Kommunaludvalget 2010-11 (1. samling)
L 176 Bilag 1
Offentligt
Indenrigs- og SundhedsministerietEnhed:Kommunaløkonomi/SundhedsøkonomiSagsbeh.: DEPNOU/SUMMHASags nr.: 1101896Dok. Nr.: 482193Dato:28. marts 2011
Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov omregionernes finansiering (ændret kommunal medfinansiering)Udkast til forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering (ændretkommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet) blev sendt i høring hos KL, Dan-ske Regioner, Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet mandag den14. marts 2011.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar fra KL og DanskeRegioner. Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har ikke fremsendthøringssvar.Endvidere har Roskilde Kommune fremsendt høringssvar.I det følgende foretages en samlet gennemgang af høringssvarene fra KL, DanskeRegioner og Roskilde Kommune.Høringssvar fra KLKL bemærker i høringssvaret, at de økonomiske incitamenter i medfinansieringenbør styrkes. KL bemærker, at den generelle model i lovforslaget (dvs. at der ikkeanvendes differentierede satser efter f.eks. alder eller behandlingstype) tilgodeserde hensyn, der ligger bag ønsket om stærkere incitamenter. Modellen giver enhøjre medfinansieringsudgift til især de ældre medicinske patienter, hvor kommu-nernes forebyggelsesarbejde har størst effekt.KL understreger imidlertid, at der fremadrettet er behov for yderligere at styrkeincitamenterne på de områder, hvor kommunerne kan gøre en forskel, ikke mindsti forhold til de ældre medicinske patienter. KL ønsker derfor, at der snarest igang-sættes analyser af, hvordan differentierede elementer kan understøtte en hurtigereudbygning af den forebyggende indsats, når der er skabt finansieringsmæssigmulighed herfor.KL støtter forslaget om et loft over den enkelte regions indtægter fra kommunalmedfinansiering. Med loftet over de regionale indtægter fra den kommunale medfi-nansiering sikres det, at regionerne ikke selv kan øge deres indtægter, hvilket ska-ber øget incitament i regionerne til at overholde budgetterne og dermed størrebudgetsikkerhed i kommunerne.KL forudsætter imidlertid, at medfinansiering udover loftet tilbageføres til kommu-nerne, idet KL ikke kan støtte, at det overskydende beløb tilgår staten. KL bemær-ker også, at KL forudsætter, at der i lovforslaget indbygges en mekanisme, derlægger et loft for kommunernes udgifter til medfinansiering.KL bemærker endvidere, at modellen ikke giver en vedvarende og stabil finansie-ring til igangsættelse af forebyggelsesaktiviteter. Kun den kommune, der år efter årforebygger mere effektivt end øvrige kommuner indenfor regionen, vil få et vedva-
Side 2
rende overskud til finansiering af forebyggelsesindsatser. KL bemærker, at der børindføres en slags tilbageløbsmekanisme, der sikrer, at ressourcer, der frigives i detregionale sundhedssystem som følge af kommunale sundhedsindsatser, førestilbage til kommunerne.KL bemærker også, at de byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerneførst kan indgå i Finansieringsudvalgets arbejde, således at det først kan få betyd-ning for udligningen fra tilskudsåret 2013. KL finder på den baggrund, at det ernødvendigt at se på en overgangsordning i 2012 på baggrund af et opdateretgrundlag.Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkningerIndenrigs- og Sundhedsministeriet noterer, at KL støtter forslaget om at øge denaktivitetsafhængige del af medfinansieringen, herunder en model, hvor satser oglofter for betaling fastsættes generelt. Endvidere noteres det, at KL støtter forslagetom et loft over den enkelte regions indtægter fra kommunal medfinansiering.Modellen sigter mod en enkel og generel ordning, fordi det reelt placerer håndte-ringen af kompleksiteten der, hvor man er tættest på virkeligheden – dvs. ude i denenkelte kommune. Det giver muligheder for at variere indsatsen fra kommune tilkommune alt efter behov og præferencer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet note-rer, at KL ønsker at igangsætte analyser om differentierede elementer i medfinan-sieringen.Der indføres et loft over den regionale indtægt fra kommunal aktivitetsbestemtmedfinansiering. Den øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivi-tetsbestemt medfinansiering indføres for at understøtte overholdelse af udgiftsfor-udsætningerne, som ligger til grund for fastsættelsen af den samlede finansieringaf regionerne. Loftet over de regionale indtægter vil ligeledes øge budgetsikkerhe-den i kommunerne. For at fastholde det kommunale incitament til en effektiv kom-munal varetagelse af forebyggelses- og plejeopgaven og sikre, at det ikke påvirkesaf regionernes finansieringssystem, indebærer forslaget, at kommunernes aktivi-tetsbestemte betaling fortsætter, idet den eventuelt overskydende betaling opsam-les i staten.Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at fastsætte regler, som automatisktilbagefører den aktivitetsbestemte medfinansiering, som er opsamlet på grund afdet regionale indtægtsloft. Det vurderes, at dette vil kunne dæmpe de incita-mentsmæssige virkninger af den øgede aktivitetsbestemte medfinansiering. Denkommunale tilskyndelse vil alt andet lige svækkes, såfremt der indføres et loft overkommunernes udgifter til medfinansiering. Det vil stride mod intentionen bag ord-ningen. Baggrunden for omlægningen er, at kommunernes indsats påvirker aktivi-teten på sygehusene, og at kommunerne via en effektiv plejeindsats mv. kan fore-bygge uhensigtsmæssige sygehusindlæggelser. Det er samlet set vurderingen, atbudgetsikkerheden i kommunerne sikres mest effektivt via et loft over regionaleindtægter. En yderligere fastlåsning af de kommunale udgifter vurderes at svækkeintentionen bag omlægningen.Kommunernes samlede udgifter og indtægter forhandles årligt mellem regeringenog KL. Ved aftalerne sikres det, at der er balance mellem udgifter og indtægter idet kommende budgetår. De enkelte kommuner kan inden for aftalens rammer
Side 3
tilpasse deres udgifter til lokale præferencer og behov. Den enkelte kommune harderfor altid en tilskyndelse til at varetage sine opgaver bedst muligt under skyldigeøkonomiske hensyn. For så vidt angår en generel prioritering af forebyggelsesom-rådet og den kommunale sundhedsindsats, vil det kunne tages op i de årlige for-handlinger om kommunernes økonomi.Samlet set vil lovforslaget give anledning til begrænsede byrdefordelingsmæssigeforskydninger mellem kommunerne. Det indgår i kommissoriet for Indenrigs- ogSundhedsministeriets Finansieringsudvalg for det igangværende arbejde med ud-ligningssystemet for kommunerne, at evt. væsentlige byrdefordelingsmæssigevirkninger for kommunerne ved omlægningen af den kommunale aktivitetsbestem-te medfinansiering af sundhedsvæsenet skal indgå i udvalgets arbejde. Opfølgningpå Finansieringsudvalgets arbejde vil først kunne få betydning for udligningen fratilskudsåret 2013.De opgjorte byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne ved den foreslåe-de ændring i kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering vurderes at værerelativt begrænsede i 2012. Der er alene beregnede tab på over 0,1 pct. af beskat-ningsgrundlaget for en enkelt kommune, og der vurderes således ikke at væregrundlag for at etablere en generel overgangsordning for kommunerne i 2012. Forde kommuner, hvor der kan opgøres de største tab, vil virkningerne i relevant om-fang kunne indgå i vurderingen af kommunernes økonomiske situation ved ud-møntningen af de kommunale særtilskud i efteråret 2011. Her vil også kunne indgået evt. opdateret datagrundlag.Høringssvar fra Danske RegionerDanske Regioner bemærker i høringssvaret, at lovforslaget ændrer ved incitamen-ter for både kommuner og regioner.For så vidt angår virkningerne for kommunerne, bemærker Danske Regioner i hø-ringsvaret, at det er uklart om der er tilstrækkelig viden om, hvilke indsatser derfremmer kommunernes incitament til forebyggelse.Danske Regioner bemærker, at lovændringen ikke vil give kommunerne sikkerhedmod fremtidige ekstraregninger, som tværtimod fremover vil blive dyrere end i dag.Det vil give øget budgetusikkerhed i kommunerne. Danske Regioner bemærker iden sammenhæng, at ekstraregninger ofte kan afspejle en øget produktivitet hosregionerne, altså at der opnås flere behandlinger for de samme penge.Det bemærkes også, at lovforslaget ikke vil medføre flere penge til forebyggelse,og i forlængelse heraf, at kommunerne kun kan opnå en gevinst ved at blive mereeffektive end de øvrige kommuner. Danske Regioner bemærker i den forbindelse,at formuleringen i forslagets bemærkninger om, at der ikke er tale om en ”finansie-ringsmekanisme” bør uddybes.For så vidt angår virkningerne for regionerne bemærker Danske Regioner i hø-ringssvaret, at der historisk har været styringsmæssige problemer knyttet til refusi-onsordninger på velfærdsområderne, og modellen kan således give negative sty-ringsmæssige konsekvenser i regionerne. Danske Regioner bemærker i den for-bindelse, at det er uklart, hvordan sygehusafdelingerne og regionerne skal forholdesig til ændrede incitamenter som følge af den foreslåede model.
