Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:

Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Valgret til og valgbarhed for EU-diplomater m.v.).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 06.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Fru Sophie Løhde.

Lovforslaget her vedrører en ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg og indebærer, at herboende diplomater fra andre EU-lande fremover efter anmodning kan optages på valglisten i deres bopælskommune og derved kan udøve deres stemmeret og stille op til henholdsvis kommunalbestyrelsesvalg, regionrådsvalg samt europaparlamentsvalg i Danmark.

Lovforslaget er konkret foranlediget af en henvendelse fra Europa-Kommissionen, som anfører, at Danmark efter EU-retten er forpligtet til at give herværende EU-diplomater ret til at stemme og stille op til europaparlamentsvalg samt kommunalbestyrelsesvalg og regionrådsvalg på samme betingelser som statsborgere i Danmark. Vi er altså som alle andre EU-lande forpligtet qua EU-retten til at gennemføre det, som følger af EU-retten, og med lovforslaget ajourfører vi på den måde den danske valglovgivning i fuld overensstemmelse med EU-retten, ved at vi også i Danmark udvider personkredsen, der har valgret og valgbarhed til de førnævnte valg.

Vi noterer os, at ministeren har imødekommet en række af bemærkningerne fra bl.a. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner ved at foretage en række præciseringer i lovforslagets almindelige bemærkninger, og vi kan i Venstre bakke op om, at vi med lovforslaget gennemfører det, som vi i forvejen er forpligtet til gennem EU-retten.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, det er fint, at regeringen fremsætter forslag om at udvide valgretten. Jeg skal bare høre, hvordan det stemmer overens med det forslag, som vi behandlede tidligere i år, om, at man valgte at fratage nogle mennesker valgretten til kommunal- og regionsvalg. Hvad er sammenhængen for Venstre i, at man fratager nogle mennesker valgretten og her mener, at der er nogle andre, der skal have den?

Ordføreren.

Vi gennemfører ene og alene det her lovforslag, fordi vi er forpligtet til det af EU-retten.

Fru Line Barfod.

Betyder det, at Venstre egentlig helst ikke ville have udvidet valgretten her, og at man sådan set egentlig er imod det, men blot mener, at man skal leve op til sine forpligtelser over for EU?

Ordføreren.

Jeg kan gentage mit svar fra før, og det er jo også et svar på det spørgsmål, som Line Barfod stiller, nemlig at vi gennemfører det her lovforslag, fordi vi er forpligtet til det gennem EU-retten. Det er derfor, det her lovforslag er fremsat.

Tak til ordføreren. Hr. Lennart Damsbo-Andersen som ordfører for Socialdemokraterne.

Da den socialdemokratiske ordfører ikke kunne være til stede i dag, skal jeg her læse ordførertalen op:

Hos Socialdemokraterne har vi en lang og stolt tradition for at kæmpe for at udvide demokratiet, og den kamp fortsætter vi også gerne her i salen i dag for de EU-diplomater og pårørende, som lovforslaget her handler om. Forslaget går ud på at give EU-statsborgere, der er udsendt som diplomater i Danmark, og deres medfølgende husstande svarende til den personkreds, der er registreret i Udenrigsministeriets protokol, mulighed for at stemme og stille op ved valg til Europa-Parlamentet og til kommunal- og regionsvalg i deres bopælskommune og -region.

Lovforslaget er affødt af en klage til Europa-Kommissionen fra ansatte på EU's miljøagentur her i Danmark. De har klaget over, at de ikke kunne få lov til at stemme, og det er ifølge Europa-Kommissionen i strid med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som vi fra Danmark jo ellers har tilsluttet os.

Når EU-borgere her ikke allerede har den stemmeret, som andre EU-statsborgere ellers har, skyldes det, at de på grund af deres særlige arbejdsforhold ikke opfylder bopælskravet og ikke er registreret i cpr-registeret, sådan som den nuværende danske lovgivning forudsætter. Imidlertid er der jo tale om mennesker, som bor og arbejder og har deres hverdag her, og som derfor naturligt gerne vil have lov til at deltage i det demokratiske liv, og det synes Socialdemokraterne at de skal have lov til.

