Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 170:

Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer, fiskeriloven og lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder. (Kontrolkampagner, kontrol med kosttilskud, fødevaremyndighedens organisatoriske opbygning, gebyrfinansieret kontrol, digital kommunikation m.v.).

Af fødevareministeren (Henrik Høegh).

(Fremsættelse 17.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak for det. I forbindelse med fødevareforliget vil vi styrke kontrollen på fødevareområdet ved i endnu højere grad at målrette indsatsen mod problemområderne og problemvirksomhederne. Dette skal ske igennem en kampagnekontrol og en styrket kontrol af handelen med kosttilskud, som med dette forslag finansieres af erhvervet. Derudover forbedres Fødevarestyrelsens organisationsform, samtidig med at Fødevarestyrelsens administration af gebyrerne forenkles.

Ændringen er led i en omfattende forenkling af gebyrstrukturen og administrationen på de områder, der administreres af Fødevarestyrelsen. Formålet er at reducere antallet af gebyrordninger gennem en sammenlægning af kontrolområder, hvor kontrollen udføres af Fødevarestyrelsen.

Samtidig skal der indføres regler vedrørende digital kommunikation mellem virksomheder og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og det skal ses på baggrund af regeringens målsætning om, at Danmark skal være førende som informations- og kommunikationssamfund.

I forhold til erhvervslivet er det målet, at alle relevante breve, indberetninger og ansøgninger m.v. senest i 2012 sendes via digitale kanaler, og dette forslag er et godt skridt på vejen.

Samlet set vil forslagene være med til at effektivisere og forenkle forvaltningen på området til gavn for både virksomheder og myndigheder. Venstre støtter forslaget.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge til noget, for jeg synes ikke, at ordføreren kom hele vejen omkring i forhold til, at lovforslaget også indeholder andre dele, som ikke er en del af fødevareforliget, og det er jo det, det handler om, nemlig certificeringen af fisk og den afgift, man lægger på.

Jeg står her med en artikel fra Jyllands-Posten fra den 28. februar, og deri siges det, at den afgift, man her lægger på, koster fiskerjob. Hvad er det for en afgift, man lægger på? Hvor mange penge er det, det drejer sig om? Og er ordføreren enig i, at det kan komme til at koste danske arbejdspladser, fordi man lægger den afgift på her?

Ordføreren.

Mig bekendt er Socialdemokraterne for det første selv med i forliget.

For det andet har Socialdemokraterne mig bekendt også været med til at give mandat til det i Europaudvalget, og så har man jo vel lov til at være sådan lidt praktisk og slå tingene sammen. Nogle gange tror jeg sådan set ikke det er ret meget mere end sådan lidt teknik, der er i det. Men der er jo også en god, gammel regel i politik, der siger, at man ikke skal spørge om noget, medmindre man selv kender svaret, så jeg tror sådan set godt, ordføreren selv er klar til at stå på mål for det.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det har ordføreren ganske ret i, men jeg tror ikke, at ordføreren, der står på talerstolen, kender svaret, og derfor kan jeg godt forstå, at man snakker udenom. Vi har ingen aftaler om, hvor meget det her skal koste.

Det her bygger på et EU-direktiv, som man i Europaudvalget i 2008 sagde ja til at ministeren kunne gennemføre. Hvordan har man gjort det? Det har vi intet med at gøre, og hvis ordføreren har læst forslaget, vil han kunne se, at der står, at regeringen har besluttet det. Det med at beslutte nogle ting er jo noget, regeringen har det med at gøre. Men det må jo bygge på et eller andet, så derfor ville jeg gerne høre, hvad det er. Det fylder en væsentlig del af lovforslaget, og det kunne jo også godt være, at ordføreren ved, hvor meget det er, det koster, for industrien påstår, at det koster nogle danske job.

Ordføreren.

Jamen nu er jeg bekendt med, at man sædvanligvis har gode og lange møder, også i Europaudvalget, og jeg er meget bekendt med, at spørgeren selv er fuldt bekendt med det.

Da der også er givet mandat til det, kunne jeg godt kaste mig ud i en længere redegørelse og besvarelse af det her, men det ved spørgeren godt at jeg ikke har mulighed for, fordi der er begrænset taletid. Men vi kan næsten se på mimikken, som det hedder, at det jo er fint nok, at vi også her i denne lidt halvsene aftentime sådan kan drille hinanden en lillebitte smule, og det skal der også være plads til i politik. Men jeg kan tydeligt se på de signaler, der er, at man er helt klar på det.

Jeg havde så bare forventet, at spørgeren ligesom havde sluttet af med at sige: Selvfølgelig står vi da bag ved de mandater, vi også har givet. Jeg har også forstået, at spørgeren i sin tid selv stemte for finansloven samlet, og sådan har man lov til at være lidt praktisk, når man skal binde tingene sammen til sidst, så det er sådan set det, det går ud på. Og selvfølgelig har vi jo ikke noget ønske om at få færre arbejdspladser her i Danmark, tværtimod. Vi arbejder sådan set i Venstre hver dag benhårdt på at skaffe flere arbejdspladser, og det tror jeg også at spørgeren er fuldt bekendt med fra tidligere debatter, vi har haft her om konkurrencevilkår og den slags.

Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Der er i hvert fald en del i lovforslaget, som ikke er en del af forliget, nemlig afskaffelse af § 47 i fødevareloven. Jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren vil garantere, at det ikke betyder, at man f.eks. lukker fødevaremyndighederne i Haderslev.

Ordføreren.

Som det sikkert også er SF bekendt fra forliget, var det jo en del af aftalerne, at der skulle foretages forskellige effektiviseringer, også for at skabe finansiering til andre dele af det. Derfor er jeg fuldstændig enig i, at der var visse dele, der var en klar del af fødevareforliget, og så er der koblet nogle andre ting til rent praktisk. Men det er ren praktik og teknik, og jeg er fuldstændig sikker på, at det kan der blive redegjort for i udvalgsbehandlingen, men der er ikke tilført noget nyt, som så bare lige kommer dumpende ned fra himlen nu.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Nu synes jeg jo, at ordføreren skal huske, at det er vigtigt at tale sandt i Folketingssalen, også selv om man ikke er minister. Det her er jo ikke en del af forliget, det her er en dimension, som er uden for forlig, og det kan regeringen selvfølgelig altid fremsætte i et lovforslag. Jeg vil bare gerne have svar på mit spørgsmål: Betyder det her, at man f.eks. forestiller sig, at fødevaremyndighederne kommer til at lukke i Haderslev?

Ordføreren.

Jamen jeg svarede rent faktisk også som den første del, at man havde fødevareforliget, og så var der nogle andre praktiske dele, der også var koblet på qua tidligere aftaler, mandater, finanslov m.v. Men man kunne da sagtens også dele det her op i to, så vil det så bare i stedet for en runde her i salen kræve to eller flere runder. Derfor henholder jeg mig til, at konklusionen på det jo er, at det drejer sig om ren praktik og teknik.

For så vidt angår gennemførelsen af de rationaliseringer, er der jo mulighed for at spørge ind til i udvalgsbehandlingen, hvad det lige præcis betyder for hver egn. Jeg tror ikke, at der er nogen, der har en forventning om, at man kan stå og udstede garantier for, at nogen på forhånd skulle være fredet fra at indgå i effektiviseringer. Jeg har det også sådan, at når man skal lave effektiviseringer, skal man selvfølgelig se åbent og fordomsfrit på det for alle, så for mig er det ikke et spørgsmål om her hverken at give tilsagn eller garanti i forhold til lukning eller ej nogen steder.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Bjarne Laustsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand. Når man laver forlig med Socialdemokratiet, står vi ved det fuldt og helhjertet. Men hvis der bliver fiflet med det, bryder vi os ikke om det.

Jeg vil sige, at overordnet drejer det sig jo for hovedpartens vedkommende om det, som vi har aftalt, og det er helt fint; det skal jeg lige vende tilbage til. Men det i forslaget, der drejer sig om fiskeriloven, som jeg spurgte Venstres ordfører om, vil jeg foreslå at vi får delt, for det har intet at gøre med det forlig, vi har lavet. Det er en mulighed for at implementere et EU-direktiv, og det har vi sådan set ikke noget imod, det skal vi nok forholde os til. Vi har hverken lodder eller trisser i, hvordan det er, man laver gebyret, og hvordan det skal regnes ud eller noget som helst andet. Det står der heller ikke noget om i lovforslaget. Men vi kan se, at det betyder noget for erhvervet, og derfor vil jeg bede om, at vi får lovforslaget delt, og så må vi også tage den debat i udvalget.

Så vil jeg sige, at en af de ting, som vi har været meget optaget af, er, at regeringen kommer og siger til os, at de ikke vil bruge så mange skattekroner på en fødevarekontrol, de vil hellere pålægge virksomhederne at betale et gebyr oveni, så ønsker vi jo ikke, at man skærer ned på kontrollen, så vi var med på at spørge, om ikke det var muligt at lægge kontrollen om. Der har i visse situationer været noget at komme efter, så vi har alle sammen været enige om, at vi skulle have en god og en effektiv fødevarekontrol. Det er simpelt hen et led i, at vi har en årlig kontrol af vores fødevarer fra jord til bord, fra have til mave. Det hænger sammen.

I den forbindelse har vi haft en diskussion om, om det var muligt at differentiere, hvor meget man skulle betale i gebyrer for den her kontrol. Der har vi måttet give os på et punkt, for vi gerne ville have det differentieret, således at det, pølsemanden skulle betale, var mindre end det, et stort supermarked som f.eks. Bilka skulle betale. Det har ikke været muligt at lave, undtagen hvis det kommer til at koste en masse penge i administration, og det er jo at smide penge ud af vinduet, så det bryder vi os heller ikke om. Det beløb, der er tale om, ligger på en 700-kroners-seddel, så det kan også godt være, at pølsemanden kan klare det. Men vi har også sagt i forligskredsen, at hvis der en dag åbner sig en mulighed for, at vi kan differentiere det her beløb, således at der bliver et bedre størrelsesforhold mellem omsætning, antal medarbejdere osv., vil vi gerne kigge på det.

Vedrørende den del, som Venstres ordfører lige var inde at berøre, har vi jo her oplevet, at ministeren har udsendt breve til borgmestre, har udsendt breve til medarbejdere, og deri står der noget, som er i strid med regeringens egen politik, og det er, at ministeren har accept til at se bort fra regionalpolitiske hensyn i det her.

Det har Socialdemokratiet ikke medvirket til. Jeg kender heller ikke til, at der er andre partier, der har gjort det. Det kan godt være, at ministeren har et flertal for det, og det kan han så fortælle, hvem det er, der står bag ved det, men det er ikke os. Når vi spørger, om ikke man skulle have haft en snak om det her, bliver der sagt, at det ikke er en del af forliget, og derfor er det, som Venstres ordfører siger, jo også noget sludder og vrøvl, nemlig at det her skulle være en del af forliget, når ministeren siger, at det ikke er det.

Han vil gennemføre sit forlig, og nu kommer vi til et orienteringsmøde, hvor vi kan snakke videre om det. Jeg synes, det havde klædt ministeren, hvis man sagde til borgmestrene, at der her var tale om, at det var alle Folketingets partier, der stod bagved – det er det ved fødevaredelen, men for den anden del, som ministeren ønsker, var det kun ham selv og regeringen, der stod bag. Derfor er der et problem med den måde, som man agerer på her, og det bliver man nødt til at forholde sig til.

Vi skal have en fødevarekontrol, der også har en lokal forankring, og det er jo i strid med det, når regeringen siger, at der skal tages regionalpolitiske hensyn, når vi skal placere arbejdspladser derude. Derfor er der behov for, at der bliver kigget yderligere på det. Det, der står i § 47, er udelukkende udtryk for, ikke den store raketvidenskab, men for, hvornår lejekontrakterne udløber rundtomkring i landet.

Derfor lukker Bornholm, Haderslev og Aalborg. Man har simpelt hen valgt at sige, at sådan er det. Så vidt jeg ved, er de også orienteret om det. Det, der er interessant, er, at medarbejderne, dygtige medarbejdere, har lavet en konstruktiv plan, hvor de har sagt, at det er muligt at gøre det anderledes. De har også harceleret over, at der er givet en bevilling på 62 mio. kr. til et laboratorium, måske ikke det samme laboratorium, som det i Aalborg, men ikke desto mindre har de kigget på det.

Det er jo 66 mio. kr., der skal spares, og derfor passer det nogenlunde med det beløb, som man har fået i en tillægsbevilling. Hvor de så skal bruges henne, om det er i Københavnsområdet, eller det er på Fyn, eller hvor det kan være, ved jeg ikke noget om. Det må det arbejde, der bliver lavet, munde ude i.

Den del af det, vi har været med til, skal vi nok lægge ryg til, ingen problemer i det. Det, der handler om fiskeridelen, vil vi gerne bede om at få delt, for vi synes, at det mere naturligt hører hjemme i en anden sammenhæng. De andre ting kigger vi på, når forligskredsen mødes på torsdag.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, og at det skæmmer, at alle Folketingets partier har været enige om en aftale, og så laver man sådan en fodfejl her til sidst. Det kunne vi godt have undværet. Men det er godt, at alle Folketingets partier på baggrund af de fødevareskandaler, der har været, er enige om, at vi skal have en god og effektiv kontrol.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Det er da dejligt at høre, at vi stadig væk er enige om, at vi skal have en god og effektiv kontrol.

Jeg kan så forstå, at kernen i hele den lange snak sådan set er, at man gerne vil have, at nogle skal betale mindre i gebyr. Det kunne da også være dejligt nok for os alle sammen, hvis vi en gang imellem kunne få lov til at være julemand ved at sige, at der er nogle, der ikke skal betale så meget. Mit spørgsmål til ordføreren er: Hvem er det så egentlig, der skal betale mere? Det må sådan set være det, der mangler for at kunne dække de gyldne løfter, der er udstedt i Nordjylland, eller hvor det er, det er sket.

Ordføreren.

