L 171 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 5: Ændringsforslag og notat om visse spørgsmål i forbindelse med sundhedsudvalgets behandling af lovforslaget, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Notatom visse spørgsmål i forbindelse med Sundhedsudvalgets be-handling af lovforslag nr. L 171I dette notat behandles visse spørgsmål, der blev rejst af Sundhedsudvalgets med-lemmer over for ministeren på et møde den 10. maj 2011, herunder begrebetsundhedsperson, særligt i forhold til pædagogisk og psykologisk indsats i tilknyt-ning til sundhedsfaglig patientbehandling.Der er i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget fremsat ønske om, atandre relevante faggrupper, som er ansat i sundhedsvæsenet, men som ikke ersundhedspersoner, kan få adgang til elektroniske patientjournaler.Til brug for sådanne ansattes indsats i tilknytning til sundhedsfaglig patientbehand-ling, fx pædagogisk og psykologisk arbejde, der må ses som et led i den samledesundhedsfaglige indsats, vil der i nogle tilfælde, uagtet at de pågældende ansatteikke optræder som sundhedspersoner, i begrænset omfang kunne opstå situatio-ner, hvor de pågældende ansatte måtte have behov for oplysninger fra patientjour-nalen, jf. afsnit 4.1. En adgang til elektronisk indhentning fra en patientjournal vilfølgelig kunne lette de pågældende ansattes behandlingsrelevante arbejde.Det må dog anses for tvivlsomt, om der efter persondatalovens regler om behand-ling af følsomme personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, uden samtyk-ke kunne gives sådanne ansatte selvstændig adgang til elektroniske patientjourna-ler.Det foreslås herefter, at der i sundhedsloven indsættes en bestemmelse, hvorefterlæger og sygehusansatte tandlæger med patientens samtykke kan lade andre, derer tilknyttet patientens behandlingsenhed, indhente oplysninger om patienten ifornødent omfang, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling afpatienten.En lignende ordning kendes fra sundhedslovens § 42 a, stk. 8, hvorefter læger ogsygehusansatte tandlæger under disses ansvar kan lademedicinstuderendeind-hente oplysninger som nævnt i § 42 a, stk. 1, i forbindelse med behandling af pati-enter.

1. Begrebet sundhedspersonSundhedsloven fastlægger i § 6, at der ved sundhedspersoner forstås personer,der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfagligeopgaver, og personer, der handler på disses ansvar.Ved sundhedsfaglige opgaver tænkes her først og fremmest på behandling, somefter loven omfatter undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødsels-hjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremmei forhold til den enkelte patient, jf. sundhedslovens § 5.1.1. Autoriserede sundhedspersonerLov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (auto-risationsloven) (lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008 med senereændringer) opregner en kreds af faggrupper (18), der er autoriserede til at vareta-ge sundhedsfaglig virksomhed og dermed sundhedspersoner i sundhedslovensforstand. Disse er – opregnet i autorisationslovens rækkefølge – som følger, idetde med asterisk markerede grupper med lovforslaget får samme adgang som læ-ger og sygehusansatte tandlæger til elektronisk indhentning af patientoplysninger:Læger*, tandlæger*, kiropraktorer, sygeplejersker* (inkl. sundhedsplejersker), jor-demødre*, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister, radio-grafer*, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, kontaktlinseopti-kere, optometrister, fodterapeuter samt social- og sundhedsassistenter*1.2. Andre sundhedspersonerPersoner, der ikke er undergivet en autorisationsordning inden for sundhedsområ-det, kan kun optræde som sundhedsperson i lovens forstand, når de på en autori-seret sundhedspersons, fx en læges eller sygeplejerskes, ansvar varetager sund-hedsfaglig virksomhed.