Når det er sagt, er vi trods alt ikke blinde for, at der kan være særlige udfordringer, sådan som både KL og Danske Regioner har anført i deres høringssvar, især hvad angår skismaet mellem diplomatisk immunitet og valgreglerne om fortabelse af valgret. Derfor er vi rigtig godt tilfredse med, at høringssvarene har foranlediget ministeren til at lave en præcisering af dette i bemærkningerne til lovforslaget.

Vi kan på den baggrund støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Ordførerne før mig har været lidt inde på, hvad det her lovforslag egentlig drejer sig om, så jeg skal undlade at fortælle om, hvad der teknisk står i oplægget fra ministeren og i forslagets enkelte punkter.

Men det er jo sådan, at hvis man kigger på forslaget, er der sådan set tale om ændringer af to forskellige, eksisterende love, nemlig loven om kommunale og regionale valg og loven om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. I den anledning vil jeg gerne sige, at vi fra Dansk Folkepartis side synes, det måske er lidt forkert, for ikke at sige meget forkert, at man har valgt at lægge de to forskellige forslag ind i det samme lovforslag, for vi synes, det er to principielt forskellige valglove, forslaget tager udgangspunkt i.

Det, der er helt grundlæggende for Dansk Folkeparti, er jo, at vi hele tiden har sagt, at vi synes, Danmark skaber signalforvirring, ved at man nogle gange har stemmeret og andre gange ikke har det. Vi synes, det er mere logisk at sige, at danske statsborgere har stemmeret ved danske valg, og det betyder jo, at hvis man bor i Danmark og ikke er dansk statsborger, skal man heller ikke have stemmeret til danske valg. Det er også en af årsagerne til, at vi tidligere fik lavet en ændring, således at man nu i forbindelse med den valglov, der er, skal have haft fast bopæl i Danmark i 4 år som EU-borger eller som borger fra Norge eller Island, efter at man i hvert fald før kunne have udnyttet sin stemmeret allerede efter 3 år i Danmark.

Vi synes, det er forkert, at man kan stemme ved danske valg, hvis man ikke er dansk statsborger, og derfor kan vi ikke tilslutte os de to forslag, der ligger i forslaget her. Men jeg vil gerne sige, at vi vil kigge på, om det ikke ville være en fordel, hvis vi fik opdelt lovforslaget i to forskellige lovforslag, således at vi fik et om valg til Europa-Parlamentet og et om valg til kommuner og regioner. Det er et forslag, som vi i hvert fald vil give videre.

Det, der også er grundlæggende problematisk, med hensyn til, at man skal kunne stemme og blive opstillet ved europaparlamentsvalg – det synes jeg giver et skisma i sig selv – er jo, at Danmark har 13 pladser i Europa-Parlamentet. Fra Dansk Folkepartis side synes vi ikke, det kan være rimeligt, at man opstiller kandidater, som ikke er danske statsborgere, til de 13 pladser, som Danmark besidder i Europa-Parlamentet. Vi synes, det virker underligt, og at det over for vælgerne virker som en mærkelig måde at praktisere den danske valglov på. Vi synes, det er forvirrende, og vi synes også, det her er et forvirret lovforslag, som blander to forskellige valglove sammen. Vi synes også, det er et udtryk for, at det faktisk er valgloven samlet set, der skulle ændres, og ikke det her, der skal tilføjes.

På den baggrund kan vi afvise lovforslaget.

Fru Line Barfod.

Jeg skal bare være sikker på, at det er rigtigt forstået, at Dansk Folkeparti ønsker, at man yderligere skal indskrænke demokratiet i stedet for at udvide det en lillebitte smule, som det her forslag lægger op til, og at Dansk Folkepartis holdning sådan set er, at demokratiet skal være noget eksklusivt for så få mennesker som muligt og ikke skal være noget, som omfatter alle de mennesker, der bor i et land.