Vi har jo en lovgivning, der siger, at hvis man får en bøde, skal der tages hensyn til, hvor stor omsætningen er, og hvor mange ansatte der er. Derfor har vi jo alle sammen ledt efter en model på det her område i stedet for bare at skrive et beløb ud på næringsbrevet. Det er jo en afgift på et næringsbrev, vi laver nu, fuldstændig. Derfor ville det da være fornuftigt, om vi kunne differentiere det.

Det er rigtigt, at det betyder, at der er nogle, der skal betale mere, nemlig dem, der har en million- eller milliardomsætning, eller hvor meget det er, i modsætning til pølsemanden, som har en meget lille omsætning. Det er sådan set bare et spørgsmål om at differentiere det. Vi er jo enige om, at når regeringen vil spare på fødevarekontrollen, skal der X antal millioner kroner ind i stedet for, og det regnskab skal gå op. Men hr. Erling Bonnesen har heller ikke selv været i stand til at komme med en model.

De modeller, vi har været præsenteret for, er alt for dyre i administration. Derfor har vi valgt at sige: O.k., vi accepterer de 720 kr., indtil der er en anden løsning edb-mæssigt, eller hvad det kan være, der kan differentiere mellem, om det er en meget lille virksomhed eller en meget, meget stor virksomhed.

Hr. Erling Bonnesen.

Når ordføreren for Socialdemokratiet kommer og siger, at ønsket fra Socialdemokraterne er, at nogle skal betale mindre i gebyr, må det mindste, man kan forlange, da være at få et svar på, hvem det er, Socialdemokratiet så ønsker at sende regningen til i stedet for. Det er det, der stadig væk mangler et svar på, selv efter den lange snak.

Ordføreren.

Jeg synes da ellers, at lydforholdene er ganske glimrende herinde, og det kan ikke passe, at kommunikationen ikke kan nå ud, men jeg vil gerne gentage:

Jeg tror, at det er 26 mio. kr. eller sådan noget, der skal findes, og dem kan man dele ud. Det er jo derfor, man har regnet sig frem til, hvor mange der har et næringsbrev. Og så dividerer man det antal næringsbreve op i det beløb, der skal findes, og så finder man ud af, hvor meget det er.

Vi ønsker en anden model, og det har vi snakket om hele vejen igennem. Regeringen og ministeriet har prøvet at se, om de kunne finde forskellige løsninger. Det har ikke været muligt, medmindre man skulle sidde og ned i mindste detalje finde ud af, hvem der så skulle betale hvad. Derfor har vi accepteret den model, der nu ligger der.

Men det er jo klart, at vi gerne så en model, hvor dem, der har en lillebitte omsætning, skal betale mindre, for vi kan godt lide den lille selvstændige erhvervsdrivende. Vi kan også godt lide det store supermarked, men der bør nu engang være forskel, for der er meget mere at kontrollere hos det store sted end hos det lille sted. Af den årsag var det også naturligt at differentiere gebyret til kontrolkampagnen, som skal finansieres nu.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Det er for at følge op på den debat, der nu kører med Venstres ordfører. Jeg skal høre, om hr. Bjarne Laustsen ikke er enig i, at det ville være tåbeligt, når man nu skal ind og finde det her millionbeløb, at afsætte noget, der ligner 30-40 pct. til bureaukrati, fordi man hele tiden skal undersøge, hvad det er for en virksomhed, og hvor meget den virksomhed har af omsætning pr. år. Det vil jo sige, at hvis man starter som en lille virksomhed, skal man betale 100 kr. Efterhånden som virksomheden vokser sig større og større, skal man betale 125 kr. næste år, og så skal man betale 145 kr. næste år igen.

Så må man sige: Jamen som beskæftigelsesprojekt er det da fantastisk, hvis staten skulle have en hel masse mennesker siddende hver eneste dag og holde øje med de her virksomheders omsætning. Det var jo netop derfor, vi blev enige om at sige, at nu skulle vi gøre det her på den nemme måde. Nu sender vi en opkrævning på et beløb ud til alle, der har næringsbrev, og hvis man tager beløbet i betragtning, er det vel ikke sådan i virkeligheden, at en virksomhed går konkurs, fordi den skal betale nogle hundrede kroner for at være en del af det her, som jo er med til, at vi får en høj fødevarestandard.

Det var jo det, vi alle sammen gerne ville have, og der skulle vi bruge nogle midler til at få nogle kontrolbesøg, så vi kunne få den høje fødevarestandard. Og man må jo sige, at det får vi med det her. Jeg skal bare høre ordføreren, om han ikke er enig i, at det her ikke skal være et beskæftigelsesprojekt for at få nogle til at holde øje med virksomhederne.

Ordføreren.

Det var et langt spørgsmål. Jo, vi er enige i, at man ikke skal lave det her til et beskæftigelsesprojekt, og vi er også enige i, at hvis der en dag findes en model, hvor man kan differentiere det her, så skal man bruge den.

Jeg har forstået, ja, at Dansk Folkeparti – de svages beskytter – ikke eksisterer mere. Det at tage hensyn til den lille kiosk eller den lille pølsemand henne på hjørnet er lige meget. Nu skal det hele være stort, og så kan vi godt sørge for, at dem, der lige skal starte en lille biks henne om hjørnet, en grønthandler osv., får en lige så stor regning som det kæmpestore supermarked med en stor millionomsætning. Det har jeg forstået er Dansk Folkepartis politik. Men derfor kan vi andre jo godt kigge på, om det er rimeligt.

Vi får nøjagtig lige meget fødevarekontrol, om vi gør det på den ene eller på den anden måde, for de penge, som regeringen vil spare på det her, er vi blevet enige om at finde hos erhvervet, og det er erhvervet, der skal betale dem. Det her drejer sig udelukkende om fordelingen.

Hr. René Christensen.

Hvis man så kigger på erhvervet som helhed og man så spørger om, hvad man vil med dansk erhvervsliv, så siger ordføreren nu, at de penge, vi skal bruge, ganger vi lige op, sådan at der bliver til den her tunge administration, der skal være, når man nu ikke vil lave det på den nemme måde.

Hvad er det så, man gør? Så pålægger man erhvervslivet en masse byrder, fordi man mener, at det her ikke er lige. Jeg kan da godt forstå synspunktet, at den store Føtex og den lille pølsemand ikke skal betale det samme beløb, men spørgsmålet er, om den lille pølsemand ikke var kommet til at betale endnu mere, hvis det havde været differentieret, for så skulle der have været et kæmpestort bureaukrati, som skulle holde øje med, om den lille pølsemand solgte fire pølser den ene dag og ti pølser den næste dag, altså om han var en lille eller stor virksomhed, og så skulle man rode med hans gebyr og ændre det hver eneste gang.

Den ordning, vi har lavet her, er selvfølgelig til stor gavn både for erhvervslivet og for forbrugerne.

Ordføreren.

Hvad med pølsemanden? Jeg vil sige til hr. René Christensen, at døren står åben. Jeg har sagt, at det forlig, vi har lavet, hvor alle bliver bon’et for 720 kr. for at have et næringsbrev, står vi ved, fordi vi ikke kan finde en anden løsning.