sig i en krisesituation eller på anden måde har personlige vanskeligheder. Der kandels være tale om virksomhed på et sygehus eller en anden behandlingsinstitutioninden for sundhedsvæsenet, dels om virksomhed i privat praksis, når virksomhe-den omfattes af ovennævnte beskrivelse. I det omfang psykologer udfører andenpsykologvirksomhed som fx rådgivning inden for undervisnings- og social sektorener de ikke sundhedspersoner.Apotekervæsenet er en del af sundhedsvæsenet, men er reguleret i lægemiddel-lovgivningen, herunder apotekerloven og lægemiddelloven - og ikke i sundhedslo-ven. I den forbindelse optræder farmaceuter som sundhedspersoner efter læge-middellovgivningen. Det samme gælder apotekere med apoteksbevilling og apo-teksbestyrere, der er godkendt til at lede et apotek i apotekerens fravær..Apotekere og farmaceuter anses derimod ikke som sundhedspersoner efter sund-hedsloven, fordi de ikke er autoriserede i henhold til lovgivningen, som fx læger ogsygeplejersker, til at varetage sundhedsfaglige opgaver.Apoteks- og sygehusansatte farmaceuter handler endvidere i deres almindeligeopgavevaretagelse (medicinududlevering m.v.) på eget ansvar og ikke på autorise-rede sundhedspersoners, fx lægers og sygeplejerskers ansvar. Disse personale-grupperoptræderderfor ikke som sundhedspersoner.Farmaceuter vil dog i nærmere bestemte sammenhænge undtagelsesvis kunnevaretage sundhedsfaglige opgaver på sundhedspersoners ansvar, og i dissesammenhænge vil de daoptrædesom sundhedspersoner i sundhedslovens for-stand. Dette må i den enkelte sammenhæng bero på en konkret vurdering om deter tilfældet.Andre faggrupper med pædagogiske støttefunktioner til patientbehandlingen isundhedsvæsenet udfører heller ikke sundhedsfaglig virksomhed på autoriseredesundhedspersoners ansvar og optræder derfor ikke som sundhedspersoner.1.4. KonklusionDet kan således konkluderes, at hverken apoteks - og sygehusansatte farmaceutereller faggrupper med pædagogiske funktioner er autoriserede i henhold til særliglovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og at de i deres almindeligeopgavevaretagelse som udgangspunkt ikke handler på autoriserede sundhedsper-soners ansvar. De er derfor som udgangspunkt ikke sundhedspersoner i sund-hedslovens forstand.Psykologer er kun sundhedspersoner, når de deltager i patientbehandling.

Læger og sygehusansatte tandlæger har efter de gældende regler fuld adgang tilat indhente såvel aktuelle som historiske oplysninger i en elektronisk patientjour-nal, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af den pågældendepatient, jf. sundhedslovens § 42 a, stk. 1.Andre sundhedspersoner har efter de gældende regler kun adgang hertil undervisse nærmere betingelser, jf. nærmere sundhedslovens § 42 a, stk. 2–4.2.2.Lovforslagetindebærer, at en række andresundhedspersonerfår sammeadgang som læger og sygehusansatte tandlæger til at indhente såvel aktuelle somhistoriske oplysninger i en elektronisk patientjournal, når det er nødvendigt i forbin-delse med aktuel behandling af den pågældende patient, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.Det drejer sig om følgende grupper:Ikke-sygehusansatte tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker,social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særligkompetenceMinisteren foreslås endvidere tildelt en bemyndigelse til at fastsætte regler om, atandresundhedspersoner,der som led i deres virksomhed deltager i behandling afpatienter, kan indhente en patients helbredsoplysninger m.v. i samme udstrækningsom læger m.v. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2. Der foretages med lovfors-laget ikke yderligere ændringer for andre sundhedspersoner.

