Besvarelse af spørgsmål nr. 27 ad L 168 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 27.

april 2011.

Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for, om artikel 10 i FN´s Børnekonvention i forening med artikel9.1 skal forstås sådan, at deltagerstaterne som udgangspunkt er forpligtet til at tillade fami-liesammenføring af børn eller deres forældre, og om denne forpligtelse er mere vidtgåendeend den forpligtelse til at respektere familieliv, der følger af Den Europæiske Menneskeret-tighedskonventions artikel 8.”

Svar:

Det er Integrationsministeriets opfattelse, at artikel 10 i FN’s Børnekonvention i forening medartikel 9, stk.1, ikke skal forstås sådan, at deltagerstaterne som udgangspunkt er forpligtet tilat tillade familiesammenføring af børn eller deres forældre.Det følger således af FN’s Børnekonvention artikel 10, stk. 1, at ansøgninger fra et barn ellerdettes forældre om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat med henblik på familie-sammenføring skal behandles på en positiv, human og hurtig måde af deltagerstaterne. Del-tagerstaterne skal endvidere sikre, at indgivelse af en sådan ansøgning ikke medfører nega-tive virkninger for ansøgere og deres familiemedlemmer.Det følger af artikel 10, stk. 2, at et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater, skalhave ret til, undtagen under særlige omstændigheder, regelmæssigt at have personlig for-bindelse og direkte kontakt med begge forældre. Med henblik herpå og i overensstemmelsemed deres forpligtelser i medfør af artikel 9, stk. 1 skal deltagerstaterne respektere barnetsog dets forældres ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget, og til atindrejse i deres eget land. Retten til at forlade et hvilket som helst land skal kun underkastessådanne begrænsninger, som er fastsat ved lov, og som er nødvendige for at beskytte dennationale sikkerhed, den offentlige orden (ordre public), folkesundheden eller sædeligheden,eller andre personers rettigheder og friheder, og som er i overensstemmelse med de øvrigerettigheder, der er anerkendt i denne konvention.

Af konventionens artikel 9, stk. 1, fremgår, at deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke ad-skilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgø-relser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis be-stemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslut-ning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt afbarnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bopæl.FN’s Børnekonvention giver efter ministeriets opfattelse normalt ikke en videre adgang tilfamiliesammenføring end den, der følger af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention.