borgersammensætning frakommune til kommune og om, hvorvidt den enkelte kom-mune reelt har mulighed for at spare penge på sygehusbe-handlingen på både den korte og den lange bane som følgeaf iværksættelsen af forebyggelsestiltag.Socialdemokratiet frygter dermed, at udsatte kommuner,som oplever et stigende antal sygehusindlæggelser iblandtkommunens borgere og et større behov for forebyggelse end

andre kommuner, vil få vanskeligt ved at få økonomien til athænge sammen.Socialdemokratiet finder på ingen måde modellen forkommunal medfinansiering enkel og gennemskuelig, hvor-for Socialdemokratiet også stiller spørgsmålstegn ved kom-munernes og regionernes mulighed for at agere rationelt oghensigtsmæssigt. Herunder kan bl.a. nævnes:1) For det første, at der i modellen er indbygget en nul-sumsløsning, som betyder, at forebyggelsestiltag kunkan betale sig i den situation, hvor en kommune er me-re effektiv end nabokommunen og gennemsnittet.2) For det andet det forhold, at alle sygehusbehandlingerer medtaget i lovforslaget inklusive de sygehusbehand-linger, som kommuner ikke kan forebygge, herundersportsskader, indlæggelse efter havearbejdet, fødslerosv.3) For det tredje modellens konsekvenser med øget bud-getusikkerhed for kommunerne, idet mange sygehusbe-handlinger ofte ledsages af kommunale efterregningertil rehabilitering og genoptræning m.m.4) For det fjerde modellens samspil med andre styrings-mekanismer i sundhedsvæsenet, herunder meraktivi-tetspuljer og behandlingsgarantier m.m.Socialdemokratiet mener, at samfundet bør prioritereforebyggelse langt højere end tilfældet er i dag. For at nå detmål skal Folketinget afsætte øremærkede midler til forebyg-gelsestiltag, og der skal etableres et nationalt videncenter,som kan opsamle viden om, hvilke forebyggelsestiltag, dervirker i forskellige kontekster og over for forskellige mål-grupper.Etandet mindretali udvalget (SF) indstiller lovforslagettilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemmeimod de stillede ændringsforslag.Socialistisk Folkeparti vil stemme imod lovforslaget ogstemme imod ændringsforslagene, da lovforslaget ikke vil fåen nævneværdig effekt på kommunernes forebyggelsesind-sats. For det første får kommunerne ikke flere penge at fore-bygge for, og for det andet: Hvis de sparer penge dette år,får de blot færre året efter. De får med andre ord ikke del igevinsten. Regeringens medfinansieringsmodel har i forve-jen spillet fallit og har ikke fået kommunerne til at forebyg-ge mere. Ændringsforslagene vil ikke gøre nogen forskel an-det end at medføre øget bureaukrati, mere kassetænkning ogfærre penge til velfærd i kommunerne.Et yderligere problem er, at man ved forslaget stadig ikkeløser problemet med, at kommunerne fortsat skal betale forbehandlinger, de ikke kan forebygge. Endelig finder SF, atmodellen rammer skævt blandt regioner og kommuner, idetudligningen er meget usikker.SF vil have en hel anden model, hvor kommunerne får etlangt bedre incitament til at prioritere forebyggelse. Kom-munerne skal have flere midler at forebygge for, da opgavenellers er helt urealistisk at løse. Og de skal selvfølgelig havedel i besparelsesgevinsten, når de er gode til forebyggelse.Dette vil langt mere effektivt sikre et godt resultat på fore-byggelsesområdet.Ettredje mindretali udvalget (RV) vil stemme hverkenfor eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsfor-slag.Radikale Venstre finder, at der er brug for mere viden ogdebat om og en undersøgelse af, hvorledes der kan indrettesen incitamentsstruktur, der fremmer investeringer i syg-domsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag, jf. hø-ringssvar og -notat med bemærkninger fra både KL og Dan-ske Regioner, hvorfor RV for indeværende vil stemme hver-ken for eller imod forslaget.Etfjerde mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslagettilforkastelseved 3. behandling. Mindretallet vil stemmehverken for eller imod ændringsforslagene.Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktetfor betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med med-lemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at kom-me med indstillinger eller politiske udtalelser i betænknin-gen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfindenrigs- og sundhedsministeren,tiltrådt af etflertal(V,DF og KF):Til § 11)I det undernr. 8foreslåede§ 14 a, stk. 2, 2. pkt.,ind-sættes efter »staten«: », jf. dog stk. 3«.[Teknisk korrektion]2)I den undernr. 8foreslåede§ 14 aindsættes somstk.3:»Stk. 3.Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter reg-ler om tilbageførsel til kommunerne af midler, som i etregnskabsår er tilfaldet staten efter bestemmelserne i stk. 2,og som kan tilskrives en produktivitet, der er højere end etaf indenrigs- og sundhedsministeren forudsat niveau for detpågældende år i en eller flere regioner. Beregningen af mer-produktivitet foretages af Indenrigs- og Sundhedsministerieti året efter regnskabsåret.«[Bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren]BemærkningerTil nr. 1Ændringsforslaget er en teknisk korrektion som følge afændringsforslag nr. 2.Til nr. 2Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indenrigs- ogsundhedsministeren fastsætter regler om tilbageførsel tilkommunerne af eventuelt statsligt opsamlet kommunal med-finansiering, som kan tilskrives merproduktivitet i en ellerflere regioner.