3. Ikke-sundhedspersoners adgang til elektronisk indhentning af patientop-lysninger efter gældende regler og lovforslaget3.1.Efter de gældende regler i sundhedsloven har ikke-sundhedspersoner ikkeadgang til atindhenteen patients helbredsoplysninger m.v. ved opslag i elektroni-ske systemer.En sundhedsperson kan derimod efter sundhedslovens § 43videregiveen patientshelbredsoplysninger m.v. til andre formål end sundhedsfaglig behandling, herundertil ikke-sundhedspersoner. En sådan videregivelse kan finde sted med patientenssamtykke. Videregivelse uden patientens samtykke kan finde sted, hvis1. Der i henhold til andre retsforskrifter er pligt til at videregive2. Videregivelsen er nødvendig for en berettiget varetagelse af en åbenbar almeninteresse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller an-dre (en ”værdispringsregel”)3. Videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- ogkontrolopgaver.3.2.Lovforslaget ændrer i sin foreliggende form ikke herpå.De restriktive betingelser for videregivelse uden patientens samtykke skal ses isammenhæng med, at der er tale om videregivelse af oplysninger fra en patient-journal. Som det fremgår af journalføringsbekendtgørelsens § 1, stk. 5 (bekendtgø-relse nr. 1373 af 12. december 2006), er patientjournalen et arbejdsredskab, der afhensyn til patientsikkerheden skal danne grundlag for densundhedsfagligebe-

handling af patienten, dokumentere den udførte behandling, fungere som det nød-vendige interne kommunikationsmiddel mellem det personale, der deltager i be-handlingen af patienten, sikre kontinuitet i behandlingen og sikre information afpatienten.Hertil kommer, at det alene er autoriserede sundhedspersoner samt efter ministe-rens bestemmelse om andre grupper af sundhedspersoner, hvis virksomhed kanindbringes for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, enten som patientklage eller iform af Lægemiddelstyrelsens eller Sundhedsstyrelsens indbringelse af en sag forDisciplinærnævnet, jf. lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæ-senet (klage- og erstatningsloven) (lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december2008 med senere ændringer) §§ 2 og 2 a.

4. Behovet for en videre adgang for ikke-sundhedspersoner ansat i sund-hedsvæsenet til indhentning af elektroniske patientjournaloplysningerSom nævnt i afsnit 3.1. er der kun i særlige tilfælde uden patientens samtykkemulighed for efter sundhedslovens § 43 atvideregiveoplysninger om en patientshelbredsforhold m.v. til ikke-sundhedspersoner.Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt personer, der er ansat i sundhedsvæsenetuden at optræde som sundhedspersoner, jf. afsnit 3.2., i nogle tilfælde kan have etbehov for selv at kunneindhentehelbredsoplysninger m.v. om patienter i en elek-tronisk patientjournal.4.1. Særligt om pædagogisk indsats til støtte for sundhedsfaglig patientbe-handlingI det omfang ikke-sundhedspersoner er ansat i sundhedsvæsenet som pædago-gisk støttefunktion, opstår spørgsmålet, om disse grupper som led heri kan have etbehov for selv at kunne indhente helbredsoplysninger m.v. om patienter i elektroni-ske patientjournaler. Et eksempel herpå kan være en pædagogisk fagperson, sombistår det sundhedsfaglige team med en svært retarderet mindreårig patient, somer involveret i den psykiatriske behandling af et barn, eller som yder støtte til gen-optræning af en voksen med hjerneskade.En sådan fagperson kan ikke anses for at have nogetsundhedsfagligtbehov for afegen drift at kunne indhente patientens aktuelle eller historiske helbredsoplysnin-ger m.v., men alene et begrænset behov for oplysninger om patienters helbred.Hvis sådanne fagpersoner af andre grunde end rent sundhedsfaglige i nogle tilfæl-de har behov for at få kendskab til helbredsoplysninger om eksempelvis børn ogunge med fysiske eller psykiske helbredsproblemer, vil disse oplysninger – såvelfør som med lovforslag nr. L 171 - i givet fald kunnevideregivesfra en sundheds-person efter reglerne i sundhedsloven § 43, dvs. som udgangspunkt alene medpatientens samtykke (eller ved børn under 15 år med forældremyndighedsindeha-verens samtykke).Det er grundlæggende et ledelsesansvar – under iagttagelse af videregivelsesreg-lerne i sundhedsloven – at sikre, at ansatte ikke-sundhedspersoner får sådanne

