L 171 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høring over ændring af SundhedslovenPharmadanmark har d. 10. februar modtaget forslag til ændring af Sundhedslovenmed fokus på den elektroniske patientjournal, EPJ i høring. Pharmadanmark vilgerne benytte lejligheden til at takke for muligheden for at kommentere på forsla-get og har følgende bemærkninger.I lovforslaget lægges der op til, at adgangen til offentlige registre og elektroniskepatientjournaler udvides, så den også omfatter tandlæger, jordemødre, sygeple-jersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambu-lancebehandlere. Adgangen er således ikke længere forbeholdt læger og sygehus-ansatte tandlæger.Pharmadanmark har i et tidligere høringssvar til Indenrigs- og Sundhedsministerietd. 31.01.2011 omhandlende adgang til den enkelte borgeres medicinoplysningerpåpeget, at det er vigtigt, at der sættes fokus på overgangen mellem primær ogsekundær sektor. Pharmadanmark finder det derfor positivt, at ministeriet fleregange i bemærkningerne til denne høring selv nævner dette område som et fokus-område.I den netop omtalte høring blev det indført, at farmaceuter ansat på sygehuse,(eksempelvis kliniske farmaceuter), skulle have adgang til den enkelte borgeresmedicinoplysninger, blandt andet for at kunne bidrage til behandlingen ved medi-cingennemgang. Pharmadanmark finder det derfor bemærkelsesværdigt, at dekliniske farmaceuter ikke inddrages i kategorien sundhedsfagligt personale i den-ne lovændring.I bemærkningerne til lovforslaget §42a, stk. 1 nævnes endvidere, at der skal læg-gesvægt på at medtage sundhedspersoner, der ofte deltager i den direkte pati-entbehandling, og som led heri kan have et behov for at kunne gøre sig bekendtmed patientens historiske helbredsoplysninger.Pharmadanmark stiller sig doguforstående overfor den indskrænkning, der ligger i denne formulering, da derflere gange i bemærkningerne til lovforslaget plæderes for, at ændringerne skalføre til et bedre behandlingsforløb for patienterne, og at dette bedst opnås ved enbedre kommunikation på tværs af sektorerne, og derved også faggrupperne.Pharmadanmark deler ikke den opfattelse, at et godt behandlingsforløb alene skalbaseres på gode betingelser for den del af sundhedspersonalet, der er i direktekontakt med patienten. I et godt patientforløb er der tale om et samlet billede, ogdet synes svært og begrænsende at trække så klare skel mellem, hvem der erbetydende for et godt patientforløb og hvem der kan udelades og derfor ikke kananses for tilstrækkeligt betydende, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger

op til i denne høring.Hvis patientsikkerheden skal være i fokus, bør det sikres, at alt omkring patientenog tilsvarende at alt relevant sundhedspersonale tænkes ind, så der tages højdefor alle aspekter. Dette betyder også, at sygehusenes faglige personale skal ind-placeres i forhold til de kompetencer, som de besidder, så alle ressourcer udnyttesoptimalt.Ved at begrænse de kliniske farmaceuters adgang til den enkelte borgeres medi-cinoplysninger, begrænses deres arbejde unødigt, og farmaceuternes kompetencerkan ikke udnyttes fuldt ud. Fokus vil alene være på det ordinerede medicin, samthvilke bivirkninger og interaktioner, dennes sammensætning vil medføre. Det ernaturligvis vigtigt at få farmaceuternes øjne på medicinoplysningerne, da det vilbevirke en mere optimal og rationel lægemiddelanvendelse. Men hvis kliniske far-maceuter tillige har adgang til den elektroniske patientjournal, vil de få mulighedfor at få et samlet billede af sygdomsforløbet, og de aktuelle elektroniske hel-bredsoplysninger, og vil herved kunne bidrage til den aktuelle behandling af pati-enten. De vil have mulighed for at sammenholde de aktuelle elektroniske data,som eksempelvis laboratorieværdier, med den aktuelle ordination af lægemidler ogforetage en faglig vurdering af om den pågældende ordination er klinisk relevant.Det er derfor yderst relevant, at den kliniske farmaceut har det samlede billede afbehandlingsforløbet for at kunne foretage de helt rette faglige vurderinger. Dettebetyder adgang til både medicinoplysninger, aktuelle laboratorieværdier og histo-rik omkring tidligere sygdomsforløb.Den kliniske farmaceut kan endvidere fungere som faglig sparringspartner til læ-gen, der er ansvarlig for behandlingen, eksempelvis i forbindelse med vurdering afalternative behandlingsmuligheder, hvis en patient er allergisk overfor en bestemtlægemiddelgruppe eller lignende. Udover stor betydning for patienten, der får engod og effektiv lægemiddelbehandling fra start, har det ligeledes en betydning forsamfundet, da det mindsker risikoen for genindlæggelser, længerevarende syg-domsforløb, m.v.Endvidere skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i bemærkningerne til lovfors-laget, atder grundlæggende blandt regionerne har været enighed om, at patien-terne i meget vid udstrækning forventer, at sundhedspersonalet i fornødent om-fang deler informationer om den pågældendes helbred.Ministeriet lægger såledesop til,, at der skal ses på, hvad der, med patienten i centrum, danner de bedsterammer for det sundhedspersonale, der har de faglige kompetencer til at øge kva-liteten i behandlingen.Pharmadanmark appellerer derfor til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet endnuengang overvejer, om det ikke vil bidrage til et mere sammenhængende patient-forløb, høj behandlingskvalitet og øge patientsikkerheden på tværs af sektorerne,hvis de sygehusansatte farmaceuter får adgang til den elektroniske patientjournalpå lige fod med tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, soci-al- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere.Med venlig hilsenMarie FogLægemiddelfaglig konsulent