Bestemmelsen forudsættes udmøntet, ved at indenrigs-og sundhedsministeren i året efter regnskabsåret fastsætteren efterregulering af kommunal medfinansiering på sund-hedsområdet med henblik på en tilbageførsel af den del afde efter bestemmelserne i § 14 a, stk. 2, statsligt opsamledemidler fra kommunal medfinansiering, som måtte kunne til-skrives merproduktivitet i en eller flere regioner. Bidraget tilefterreguleringen fra en given region udgør den del af dekommunale medfinansieringsbidrag opsamlet i staten, somkan henføres til en produktivitet i regionen, som er højereend den af staten forudsatte. Efterreguleringen udgør sum-men af positive bidrag fra de enkelte regioner, og det er så-ledes ikke et krav, at regionerne under ét har leveret merpro-

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 176Bilagsnr. Titel1Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministe-ren2Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget3Oversigt over kommunevirkninger af den foreslåede omlægning,fra indenrigs- og sundhedsministeren4Udkast til betænkning5Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren62. udkast til betænkning7Henvendelse af 28/4-11 fra Danske Regioner8Henvendelse af 4/5-11 fra Vestegnssamarbejdet9Revideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovfor-slaget103. udkast til betænkning11Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget124. udkast til betænkning135. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 176Spm.nr.1TitelSpm. om oversendelse af den skriftlige rapport om kommunalmedfinansiering af sundhedsvæsenet, til indenrigs- og sundheds-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 28/4-11 fra Danske Re-gioner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvordan regeringen vil sikre, at stigende sundhedsud-gifter ikke fører til budgetusikkerhed hos kommunerne, til inden-rigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om regeringens svar til små kommuner med få unge, menmed mange ældre borgere og med borgere, som efter et hårdt ar-bejdsliv har et større behov for sygehusbehandling, til indenrigs-og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan regeringen under en nulsumsløsning vil sikre,at der kommer rigtige penge ud til kommunerne til forebyggelse,til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor kommunerne skal betale for samtlige sygehus-indlæggelser, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvorfor fødslerne er omfattet af lovforslaget, til inden-rigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt ministeren er enig i, at lovændringen medfø-rer, at kommuner med en borgersammensætning, der hyppigerehar behov for hospitalsindlæggelser, får en højere udgift til kom-

munal medfinansiering end under den nuværende lov, til inden-rigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en opgørelse af størrelsen af den kommunale medfinan-siering i 2011 pr. borger for hver enkel kommune, til indenrigs-og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at modellen for kommu-nal medfinansiering virker efter hensigten og styrker den kommu-nale forebyggelsesindsats, til indenrigs- og sundhedsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor psykiatrien ikke ønskes omfattet af den kom-munale medfinansiering for at styrke forebyggelsesindsatsen, nårder ses en stor vækst i antal patienter i psykiatrien, til indenrigs-og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken effekt lovforslaget vil have i den situation, hvoren region øger aktiviteten inden for budgetrammen, dvs. at regio-nen reelt leverer mere sundhed for samme pose penge, til inden-rigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan lovforslaget vurderes at ramme de enkeltekommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan lovforslaget påvirker en region med højere ak-tivitet end gennemsnittet, til indenrigs- og sundhedsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om sikring af den langsigtede forebyggelsesindsats, til in-denrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan lovforslaget og ønsket om at holde aktiviteteni sundhedsvæsenet i ro hænger sammen med den generelle be-handlingsgaranti på 1 måned og med meraktivitetspuljen, til in-denrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan lovforslaget påvirker patienters ret til at benyt-te det udvidede frie sygehusvalg efter 1 måned, hvis aktiviteten isygehusvæsenet overstiger det forventede aktivitetsniveau, til in-denrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 4/5-11 fra Vestegnssam-arbejdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. en klargøring af, hvordan en tilbageførsel af midler til kom-munerne vil ske, til indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 23 af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.Spørgsmål 2:Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28/4-11 fra Danske Regioner, jf. L 176 – bilag 7.Svar:Danske Regioner bemærker i indledningen af henvendelsen, at der er tale om en uddybning af hørings-svaret. Danske Regioner bemærker bl.a., at aktivitetsbestemt medfinansiering fylder meget i samspilletmellem regioner og kommunerne i form af splid om større regninger til kommunerne, samt at dette vilkunne hæmme et frugtbart samarbejde om at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og kontakter i sund-hedsvæsenet. Danske Regioner anfører, at forebyggelse opnås bedre via samarbejde mellem kommunerog regioner i regi af de eksisterende sundhedskoordinationsudvalg/sundhedsaftaler.Det kan hertil bemærkes, at kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet øgesmed lovforslaget, mens det kommunale grundbidrag afskaffes. Omlægningen medfører, at kommunernefår et yderligere incitament til at varetage plejeopgaven og forebyggelsen effektivt.Den øgede aktivitetsbestemte medfinansiering vil ikke i sig selv skabe flere regninger mellem kommu-ner og regioner. Hensigten med omlægningen er at øge kommunernes opmærksomhed på udgiften tilkommunal medfinansiering med henblik på at tilskynde kommunerne til at målrette forebyggelsesindsat-sen.Det øgede økonomiske incitament hos kommunerne til f.eks. at undgå forebyggelige genindlæggelsersupplerer dermed samarbejdet mellem kommuner og regioner i regi af de eksisterende sundhedskoordine-ringsudvalg/sundhedsaftaler.Danske Regioner spørger endvidere i henvendelsen til, hvordan det er hensigten, at lovforslaget skalvirke ude på afdelingerne på sygehusene.Det kan hertil bemærkes, at lovforslaget sigter på at give kommunerne et yderligere incitament til atvaretage plejeopgaven og forebyggelsen effektivt. Lovforslaget sigter således ikke på en ændret fordelingaf regionernes finansiering. Derfor lægges der med forslaget også op til, at der for så vidt angår regioner-ne indføres en midlertidig kompensationsordning, der neutraliserer de beregnede byrdefordelingsmæssigevirkninger hos regionerne ved omlægningen. Samtidig indføres et loft for de samlede regionale indtægterfra kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering.Det er ikke hensigten, at regionerne skal kunne indhente ekstra finansiering fra kommunerne til delvisfinansiering af budgetoverskridelser, og det bliver imødegået med det påtænkte loft.Loftet for regionernes indtægter fra kommunale aktivitetsbestemt medfinansiering er et vigtigt elementi en samlet set strammere økonomistyring af regionerne. Det sikres således, at regionerne ikke selv kanøge deres indtægter, hvilket skaber øget incitament til at overholde budgetterne.Endelig har Danske Regioner i henvendelsen også bemærkninger til kommunernes budgetsikkerhed.Det kan i den forbindelse oplyses, at førnævnte loft over regionernes indtægter fra kommunal medfi-nansiering indføres for at understøtte overholdelse af udgiftsforudsætningerne, som ligger til grund forfastsættelsen af den samlede finansiering af regionerne. Loftet over de regionale indtægter vil ligeledesøge budgetsikkerheden i kommunerne.Regeringen har endvidere indgået en aftale med KL om supplerende elementer, der øger kommunernesbudgetsikkerhed i tilknytning til den kommunale medfinansiering. Aftalen med KL er vedlagt som bilag.

I aftalen mellem regeringen og KL indgår det, at der foretages en tilbageførsel til kommunerne af even-tuelt statsligt opsamlet kommunal medfinansiering, som kan tilskrives merproduktivitet i en eller flere re-gioner. Dette bidrager til øget budgetsikkerhed i kommunerne.For at understøtte bedre og mere forudsigelige rammer for planlægning af den kommunale indsats ind-går det også i aftalen med KL, at DRG-taksterne, som ligger til grund for den kommunale medfinansie-ring på sygehusområdet, ikke ændres i perioden, fra den forudsatte kommunale medfinansiering bliverfastlagt, til den endelige afregning finder sted. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremrykker dermed ud-meldingen af taksterne for året, så de vil være kendte i kommunerne ved budgetlægningen, således atkommunerne har større budgetsikkerhed og bedre forudsætninger for planlægningen af økonomi og ind-sats.Bilag til svar på spørgsmål 2: (Aftale af 6/4-11 mellem regeringen og KL)Styrket incitament til en forebyggende indsatsRegeringen har fremsat lovforslag om ændring af den kommunale medfinansiering på sundhedsområ-det.Regeringen noterer sig i den forbindelse, at KL støtter forslaget om at øge den aktivitetsafhængige delaf medfinansieringen med henblik på at styrke incitamenterne til den forebyggende indsats. Modellen løf-ter generelt den aktivitetsbestemte medfinansiering med 60 pct., men løfter medfinansieringen med 90pct. i forhold til de ældre medicinske patienter, hvor kommunernes forebyggende indsats vurderes at havestørst effekt. Endvidere noteres det, at KL støtter forslaget om et loft over den enkelte regions indtægterfra kommunal medfinansiering.Regeringen og KL er enige om, at formålet med den kommunale medfinansiering er at give et yderlige-re, generelt incitament for kommunerne til at varetage plejeopgaven og den forebyggende indsats – herun-der den langsigtede forebyggelse – effektivt. Medfinansieringen skal således ses i sammenhæng med deøvrige økonomiske virkninger af borgeres sundhedstilstand, f.eks. i forhold til arbejdsmarkedet, det socia-le system og plejesektoren.Der er enighed om, at loftet over de regionale indtægter fra den kommunale medfinansiering sikrer, atregionerne ikke ved budgetoverskridelser får øgede indtægter fra kommunerne, hvilket giver et større in-citament til budgetoverholdelse i regionerne. Set for kommunerne vil det modvirke store uforudsete eks-traregninger til kommunernes aktivitetsafhængige bidrag og dermed medvirker loftet for regionerne tilstørre budgetsikkerhed i kommunerne.I forhold til det fremsatte lovforslag er regeringen og KL enige om følgende ændringer, som regeringenvil søge tilslutning til:– Hvis regionerne producerer mere end forudsat kan det indebære en ekstraregning for kommunerne. Ide tilfælde, hvor merproduktion kan henføres til, at en eller flere regioner er mere effektive end detforudsatte ved budgetlægningen, skal kommunerne ikke medfinansiere den øgede aktivitet. Der er der-for enighed om, at medfinansiering, som kommunerne har betalt, fordi en eller flere regioner har øgeteffektiviteten ud over det aftalte, bliver tilbageført til kommunerne under ét.– For at understøtte bedre og mere forudsigelige rammer for planlægning af den kommunale indsats kanDRG-taksterne, som ligger til grund for den kommunale medfinansiering på sygehusområdet, ikke æn-dres i perioden fra den forudsatte kommunale medfinansiering bliver fastlagt til den endelige afregningfinder sted. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derfor fremrykke udmelding af taksterne for året, såde vil være kendte i kommunerne ved budgetlægningen, således at kommunerne har større budgetsik-kerhed og bedre forudsætninger for planlægningen af økonomi og indsats.

Der er endvidere enighed om, at ændringer i den kommunale medfinansiering ikke bør indgå i opgørel-sen af, om en økonomiaftale er overholdt. Regeringen har i forhold hertil tilkendegivet, at der i henhold tildet lovforslag, som er fremsat vedr. nedsættelse af bloktilskuddet ved en overskridelse af det aftalte ud-giftsniveau for 2011 netop vil være hjemmel til at korrigere for ændringer i kommunernes udgifter tilmedfinansiering af sundhedsområdet i forhold til det niveau, der var forudsat ved indgåelsen af økonomi-aftalen.Regeringen noterer sig KL’s ønske om, at der snarest igangsættes analyser af, hvordan differentieredeelementer kan understøtte en hurtigere udbygning af den forebyggende indsats. Regeringen og KL er eni-ge om, at potentialet for bedst muligt at høste gevinsterne ved den kommunale medfinansiering er et vig-tigt tema, som der fremadrettet skal arbejdes målrettet videre med, herunder styrke grundlaget for at do-kumentere, sammenligne og analysere kommunernes indsats med henblik på at udbrede de gode eksemp-ler mere systematisk.Underbilag til svar på spørgsmål 2: (Bilag til aftale mellem regeringen og KL)BilagFastlæggelse af tilbageførsel af visse kommunale udgifter til medfinansieringDer er enighed om, at der årligt i forbindelse med forhandlingerne mellem regeringen og KL for detnæste års økonomi for kommunerne bliver fastsat en efterregulering vedr. det foregående års kommunalemedfinansiering på sundhedsområdet, såfremt der i det foregående år måtte være opsamlet midler i staten,som følge af at den regionale finansiering fra kommunal medfinansiering fastlåses på det niveau, som for-udsættes med foregående års økonomiaftale og som kan tilskrives merproduktivitet i en eller flere regio-ner.Efterreguleringen udgør den del af de kommunale medfinansieringsbidrag opsamlet i staten, som måttekunne henføres til en aktivitet i regionerne, der – som følge af en produktivitetsstigning i en eller flereregioner – er højere end forudsat for det pågældende år. Efterreguleringen fordeles mellem kommunerneefter kommunernes andel af befolkningstallet.Fastlæggelsen af efterreguleringen foretages endeligt af indenrigs- og sundhedsministeren. Efterregule-ringen foretages som en regulering af det kommunale bloktilskud i samme års tre sidste måneder og harikke budgetmæssig betydning for det år, hvor reguleringen finder sted, men er alene en likviditetsregule-ring.Spørgsmål 9:Ministeren bedes for hver enkelt kommune opgøre størrelsen af den kommunale medfinansiering i2011 pr. borger under henholdsvis den nuværende lovgivning, og hvis lovændringen bliver gennemført.Svar:Kommunernes skønnede udgifter til kommunal medfinansiering i 2011 opgjort efter henholdsvis degældende regler og efter de foreslåede regler med L 176, hvis disse regler havde været gældende for2011, fremgår af vedlagte bilag (se nedenfor).Kommunernes udgifter er skønnet på baggrund af aktivitet i 2009, beregnet på DRG-taksterne i 2010og opregnet til 2011-pris og lønniveau. Udgiftsniveauet svarer dermed til det, som er lagt til grund foraftalen om kommunernes økonomi for 2011.For så vidt angår udgifterne til kommunal medfinansiering pr. indbygger efter de gældende regler erdisse i bilaget opgjort som summen af udgifterne til grundbidrag og aktivitetsbestemt medfinansiering(hhv. kolonne 1 og 2 i bilaget). Den samlede kommunale medfinansiering pr. indbygger efter de gælden-de regler fremgår i kolonne 3.

De opgjorte udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger efter de foreslåede regler med L 176,hvis disse regler havde været gældende for 2011, fremgår af kolonne 4.Det bemærkes, at den samlede opgjorte udgift pr. indbygger i de to scenarier ikke er helt identiske (ogudgør således henholdsvis 3.228 kr. pr. indbygger og 3.232 kr. pr. indbygger) Det skyldes den mindretekniske tilpasning i bloktilskuddet, som fremgår af tabel 1 i lovforslagets bemærkninger.Det bemærkes endvidere, at udgifterne til kommunal medfinansiering er kompenseret for kommunerneunder ét via det kommunale bloktilskud og at de således også indgår i udligningen mellem kommunerne.Ved omlægningen fra grundbidrag til aktivitetsafhængigt bidrag sker der endvidere en påvirkning af kom-munernes opgjorte udgiftsbehov i tilknytning til udligningen. Det indebærer, at der ved den samlede om-lægning er tale om relativt begrænsede byrdefordelingsmæssige virkninger, jf. også besvarelsen afspørgsmål 13.Det kan bemærkes hertil, at det indgår i kommissoriet for Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansie-ringsudvalg for det igangværende arbejde med udligningssystemet for kommunerne, at evt. væsentligebyrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne ved omlægningen af den kommunale aktivitetsbe-stemte medfinansiering af sundhedsvæsenet skal indgå i udvalgets arbejde.

