L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 9: Udkast til betænkning

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelseog opløsning.(Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.)[af integrationsministeren (Søren Pind)]1. ÆndringsforslagIntegrationsministeren har stillet 5 ændringsforslag tillovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 17. marts 2011 og var til 1.behandling den 12. april 2011. Lovforslaget blev efter 1. be-handling henvist til behandling i Udvalget for Udlændingeog Integrationspolitik.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og integrationsministeren sendte den 3. fe-bruar 2011 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag77. Den 23. marts og 6. april 2011 sendte integrationsmini-steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-get.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtageten skriftlig henvendelse fra DRC, jf. L 168 - bilag 4.Integrationsministeren har over for udvalget kommente-ret den skriftlige henvendelse til udvalget.DeputationerEndvidere har DRC mundtligt over for udvalget redegjortfor deres holdning til lovforslagetHøringUdvalget afholdt den 7. maj 2011 en offentlig høring omlovforslaget. Programmet for høringen fremgår af bilag 5 pålovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 56 spørgsmål til integrationsministe-ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.3. Indstillinger og politiske bemærkninger[Etflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforsla-get tilvedtagelse uændret.]Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker:Lovforslaget udmønter dele af den udlændingeaftale, somDF og regeringen indgik i forbindelse med finanslovaftalenfor 2011. I forbindelse med DF’s sommergruppemøde 2010lancerede partiet et udspil gående på et ønske om at begræn-se den ikke-vestlige indvandring. Dette lovforslag vil i for-hold til familiesammenføringsreglerne dreje en del af ind-vandringen hen imod den vestlige kulturkreds samt en ræk-ke andre lande, hvorfra der erfaringsmæssigt er tale om ud-lændinge, som bidrager positivt til det danske samfund. Deter DF’s opfattelse, at kravene i lovforslaget og lovforslagetsindretning samlet set vil indebære visse fordele for grupperaf udlændinge, som kan og vil bidrage positivt til Danmark.Som noget nyt vil der også blive stillet krav til den, derkommer udefra. F.eks. vil erhvervserfaring, sprogkundska-ber, uddannelse mm. blive belønnet. Tilknytningskravet bli-ver skærpet, så et ægtepar samlet skal have størst tilknytningtil Danmark. 24-års reglen skærpes, men gøres samtidig me-

re fleksibel, i og med at særligt dygtige udlændinge kan fa-miliesammenføres, før de fylder 24 år.Der er stadig en række alvorlige problemer og udfordrin-ger, men den førte udlændingepolitik har skabt en mere af-balanceret og fornuftig indvandring. 24-års-reglen har for-hindret tvangsægteskaber og har givet flere unge frihed tilog mulighed for selv at vælge. 24-års-reglen og tilknyt-ningskravet har begrænset kædeindvandringen fra muslim-ske lande. Disse resultater bygger lovforslaget videre på.DF lægger vægt på, at de udlændinge, som slår sig ned iDanmark, bidrager på arbejdsmarkedet og tager dansk kulturtil sig, alt sammen med henblik på at blive til en del af detkulturelle fællesskab, som er Danmark. Alle skal bidrage tilsamfundet. DF ønsker ikke et opsplittet, multikulturelt sam-fund, hvor forskellige grupper opholder sig i hver deres pa-rallelsamfund. Vores land skal hænge sammen socialt, øko-nomisk og kulturelt.Derfor er det vigtigt, at der løbende er en politisk vilje tilat justere og tilpasse udlændingepolitikken til globaliserin-gens udfordringer og folkevandringerne ind i Europa ogDanmark. Den problematiske indvandring må og skal holdesnede af hensyn til danskerne og også af hensyn til de udlæn-dinge, som kan og vil bidrage positivt.DF har i samarbejde med regeringen igennem ca. 10 årformået at nedbringe indvandringen via asyl- og familiesam-menføringsreglerne; flere er kommet ud på arbejdsmarkedet;der er positive tendenser i forhold til uddannelse; der erskabt enighed om mange udlændingeaftaler og om indsatsenpå integrations- og udlændingeområdet.DF mener, at antallet spiller en rolle. Det spiller en rolle,hvorfra og hvor mange udlændinge der kommer til Dan-mark. I forhold til dem, der kommer, er det vigtigt, at lov-givningen indrettes mest hensigtsmæssigt, og at de – i detnødvendige omfang - bliver mødt med relevante krav. Leverde op til kravene, bliver de til en del af fællesskabet. Det erdet, som udlændingepolitikken skal bygge på.Med disse bemærkninger kan Dansk Folkeparti støttelovforslaget.[Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lov-forslaget tilforkastelse.]Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlem-mer af udvalget bemærker, at regeringen har lavet et point-system, som rammer socialt skævt, og som rammer nogledanskere, som i mange år har betalt skat og gjort deres pligti det danske samfund i forventning om, at de kunne blive fa-miliesammenført med deres ægtefælle efter begge er fyldt24 år. De forventninger bliver gjort til skamme. Regeringenssystem giver markant bedre rettigheder til vellønnede dan-skere, der finder veluddannede partnere. S og SF synes ikkedet er rimeligt. Det afgørende skal ikke være, hvor højtud-dannet en danskers ægtefælle er, men om vedkommende harviljen til integration.S og SF afviser også stramningerne i kravene til herboen-de, herunder kravene til øget sikkerhedsstillelse og et skær-pet tilknytningskrav.S og SF har aftalt et andet system til ægtefællesammenfø-ringer under overskriften ”Retfærdige krav til gavn for inte-grationen”. Her lægger S og SF vægt på at stille få, men re-

levante og opnåelige krav om at vise vilje og motivation tilat indgå i det danske samfund. Regeringens system er deri-mod indrettet efter hensyn til arbejdskraft, og det mener Sog SF ikke er rollen for et system til ægtefællesammenførin-ger.Med de bemærkningerne vil partierne stemmer imod lov-forslaget.Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af ud-valget er imod at pointsætte folks kærlighed og mener, at detbør være en grundlæggende ret, at man som borger i Dan-mark kan forelske sig i og gifte sig med et menneske fra etandet land og siden bosætte sig i Danmark. Stramningernefor ægtefællesammenføring, som dette lovforslag omhand-ler, vil forhindre dette for endnu flere borgere end i dag.Danske borgeres frie ret til at vælge ægtefælle indsnævresmed lovforslaget.Med lovforslaget opstilles der krav, der ene og alene hartil formål at forhindre danske borgere i at blive familiesam-menført med deres udenlandske ægtefælle. For eksempel vildet nye, strammere sprogkrav i forbindelse med indvan-dringsprøven være ualmindeligt svært at leve op til for langtde fleste, da man allerede efter tre måneder skal bestå enendda meget svær danskprøve.Hertil kommer, at den enkeltes udgifter i forbindelse medansøgning om familiesammenføring vil stige betydeligt.Man skal ikke alene betale et gebyr på flere tusinde kronerfor at søge om familiesammenføring, men også for at gå optil indvandringsprøven. Hertil kommer rejser frem og tilbagesom konsekvens af, at der fremover kræves to visumopholdi Danmark. Dertil skal lægges udgifter i forbindelse meddanskundervisning. Dansk Flygtningehjælp anslår, at manskal have omkring 600 timers danskundervisning for at kun-ne bestå danskprøven. Undervisning, den enkelte selv skalbetale. Endelig hæves den økonomiske sikkerhedsstillelse til100.000 kroner – på trods af at regeringen ikke har fremlagtdokumentation for, at den nuværende økonomiske sikker-hedsstillelse ikke er tilstrækkelig til at dække udgifterne.Desuden er pointsystemet gennemsyret af uddannelses-snobberi. Det giver flere point at have gået på universitetetend at være tømrer eller sygeplejerske. Det finder RV ogEL dybt urimeligt.Konsekvensen af lovforslaget vil med andre ord blive, atlangt færre vil få mulighed for familiesammenføring. Og atfamiliesammenføring i endnu højere grad end i dag forbe-holdes de veluddannede og velhavende.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf integrationsministeren:Til § 11)I indledningen indsættes efter »22. december 2010«:»og som ændres ved det af Folketinget den 10. maj 2011vedtagne forslag til lov om ændring af udlændingeloven(Gennemførelse af forordning om ændring af forordning om

ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstats-borgere, præcisering af gennemførelsen af opholdsdirektivetm.v.)«[Konsekvensændring]2)I det undernr. 8foreslåede§ 9, stk. 15, nr. 1, litra c,indsættes efter »eller § 9 a, stk. 2, nr. 6, eller for« ordene: »imindst 2 år i Danmark«.[Teknisk præcisering]3)Nr. 18affattes således:»18.I§ 9indsættes som stk. 30 og 31:»Stk. 30.Det beløb, der er angivet i stk. 12, nr. 3, er fast-sat i 2011-niveau og reguleres fra og med 2012 en gang år-ligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov omen satsreguleringsprocent.Stk. 31.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integra-tion kan fastsætte nærmere regler om, at udlændinge, der an-søger om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, og som erstatsborgere i visse lande, der fastlægges af ministeren forflygtninge, indvandrere og flygtninge, er undtaget fra betin-gelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt. Fastlæggelsen af lande sker pågrundlag af en vurdering af, at der er tale om lande, hvissamfundsforhold har lighed med Danmark, og hvortil Dan-mark har etableret tættere forbindelser.««[Bemyndigelse til at undtage fra betingelsen om indvan-dringsprøven]4)Inr. 19ændres tallet »30« til: »31«.[Konsekvensændring]5)Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 9 h, stk. 4, 2. pkt.,ændres »§§ 9, stk. 18« til: »§§ 9,stk. 22«.«[Konsekvensændring]BemærkningerTil nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af for-slag til lov om ændring af udlændingeloven, som blev vedta-get af Folketinget ved 3. behandling den 10. maj 2011.Til nr. 2Der er tale om en præcisering.Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 15, nr. 1, litrac, opnår udlændingen 80 point for at have haft erhvervserfa-ring i mindst 2 år i Danmark med opholdstilladelse efter § 9a, stk. 2, nr. 4, eller § 9 a, stk. 2, nr. 6, eller for at have haftet job anført på positivlisten eller et job, som har indebåreten årlig bruttoindkomst på mindst 375.000 kr.Med den foreslåede tilføjelse præciseres det, at opnåelseaf 80 point for at have haft et job anført på positivlisten elleret job, som har indebåret en årlig bruttoindkomst på mindst375.000 kr., ligesom erhvervserfaring med opholdstilladelseefter § 9 a, stk. 2, nr. 4, eller § 9 a, stk. 2, nr. 6, er betinget

af, at beskæftigelsen har fundet sted i mindst 2 år i Dan-mark.Til nr. 3Ændringsforslaget indebærer, at integrationsministerenbemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at ansøgereom ægtefællesammenføring, der er statsborgere i bestemtelande, fastlagt af integrationsministeren, er undtaget fra be-tingelsen om bestået prøve i dansk og danske samfundsfor-hold (indvandringsprøven), jf. § 9, stk. 2, 2. pkt., i udlændin-geloven.Forslaget til § 9, stk. 30, svarer til den foreslåede bestem-melse i § 9, stk. 30, i det fremsatte lovforslag. Det foreslåe-de stk. 30 er således indsat i ændringsforslaget af tekniskegrunde.Bemyndigelsen i forslaget til § 9, stk. 31, vil blive an-vendt således, at der i bekendtgørelsesform vil blive fastsaten liste over de lande, hvis statsborgere undtages fra indvan-dringsprøven, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt.Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at udlæn-dinge, der ansøger om ægtefællesammenføring her i landet,og som er statsborgere i et land, hvis samfundsforhold lignerde danske samfundsforhold, og hvortil Danmark har tættereforbindelser, undtages fra indvandringsprøven.Indvandringsprøven, der blev indført som betingelse forægtefællesammenføring ved lov nr. 379 af 25. april 2007,omfatter dels en prøve i dansk, dels en prøve i danske sam-fundsforhold.I en række lande svarer samfundsforholdene i vidt om-fang til forholdene her i landet. Det gælder således, når Dan-mark sammenlignes med andre lande på grundlag af særligtpolitisk styreform, samfundsøkonomi og økonomisk levefodsamt arbejdsmarkedsdeltagelse, uddannelsesniveau og lige-stilling mellem kvinder og mænd. Det er samtidig lande,hvortil Danmark gennem handel eller internationalt samar-bejde har etableret en tættere forbindelse.Ansøgere om ægtefællesammenføring, der er statsborge-re i et land, hvor samfundsforholdene på en række punktersvarer til forholdene i Danmark, og hvortil Danmark har tæt-tere forbindelser, har et bedre grundlag for at opnå kendskabtil danske samfundsforhold og bedre forudsætninger for enhurtig og vellykket integration i det danske samfund, herun-der at tilegne sig det danske sprog. Det er på den baggrundikke nødvendigt at stille krav om, at ansøgere fra