Jeg tror også, at hr. René Christensen har hørt, at hvis der kommer en dag, hvor der findes et andet system, vi kan regulere efter uden at skulle bruge penge til administration, kunne det da godt være, at vi i skøn fordragelighed kunne finde ud af, ligesom vi er enedes om så mange andre gode ting i dette parlament, at det ville være fornuftigt at kigge på det.

Det er jo netop af hensyn til den lille virksomhed, at man kan spørge her: Hvorfor skal den betale lige så meget som en stor? Det tror jeg faktisk er noget, som både hr. René Christensen og Dansk Folkeparti deler med os et langt stykke hen ad vejen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Tage Leegaard.

Jeg lagde mærke til en bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen om, at gebyrlægning på fiskerne vil koste arbejdspladser. Det kan man selvfølgelig ikke udelukke. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om den bekymring, som hr. Bjarne Laustsen har for erhvervet, er udtryk for et generelt omslag i socialdemokratisk tankegang, altså at det der med gebyrlægning og beskatning af befolkningen og erhvervslivet er en dårlig idé. Det kunne jeg godt tænke mig at høre en kommentar til.

Ordføreren.

Nu skal hr. Tage Leegaard lige høre her: Jeg står med en artikel fra et af landets førende dagblade, hvori der står, at her er der en virksomhed, som ellers har planlagt at bygge i Padborg. Den har nu valgt at flytte 2 km syd for grænsen på grund af det forslag, der ligger heri, og som vi hverken har lod eller del eller trisser i.

Så er det vel relevant, at jeg spørger: Det her forslag bygger på et EU-direktiv, men har ministeren sørget for, at de andre lande gennemfører det samme, så vi ikke får en unfair konkurrence mellem virksomheder, der vælger at etablere sig i Danmark eller syd for grænsen? Det er bare det, jeg spørger om. For vi har jo ikke aftalt det.

Det er ikke sikkert, at Det Konservative Folkeparti interesserer sig for den slags ting, men derfor kan andre jo godt gøre det.

Hr. Tage Leegaard.

Jeg er utrolig glad for, at vi nu er flere, der deler bekymringen for omkostningsniveauet for det danske erhvervsliv. Det lover sådan set godt for det kommende arbejde i Folketinget.

Jeg vil så godt spørge om noget mere, for det er ikke så længe siden, at Socialdemokratiet bl.a. var med i et beslutningsforslag om, at der skulle være mere MSC-mærkning af fisk, fordi det skulle kunne dokumenteres. Det her er sådan set ment som en hjælp for industrien, nemlig at den fisk, som passerer igennem Danmark, også skal være dokumenterbar.

Jeg kunne godt tænke mig at høre en kommentar til det, for dengang med MSC-mærkningen var det i hvert fald for at hjælpe fiskeriet, at det skulle dokumenteres. Nu er det lige pludselig en ulempe for fiskeriet, at man skal gøre det her. Hvor er hr. Bjarne Laustsen egentlig henne? Er han bare ude på at kværulere?

Ordføreren.

Jeg forstår, at hr. Tage Leegaard kom til at røbe en hemmelighed, nemlig at det er ham, der rent faktisk har foreslået, at der skal lægges en afgift på det her fiskeri, for han er så stolt af det. Han siger, at det jo er en direkte forløber for MSC-certificering. Jeg tror nu ikke, at det har særlig meget med det at gøre. Det er en helt anden ting.

Men jeg har her lagt op til, at regeringen kunne hjælpe sig selv ved at lade være med at blande æbler og pærer sammen. Det fødevareforlig, vi er enige om, kunne vi håndtere på den måde og så lade være med at begynde at putte noget andet ind i det, som intet har med fødevareforliget at gøre.

Det er sådan set bare det, det drejer sig om. Det tror jeg såmænd hr. Tage Leegaard forstår ganske udmærket.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg havde også en forventning om, at vi på et tidspunkt skulle implementere vores ganske udmærkede fødevareforlig, som vi jo fik lavet i bred enighed og fordragelighed, og jeg har som tidligere ordførere også været lidt forundret over, at der pludselig kommer anden lovgivning ind over i form af et forslag, som omhandler et forlig, som vi har på området.

Jeg vil så i forbindelse med forliget sige – det er det, jeg vil hæfte mig ved – at det var et rigtig godt forlig, vi fik lavet om fødevarekontrollen. Man må om det, som blev diskuteret med den tidligere ordfører fra Socialdemokratiet om den gebyrordning, der var, sige, at vi skal huske lidt tilbage og tænke på, hvorfor det var, vi gik i gang med at lave det her fødevareforlig.

Det var, fordi vi så en omfattende svindel med ompakning af kød; vi så en omfattende svindel med, at man puttede svinekød i oksekød; vi så en omfattende svindel med, at man ikke havde de fedtprocenter i kødet, som blev angivet. Det var derfor, vi gik sammen, og det var også derfor, vi fik så bredt et forlig, som vi fik, for vi var enige om, at forbrugerne ikke skulle udsættes for det. Erhvervslivet var også enig med os i, at man skulle have stoppet de brodne kar, så det, forbrugerne ser derude, er den rigtige vare og de opfatter, at det, de køber, også er det, de får. Derfor er vi jo glade for, at vi nu står her i dag og kan implementere det fødevareforlig, som vi jo alle sammen er enige om.

Jeg er også glad for, at vi fik skrevet ind, at vi skal evaluere vores fødevareforlig en gang om året. Når jeg siger det, er det, fordi der jo var en ting, som voldte os lidt besvær, og det var i forbindelse med kosttilskud og de gebyrer, som blev pålagt der. Der må vi sige, at vi fuldstændig står ved det, vi har gjort – og det gør alle andre jo også i forhold til de gebyrer, der ligger – men det er selvfølgelig et af de områder, som vi også skal kigge på, når vi skal evaluere det, når der er gået 1 år, og se på, hvordan det har påvirket det erhverv.

Så vil jeg i forbindelse med de helt, helt små virksomheder sige, at de trods alt er taget ud. Dem, der har en omsætning på under 50.000 kr. plus moms om året, er ikke en del af ordningen her.

I forhold til det, der er blevet talt om vedrørende Fødevarestyrelsen og det, der står her, om, hvad Fødevarestyrelsen skal i fremtiden, må jeg bare sige, at det er vores klare holdning, at Fødevarestyrelsen ikke kan køre på frihjul. Vi kan ikke have en statslig organisation, som bare kører på frihjul, mens resten af samfundet skal skære ind til benet.

Resten af samfundet skal spare. Der må man sige, at Fødevarestyrelsen ikke har udvist rettidig omhu. De har alt for mange kvadratmeter. De har nok også for meget personale. De er ikke fulgt med den udvikling, som der har været. Vi har gang på gang afsat penge til Fødevarestyrelsen til mere it og til andet, men Fødevarestyrelsen har ikke taget konsekvensen af det og fået rationaliseringsgevinsten.

Når vi nu er ude i, at kontrollen skal betales af virksomhederne, skal vi også have en omkostning, som er omkostningsægte, og det er også det, der ligger her.

Vi må sige, at vi godt kan støtte det forslag om fiskeriloven, som ligger her, og vi må også sige, at det nok ikke vil ændre det ret meget, at vi piller den ud – holdningen vil nok være den samme. Men for en god ordens skyld vil jeg fremadrettet sige: Det er dårligt at man lægger andre politikområder ind i lovgivning, der skal implementere noget fra et bredt forlig. Det er irriterende – det er også irriterende for Dansk Folkeparti. Selv om vi støtter forslaget om fiskeri, er det irriterende, at vi gang på gang ser, at tingene bliver lagt ind under andre ting, når vi regner med, at vi bare skal diskutere implementeringen af det, som vi var enige om. Vi kan støtte det, som det ligger her, man fremadrettet vil vi altså ikke se, at man putter andre ting ind i de implementeringsaftaler, som der ligger.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg hører hr. René Christensen skælde ud på Fødevarestyrelsen. Jeg synes, det er at rette smed for bager.

Jeg synes, vi som parlamentarikere kun har ét sted at rette skytset hen, og det er mod ministeren. Jeg tror ikke, Fødevarestyrelsen agerer selv, jeg tror, de agerer – hvad der også vil være klogt – i forhold til, hvilke politiske anbefalinger de får. Og derfor synes jeg, det må være den til enhver tid værende minister, der står bag ved det i forhold til, hvad Fødevarestyrelsen gør, hvor mange kvadratmeter de har osv.

Jeg vil godt stille et kontant spørgsmål, og det er: Mener hr. René Christensen, at der er forskel på, om kontrollen er finansieret via gebyrer eller ved skattekroner? Bliver den bedre af, at det er gebyrer, eller bliver den bedre af, at det er skattekroner? Det er jo den samme kontrol, vi skal have, ikke?

Ordføreren.

Vi skal have en god og virksom kontrol. Det, vi vil have, er flere kampagnebesøg, det, vi vil have, er flere af dem, som kommer ud i virksomhederne, hvor der kommer 6-8 mand og lukker virksomheden af og går i containeren og andre steder og finder de her papirer, hvor de kan se, om virksomheden har lavet ompak eller andet. Vi har jo desværre måttet konstatere, at der har været brodne kar, og det var jo ikke enkeltstående brodne kar; der var jo også højt profilerede virksomheder i Danmark, som ikke formåede at leve op til den kontrol, der var, når der kom kampagnekontroller.

Derfor er vi glade for, at det er erhvervet, der nu kommer til at betale for den ekstra kontrol, som ligger i det her. Det er i erhvervets interesse, men det er så sandelig også i forbrugernes interesse. Så vi er meget glade for den aftale, der er lavet her, og det tror jeg da også Socialdemokratiet er. Nu får vi en rigtig god kontrol og også kampagnekontroller, hvor man kommer rigtig til bunds i de virksomheder, hvor man formoder at der er noget at komme efter.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jo, men ordføreren svarer på et andet spørgsmål end det, jeg stiller. Jeg spørger, om han tror, kontrollen bliver anderledes, fordi vi nu vælger at finansiere en større del af fødevarekontrollen med gebyrer, end hvis vi bare havde finansieret det, som vi plejer at gøre, nemlig med skattekroner. Tror hr. René Christensen, at der er forskel på, om de folk, der bliver sendt ud, er betalt af gebyrer eller gennem en del af skatten? Jeg har altså svært ved at forestille mig det. Vi har en opgave, vi skal have finansieret, og der skal være så og så mange kontrolbesøg, men jeg tror da dybest set ikke, kontrollen er anderledes, om den er finansieret på den ene måde eller på den anden måde.

Ordføreren.

Det håber jeg så sandelig ikke den er. Jeg har meget tillid til, at Fødevarestyrelsens folk, når de kommer ud, foretager en god kontrol. Det har jo også vist sig, når vi kigger bagud og ser, hvordan det er gået med de kontrolbesøg, der er foretaget, at så har man virkelig fundet noget.

Det er bare for at sætte endnu en streg under, at vi er utrolig glade for, at man har fået lavet den her aftale, og at man får mere af den her målrettede kontrol, så de kan komme ud og få fat i de brodne kar. Vi har tillid til, at kontrollanterne, når de kommer ud, foretager en god, tilbundsgående kontrol.

Tak til ordføreren. Fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for SF.

Forslaget indeholder flere elementer, som tidligere ordførere har dækket. SF er selvfølgelig enig i de områder, der er forligsstof, herunder betaling til styrket kontrol med kosttilskud. Der er fortsat alt for meget snyd med kosttilskud, så det er oplagt, at betalingen bliver forhøjet, så vi kan finansiere de kontroller, der er behov for. Vi mener også, det er oplagt, at de brede skuldre bærer mest, og at det derfor er virksomheder med over 50.000 kr. i årlig omsætning, der betaler for den øgede kontrol med et årligt beløb på 12.500 kr.

Så er der hele spørgsmålet om betalingen for kampagnekontroller, hvor man risikerer at miste næringsbrevet, hvis man ikke betaler til tiden. Det mener vi også er helt uproblematisk, for det bør selvfølgelig have konsekvenser, hvis man ikke formår at betale, så den del støtter vi også.

Så er der de elementer, som ligger uden for fødevareforliget, og som har sneget sig ind i lovforslaget. Altså, hvis jeg var lidt mistroisk, ville jeg tro, at det var udtryk for et ønske fra ministeren om at tjekke, at vi var vågne ved havelågen, men jeg er altså lidt bekymret for, at det ikke kun skyldes det.

Det ene element er en ophævelse af § 47 i fødevareloven. Det handler om en ændring af Fødevarestyrelsens organisering, og det har ikke noget med fødevareforliget at gøre, da ministeren har gjort det klart, at det er et internt anliggende for ministerier. Derfor kan det også undre, at ministeren alligevel fremsætter forslaget. Det tyder på, at den planlagte, ændrede organisering af styrelsen, som ministeren har offentliggjort, ikke kan lade sig gøre uden lovhjemmel, og at det derfor har været nødvendigt at fremsætte det her forslag.

Vi støtter selvfølgelig, at styrelsen skal fungere bedst muligt – det skal der ikke være nogen tvivl om – og den skal også være så effektiv som muligt for pengene. Men jeg noterer mig alligevel, at flere organisationer i deres høringssvar råber vagt i gevær, fordi de er bekymrede for, hvorvidt det her vil betyde en centralisering af styrelsens arbejde, og for, at styrelsen mister sin lokale forankring. Så det må ministeren meget gerne forklare yderligere i sine afsluttende bemærkninger til denne debat, og vi vil selvfølgelig stille spørgsmål til den del af lovforslaget i det videre arbejde i udvalget.

Det andet element i lovforslaget, som heller ikke er dækket af fødevareforliget, er indførelsen af gebyrer til dækning af nye kontrolopgaver i forlængelse af kontrollen med ulovligt fiskeri. Vi finder det selvfølgelig helt centralt, at man i fremtiden forhindrer ulovligt fiskeri, og ser også gerne, at der bliver gjort en indsats på det område.

Jeg har også noteret mig, at det er en del af forordningen, at man kan opkræve gebyrer nationalt for netop at gennemføre den her del, så det er vi nødt til at kigge nærmere på. Men det er jo ikke en del af fødevareforliget, og jeg kan derfor også godt blive lidt forundret over den her sammenblanding af tingene i et lovforslag.

Alt i alt vil jeg altså anbefale ministeren at dele forslaget op, så det ene lovforslag omhandler de dele, der er forligsstof, mens de andre dele bliver lagt ud i et særskilt lovforslag, så vi får en reel debat om, hvad der er forlig, og hvad der ikke er forlig om.

Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard som konservativ ordfører.

Tak. Dette lovforslag er en følge af det meget brede forlig, som blev forhandlet på plads i juni 2010. Som følge af lovforslaget sker der en ændring i retning af øget brugerbetaling på området med fødevarekontrol. Det gælder på kosttilskudsområdet, det gælder på kampagnekontroller på fødevareområdet. Endvidere indføres der gebyrdækning på en række nye kontrolopgaver inden for fiskerisektoren.

På kosttilskudsområdet hersker der en del uvished om de enkelte produkter, især er der rejst tvivl om kvaliteten af en række importerede produkter, produkter, som købes via nethandel. Det er således for at øge forbrugernes tryghed ved køb af kosttilskudsprodukter, at man nu indfører en strammere kontrol, som så er virksomhedsbetalt. På sigt er det ønskværdigt, at denne måde at finansiere på kan ramme lidt bredere, så det ikke bare er danske virksomheder, der skal bære langt hovedparten af byrderne på kosttilskudsområdet. På området for fødevarekontrollen hilses det velkomment, at en langt større del af kontrollen bliver kampagnekontrol. Det er en ændring, som Det Konservative Folkeparti hilser meget velkommen. Det er et udtryk for forenkling, at grundgebyret er ens for alle.

På fiskeriområdet hilses det velkomment, at der nu gennemføres en øget kontrol ved fangster, som stammer fra lande uden for EU. Det må siges at være et godt værktøj i bestræbelserne på at sikre dokumentation for fangster og dermed for bæredygtigheden i hele fiskeriet. Alt i alt, samlet set et lovforslag, som Det Konservative Folkeparti støtter.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg vil spørge den konservative ordfører, om det kun er fisk, der kommer udefra, som bliver belagt med den afgift, der her er tale om?

Ordføreren.

Som jeg læser forslaget, så er det den fisk, som passerer grænserne, ja.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg tror, at ordføreren skal læse lidt på det forslag her, for f.eks. en organisation, som jeg lytter meget til, Dansk Industri, siger, at det her kommer til at koste job. Det er konkurrenceforvridende, det er ikke fair. Er det sådan – og det kan vi jo spørge ministeren om – at tyskerne indfører den samme afgift? Hvis ikke de gør det, så er det jo derfor, at virksomhederne flytter syd for grænsen. Er det så så godt, at der er den unfair konkurrence i forhold til at etablere sig i Danmark? Jeg troede, at det var det, Det Konservative Folkeparti arbejdede på, eller har jeg taget fejl?

Ordføreren.

Jeg synes, det er utrolig glædeligt, at den socialdemokratiske ordfører nu er begyndt at koncentrere sig om erhvervslivets vilkår. Jeg har tidligere oplevet, at hr. Bjarne Laustsen nok skulle finde kniven frem, når det gjaldt om at stramme op over for erhvervslivet. Så jeg er utrolig glad for den her kovending, og jeg imødeser med meget stor forventning i fremtiden, at man nu skal til at diskutere omkostningsniveau for dansk erhvervsliv sådan for alvor. Det synes jeg da er utrolig interessant, og kan vi få den diskussion ud af det her forslag, så tror jeg, at vi har vundet meget.

Nu er det sådan, at jeg ikke tror, at hele den danske fiskerisektor vælter, fordi vi indfører en afgift i form af gebyrlægning på 25 mio. kr. Jeg tror, at det bunder langt, langt dybere. Men det er klart, at jo flere ting, vi øser oven på, jo værre bliver det. Jeg tror faktisk, det er en fordel for dansk fiskeri, at man er i stand til at dokumentere, at det, man forarbejder, det, man sælger videre, også er fanget på en god og ordentlig måde, uanset om det er fanget i Skagerrak, eller hvor det nu måtte være fanget henne. Jeg tror, at alle er interesseret i, at dokumentationen er i orden. Jeg tror faktisk, at det er en del af den fortælling, som vi efterspørger fiskeriet skal fortælle.

Tak til ordføreren. Så er det fru Bente Dahl som radikal ordfører.

Det lovforslag, som vi behandler her i dag, er et lidt teknisk lovforslag. Som følge af fødevareforliget må der nogle ændringer til for at kunne lægge gebyrer på forskellige områder. Her er to gennemgående temaer i lovens temmelig forskellige dele: fødevaresikkerhed og gebyrer til finansiering af forskellige former for kontrol af fødevaresikkerheden. Som andre ordførere her har nævnt, er det et meget sammensat forslag.

Jeg vil gøre et lille svinkeærinde. Det handler om noget, jeg så i denne uge. Når jeg køber kødpålæg, ser jeg på to ting: dels udløbsdagen, dels om der står, at hvis pakken først er åbnet, så holder den 2-3 dage. I den her uge stod jeg pludselig med en pålægspakke i hånden, hvor der højst forbavsende ikke stod, at efter 2-3 dage er kødet dårligt, og pakken bør smides ud, hvis den har været åben et par dage. Gad vide, hvor mange forbrugere der ved, at kødpålæg kan blive fordærvet efter 2 dage med iltadgang til produktet. Gad vide, hvor mange forbrugere der mener, at en udløbsdato er en udløbsdato under alle omstændigheder, også efter at pakken er åbnet. Jeg vil tilføje, at det er helt lovligt at undlade denne oplysning. Vi kan nok her øjne en kommende kødskandale, hvis regeringen da ikke sætter ind med en oplysningskampagne eller andet, der hindrer det.

Så vil jeg vende tilbage til sammenhængen med det lovforslag, vi behandler i dag. Selv om kødpålægget er et lille svinkeærinde, handler det jo om det samme, nemlig den hensigt, at de produkter, vi indtager, skal være sikre. Vi forbrugere skal ikke blive syge hverken af kosttilskud eller andet. I Radikale Venstre mener vi derfor, at det er nødvendigt med myndighedskontrol for at sikre fødevaresikkerheden. På et eller andet niveau skal myndighedskontrollen være.

En anden kontrol, loven tager hånd om, har andre nævnt, er den mulighed for, med hjemmel i fiskeriloven, at kræve betaling af udgifter for at overholde den her EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret, ureguleret fiskeri. Det er vi i Radikale Venstre heller ikke utilfredse med. Det mener vi også at vi skal have en hjemmel i loven om, så vi kan godt støtte denne del af loven. Vi synes også, at det er lidt rodet, at den bliver placeret sammen med en del af fødevareforliget, men vi kan i udvalgsarbejdet finde ud af, hvor den del af loven skal placeres.