Ifølge lovforslaget er de økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner under ét udgiftsneutrale.Ministeren bedes oplyse, hvordan lovforslaget vurderes at ramme de enkelte kommuner. Herunder hvor-dan påvirker lovforslaget den lille kommune med mange ældre borgere, herunder hvor stor er de byrde-fordelingsmæssige forskydninger mellem kommunerne, og hvilke kommuner rammes hårdest?Svar:Samlet set vil lovforslaget give anledning til begrænsede byrdefordelingsmæssige forskydninger mel-lem kommunerne. De samlede forskydninger for de enkelte kommuner fremgår af bilag (se nedenfor).Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet består i den gældende ordning af to dele. Dels etgrundbidrag pr. indbygger og dels en aktivitetsbestemt medfinansiering. I den foreslåede model, hvorgrundbidraget afskaffes og den aktivitetsbestemte medfinansiering øges, vil der dels være en ændring ikommunernes aktivitetsbestemte udgifter til regionerne og dels en udligningsvirkning.For så vidt angår den direkte udgiftsvirkning, vil et øget aktivitetsbestemt medfinansiering alt andet li-ge medføre højere udgifter til sundhedsområdet for kommuner med et demografisk eller socioøkonomiskbetinget højt forbrug af sygehusydelser, når der ses bort fra de incitamentsmæssige virkninger.Udgifterne til kommunal medfinansiering er for kommunerne under ét kompenseret via det kommunalebloktilskud og indgår således også i udligningen mellem kommunerne, hvor der tages højde for kommu-nale forskelle i den aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning af befolkningen. Ved omlægnin-gen fra grundbidrag til aktivitetsafhængigt bidrag sker der endvidere en påvirkning af kommunernes op-gjorte udgiftsbehov i tilknytning til udligningen. Det indebærer, at der ved den samlede omlægning er taleom relativt begrænsede byrdefordelingsmæssige virkninger.Af vedlagte bilag fremgår en beregning af konsekvenserne af omlægningen. Beregningen tager ud-gangspunkt i, at grundbidraget afskaffes. Kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering forøges til-svarende (sammen med en mindre teknisk tilpasning af bloktilskuddet). Kommunernes aktivitetsbestemtemedfinansiering i er beregnet med udgangspunkt i aktiviteten i 2009.I bilaget fremgår af kolonne 1 den udligningsmæssige virkning af et øget kommunalt udgiftsbehov. Afkolonne 2 fremgår den kommunale merudgift ved den forøgede kommunale medfinansiering, mens effek-ten af det reducerede kommunale grundbidrag fremgår af kolonne 3. Af kolonne 4 fremgår den samledevirkning (1+2+3).Det fremgår af bilaget, at Glostrup, Tårnby og Hvidovre kommuner er de kommuner, som oplever detrelativt største tab ved omlægningen på hhv. 0,11, 0,09 og 0,08 pct. af beskatningsgrundlaget. Læsø, Lol-land og Ishøj kommuner har den relativt største gevinst på hhv. 0,28, 0,15 og 0,10 pct. af beskatnings-grundlaget.Det bemærkes, at det indgår i kommissoriet for Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsud-valg for det igangværende arbejde med udligningssystemet for kommunerne, at evt. væsentlige byrdefor-delingsmæssige virkninger for kommunerne ved omlægningen af den kommunale aktivitetsbestemtemedfinansiering af sundhedsvæsenet skal indgå i udvalgets arbejde.For så vidt angår, hvilke byrdefordelingsmæssige virkninger lovforslaget vil have for en lille kommunemed mange ældre, henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 4.