oplysninger fra en patientjournal, som er nødvendige for, at de kan udføre deresfaglige arbejde på kvalificeret vis.Det vurderes derfor, at udøvelsen af det pædagogiske arbejde som udgangspunktikke nødvendiggør, at disse faggrupper får direkte adgang til indsigt i alle de sund-hedsfaglige oplysninger m.v., som fremgår af EPJ.På den anden side er der andre personer end sundhedspersoner, som er ansat isundhedsvæsenet, der kan yde en særlig pædagogisk støtte i forbindelse medaktuel behandling af en patient som led i den samlede sundhedsfaglige indsats. Enadgang til elektronisk indhentning af helbredsoplysninger m.v. fra en patientjournalvil– i det begrænsede omfang, hvori de pågældende måtte have brug for disseoplysninger – kunne lette de pågældende persongruppers pædagogiske arbejde.4.2. Særligt om psykologerI det omfang en psykolog deltager i patientbehandling og dermed er sundhedsper-son i sundhedslovens forstand, vil den pågældende psykolog være omfattet afadgangen til EPJ efter sundhedslovens § 42 a, stk. 2, som giver adgang til ind-hentning af aktuelle helbredsoplysninger m.v. om den pågældende patient, der ertilknyttet samme behandlingsenhed som psykologen, når det er nødvendigt til brugfor aktuel behandling af patienten.Til brug for psykologers indsats i tilknytning til sundhedsfaglig patientbehandling, fxi forhold til neurokirurgiske patienter, der må ses som et led i den samlede sund-hedsfaglige indsats, vil der i nogle tilfælde, uagtet at psykologen derved ikke op-træder som sundhedspersoner, i begrænset omfang kunne opstå situationer, hvorpsykologen måtte have behov for oplysninger fra patientjournalen.4.3. Særligt om farmaceuterI medfør af sundhedslovens § 157, stk. 6, har farmaceuter, apotekere og apoteks-personale, der som nævnt ikke er sundhedspersoner i sundhedslovens forstand,adgang til de oplysninger, der er registreret om en medicinbruger iDet Fælles Me-dicinkort(FMK), når medicinbrugeren har givet samtykke hertil. Apotekere og apo-tekspersonale har desuden adgang til oplysninger, der er registreret om ordinatio-ner, når adgangen er nødvendig for ekspedition af ordinationen.Herudover kan sygehusansatte farmaceuter og farmakonomer, der efter udpegningaf sygehusledelsen af patient- og lægemiddelsikkerhedsmæssige grunde foretagermedicingennemgang eller medicinafstemning, efter sundhedslovens § 157, stk. 4,få adgang til de oplysninger, der er registreret om patienten i FMK, når dette ernødvendigt i forhold til den pågældendes behandling af patienten.Farmaceuter må således alene gøre sig bekendt medmedicinoplysninger i FMK.Der er hverken i den eksisterende lovgivning eller med lovforslag nr. L 171 en ad-gang for farmaceuter til at kunne foretage opslag i et elektronisk patientjournalsy-stem, som indeholder andre oplysninger om patientens helbred.Det er ikke sigtet med de elektroniske patientjournaler, at alle aktører, der har enuddannelse inden for medicin og sundhed, skal kunne indhente oplysninger i disse.Det er således et krav, at den der indhenter oplysninger ved opslag i et EPJ-system, skal være sundhedsperson, der deltager i patientbehandling. Der kræves

endvidere en patient-behandler relation mellem patienten og vedkommende sund-hedsperson.I det omfang en farmaceut undtagelsesvis måtte deltage i patientbehandlingen ogdermed fungerer som sundhedsperson, vil den pågældende farmaceut derimodvære omfattet af adgangen efter sundhedslovens § 42 a, stk. 2, til elektronisk ind-hentning af aktuelle patientoplysninger, hvorved det faglige behov for oplysningerom patientens helbred i almindelighed må anses for tilstrækkeligt dækket.4.4. KonklusionDet er for lovforslaget helt grundlæggende, at der på den ene side tages behørigthensyn til, at der er tale om adgang til særligt personfølsomme oplysninger, og atder på den anden side tages hensyn til at sikre en sammenhæng, høj kvalitet, vi-densdeling og sikkerhed i patientbehandlingen.Udgangspunktet er derfor, at der ikke gives ikke-sundhedspersoner ansat i sund-hedsvæsenet adgang til elektronisk indhentning af helbredsoplysninger m.v. omenkelte patienter i patientjournaler.Det afgørende er ikke, om sådanne grupper af ikke-sundhedspersoner har en selv-stændig adgang til en elektronisk patientjournal, men derimod at de rent faktiskbliverbekendt med de helbredsoplysninger m.v., som er nødvendige i deres arbej-de med patienterne.Disse oplysninger