Side 4
Danske Regioner bemærker også, at med lovforslagets foreslåede grænse forregionernes indtægter fra kommunal medfinansiering, vil nogle regioner med enhøjere aktivitet – herunder som følge af højere produktivitet – miste kommunalmedfinansiering, mens andre regioner med lavere aktivitet ikke vil ramme loftet ogdermed ”nyde godt af den fulde refusion”.Danske Regioner bemærker også i høringssvaret, at idet der ikke er sat et loft forkommunernes udgifter til kommunal medfinansiering, og disse midler vil blive op-samlet i staten, så vil regionerne fungere som skatteopkrævere i kommunerne påstatens vegne.Danske Regioner bemærker endvidere, at loftet for den regionale indtægt vil bliveoplevet som en begrænsning i regionerne i forhold til at skabe så mange behand-linger som muligt inden for den aftalte økonomiske ramme. Danske Regioner be-mærker også, at det er uheldigt, hvis regionerne fremover skal søge at begrænseantallet af behandlinger, udover hvad der følger af almindelige hensyn til budget-overholdelse.Danske Regioner bemærker endvidere, at det er uklart i hvilket omfang det over-hovedet kan lade sig gøre at begrænse aktiviteten med de nuværende patientret-tigheder. Hvis det er ønsket, at regionerne skal styre mod en specifik aktivitets-vækst i de enkelte år, er der behov for at etablere bedre styringsredskaber.Danske Regioner bemærker, at det kan undre, at modellen ikke ændrer lofter ogsatser på det psykiatriske område og den øvrige praksissektor, ud over speciallæ-ger.Danske Regioner bemærker også, at det er uklart, hvordan beregningen af denkommunale medfinansiering og loftet for regionerne fremover bliver udmøntet iteknisk henseende.Danske Regioner bemærker slutteligt, at det udvalgsarbejde om kommunal medfi-nansiering af sundhedsvæsenet, der henvises til i lovforslaget, ikke er blevet afslut-tet og afrapporteret i en skriftlig rapport. Det er derfor Danske Regioners opfattelse,at der ikke kan refereres til en samlet vurdering fra udvalgets side.Der er til Danske Regioners høringssvar knyttet et bilag med foreslåede alternativemodeller for omlægningen af den kommunale medfinansiering.Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkningerFormålet med den kommunale medfinansiering er at give et yderligere, genereltincitament for kommunerne til at varetage plejeopgaven og forebyggelsen – herun-der den langsigtede forebyggelse – effektivt. Medfinansieringen skal således ses isammenhæng med de øvrige udgiftskonsekvenser i forhold til borgeres sundheds-tilstand, f.eks. i forhold til arbejdsmarkedet, det sociale system og plejesektoren.For den enkelte kommune vil der derfor altid være en tilskyndelse til at løse opga-verne mere hensigtsmæssigt. Dette er jf. Danske Regioners bemærkninger blevetuddybet i lovforslagets bemærkninger.
Side 5
Kommunerne får forbedrede informationsmuligheder på tre punkter.For det første er de netop offentliggjorte sundhedsprofiler er et unikt redskab til atmålrette indsatser efter lokale behov. Sundhedsprofilerne bygger på svar fra177.000 danskere og viser bl.a. lokale forskelle på, hvor overvægtige danskerneer, og hvor meget danskerne ryger og drikker og rører sig. Sundhedsprofilernegiver et billede af, hvad der virker, og hvor det virker, og sundhedsprofilerne viserresultatet af en indsats over årene.For det andet vil den enkelte kommune gennem ”KØS” – der er et unikt informati-ons- og sammenligningsværktøj, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udvik-let i samarbejde med kommunerne – f.eks. kunne få svar på, hvor mange gangeborgerne med forskellige diagnoser bliver indlagt i sammenligning med nabokom-munen.Endelig er der for det tredje netop fremsat et lovforslag, der skal give øget adgangtil individuel data for hver enkelt borger. Med forslaget sigtes på at forbedre mulig-hederne for at planlægge de kommunale tilbud med henblik på, at der bliver fulgtop med hensyn til efterbehandling, forebyggelse og hjælpemidler for de borger-grupper, der har brug for det.Med lovforslaget indføres et loft for den regionale indtægt fra kommunal medfinan-siering. Det vil sige, at regionerne kan ikke længere selv kan realisere yderligereindtægter fra kommunerne, hvis de ikke afstemmer aktiviteten i forhold til det for-udsatte i aftalerne. Loftet er således et signal om og skal bidrage til, at regionernesbudgetter holdes. Loftet vil endvidere betyde, at der er mindre risiko for større årli-ge merudgifter for kommunerne.Loftet for den regionale indtægt fra kommunal medfinansiering vil ikke ændre på demidler, som regionen samlet set var forudsat at have til rådighed. Under forudsæt-ning om lige muligheder regionerne imellem for at levere behandlinger for det givneudgiftsniveau, vil regionerne derudover også under ét have uændrede mulighederfor at realisere den forudsatte finansiering. Regionerne, såvel som kommunerne,vil altid have en tilskyndelse til at løse opgaverne mere hensigtsmæssigt, uansetden økonomiske ramme.Loftet er tænkt individuelt. Det vil sige, at der bliver en parallel til fordelingen af destatslige aktivitetspuljemidler, som forlods fordeles på regionerne efter bloktil-skudsnøglen, og hvor regionerne så får andel i puljen, afhængigt af om de levererden forudsatte aktivitetsvækst fra økonomiaftalen.Med de nuværende regler vil en region med en aktivitet, der indebærer et højereudgiftsniveau end forudsat ved fastsættelsen af den samlede finansiering i økono-miaftalen mellem regeringen og Danske Regioner, få en ekstra indtægt fra denkommunale medfinansiering. Men det har aldrig været hensigten, at regionerneuden øvre grænse har mulighed for et ekstra dækningsbidrag på ca.15 pct. af ud-giften fra kommunerne.Dette er baggrunden for det foreslåede loft. Med loftet kan regionerne ikke længereselv realisere indtægter fra kommunerne ud over det forudsatte. Heri ligger også,at tiltaget er et vigtigt element i en samlet set strammere økonomistyring.
Side 6
Der vil dermed ikke kunne argumenteres for, at nogle regioner mister penge vedomlægningen. Det vil kun være tilfældet, hvis regionen skal kunne oppebære enhøjere indtægter end forudsat i eget budget.Udgangspunktet er, at regionerne og sygehusene skal sikre borgerne mest muligsundhed for de penge, der prioriteres til sundhedsvæsenet, og at den konkretestyring af sygehusenes med fokus på output, omkostninger og målopfyldelse erregionernes ansvar. Dette ansvar har regionerne, uanset hvordan regionerne erfinansieret.Den samlede aktivitetsbestemte finansiering af regionerne – det vil sige kombinati-onen af såvel den statslige som det kommunale aktivitetsbestemte bidrag – givertilskyndelse til at realisere de aktivitets- og produktivitetsforudsætninger, der bliverfastlagt i de årlige økonomiaftaler. Den kommunale medfinansiering indgår som etdelelement i den samlede aktivitetsfinansiering af regionerne.En stigende kommunal medfinansiering vil således blive modregnet i den statsligefinansiering, således at det samlede aktivitetsafhængige niveau for regionen forbli-ver uændret, og omlægningen giver som sådan derfor ikke tilskyndelse til merakti-vitet. Samlet set er det vurdering, at omlægningen med et loft over de regionaleindtægter vil virke aktivitetsdæmpende i regionerne. Den øgede aktivitetskompo-nent er rettet mod kommunerne, der får et øget incitament til at mindske behovetfor sygehusindlæggelser, og ikke mod ændret adfærd i regionerne. Dette er efter-følgende blevet præciseret i bemærkninger til lovforslaget.Den aktivitetsbestemte medfinansiering på det psykiatriske område og i praksis-sektoren fastholdes uændret, idet der ikke på samme møde som for det somatiskeområde vurderes at være positive effekter af en øget kommunal medfinansieringpå disse områder.Der er med den foreslåede model for ændret kommunale medfinansiering ikke taleom større tekniske ændringer, når det drejer sig om at fastlægge de samlede øko-nomiske forudsætninger mv. i forbindelse med de årlige økonomiaftaler med KL ogDR. Med den foreslåede indførelse af et loft for regionernes indtægter fra kommu-nal medfinansiering forudsættes det, at loftet fastsættes konsistent med den sam-lede forudsatte kommunale medfinansiering i året.Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan ikke genkende beskrivelsen af forløbet om-kring afslutningen af udvalgsarbejdet om den kommunale medfinansiering. Efterindarbejdelse af bemærkninger fra bl.a. Danske Regioner og KL blev et udkast tilrapport udsendt til medlemmerne pr. 24. maj 2010, med en bemærkning om, atarbejdet herefter ville blive betragtet som værende afsluttet. Dette blev ikke blevetafkræftet af medlemmerne i udvalget.De alternative modeller for kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, somDanske Regioner har fremsendt med høringssvaret, har været drøftet med DanskeRegioner på embedsmandsplan under høringsperioden. Indenrigs- og Sundheds-ministeriet vurderer dog, at modellerne ikke vil være i overensstemmelse med mål-sætningerne, som ligger til grund for omlægningen, herunder enkelthed og admini-strative hensyn.
Side 7
Høringssvar fra Roskilde KommuneRoskilde Kommune bemærker i høringssvaret, at Roskilde Kommune fuldt ud kantilslutte sig det overordnede formål med lovforslaget, som er at tilskynde til en yder-ligere pleje- og forebyggelsesindsats i kommunalt regi. Det bemærkes dog, at dennuværende finansieringsstruktur ikke tilskynder til et koordineret samarbejde omforebyggelse.Roskilde Kommune bemærker endvidere, at det forekommer rimeligt, at kommu-nerne alene medfinansierer sundheds- og sygehusudgifter, som kommunerne haren reel mulighed for at påvirke omfanget af. Roskilde Kommune bemærker, atdette ikke er tilfældet i udkastet til lovforslag. Kommunen bemærker, at det i ud-valgsrapporten, som omtales i lovforslaget, nævnes mulighed for at udarbejde en”positivliste” over behandlinger, som kommunerne bedst vurderes at kunne påvir-ke/forebygge. Endvidere bemærker Roskilde Kommune, at det kan overvejes atudarbejde en ”negativliste” over behandlinger, hvor den kommunale betaling fjer-nes. Roskilde Kommune bemærker ligeledes, at det kan være relevant at overvejeen aldersdifferentiering i forhold til de 65+-årige.Roskilde Kommune bemærker endvidere, at der er behov for at afprøve nye finan-sieringsstrukturer med belønning til sygehusafdelinger og praktiserende læger forat forebygge. Roskilde Kommune bemærker, at der mangler et isoleret incitamenttil samarbejde om nye metoder til forebyggelse, behandling og rehabilitering pålavest effektive omkostningsniveau. Roskilde Kommune bemærker, at bortset frabegrænsningen af regionernes indtægter fra den aktivitetsbestemte medfinansie-ring ses udkastet til lovforslag ikke at indeholde tiltag, der ændrer grundlæggendeved incitamentsstrukturen for sygehuse og praktiserende læger, hvor incitamentetalt andet lige består i at øge produktionen.Roskilde Kommune bemærker også, at det forventes, at evt. opsamlede beløb afkommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering, bliver tilbageført til kommuner-ne.Roskilde Kommune bemærker slutteligt, at Roskilde Kommune vil have en årligmerudgift til udligning på 6,3 mio. kr. Roskilde Kommune foreslår, at undtage lov-ændringen fra udligningssystemet.Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkningerModellen sigter mod en enkel og generel ordning, fordi det reelt placerer håndte-ringen af kompleksiteten der, hvor man er tættest på virkeligheden – dvs. ude i denenkelte kommune. Det giver muligheder for at variere indsatsen fra kommune tilkommune alt efter behov og præferencer. Løsningen, der er rigtig i Allerød, er ikkenødvendig vis den samme på Langeland. Det skal være de lokale politikere, derafgør, hvad der er vigtigst på Langeland – det skal ikke fastsættes af indenrigs- ogsundhedsministeren. Og så er det ikke altid ligetil at afgrænse, hvad kommunenkan forebygge. Men f.eks. påvirkes omkostningen for en fødsel bl.a. af moderenssundhedstilstand og dermed livsstil, og det er forhold, som kommunen kan påvirke.En differentiering på baggrund af alder ville kunne betyde, at kommunerne ville fåen forskellig tilskyndelse i forhold til at hjælpe borgere over og under en bestemtaldersgrænse, uanset at der kan være tale om personer i samme situation. Kombi-
Side 8
neret med den samtidige risiko for regional kassetænkning kan det endvidere be-tyde, at der f.eks. kan forekomme en regional prioritering af ældre i sygehusbe-handlingen, dvs. de samme ældre, som kommunerne via ændringen skulle styrkeindsatsen for med henblik på at holde de ældre ude af sygehusene. Desuden kanen differentiering på baggrund af alder indebære en relativt mindre tilskyndelse forkommunerne til at fokusere på andre grupper, hvilket alt andet lige indebærer risikofor en uhensigtsmæssig og kortsigtet prioritering.Med lovforslaget indføres et loft for regionernes indtægter fra kommunal medfinan-siering. Loftet skal bidrage til, at regionernes budgetter holdes. Dette gælder forregionen som helhed, og må derfor også forudsættes at have betydning for styrin-gen af regionens sygehuse og afdelinger. Med loftet styrkes incitamentet til at hol-de de fastsatte budgetter, idet der ikke tilføres yderligere midler ved en øget aktivi-tet.For at fastholde det kommunale incitament til en effektiv kommunal varetagelse afforebyggelses- og plejeopgaven og sikre, at dette ikke påvirkes af regionernesfinansieringssystem, indebærer forslaget, at kommunernes aktivitetsbestemte be-taling fortsætter, idet den kommunale betaling, der måtte overstige det regionaleloft, foreslås opsamlet i staten.Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at fastsætte regler, som automatisktilbageføre den aktivitetsbestemte medfinansiering, som er opsamlet på grund afdet regionale indtægtsloft. Det vurderes, at dette vil kunne dæmpe de incita-mentsmæssige virkninger af den øgede aktivitetsbestemte medfinansiering.Samlet set vil lovforslaget give anledning til relativt begrænsede byrdefordelings-mæssige forskydninger mellem kommunerne. Det indgår i kommissoriet for Inden-rigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg for det igangværende arbejdemed udligningssystemet for kommunerne, at evt. væsentlige byrdefordelingsmæs-sige virkninger for kommunerne ved omlægningen af den kommunale aktivitetsbe-stemte medfinansiering af sundhedsvæsenet skal indgå i udvalgets arbejde.Det bemærkes i øvrigt, at omlægningen af kommunernes betaling af grundbidrag(som ikke indgår i opgørelsen af kommunernes nettodrifts- og anlægsudgifter idag) til en aktivitetsafhængig betaling i sig selv øger kommunernes opgjorte netto-drifts- og anlægsudgifter med 6,7 mia. kr. Det vurderes ikke, at denne udgift kaneller bør undtages i tilskuds- og udligningssystemet.