Ordføreren.

Fru Line Barfod kender jo udmærket Dansk Folkepartis holdning til demokratiet. Vi er faktisk varme tilhængere af demokrati, og derfor er vi selvfølgelig også tilhængere af den måde, hvorpå det praktiseres i Danmark. Jeg tror faktisk, at hvis man kigger uden for landets grænser, opleves Danmark som værende et meget demokratisksindet land at leve i og også som et land, hvor der er styr på demokratiet.

Men det ændrer jo ikke ved vilkårene ved danske valg. Her synes vi, at man også skal kigge på, hvem der skal have stemmeret ved danske valg. Vi synes, det ville være helt legitimt at sige, at danske statsborgere har stemmeret ved danske valg, og at udenlandske statsborgere ikke har stemmeret ved danske valg. Det synes vi ville være den bedste måde at praktisere det på, og det ville også give en større grad af forståelse for valgloven, frem for som det er nu, hvor den er meget indviklet, og hvor det er forskellige regler, der gør sig gældende, når det drejer sig om kommunale og regionale valg, og igen andre regler, når det drejer sig om folketingsvalg, og så helt tredje valgregler – kan vi nu se – når det drejer sig om valg til Europa-Parlamentet.

Så vi har styr på demokratiet.

Fru Line Barfod.

Jeg bryder mig ikke om, at demokrati er noget, man har styr på. Jeg synes sådan set, at demokrati bør være det stik modsatte, nemlig noget, hvor der er mange mennesker med, og derfor er der ikke én eller et parti, der kan have styr på det.

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti mener, at i et demokratisk land skal demokratiet kun omfatte dem, der er kommet igennem den meget, meget svære proces, som det efter Dansk Folkepartis mening skal være at blive statsborger. Alle andre mennesker i det land, uanset om de lever i det hele deres liv og er født og opvokset der, har boet og arbejdet der i måske 40-60 år, men ikke opfylder de meget snævre betingelser for statsborgerskab, skal efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke være en del af demokratiet. Man skal altså have A- og B-borgere i samme land.

Ordføreren.

Det er jo altid lidt morsomt, når Enhedslisten ytrer sig om demokrati og folkestyre her i Folketinget, i og med at partiet jo efter min opfattelse er ganske autonomt, hvad angår demokratiopfattelse. Det kan man så grine ad eller lade være.

Men jeg synes da, det er værd at pointere, at netop Enhedslisten, som fru Line Barfod repræsenterer, er et parti, som til tid og evighed hylder partilistesystemet, som giver partiet magten til at vælge, hvem der skal vælges for Enhedslisten, og hvor det ikke er borgerne, der skal bestemme, hvem der bliver valgt for Enhedslisten. Derfor synes jeg, at det lyder lidt hult, når man begynder at klandre Dansk Folkepartis demokratiopfattelse.

Tak til ordføreren. Fru Meta Fuglsang som ordfører for SF.

Jeg vil heller ikke gå ind i nogle lange tekniske udredninger om, hvad det her lovforslag indebærer, for det er der redegjort for tidligere. Jeg vil bare kort sige, at det her lovforslag jo udvider den personkreds, der har valgret og valgbarhed ved valg af medlemmer til Europa-Parlamentet i Danmark og ved kommunale og regionale valg. Det hilser vi velkomment at man udvider den kreds og dermed giver en større kreds af personer mulighed for at deltage aktivt i det demokrati, som jo så også bliver en del af den her debat, kan jeg høre.

I praksis er det et mindre antal personer, som vil benytte sig af den her mulighed, så de principielle konsekvenser af det her forslag er nok større end de praktiske konsekvenser af det – men ikke desto mindre synes vi, at det er et vigtigt skridt og noget, som vi bestemt kan støtte.

