Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 169 Bilag 8
Offentligt
1
BREV TIL FOLKETINGET 3 MAJ 2011(Med rettelse af 10 maj-11)
Kære Politikere
3 maj 2011
Undertegnede har d. 3 maj 2011 sendt en klage til EU Kommissionen vedr. Danmarks overgreb påborgernes person og selvbestemmelses rettigheder hvad angår kliniske forsøg på mennesker. I 2006vedtog folketinget lov nr. 272 af 1. april-06, som indførte en ”forsøgsværge paragraf.” (denne erbibeholdt i L 169 af 2011 som § 16 ) hvorefter enhver borger der kommer på hospitalet i akuttilstand med f. eks. blodprop i hjerne eller hjerte, eller efter svær tilskadekomst i trafikken, kan blive”tvangsindlagt” til medicinske eller andre forsøg, uden at personen har ret til at familien skaltilkaldes og vurdere for den bevidstløse pårørende om der skal gives tilladelse til forsøg.At ”forsøgsværgen” på en bevidstløs persons vegne kan tillade en forsker at lave forsøg på denbevidstløses krop retfærdiggøres af ”forsøgets uopsættelighed.1” Forsøgsværgen kan inddrage enkritisk syg patient i et forsøg indenfor 10 min. efter ankomsten til hospitalet, da forsøget gerne skaligangsættes indenfor dette tidsinterval.Denne ejendommelige ”værge” konstruktion vil nok af de fleste mennesker blive oplevet som etdirekte overgreb på den personlige frihed. Alligevel hævdes det i de indledende paragraffer afkomiteloven 272-06, at forsøgspersonens rettigheder går forud for videnskabelige ogsamfundsmæssige interesser! ». I forhold til at skabe mulighed for udvikling af ny, værdifuld videngår hensynet til forsøgspersonens rettigheder, sikkerhed og velbefindende forud for videnskabeligeog samfundsmæssige interesser.«Hertil kommer at `forsøgsværgen´ også kan inddrage de svage grupper som børn, psykisk syge ogmentalt retarderede i forsøg. Forsøgsværgen overruler nemlig i § 20(a) i Lov 272 af 2006 alleøvrige værgebestemmelser med henvisning til ”karakteren af forsøget” og kan give tilladelse tilforsøg på både akut syge varigt inhabile og akut syge midlertidigt inhabile, med mindre familienkan kontaktes indenfor 10 min.Det vil sige at de sårbare grupper i akutte situationer har mistet deres særlige beskyttelse ved at enpersonlig værge, oftest et familiemedlem, skal tage den syges ekstra sårbarhed med i vurderingenaf en forsøgsanmodning fra lægeside. De midlertidigt inhabile har med ”forsøgsværgen2og § 20(a)”mistet sikkerheden for at blive behandlet som normale patienter, med umiddelbar ret til at modtageden bedste standardbehandling for deres sygdom. Og desuden har de mistet sikkerheden i at blive1
Afsnit 4.6.2i Vejledning om anmeldelse m.v. af et biomedicinsk forskningsprojekt til detvidenskabsetiske komitésystem: ”…Det er forsøgets uopsættelighed, som er afgørende for, om der er tale om en
akut Behandlingssituation, hvorimod vanskeligheder med at få kontakt til nærmeste pårørende, den praktiserende læge,forældremyndighedens indehaver eller værgen ikke berettiger til at anvende § 20a i stedet for de almindelige regler omlægemiddelforsøg med stedfortrædende samtykke iafsnit 4.4.”2
Lov 272 af 2006 § 20a
2
repræsenteret af en nær slægtning der kender og holder af den syge.Det Etiske Råd har i sit høringssvar til lovforslag L 169 foreslået af forsøgsværge paragraffen skaludgå af loven p. gr. a. den indbyggede inhabilitet for forsøgsværgen, der ved sit stedfortrædendesamtykke giver forsøgstilladelser til forskerlæger som er forsøgsværgens egne kolleger påhospitalet.Mener I - vore politikere - stadig, at man skal indrage borgerens selvbestemmelse over sin egenkrop i akut-situationer og lægge den i hænderne på forskerne som arbejder tæt sammen medmedicinalindustrien?Er politikerne mon vidende om at der i Danmark i en ukendt tidsperiode indtil 1 maj 2004, hvorDanmark ratificerede klinisk praksis Direktivet 2001/20/EF af 4. april 2001, er blevet lavetmedicinske forsøg på mennesker uden forhåndssamtykke og uden at befolkningen har fået detmindste at vide om det ?Dette kan man få bekræftet ved at læse udtalelsen i ”Ugeskrift for læger” 166/18 | 26. APRIL 2004.:”Et af de problemer, som implementeringen af GCP-kravet i Danmark har medført er, at detfremover ikke længere bliver muligt at udføre kliniske lægemiddelforsøg i visse akutte situationer,hvor patienten ikke kan afgive informeret samtykke. Det gælder f.eks. ved pludseligt hjertestop ogblodpropper i hjernen.”På et tidspunkt i Danmarkshistorien opdelte man magten i ”den lovgivende den udøvende og dendømmende,” udfra en indsigt i at ingen stand bør have uindskrænket magt i samfundet. Fordelesmagtens roller på denne måde, vil grupperne indbyrdes kontrollere hinanden til sikkerhed forborgerne. Hvad angår magtens tredeling er det bekymrende at politikerne faktisk efterhåndenharlagt alle tre roller i magtfordelingen over til lægestanden selv, idet 1.lægeforeningen og devidenskabsetiske komitéer selv kommer med lovforslag -2. læger har udøvende og dømmende magti deres stillinger på hospitalerne ( hvilket kom klart frem i den stadig friske sag om ”koderne”) – og3. læger er dømmende i forskellige myndighedsorganer, f.eks i Sundhedsstyrelsen.Er dette en sund tingenes tilstand i Danmark? Eller er det ikke snarere urimeligt overfor lægerne atde anbringes i en situation hvor de kan blive kompromitterede? Burde Folketinget ikke som enselvfølge påtage sig rollen som lovgivende magt forallegrupper i samfundet. Og dermed sikre bådeborgernes retssikkerhed og lægernes respektabilitet?
Med venlig hilsenBirthe KjærgaardSankt Annæ Gade 30, 4tv1416 K.
