L 169 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 18: Materiale fra Dansk Selskab for Retsmedicins foretræde den 18/5-11.

De fleste ser nok retsmedicin som noget med drab og vold og det man ser inyhederne og i tv-serier.Men retsmedicin er mere end kun de ”dramatiske” dele:Retsmedicin handler om at indsamle, analysere og formidle naturvidenskabeligog sundhedsfaglig viden både i enkeltsager og generelt.Retsmedicineren samarbejder med fagfolk i mange andre brancher - ogvaretager ikke kun enkeltpersoners interesser, men i meget høj grad ogsåsamfundets interesser.

De videnskabsetiske komiteer kan give tilladelse til forskning uden samtykke iforskellige sammenhænge.Registerforskning er én af dem – herunder forskning i væv som allerede findes ien biobank.Argumenterne er ret gode:Materialeterindsamlet allerede – og derfor udsætter man ikke personen for etnyt indgreb, for belastning eller fare i øvrigt.Faktisk argumenteres der i bemærkningerne for, at det kan være etisk mereforsvarligt at lave forskningenuden samtykkeend at begynde på at indhentesupplerende samtykke.Det argument gælder så bareikkefor materiale indsamlet ved obduktioner.Ser vi specifikt på væv udtaget ved retsmedicinske obduktioner, så gælder det ihvert fald slet ikke:

De retmedicinske professorer har i et høringssvar fremhævet gevinsterne vedvores forskning.I bemærkningerne er det vurderet, at vores forskning ikke har et tilstrækkeligtpotentiale til at forskning uden supplerende samtykke må finde sted.Den karakteristik af vores forskning har vi svært ved at genkende –retsmedicinen er et meget forskningstungt fag – et fag der har bidraget tilsamfundet på talrige områder – og det vil vi gerne give eksempler på i detfølgende.Men som formuleringen er nu, så får de videnskabsetiske komiteer ikke engangmulighed for at vurdere projekterne på det her område.

Som en helt naturlig – og nødvendig – del af vores obduktioner udtager vi blod-og vævsprøver som vi gemmer i vores arkiv.Det nye lovforslag definerer, at pårørendeikkehar haft mulighed for at givesamtykke til forskning, hvis obduktionen er sket forud for lovens vedtagelse.Samtidig udelukkes det pure, at der siden hen må indhentes samtykke tilforskning i vævet.Hvis jeg må være lidt firkantet – så er det så godt som at sige det hele skalsmides ud.

Tilbage til retsmedicinen.Formålet med hver eneste obduktion er at klarlægge dødsårsagen og rådgive foreksempel politiet om betydningen.Den rådgivning er – og skal være – baseret på systematisk indsamlede viden ompræcis de forhold der gør sig gældende for netop de grupper som skal obduceresretsmedicinsk.Skal rådgivningen kunne tages alvorligt, er vi nødt til at være med helt fremme ogdeltage i forskningen.

Ved de retsmedicinske obduktioner ser vi hovedsagligt yngre og hidtil raskemennesker.De er typisk døde pga. ulykker, forgiftninger, ukendt sygdom eller de merespektakulære årsager som drab eller behandlingsfejl.Tag situationen her:Manden er død – hvad døde han af?Overså han bilen fordi han var syg?Fuld eller på stoffer?

På de patologiske afdelinger drejer det sig som regel om ældre mennesker mederkendt alvorlig sygdom.Det kan være en kræftsyg som dør efter lang tids sygdom.I det tilfælde er man for eksempel interesseret i at sikre sig at det var den rettediagnose der blev stillet, om der var ukendte spredning eller hvordanbehandlingen virkede.

Det er jo også et stort emne for tiden at man bruger ”voksen-medicin” til børn ogunge uden at vide nok om bivirkningerne.Og vi kan bare ikke sige noget om hende her til venstre – hvis vi kun har videnom hende her til højre.Vi har årtiers arkivmateriale som kan belyse brugen af mange typer medicin.Vi må spørge: Er det etisk korrekt at afstå fra at undersøge sammenhængenmellem de dødsfald der allerede er sket og forskellige typer medicin?

Det er desværre en udbredt misforståelse, at der ikke indhentes samtykke tilretsmedicinske obduktioner.Men det gør der:Politiet spørger faktisk de pårørende om tilladelse. De udleverer samtidig enfolder fra de retsmedicinske institutter, hvor der blandt andet forklares, at derudtages ”små vævsprøver fra organerne, som bliver undersøgt yderligere.”Det er desværre også en misforståelse, at man ikke kan modsætte sigretsmedicinsk obduktion.Det kan de pårørende godt.Modsætter de pårørende sig obduktion, kan politiet vælge at afstå fraobduktionen – eller gå til en dommer.Retspraksis er, at de pårørendes ønsker efterkommes, med mindre der ertvingende grunde til obduktion, det vil sige, i kriminalsager.

En obduktion kan sammenlignes med en stor operation.Liget undersøges udvendigt og indvendigt og efter obduktionen gøres liget istand så pårørende kan se den afdøde og tage afsked hvis de ønsker det.Undervejs i obduktionen tager vi de prøver der er nødvendige for at belyseomstændighederne, blandt andet urin, blod og væv fra forskellige organer.De retsmedicinske obduktioner giver mulighed for at indsamle sundt væv, somellers er umuligt at komme i nærheden af.For eksempel er der næppe nogen som finder det etisk forsvarligt at hververaskeforsøgspersoner for at tage prøver af deres hjerte eller hjerne.

