Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af ”noget for noget-

ordningen” om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.) (L 174):

”Hvor hurtigt efter indsættelsen kan man i Kriminalforsorgenvurdere om en indsat bør løslades på halv tid?”

Svar:

Den foreslåede lempelse af de tidsmæssige betingelser i straffelovens §40 a forudsætter, at der i løbet af en periode på ned til 2 måneder dels kanforetages en vurdering af, om betingelserne for tidlig prøveløsladelse istraffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, er opfyldt, dels kan træffes afgø-relse om prøveløsladelse så betids, at afgørelsen i givet fald kan effektue-res ved periodens udløb.Efter de gældende regler skal institutionen i samarbejde med den indsattesnarest efter indsættelsen og senest 4 uger efter have udarbejdet en planfor strafudståelsen og tiden efter løsladelsen (handleplan). Pligten til atudarbejde handleplaner gælder blandt andet for dømte, der udstår fængseli mere end 4 måneder, eller såfremt der skal fastsættes vilkår om tilsyn iforbindelse med prøveløsladelse. Der vil altid skulle fastsættes vilkår omtilsyn i forbindelse med prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a.Spørgsmålet om prøveløsladelse efter § 40 a skal ifølge de gældende reg-ler drøftes i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen.Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, at en nedsættelse afde tidsmæssige betingelser fra 4 til 2 måneder vil kunne håndteres i prak-sis. Der er herved lagt vægt på, at de gældende regler forudsætter, athandleplanen udarbejdes snarest efter indsættelsen, og at den gældendeordning om tidlig prøveløsladelse efter § 40 a nu har været gældende i ca.7 år, således at der hos institutionerne er opnået et godt kendskab til ord-ningen, herunder hvilke krav der stilles for at kunne komme i betragtningtil en tidlig prøveløsladelse.Endvidere er der med lovforslaget lagt op til, at kompetencen til at træffeafgørelse om prøveløsladelse efter § 40 a for indsatte med domme under8 måneders fængsel, delegeres til institutionerne i modsætning til i dag,hvor afgørelsen i alle tilfælde træffes af Direktoratet for Kriminalforsor-