L 175 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra socialministeren

IndledningLovforslaget om konsekvensændringer i serviceloven og retssikkerhedsloven som føl-ge af Barnets Reform mv. har i perioden 2. marts 2011 til 16. marts 2011 været i hø-ring og ligget på høringsportalen. Der er kommet 24 høringssvar.Der er modtaget høringssvar fra følgende parterBUBL, Advokatrådet, Familiestyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Statsfor-valtningerne, Ungdomsringen, Danske Regioner, Institut for Menneskerettigheder,Børn og Familier, Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, FOA - Fag og Arbejde,Dansk Socialrådgiverforening, Børnesagens Fællesråd, ForældreLANDSforeningen,Socialpædagogernes Landsforbund sammen med HK/kommunal, Børns Vilkår, Anke-styrelsen, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Rigsadvokaten, Dansk Psyko-logforening, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen af Opholdssteder og Sko-le- og Behandlingstilbud, Dansk Sygeplejeråd,Der er ikke modtaget høringssvar fra følgende parter3F - Fagligt Fælles Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Børne- og Ung-domspsykiatrisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab,Danske Handicaporganisationer, Det Centrale handicapråd, Den Danske Dommerfor-ening, Familieplejen Danmark, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen afledere for af sundhedsordninger for børn og unge, fagligt selskab for sundhedsplejer-sker, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,Kennedy Centret, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig forening for bistand for Børn ogUnge, Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Lægefor-eningen, Danmarks Lærerforening, Lærernes Centralorganisation, PlejefamiliernesLandsforening, Rigsadvokaten, Red Barnet, Sundhedsstyrelsen, TABUKA, Landsfor-eningen af ungdomsskoleledere, Ungdommens vel, Rådet for Socialt UdsatteIndholdOm lovforslagetMed satspuljen for 2010 opnåedes der politisk enighed om Barnets Reform, som blandtandet havde til formål at skærpe fokus på børnenes vilkår i lovgivningen vedr. udsattebørn og unge. Loven blev vedtaget 11. juni 2010, og trådte i kraft 1. januar 2011. Dethar efterfølgende på enkelte områder vist sig behov for konsekvensændringer.Forslaget består således primært af enkelte rettelser af paragrafhenvisninger og lignen-de redaktionelle justeringer. Ligeledes foretages der også enkelte ændringer, hvor reg-lerne ændres med det formål, at sikre at lovgivningen er i overensstemmelse med afta-len og intentionerne bag Barnets Reform.Lovforslagets hovedindhold er følgende:Side1af5

En række rent redaktionelle konsekvensændringer i serviceloven, herunder tyde-liggørelse af, at kommunernes mulighed for at yde økonomisk støtte til forældrenetil iværksættelse af foranstaltninger overfor udsatte børn og unge ikke skulle ind-skrænkes med Barnets Reform, uanset en ændret formulering af lovgivningenSikring af kommunernes adgang til at afbryde samvær og undlade at oplyse bar-nets/den unges anbringelsessted specifikt over for netværket, svarende til hvad dergælder i forhold til forældre, da det var intentionen i aftalen og lovgivningen omBarnets Reform, at forældre og netværk skulle sidestilles på dette områdeSikring af kommunernes mulighed for regulering af barnets samvær med forældreog netværk, hvis en børnefaglig undersøgelse gennemføres uden for hjemmet, så-ledes at samvær ikke kun kan afbrydes men også reguleres. Dermed vil samværs-reglerne under en undersøgelse svare til samværsreglerne under anbringelse, somdet var formålet med Barnets ReformFlytning af kompetencen til at udpege pædagogisk-psykologisk sagkyndige i dekommunale børn og unge-udvalg fra statsforvaltningen til kommunalbestyrelsen

Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Høringsparternes bemærkningerFølgende høringsparter haringen bemærkningerhaft til lovforslaget:BUBL, Advokatsamfundet, Familiestyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen,Ungdomsringen, Institut for Menneskerettigheder, Børn og Familier, FOA - Fag ogArbejde og Dansk Sygeplejeråd.De øvrige høringsparters bemærkninger til lovforslaget og Socialministeriets kommen-tarer hertil er samlet under nedenstående overskrifter:Lov om social service1. Rettelse af henvisning vedr. kommunens pligt til at udarbejde en individuel planfor støtten til forældrene2. Børn og unge-udvalgets adgang til at afbryde samvær m.v. over for netværket3. Kommunens adgang til en lempelig regulering af samvær under en undersøgelsegennemført uden for hjemmet4. Ændring af utilsigtet udvidelse af klageadgangen for forældre uden forældremyn-dighedLov om retssikkerhed og administration på det sociale område5. Flytning af kompetencen til at udpege de pædagogisk-psykologisk sagkyndigeBegge6. Økonomiske og administrative konsekvenser7. Øvrige bemærkningerAd 1. Rettelse af henvisning i § 70, stk. 4, vedr. kommunens pligt til at udarbejde enindividuel plan for støtten til forældrene efter § 54, stk. 2 (SEL)Landsforeningen af Aktive Bedsteforældreer uenig i denne del af forslaget. De ønskerat ligestille forældrene, samt at tilbud om støtteperson skal gælde for begge forældre,uanset om de har forældremyndighed eller ej. Foreningen foreslår endvidere, at foræl-drene får tildelt en støtteperson tidligere i sagforløbet.KommentarÆndringen i denne del af lovforslaget berører ikke spørgsmålet om, hvilke rettighederforældremyndighedsindehavere hhv. forældre uden forældremyndighed har. Der eralene er tale om en konsekvensrettelse af paragrafhenvisningen i § 70, stk. 4, hvor derhenvises til lovens § 54, stk. 1, om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejdeen individuel plan for støtten til forældrene, udarbejdet under et barns eller en ungsanbringelse uden for hjemmet. Men den forpligtelse fremgår imidlertid af § 54, stk. 2,Side 2 af 5

og det foreslås derfor at rette henvisningen. Ministeriet har dog noteret sig foreningensgenerelle anbefalinger til brug for fremtidige overvejelser.Ad 2. Børn og unge-udvalgets adgang til at afbryde samvær over for netværket, jf. §71 (SEL)Socialpædagogernes Landsforbund og HK/KommunalogStatsforvaltningernestøtter,at der foretages konsekvensændringer, der sidestiller netværkets rettigheder i forholdtil samvær med forældrenes.Landsforeningen af Aktive Bedsteforældreer uenige i denne del af forslaget, da de bl.a.mener, at der kan ligge positive ressourcer for barnet/den unge i netværket, samt atbarnet den unge oplever det negativt, når samvær afbrydes. Derfor skal adgangen til atafbryde samværet ikke ændres.KommentarSocialministeriet er enig med Foreningen af Aktive Bedsteforældre i, at der kan liggegode ressourcer i et barns eller en ungs netværk, som barnet eller den unge skal under-støttes i at bruge. Derfor var et af formålene med Barnets Reform også at understøttebarnets eller den unges mulighed for samvær med netværket, hvilket også blev skrevetind i servicelovens § 71, hvor der efter de tidligere gældende regler alene var fokus påsamvær med forældre.Det er dog ikke hensigtsmæssigt, at netværket har mere lempelige betingelser for sam-vær, end forældrene har. Men dette var den utilsigtede konsekvens af, at der ikke blevindført adgang i § 71 stk. 3, for børn og unge-udvalget til de samme redskaber til atafbryde forbindelsen eller ikke at oplyse barnets eller den unges anbringelsessted over-for netværket, som der er adgang til at anvende overfor forældrene. Dette bryder ogsåmed den sidestilling mellem forældre og netværk i forhold til samvær med børn ogunge, der er forudsat i Barnets Reform.Ad 3. Kommunens adgang til en lempelig regulering af samvær efter § 71 under enundersøgelse gennemført uden for hjemmet efter § 51 (SEL)Landsforeningen af Aktive Bedsteforældreudtrykker bekymring for, om børn ellerunge bliver overladt til sig selv, hvis kommunen får adgang til at regulere samværetunder en undersøgelse gennemført uden for hjemmet.KommentarAfgørelser om samvær skal altid tage udgangspunkt i, hvad der tjener barnet eller denunge bedst. Med denne del af lovforslaget får kommunen udvidet muligheden for merelempeligt at regulere samværet, når barnet eller den unge opholder sig på en institutioneller er indlagt på et sygehus, fordi forældrene ikke ønsker at samarbejde om den bør-nefaglige undersøgelse, og hvor der er åbenbar risiko for barnets sundhed eller udvik-ling . Det sikres således, at kommunen har mulighed for at regulere samværet på flereforskellige og mere lempelige måder (og ikke kun som nu mulighed for helt at afbrydesamværet), så der kan tilrettelægges præcis den form for samvær, som tjener barnetseller den unges tarv.Ad 4. Ændring af utilsigtet udvidelse af klageadgangen for forældre uden forældre-myndighed i § 167 (SEL)Landsforeningen af Aktive Bedsteforældreønsker, at forældre uden del i forældremyn-digheden bibeholder klagemulighederne i den gældende lovgivning.KommentarDen udvidelse i klageadgangen for forældre uden forældremyndighed, der skete i denlovgivning, der udmøntede Barnets Reform, var utilsigtet og ikke i overensstemmelsemed intentionerne bag reformen. Det vurderes derfor ikke, at udvidelsen fortsat skalvære gældende. Ministeriet fastholder derfor, at klageadgangen for forældre uden for-Side 3 af 5