Hvad er det så vi har i vores arkiv?Det er små vævsprøver indstøbt i paraffin som I ser her til venstre eller foreksempel blodprøver som dem her til højre, som opbevares ved -80 grader.Vores arkivmateriale giver os et forspring på ti, tyve eller flere år når der findesnye metoder eller ideer til hvad en sygdom skyldes.Uden arkivmaterialet er vi prisgivet – vi kan først sige noget om mange, mangeår.

Vuggedød er et eksempel på et område hvor intensiv forskning virkelig har båretfrugt.Her i landet bliver alle vuggedøde børn obduceret retsmedicinsk og den danskeforskning på området var – og er – med helt i front.I slutningen af firserne viste det sig, at overophedning havde en stor betydning –og at det især var farligt hvis børnene lå på maven.Sundhedsstyrelsens ændrede sine anbefalinger i 1991 – og antallet af dødespædbørn faldt betydeligt.Et af de danske bidrag var opdagelsen af en række medfødte og potentieltdødelige stofskiftesygdomme – som kan behandles.

I dag tilbydes alle nybagte forældre at der tages en ”hælblodprøve” på deresnyfødte – det der også kaldes et PKU-kort.En del af de sygdomme der undersøges for, er netop de sygdomme der blevopdaget af retsmedicinere her i landet.For at komme de sidste tilfælde af vuggedød til livs er det nødvendigt at fortsætteforskningen.Er det etisk forsvarligt, hvis vi udelukker materialet fra alle de vuggedøde børnsom vi har i vores arkiver?Konsekvensen er, at vi må vente på, at tilstrækkeligt mange spædbørn er døde,før vi kan tage bolden op og fortsætte med ny, robust forskning?Igen må jeg spørge: Er det etisk forsvarligt?

En af mine kolleger obducerede en ung familiefar.Han legede med sine børn ude i haven.På et tidspunkt kommer den ældste, på seks år, ind til sin mor og siger:”far sover – vi kan ikke vække ham”Den form for pludselig hjertedød har vi haft en del af gennem årene.Netop nu er der nye hypoteser om at virus-infektioner kan våre årsagen.Er det etisk forsvarligt, at vi ikke må identificere tilsvarende tilfælde gennem deseneste 10-15 år og undersøge om dervarvirusinfektion indblandet – og hvilkeni givet fald?Noget som måske kan findes på forhånd og behandles?

Psykisk syge får meget medicin – rigtig meget medicin. Som gruppe har de etmeget kortere liv end resten af befolkningen.De syge – og deres pårørende – lider i et omfang der kan være svært at forstå,hvis man ikke har været helt tæt på.Samfundets udgifter til behandling er kolossale. For slet ikke at tale om afledtekonsekvenser som kriminalitet og stofmisbrugTænk hvis der opstår mistanke om at en bestemt – og ganske effektiv – typemedicin fører til en øget dødelighed hos skizofrene.Er det etisk forsvarligt, at de mennesker skal være udsat for en potentielt livsfarligmedicin i de næste ti år? Eller skal lide, fordi man kun tør bruge den næstbedstemedicin?Er det ok, når vi har årtiers materiale liggende, som måske kunne belyseproblemet?

Hidtil har nogle af de regionale videnskabsetiske komiteer givet tilladelser tilforskning i det væv vi har indsamlet som en naturlig, og nødvendig, del af voresobduktioner.Ganske pludseligt og uventet blev denne praksis for nylig ændret – det har blandtandet ført til at projekter som allerede var godkendt, ikke kan få forlængettilladelsen.Hvis lovforslaget bliver vedtaget som det er formuleret nu, vil adgangen til årtierssystematisk indsamlet prøvemateriale.Den danske retsmedicinske forskning vil starte fra dag 0 – konsekvensen vilnødvendigvis være, at det varer årtier at bygge et tilsvarende materiale op.

Jeg vil også gerne komme med en bemærkning i forhold til det at indhentesamtykke indenfor den retsmedicinske forskning.Og her vil jeg gerne give embedsmændene ret:Vi skal ikke ud og spørge en mor, et døgn efter hun har mistet sin søn i entrafikulykke, om vi må udtage væv til forskning.Eller ud og rippe op i den sorg som måske lige præcis er blevet til at leve med,fire år senere.

For hælblodprøverne gælder:Hvis man siger ja til at sin nyfødtes hælblodprøve bliver undersøgt, siger manogså ja til at prøverne må opbevares.Man siger også ja til at de må anvendes i fremtidig forskning, så længeprojekterne er godkendt af en videnskabsetisk komite – uden at man skal afgivenyt, supplerende samtykke.Hvis man ikke aktivt siger nej, så har man sagt ja.Vi ønsker, at hvis man har sagt ja til retsmedicinsk obduktion, så siger man ogsåja til forskning.Og at det gælder for vores arkivmateriale såvel som de prøver vi tager ifremtiden.

Alle de obduktionsstuer jeg har været på har haft citatet her hængende et sted:”Her fryder døden sig over at hjælpe livet”Retsmedicinens fornemste opgave er at hjælpe de levende.Retsvæsenet forventer at vi leverer evidensbaseret forskning – vi er etuniversitetsinstitut – vi er forpligtede til at forske.De fleste kan vel forstå, at vores fag ikke giver nogen mening, medmindre vi kangøre en forskel – og undgå gentagelser.En ting er sikkert: Hvis vi ikke leder, så finder vi ikke noget.Vi håber at I vil give os et grundlag som gør, at vi kan lede videre.Det nuværende forslag gør desværre det modsatte.