kan – såvel før som efter lovforslag nr. L 171 – i givet faldvide-regivesfra en sundhedsperson med patientens samtykke efter reglerne i sund-hedsloven § 43.I det omfang ikke-sundhedspersoner undtagelsesvis deltager i den sundhedsfagli-ge behandling og handler på en autoriseret sundhedspersons vegne, vil de optræ-de som sundhedspersoner og være omfattet af adgangen efter sundhedslovens §42 a, stk. 2, til elektronisk indhentning af aktuelle helbredsoplysninger m.v. om denpågældende patient, der er tilknyttet samme behandlingsenhed som vedkommen-de ansatte, når det er nødvendigt til brug for aktuel behandling af patienten.Til brug for sådanne ansattes indsats i tilknytning til sundhedsfaglig patientbehand-ling, fx pædagogisk og psykologisk arbejde, der må ses som et led i den samledesundhedsfaglige indsats , vil der i nogle tilfælde, uagtet at de pågældende ansattederved ikke optræder som sundhedspersoner, i begrænset omfang kunne opståsituationer, hvor de pågældende ansatte måtte have behov for oplysninger fra pa-tientjournalen, jf. afsnit 4.1. En adgang til elektronisk indhentning fra en patient-journal vil følgelig kunne lette de pågældende ansattes behandlingsrelevante ar-bejde.En lignende ordning kendes fra sundhedslovens § 42 a, stk. 8, hvorefter læger ogsygehusansatte tandlæger under disses ansvar kan lademedicinstuderendeind-hente oplysninger som nævnt i § 42 a, stk. 1, i forbindelse med behandling af pati-enter..

5. Forholdet mellem persondataloven og sundhedsloven5.1. GenereltPersondatalovens § 7 indeholder regler for behandling (f.eks. videregivelse ogindhentelse) af følsomme oplysninger, herunder helbredsoplysninger. Persondata-lovens § 7 er baseret på artikel 8 i databeskyttelsesdirektivet.Efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, kan oplysninger om helbredsforhold mv.behandles (f.eks. videregives og indhentes), såfremt den, oplysningerne vedrører,har givet samtykke hertil, og oplysningerne er nødvendige til brug for den opgaveden dataansvarlige skal varetage.I særlige tilfælde kan behandling af helbredsoplysninger mv. ske uden samtykkeefter persondatalovens § 7, stk. 5. Dette kan ske, såfremt følgende betingelser eropfyldt:1) behandlingen af oplysningerne skal være nødvendig med henblik på forebyg-gende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehand-ling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og2) behandling af oplysningerne skal foretages af en person inden for sundhedssek-toren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt.Indhentningsreglen i sundhedslovens § 42 a er en særregel i forhold til persondata-lovens regler om behandling af personoplysninger (§§ 6-8 og § 11). Det er såledessundhedslovens § 42 a, der regulerer de i § 42 a nævnte sundhedspersoners ind-hentelse af patienters helbredsoplysninger mv. ved opslag i epj-systemer i forbin-delse med patientbehandling, og ikke persondatalovens behandlingsregler. Sund-hedslovens regelsæt skal dog fortsat være inden for rammerne af persondatadirek-tivets behandlingsregler. Grunden til, at det er muligt, at have en ”sige-fra-regel”som i sundhedslovens § 42 a, stk. 7, og ikke en samtykke-regel, er adgangen efterpersondatalovens § 7, stk. 5, og det bagvedliggende EU-direktiv for behandling afhelbredsoplysninger.Adgang for øvrige persongrupper end de i § 42 a nævnte sundhedspersoner tiloplysninger i elektroniske patientjournaler er reguleret i sundhedslovens § 43,hvorefter en sundhedsperson under visse betingelser - som udgangspunkt medpatientens samtykke - kan videregive helbredsoplysninger mv. til øvrige person-grupper til andre formål end behandling. Sundhedslovens § 43 er ligeledes en sær-regel i forhold til persondatalovens behandlingsregler, hvorfor persondatalovensbehandlingsregler viger for sundhedslovens § 43. Sundhedslovens § 43 ”flugter”således med persondatalovens § 7, stk. 2.Sundhedslovens § 42 a og § 43 regulerer, hvorvidt den konkrete sundhedspersonkan indhente eller videregive oplysninger, uanset om videregivelsen sker mellempersoner inden for samme myndighed, eller om de er ansat i forskellige myndighe-der.Persondatalovens øvrige regler, herunder de grundlæggende betingelser i § 5 omformålsbestemthed og proportionalitet samt persondatalovens sikkerhedsregler,skal fortsat iagttages ved indhentelse og videregivelse af personoplysninger.

Frem til 2009 indeholdt forvaltningsloven regler for manuel videregivelse mellemmyndigheder. Denne form for videregivelse er med lovændringen i 2009 (lov nr.503 af 12. juni 2009, jf. lovforslag nr. 137, FT 2008-2009) nu reguleret i personda-taloven.5.2 Andre faggruppers adgang til indhentning af patientoplysninger efterpersondatarettenAf forarbejderne til persondatalovens § 7, stk. 5, og Datatilsynets praksis fremgår,at ved ”sygepleje eller patientbehandling” må – ud over almindelig behandling hosprivat praktiserende læger og på hospitaler – antages at omfatte fysioterapi, kiro-praktik og lignende professionel assistance i forbindelse med afhjælpning af symp-tomer på og årsager til sygdomstilstande. Bestemmelsen må i hvert fald antages atomfatte aktiviteter, som foretages af de grupper af personer, der i dag er underka-stet et krav om offentlig autorisation, herunder f.eks. fodterapeuter, fysioterapeuter,ergoterapeuter, jordemødre, optikere, kliniske diætister, tandplejere og læger.”Det må på den baggrund anses for tvivlsomt, om faggrupper, der ikke er autorise-rede i henhold til en særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, ogsom udfører en pædagogisk eller psykologisk indsats inden for sundhedsvæsenetsom et led i den samlede sundhedsfaglige indsats, kan anses som værende omfat-tet af persondatalovens § 7, stk. 5.Det betyder, at sådanne faggruppers behandling af helbredsoplysninger mv. kanske efter de øvrige behandlingsregler i persondatalovens § 7. Disse faggrupper vilderfor kunne indhente helbredsoplysninger mv., på baggrund af et samtykke fraden oplysningerne vedrører, forudsat at oplysningerne er nødvendige til brug forden opgave, den pågældende skal varetage.6. Hvorledes sikres det, at andre faggrupper ansat i sundhedsvæsenet vil fåadgang til patientens journal?Det begrænsede behov, andre faggrupper måtte have for at kunne indhente oplys-ninger fra patientjournalen til deres ikke-sundhedsfaglige arbejde, jf. afsnit 4.4., vilkunne sikres ved, at der med en ændring af § 42 a gives andre mulighed for – påen læges eller sygehusansat tandlæges ansvar – at indhente de fornødne oplys-ninger, som er nødvendige for deres behandling af patienten. Oplysningerne vil igivet fald, for at sikre overensstemmelse med persondatarettens regler, jf. afsnit5.2, skulle indhentes med patientens samtykke. En sådan ændring af § 42 a viltillige omfatte de grupper af sundhedspersoner, som ikke bliver omfattet af denforeslåede udvidelse af § 42 a, stk. 1, jf. afsnit 1.1. Der henvises til vedhæftedeudkast til ændringsforslag.7. De tekniske rammer for adgang til epj-systemerneEt epj-system er en fælles betegnelse for elektroniske systemer, der indeholderelektroniske patientjournaler. Der findes således ikkeetepj-system, men en langrække lokale epj-systemer.Sundhedslovens § 42 a indeholder ikke regler om, hvorledes epj-systemerne sy-stemteknisk skal opbygges. Sundhedslovens § 42 a sætter de juridiske rammer forsundhedspersoners adgang til oplysninger i elektroniske patientjournaler uansetdet enkelte epj-systems opbygning.