sådannelande opfylder betingelsen om bestået indvandringsprøve.Er der derimod tale om en ansøger, der er statsborger i etland, der politisk og økonomisk m.v. adskiller sig fra Dan-mark, vil en vellykket tilværelse her i landet normalt krævestørre tilpasning og tilegnelse af nye kompetencer m.v. I så-danne tilfælde sikrer indvandringsprøven, at den enkelte kandokumentere, at udlændingen har forudsætningerne for ogviljen til at bidrage til det danske samfund.Fastlæggelse af den kreds af lande, hvis samfundsforholdhar større lighed med danske samfundsforhold end andrelande, vil ske på grundlag af det Human Development In-dex, som FN’s Udviklingsprogram (UNDP) har udarbejdet.Indekset måler nationers udvikling og tilstand på grundlagaf en række indikatorer vedrørende uddannelse, økonomisk

levefod og sundhed. Dette indeks, der senest er offentlig-gjort i UNDP’s rapport Human Development Report fra2010, opdeler nationerne i fire grupper, hvor den øverstefjerdedel omfatter lande, der vurderes at have at have en me-get høj udvikling. Denne gruppe omfatter bl.a. Danmark.Der er således i denne gruppe af nationer tale om lande, derud fra de nævnte indikatorer har samme karakteristika. Ethøjt uddannelsesniveau og en høj økonomisk levefod pegerefter Integrationsministeriets opfattelse på, at det er lande,hvis arbejdsmarked og samfundsstruktur generelt har en højgrad af lighed. Det drejer sig om i alt 42 lande.Fastlæggelse af de lande, hvis statsborgere vil blive und-taget fra indvandringsprøven, vil endvidere ske på grundlagaf udpegningen af en række lande, hvortil Danmark haretableret tættere forbindelser.Danmark har således bl.a. etableret en række tættere for-bindelser til ligesindede lande. Dette gælder i særdeleshedsamarbejdet med de andre nordiske lande og i EU, men ogsåpå andre områder har Danmark et tæt samarbejde med så-danne lande. Dette gælder f.eks. samarbejdet i regi afOECD, som er en gruppe af lande med vilje til markedsøko-nomi og repræsentativt demokrati. Udpegningen vil såledesogså ske på grundlag af de lande, der er medlem af OECD.Det tættere forhold til visse lande er endvidere kommettil udtryk i, at visse landes statsborgere på nogle punkter haren lettere adgang til at indrejse her i landet. Det gælderspørgsmålet om adgang til indrejse uden visum. Spørgsmå-let om visumfritagelse, der fastsættes i EU-regi, bygger såle-des på en vurdering af en række forskellige kriterier, dernavnlig omfatter illegal indvandring, offentlig orden og sik-kerhed samt Den Europæiske Unions forbindelser med detpågældende tredjeland.Ved fastlæggelsen af kredsen af lande vil de tre kriterierblive anvendt, således at alene statsborgere fra de lande, derer en del af gruppen af lande med et meget højt udviklings-niveau, er medlem af OECD og er omfattet af EU’s reglerom visumfritagelse, vil kunne undtages fra indvandringsprø-ven.Det er som nævnt hensigten at fritage for betingelsen ombestået indvandringsprøve. De øvrige betingelser for ægte-fællesammenføring skal fortsat være opfyldt.Det bemærkes, at Nederlandene og Tyskland, der haretableret en indvandringsprøve i forbindelse med ægtefælle-sammenføring, har etableret en undtagelse herfra for en ræk-ke lande, hvortil landene har tætte forbindelser. Nederlande-ne har ved afgrænsningen af lande lagt vægt på, om det på-gældende land officielt har anmodet om liberalisering i for-hold til opnåelse visum, der giver adgang til indrejse og an-søge om ægtefællesammenføring, og hvortil kravet om be-stået indvandringsprøve er knyttet, om landets borgere er vi-sumfri i forhold til Schengen, om landet er OECD-medlem,om der er omfattende økonomisk samhandel mellem Neder-landene og det pågældende land, gensidige investeringer,om landet er politisk og økonomisk stabilitet, BNP og vel-stand i landet, samt om der er lille eller ingen risiko forulovlig indvandring fra landet til Nederlandene.Tyskland har ved afgrænsningen af lande, der er undta-get, lagt vægt på traditionelt tætte, økonomiske forbindelser

