Man kan stille spørgsmål:
Hvad har certificering af fisk, Fødevarestyrelsens struktur og spørgsmålet om næringsbrev, for at man kan afkræves et gebyr for at få foretaget en fødevarekontrol, med hinanden at gøre?
Intet!
De ting har intet med hinanden at gøre.
Alligevel er det lykkedes fødevareministeren at blande de der ting sammen, og det er som at blande æbler og pærer sammen.
Det har alle ordførerne brugt tid på under førstebehandlingen, og vi har sagt, at det var ganske uhensigtsmæssigt, og det synes jeg fortsat det er.
Vi har i Socialdemokratiet sagt, at vi vil redegøre for vores stillingtagen her ved andenbehandlingen.
Jeg har forstået, at ministeren vil love, at det ikke vil ske igen, at man blander ting sammen, der intet har med hinanden at gøre.
Vi har et ganske udmærket forlig på fødevareområdet, og det drejer gebyrerne sig om, og der er vi blevet enige.
Regeringen vil spare nogle penge på fødevarekontrollen, og så skal der hentes nogle penge ind, og der er modellen blevet således, at for hvert næringsbrev man har, skal der betales et gebyr.
Det er vi enige om.
For et par år siden kom der et forslag om, at der skulle indføres certificering af fisk, der krydser landegrænserne, og det har regeringen ønsket skal ske, ved at man opkræver et gebyr.
I andre lande sker der det, at man opkræver det via skatten, og det vil sige, at der opstår en unfair konkurrence tværs over landegrænserne.
Jeg har brugt et eksempel, som Dansk Industri er kommet med, hvor man havde planlagt, at man ville bygge en ny fabrik i Padborg, og den kommer så nu til at ligge på den tyske side af grænsen.
Men vi har i Europaudvalget sagt ja til, at man kan lave en ordning, hvor det er producenterne, der betaler certificeringen, og derfor er det med i den redegørelse, jeg kommer med her.
Men det, der er det værste af det hele, er, at regeringen tuder os ørerne fulde om, at man tager regionalpolitiske hensyn, når man lægger statslige arbejdspladser ud og laver om på strukturen.
Og det, der sker her, er, at man vil nedlægge laboratoriefunktionen i Rønne på Bornholm, i Haderslev og flere andre steder; vi ved ikke, hvor mange steder det er.
Der vil jeg bare sige, at uanset at vi har et fødevareforlig, har ministeren ikke ulejliget sig med at indkalde os til de her drøftelser.
Han mener ikke, det har noget med forliget at gøre.
Ikke desto mindre har han sendt et brev ud til borgmestrene, der fortæller, at den her sag har opbakning fra et meget bredt politisk flertal i Folketinget.
Det er ikke en fair måde at gøre det på, og det synes jeg at ministeren skulle kvittere for og sige, at det må stå for hans egen regning.
Man skriver direkte til medarbejderne, at man har politisk accept af, at der ikke skal tages regionalpolitiske hensyn, men når hverken SF, Radikale Venstre, Enhedslisten eller Socialdemokratiet er med i den del af det, ja, så kan det jo kun være regeringen, altså Venstre og Konservative, og så Dansk Folkeparti, der bakker op om sådan et synspunkt.
Så skal man bare sige det ærligt.
Altså, den ene dag siger man, at man tager regionalpolitiske hensyn, og den anden dag gør man ikke.
Vi er af den overbevisning, at det, der kommer til at ske her, er en centralisering af nogle opgaver, og der havde vi håbet, at der var kommet andre forslag på banen.
Vi frygter især for yderområderne.
Ministeren har dog på et samråd i sidste uge sagt, at der er nogle muligheder i forhold til Bornholm.
Dem synes jeg man skulle kigge rigtig, rigtig meget på, for der er langt til Bornholm, og Bornholm har særlige opgaver, og afstanden derovertil gør, at det er svært.
Jeg tror, at hvis ministeren virkelig lægger sig i selen med hensyn til det her, vil det kunne lade sig gøre at lave en fornuftig aftale med Bornholms Regionskommune, således at man trods alt kan bevare en laboratoriefunktion derovre og bevare nogle af arbejdspladserne i stedet for at centralisere dem i Københavnsområdet.
Det var bemærkningerne omkring det med, at vi håber, at fødevareministeren aldrig nogen sinde mere på den måde kan finde på at blande æbler og pærer sammen, og at han også tænker over – for det er jo næste del af det her – at når man fjerner så mange medarbejdere fra det offentlige kontrolsystem, er det et spørgsmål, om man så er i stand til at have et kontrolsystem, der fungerer.
Det er ministerens ansvar at leve op til den aftale, vi har.
Det tror vi at både systemet og han vil, så det har vi ingen bemærkninger til.
Men for en anden gangs skyld:
Put de ting sammen, der har noget med et forlig at gøre, så skal vi nok stemme for det.
Men vi vil selvfølgelig, når vi ikke har noget med en sag at gøre, fortælle, hvordan vores holdning er, og jeg har forsøgt at sige i dag, at det kunne have været anderledes.