Forslaget har jo været til høring hos KL, Danske Regioner og Institut for Menneskerettigheder, og vi kan se, at der har været nogle bekymringer og bemærkninger i de høringssvar, der er kommet, og det har man lyttet til i forbindelse med det lovudkast, der nu ligger her. Vi er glade for, at man lytter til de bekymringer, der kommer til udtryk i høringssvarene, og ser frem til det fortsatte arbejde med lovforslaget. Vi kan støtte det, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

De Konservative støtter lovforslaget, men da den konservative ordfører på området, hr. Rasmus Jarlov, desværre ikke kan være her, har jeg lovet at give en begrundelse for vores støtte.

Vi i Det Konservative Folkeparti er grundlæggende tilhængere af Den Europæiske Union og af fri bevægelighed inden for EU. Til denne frie bevægelighed og mulighed for at bosætte sig overalt i Europa følger også nogle borgerrettigheder. En af disse rettigheder er, at man kan stemme til lokalvalgene. Det må nærmest betegnes som et hul i loven, at diplomater og andre udsendte som de eneste EU-borgere ikke kan stemme, fordi de er opført i Udenrigsministeriets såkaldte protokol i stedet for i folkeregisteret. Det giver ikke rigtig nogen mening, og derfor retter vi det hermed.

Dette må siges at være en udramatisk lovændring. Antallet af personer, som herved får stemmeret, er lille, og derfor ser vi ikke det store drama i denne lovændring, og som sagt kan Det Konservative Folkeparti støtte lovændringen.

Tak til ordføreren. Fru Erika Lorentsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Vi skal overholde vores forpligtelser i forhold til EU-retten, og jeg finder det også positivt, at diplomater, der bor her i landet, kan stemme. Så Det Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten er også positiv over for forslaget. Vi mener, at det er afgørende at se på, hvordan vi kan udvide demokratiet, få mere og mere demokrati. Vi synes, at det var et meget stort tilbageskridt, da regeringen tidligere i år besluttede for første gang i nyere tid at fratage mennesker stemmeretten og indskrænke demokratiet. Det mener vi er den helt forkerte vej at gå. Vi har brug for meget mere demokrati, ikke for mindre demokrati.

Hvis vi gerne vil have, at de borgere, der bor i Danmark, skal være en del af samfundet, så er det afgørende, at vi inddrager dem i demokratiet. Der er rigtig, rigtig gode erfaringer fra dengang, man gav alle borgere i kommunerne mulighed for at stemme, når de havde boet der i 3 år, for det betød, at langt flere engagerede sig i demokratiet. Rigtig mange borgere er blevet en afgørende og meget væsentlig del af vores demokrati.

Derfor var det en katastrofe, at Venstre og Konservative bøjede sig for Dansk Folkeparti og gik med til at indskrænke demokratiet, selv om det kun var med 1 år. Bare det, at man begynder at betræde den vej og tager stemmeretten fra grupper af befolkningen, mener vi er helt, helt forkert.

Det forslag, der ligger her, drejer sig jo om en lillebitte gruppe, men vi støtter, at de får den stemmeret og valgret. Vi vil så gerne under udvalgsarbejdet have lidt mere oplysning om det her med diplomatisk immunitet. Jeg har set, at der står noget nu i bemærkningerne om, at der kan være andre forhold, der kan føre til, at man ikke kan sidde i kommunal- eller regionsråd, når man er udsendt diplomat eller medarbejder og har diplomatisk immunitet. Jeg vil gerne have forklaret, hvad det er for nogle forhold, for der er jo et problem med, når man sidder i en kommunalbestyrelse eller i et regionsråd, at man jo skal kunne stå til ansvar for det, man foretager sig. Det er hele ideen med, at vi har nogle mennesker siddende der, at de også kan stilles til ansvar for deres beslutninger. Hvis man, fordi man har diplomatisk immunitet, ikke kan stilles til ansvar for sine beslutninger, så har vi et problem, og derfor vil vi meget gerne under udvalgsarbejdet have præciseret, hvad det er, ministeriet mere konkret forestiller sig med det, der står i bemærkningerne nu på baggrund af høringssvarene fra KL og Danske Regioner.