ældremyndighed tilbageføres til det omfang, det havde før Barnets Reform trådte ikraft, nemlig over afgørelser om barnets/ den unges behandling, uddannelse, samværmed personer fra netværket m.v. under anbringelsen.Ad 5. Flytning af kompetencen til at udpege de pædagogisk-psykologisk sagkyndige i§ 19 (RSL)Statsforvaltningernestøtter lovforslagets del om at flytte kompetencen til at udpegepædagogisk-psykologisk sagkyndige fra statsforvaltningerne til kommunerne.Landsforeningen af Aktive Bedsteforældre, Dansk Socialrådgiverforening, Børnesa-gens Fællesråd, Socialpædagogerne og HK/Kommunal, ForældreLANDSforeningen,Børns Vilkår og LOSfraråder flytningen af udpegningskompetencen fra statsforvalt-ningerne til kommunerne af hensyn til børn og unges retssikkerhed. Foreningerne un-derstreger betydningen af, at de pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlemmer ud-peges af en myndighed uden for kommunerne, således at de er uvildige og neutralemedlemmer af de kommunale børn og unge-udvalg. Foreningerne ser bl.a. en risikofor, at hensyn til kommunernes økonomiske prioriteringer, frem for hensynet til bar-nets bedste, kan komme til at spille en rolle i valget af de pædagogisk-psykologisksagkyndige og i deres arbejde i udvalget.KLfraråder også denne del af lovforslaget, da de ønsker at sikre børn og unge-udvalgets uafhængighed af kommunalbestyrelsen. KL henviser til et svar fra tidligeresocialministers Eva Kjer Hansen fra 2005 vedr. et tidligere lovforslag, hvor hun svarer,at det netop af hensyn til børn og unge-udvalgets uafhængighed er statsforvaltningerne,der skal udpege de pædagogisk-psykologisk sagkyndige. Derudover vurderer KL, atflytningen af udpegningskompetencen ikke sparer administration men snarere skaberøget administration, da antallet af arbejdsgivere stiger fra 5 statsforvaltninger til 98kommuner.Dansk Psykolog Foreningunderstreger behovet for i lovgivningen at sikre de pædago-gisk-psykologisk sagkyndiges uvildighed i forhold til den kommunale sagsbehandlingpå det sociale område. Foreningen ønsker også, at det skal præciseres i lovgivningen,at de pædagogisk-psykologisk sagkyndige skal være psykologer, hvilket de tidligerehar henvendt sig til ministeriet omkring.Kommentar:Socialministeriet vurderer, at det fremførte argument om sikring af de pædagogisk-psykologisk sagkyndiges uvildighed, og bredden af de organisationer, herunder KL ogdermed kommunerne selv, der fremfører det, er meget tungtvejende.På grundlag af en samlet vurdering foreslås det derfor, at delforslaget udgår ud af lov-forslaget.Ændringen vurderes ikke at have konsekvenser for udpegningen af de pædagogisk-psykologisk sagkyndige, idet den gældende retstilstand opretholdes. Statsforvaltnin-gerne varetager således fortsat opgaven med at udpege de pædagogisk-psykologisksagkyndige.