Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af ”noget for noget-

ordningen” om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.) (L 174):

”Hvordan måles retsfølelsen, hvilke kriteriet lægges her tilgrund?”

Svar:

Prøveløsladelse efter noget for noget-ordningen forudsætter, at hensynettil retshåndhævelsen ikke skønnes at tale imod det, jf. straffelovens § 40a. Ved vurderingen af hensynet til retshåndhævelsen kan alle relevanteomstændigheder i den enkelte sag inddrages, herunder navnlig den på-dømte kriminalitet.Noget for noget-ordningen blev indsat i straffeloven ved lov nr. 219 af31. marts 2004 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse afstraf m.v. (Tidlig prøveløsladelse af dømte). Af forarbejderne til æn-dringsloven fremgår bl.a., at ordningen som udgangspunkt kan anvendes,uanset hvilken kriminalitet den pågældende er dømt for. Imidlertid børder over for indsatte, der afsoner straffe for de groveste forbrydelser, ud-vises en meget betydelig varsomhed med at anvende adgangen til tidligprøveløsladelse. For personer, der har begået grov kriminalitet med farefor personers liv eller helbred, eller som har deltaget i omfattende organi-seret kriminalitet (f.eks. rockerkriminalitet), vil hensynet til retshåndhæ-velsen således normalt tale imod, at der træffes afgørelse om tidlig prøve-løsladelse i medfør af noget for noget-ordningen.For så vidt angår indsatte, som er idømt under 8 måneders fængsel, ogsom ikke har været varetægtsfængslede i tiden mellem domfældelsen ogiværksættelsen af straffuldbyrdelsen, vil hensynet til retshåndhævelsenefter Justitsministeriets opfattelse typisk ikke tale imod prøveløsladelseefter noget for noget-ordningen. Der henvises i den forbindelse til Ju-stitsministeriets besvarelse og supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 9fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.