Tak til ordføreren. Indenrigs- og sundhedsministeren.

Jeg er glad for at kunne konstatere, at der er tilslutning til forslaget. Det er ikke nogen stor sag. Der er sandsynligvis kun ganske få herværende EU-diplomater, som vil bede om at blive optaget på valglisten, men når vi fra Kommissionen får at vide, at vi på dette punkt ikke opfylder forpligtelser, vi har indgået efter traktaten, så er der kun ét at gøre for en regering, og det er at sørge for at få bragt tingene i orden, og jeg er glad for, at et stort flertal i Folketinget er enige med os i det. Begrundelsen for regeringens lovforslag er altså lidt mindre højtflyvende end den begrundelse, som blev givet af den socialdemokratiske ordfører.

Det handler først og fremmest om at få bragt en sag på plads, som vi er forpligtet til at bringe på plads. Det er ikke nogen stor sag, for der er antagelig kun ganske få, som vil benytte sig af den rettighed, de får her. Og hvis man spørger, om hele det apparat med lovgivning og brev ud til valgbestyrelser osv., ikke er for meget at gøre ud af det, så er svaret, at vi er forpligtet til det, og så er der kun ét at gøre, og det er at tage fat i sagen.

Med hensyn til spørgsmålet om diplomater og deres immunitet, som fru Line Barfod spørger om, kan jeg sige, at det jo altså er noget, der er endnu mere teoretisk: Det handler om en EU-diplomat, som beder om at blive optaget på valglisten, men som har begået noget, som han ikke kan straffes for, fordi han er immun. Og hvad så? spørger fru Line Barfod så. Altså, en EU-diplomat, som bliver straffet for en handling, som i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af et kommunalt eller regionalt råd, kan fratages sin valgbarhed efter reglerne i den kommunale og regionale valglov, akkurat som alle andre.

Det er rigtigt nok, at en person, der har diplomatstatus, ikke vil kunne retsforfølges i Danmark; det siger Wienerkonventionens artikel 31. Men uanset dette er det jo ikke sådan, at diplomater ikke skal overholde reglerne i de lande, hvor de bor, det er de nemlig også forpligtet til ifølge Wienerkonventionen, og derfor har hjemlandene også mulighed for at ophæve deres diplomaters immunitet i de tilfælde, hvor det findes nødvendigt, f.eks. hvor de har begået en strafbar handling i modtagerlandet. Sådan er Wienerkonventionens regler altså, og når man lægger den ved siden af EU-traktaten, får man det lovforslag, som regeringen her har fremsat.

Vi sikrer med lovforslaget, at EU-diplomater opfylder bopælskravet, for at de får valgret og valgbarhed, og for at de kan blive optaget på valglisten, og jeg vil gerne understrege, at de kun bliver optaget på valglisten, hvis de har bedt om at blive optaget på valglisten, og det er vel at mærke i den kommune, hvor de bor. Og derfor kan man sige, at det er en meget lille gruppe. Der er ca. 1.600 EU-diplomater i Danmark, som fremover – muligvis – vil kunne stemme og stille op til europaparlamentsvalg og kommunale og regionale valg, men i praksis vil der være væsentlig færre, som vil anmode om at komme på valglisten. Det er jeg helt sikker på, og jeg tror, der går lang tid, før vi får den første, som stiller op til Parlamentet eller til regionale og kommunale råd.

Jeg vil dog lige nævne, at jeg faktisk har en tidligere ministerkollega, som stiller op til byrådsvalg i Tyskland. Så der er altså danskere, der har benyttet sig af, at andre lande allerede har implementeret de regler, som regeringen her foreslår for Folketinget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.