Kontrollen sættes ind på forskellig vis. Det er det, vi med forliget er nået frem til er den mest hensigtsmæssige måde på områderne, så der opnås mest effektivitet for pengene. Vi mener dog, at der også bør ses på andre parametre end penge og effektivitet, eksempelvis angående afdelingerne i Haderslev og på Bornholm. Det er andre former for opgaver, som f.eks. Haderslev tager sig af. Det drejer sig jo bl.a. om en meget stor eksport, hvor Haderslevafdelingen er den afdeling, der står for kontrol af den. Sådan nogle lokale opgaver bør tilgodeses og tages hensyn til i den her proces, vi har omkring at få effektiviseret Fødevarestyrelsens afdelinger. Kontrollen skal finansieres, og med fødevareforliget er vi blevet enige om hvordan, og loven her i dag udmønter forliget.

Radikale Venstre er med i fødevareforliget, og vi er positive over for følgelovgivningen. Vi ser frem til udvalgsarbejdet, hvor de her indvendinger kan og skal belyses.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det lovforslag, vi behandler i dag, er jo for en stor dels vedkommende gennemførelsen af det sidste nye brede forlig, vi lavede om fødevarekontrollen, og det er sådan set et forlig, som jeg er meget glad for at være med i, fordi det i de forhandlinger, der var, lykkedes os at sikre, at der skete en tilførsel af flere midler til fødevarekontrollen. Det meste blev hentet ved hjælp af yderligere gebyrer for erhvervet, men det er vel også i en eller anden forstand rimeligt, at erhvervet betaler for det her. Det lykkedes også i forløbet, vil jeg sige, at sikre, at de penge, vi bruger på det her område, faktisk bliver brugt mere effektivt, end vi brugte dem, inden vi startede forhandlingerne om det nye fødevareforlig.

Så jeg synes sådan set, at der indholdsmæssigt er al mulig grund til at være tilfreds med og glad for det, så den del af lovforslaget stemmer vi for af lutter, om jeg så må sige, glæde og begejstring. Altså, det er ikke, fordi vi ved et uheld er kommet med i et forlig, at vi stemmer for det; det er, fordi vi synes det rigtig godt og rigtig fornuftigt, hvad der ligger i den del af lovforslaget.

Så er der, som andre jo har nævnt, to andre elementer. Nu er det jo ikke, fordi det er helt nyt, at ministre sådan laver lidt bunkebryllup, når lovene skal igennem, men det er heller ikke nyt, at det godt kan give anledning til lidt kontroverser, når noget af det er forlig og andet ikke er forlig.

Lad mig om det, der handler om ændring af fiskeriloven, sige: Man kan jo altid diskutere, om den forordning, som hermed gennemføres, er en fornuftig forordning, men jeg kan forstå, og sådan må det jo givetvis også have været, at et flertal i Folketinget har støttet ministeren, da ministeren skulle have mandat til at støtte, at man gennemførte den her forordning. Så er det jo sådan, hvad jeg er sikker på, at de fleste tilstedeværende godt ved, at når en forordning er vedtaget i EU, så gælder den jo. Det er en af grundene til, at Enhedslisten næsten altid er imod forordninger, nemlig at de er udtryk for en yderligere EU-kontrol og EU-styring af vores land; men når de er vedtaget, så er det sådan, det er.

Jeg vil sige, at selv om jeg er enig med dem, der siger, at det kan være fornuftigt at hive den del ud, som handler om forliget, sådan at man kan stemme om det her hver for sig, så må jeg indrømme, at jeg altså har meget svært ved at se, hvem der skulle betale for den her ekstra kontrol, hvis det ikke skulle være erhvervet. Altså, hvor skulle pengene ellers komme fra, vil jeg gerne spørge. Og jeg kan allerede nu annoncere, at Enhedslisten ikke er indstillet på at indgå i forhandlinger med henblik på at skaffe pengene i statskassen. Det har vi sådan set ingen intentioner om. Jeg tror sådan set godt, at vi ville kunne støtte også den del af forslaget, men jeg synes da, at hvis det er fremmende for processen, så kunne det være fornuftigt at pille det ud.

Det sidste, hvor vi er en lille smule usikre indholdsmæssigt – og jeg vil sige, at hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti gjorde mig helt sikker på, at jeg var usikker – er den del, der handler om, at man fjerner § 47, hvilket gør, at man kan gennemføre, at ministeren, om jeg så må sige, fritages for de lovgivningsmæssige bindinger, der er på, hvordan man skal organisere Fødevarestyrelsen og det arbejde, der foregår der. Jeg kunne næsten forstå på hr. René Christensen, at grunden til, at man gennemfører den her lovændring, er, at man på den måde skaber det lovgivningsmæssige grundlag for at gennemføre de nedskæringer, som vi faktisk er nogle i Folketinget som er imod. Det er klart, at hvis det er sådan, det forholder sig, så kan vi jo ikke støtte den lovændring – det er jo sådan set ret indlysende.

Jeg vil derudover sige, at jeg måske grundlæggende også altid er skeptisk, når man gennemfører lovændringer, der gør, at den kontrol, som man kan sige, at vi gennem lovgivningen i Folketinget har med den til enhver tid siddende regering og minister, svækkes, og det sker i hvert fald i forhold til § 47, hvis den forsvinder. Andre har også ligesom sagt, at de er nervøse for, at det her åbner op for en fuldstændig centralisering. Derom har ministeren, mener jeg, i høringsnotatet ligesom sagt, at så galt skal det heller ikke forstås. Så derfor vil jeg sige, at også hvad den del af lovgivningen angår, er vi indstillet på gennem nogle spørgsmål i udvalget at få klargjort, hvad der er formålet, og hvad der er hensigten med det, for, om man så må sige, ad den vej at arbejde os frem til, hvad der måtte være vores endelige holdning til den del af lovforslaget.

Jeg deler sådan set den opfattelse, som andre har givet udtryk for, nemlig at det nok ville være klogt at lave en opsplitning af afstemningsproceduren, sådan at alle sammen kan stemme for det gode og fortræffelige forlig, vi har lavet, og så må man jo hver især finde ud af, hvad man mener om de andre to elementer, der indgår i lovforslaget. Jeg har bare sendt det klare signal, at i hvert fald på det ene område er vi i udgangspunktet positive – det er det, der handler om Fiskerikontrollen. I forhold til det andet element om centraliseringen af Fødevarestyrelsens arbejde og fødevarekontrollen er vi nok noget skeptiske, og vi er i hvert fald meget skeptiske over for den konkrete udmøntning, som ministeren har lagt op til i forhold til det område.

Med de ord vil jeg sige, at vi ser frem til en som sædvanlig grundig og seriøs udvalgsbehandling for at få afklaret de udeståender, der måtte være.

Tak til ordføreren. Fødevareministeren.

Tak til ordførerne for de mange gode indlæg og de mange spørgsmål, som jeg håber at jeg kan svare på også her. Jeg synes, at mange har støttet og glædet sig over fødevareforliget. Det synes jeg der er grund til, det er jo det primære og det, vi gennemfører i det her lovforslag.

Der er til stadighed fokus på, at kontrollen på fødevareområdet skal være så målrettet og effektiv som muligt. Derfor er det et vigtigt element i et forlig på fødevareområdet. Et af de vigtigste elementer, som blev indgået i et bredt forlig her i Tinget i juni sidste år, er, at fødevarekontrollen skal have øget fokus på kampagnebaseret kontrol, og at der skal ske en styrket kontrol af kosttilskuddene. Det blev som led i forliget besluttet, at disse nye initiativer skal finansieres af erhvervet, og derfor foreslås det at indsætte bestemmelser i fødevareloven om betaling for dette. Betaling til kampagnekontrollen vil blive opkrævet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med betalingen for at være optaget i Næringsbasen. Dette sker jo med det formål at holde administrationsomkostningerne ved denne ordning så lave som overhovedet muligt. Der foreslås derfor de nødvendige tilpasninger i lov om fødevarer og lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, for at denne samling af opkrævningen kan ske, og som det var aftalt.

Med henblik på at effektivisere Fødevarestyrelsens gebyradministration foreslås en ændring af fødevarelovens gebyrbestemmelser. Betaling for kontrol, hvor betalingen i dag opkræves efter lov om fødevarer, lov om hold af dyr, økologiloven eller lov om frø, kartofler og planter, vil fremover kunne opkræves alene efter lov om fødevarer, når den pågældende form for kontrol primært er omfattet af lov om fødevarer. En tilsvarende ændring af lov om hold af dyr skete i 2010.

Og så til lovforslagets § 47, som åbner mulighed for at organisere Fødevarestyrelsen som en enhedsorganisation: Lad mig først understrege, at § 47 intet har at gøre med de omstruktureringer af Fødevarestyrelsen, som er foreslået, og som vi arbejder med. Denne paragraf handler om, at vi går fra et todelt myndighedsniveau til et étlags myndighedsniveau, som giver én sagsindgang, én indgang til betjening af fødevareerhvervene, uanset hvor man henvender sig geografisk i systemet. Det betragter vi som en effektivisering, en effektivisering over for fødevareerhvervene, som er med til at give flere penge til egentlig kontrol og en mere smidig og enkel administration.

Herudover foreslås at indføre en hjemmel i fiskeriloven til finansiering af IUU-kontrollen, som skal modvirke ulovligt fiskeri. Det er valgt at finansiere IUU-kontrollen ved gebyrer, men der foretages løbende evalueringer, således at kontrolomkostningerne bliver lavest mulige, hvilket også skal afspejles i en løbende tilpasning af gebyrets størrelse. Jeg kan sige, at jeg har haft møde med Danish Seafood Association, og vi arbejder intenst på at få de gebyrstørrelser så lave som muligt. Af praktiske årsager har vi valgt at tage denne lov med, når vi nu samtidig har fat i fiskeriloven. Og lad mig sige, at der er givet mandat, som det også har været oplyst i Europaudvalget. Det står i finansloven, at de her penge skal opkræves, så jeg betragter egentlig det her som en måde at få gjort det arbejde færdigt på. Jeg har faktisk heller ikke hørt nogen, der var uenige i, at det her var den rigtige måde at opkræve de her omkostninger på. Så det her handler altså alene om en praktisk gennemførelse af noget, der har været behandlet i Europaudvalget, og noget, der står i finansloven, hvor vi så skal have lovgrundlaget på plads omkring det her.

Så handler det også om, at der bliver arbejdet med et digitalt system til indberetning af oplysningerne i forbindelse med IUU-kontrollen, og i den forbindelse indeholder lovforslaget nogle bestemmelser om, at det på linje med flere andre områder, hvor der også eksisterer digitale løsninger, som udgangspunkt skal være obligatorisk at anvende det her system, når man skal have de såkaldte fangstattester.

Så med disse ord ser jeg frem til udvalgsbehandlingen af forslaget og takker for debatten.

Hr. Bjarne Laustsen har bedt om en kort bemærkning.

Tak. Ministeren kommer ind på § 47, som flere af os ordførere også var inde på. Hvis vi skulle have misforstået noget, er der også nogle andre i Danmark, der har misforstået det, for alle høringssvarene kører jo på det her forhold. Der er både Dansk Erhverv, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer og Bryggeriforeningen osv. osv., som alle sammen stiller spørgsmål i forhold til det her med en enhedsorganisation osv. Men det vil vi prøve at kigge lidt nærmere på i udvalget.

Det er jo klart, at vi har forstået det sådan, at det var lidt i forhold til, hvordan man indretter det, også i fremtiden, og derfor sagde jeg i min ordførertale, at den måde, det er konstrueret på, lidt mere ligner, at det er et spørgsmål om, hvornår lejekontrakterne løber ud de steder, hvor de er i dag, end at man kigger på, hvordan man kan indrette Fødevarestyrelsens kontorer mest hensigtsmæssigt, således at vi kan få den mest optimale kontrol. For det, man siger her, er jo, at der også skal være en lokal forankring.

Ministeren.

Jeg vil gerne understrege, at den der effektiviserings- og omstruktureringsstrategi, som der bliver arbejdet på, intet har med § 47 at gøre. Det handler om at lave nogle tilpasninger i antallet af kvadratmeter. Vi har 12.000-13.000 m² laboratorier, og vi har behov for 6.000 m² til at udføre dagens opgaver med moderne teknologi. Så det er noget, der kører ved siden af de her omstruktureringer.

§ 47 handler om at få en etlags myndighedsbehandling, en effektivisering af Fødevarestyrelsens måde at arbejde på, en nemmere måde at udveksle kapacitet på rundtomkring i landet imellem de tidligere fødevareregioner.

Hr. Bjarne Laustsen.

Et andet spørgsmål var den debat, vi havde om det der med IUU. Og det er jo rigtigt – jeg har kigget i referaterne fra Folketingets Europaudvalg – at den eneste, der havde ordet, var salig hr. Svend Auken, og han konstaterede, at der ikke var noget flertal imod, at regeringen fik det mandat i 2008. Men det er jo ikke det samme. Man sagde bare, at det skulle være gebyrfinansieret. Den diskussion, vi har her, er, at hvis de andre lande ikke gennemfører det på samme måde, som vi gør her i Danmark, kan der opstå det forhold, at virksomhederne hellere vil placere sig i et andet land, hvor man får skatteborgerne til at betale den kontrol, og så bliver det jo en afgift på erhvervet. Det er den tvist, vi har her.

Vi kender det jo også fra kødkontrollen, altså at nogle lande bruger det til at subsidiere deres egne erhverv, og det er en skidt måde at gøre tingene på. Derfor synes jeg, det er rimeligt at sige, at de omkostninger, der er forbundet med en kontrol, må påhvile det erhverv, som der nu engang er på et marked. Det håber jeg at ministeren er enig i.

Ministeren.

Jeg kan oplyse hr. Bjarne Laustsen om – og jeg tror egentlig også hr. Bjarne Laustsen er klar over det – at der ikke er en harmonisering af afgifter og gebyrer i EU. Der er en række forskellige måder, de enkelte lande håndterer det her på. Jeg er egentlig også lidt overrasket, for jeg har sådan set ikke læst i »En Fair Løsning«, at der lige nøjagtig var 25 mio. kr. skattekroner parat til at finansiere IUU-kontrollen herhjemme. Jeg synes, vi i fødevareforliget netop aftalte, at nye aktiviteter skulle hentes ude i erhvervene, sådan var i hvert fald det, vi aftalte om kampagnekontrollen, og det er så det, der står i finansloven. Så det er alene en tilpasning af det, der er vedtaget i finansloven.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.