mellem de pågældende lande og Tyskland og visse gælden-de lempeligere indrejsevilkår for disse landes statsborgere.Forholdet til internationale konventionerEfter artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention (EMRK) skal rettigheder i henhold til konventi-onen beskyttes uden forskel på grund af køn, race, farve,sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, nationaleller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindre-tal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.Bestemmelsen udgør ikke et selvstændigt forbud moddiskrimination, men er knyttet til de i EMRK beskyttede ret-tigheder, herunder artikel 8 om ret til respekt for bl.a. privat-og familieliv.Det er ikke enhver forskelsbehandling, der udgør ulovligdiskrimination efter artikel 14. Bestemmelsen indebærer, atforskelsbehandling er diskriminatorisk, hvis den ikke er ob-jektivt og rimeligt begrundet. Heri ligger, at den skal vareta-ge et anerkendelsesværdigt mål, og at der skal være propor-tionalitet mellem mål og midler.Opregningen af diskriminationsgrundene i artikel 14 erikke udtømmende, og det følger af Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstols (EMD) praksis, at bestemmelsen ogsåindeholder et forbud mod diskrimination på grund af natio-nalitet og statsborgerskab.Det følger af EMD’s praksis, at forskelsbehandling pågrund af statsborgerskab kræver meget tungtvejende grundefor at kunne anses for retfærdiggjort. EMD har dog aner-kendt, at der på det udlændingeretlige område er en vis vide-regående adgang til at forskelsbehandle på grundlag af stats-borgerskab. EMD har således accepteret, at medlemsstater ivisse situationer behandler udlændinge forskelligt afhængigaf, hvilket land de kommer fra, når dette skyldes, at med-lemsstaten har særlige relationer med visse lande, jf. C modBelgien (dom af 7. august 1996), Moustaquim mod Belgien(dom af 18. februar 1991), og Abdulaziz, Cabales og Bal-kandali mod Storbritannien (dom af 28. maj 1985).Efter artikel 5 i FN’s konvention om afskaffelse af alleformer for racediskrimination må der ikke ske diskriminati-on på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindel-se, og efter artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige ogpolitiske rettigheder er alle mennesker lige for loven og be-rettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskels-behandling.Endelig indeholder Verdenserklæringen om menneske-rettigheder i artikel 16, stk. 1, en bestemmelse, hvorefter denenkelte uden begrænsninger af racemæssige, nationalitets-mæssige eller religiøse grunde har ret til at gifte sig og stiftefamilie. Erklæringen er ikke bindende for medlemsstaterne.Artikel 17 og 23 i FN’s konvention om borgerlige og po-litiske rettigheder beskytter retten til respekt for blandt andetfamilielivet. Ligeledes artikel 10 i FN’s konvention om øko-nomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse konventio-ner anerkender ingen ret til familiesammenføring, men kanefter omstændighederne indirekte føre til en beskyttelse afen sådan ret. Det antages, at disse bestemmelser ikke inde-holder en videre beskyttelse end EMRK artikel 8.Artikel 11 i FN’s konvention om afskaffelse af alle for-mer for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventio-

nen) tager bl.a. sigte på at beskytte kvinder, som er på barselog i øvrigt er i erhverv.Det er Integrationsministeriets opfattelse, at det forhold,at der som følge af ændringsforslaget stilles forskellige be-tingelser for ansøgere om ægtefællesammenføring på grund-lag af statsborgerskab, er i overensstemmelse med Dan-marks internationale forpligtelser, herunder diskriminations-forbuddet i særligt artikel 14 i EMRK, jf. artikel 8.Det er således Integrationsministeriets opfattelse, at detforhold, at statsborgere fra nogle lande skal opfylde betin-gelsen om bestået indvandringsprøve ved ansøgning om æg-tefællesammenføring, mens denne betingelse ikke skal stil-les over for udlændinge, der er statsborgere i en række andrelande, er objektivt og rimeligt begrundet. Det er endvidereIntegrationsministeriets vurdering, at det forhold, at denforeslåede ændring medfører forskellige vilkår for herboen-des muligheder for – afhængigt af hvilket land ansøger kom-mer fra – at opnå ægtefællesammenføring, ligeledes ikke er imodstrid med Danmarks internationale forpligtelser, herun-der forbuddet mod indirekte diskrimination.Det bemærkes herved, at det hensyn, der ligger bag betin-gelsen om bestået indvandringsprøve, er at sikre, at udlæn-dinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet som led iægtefællesammenføring, har et grundlæggende kendskab tildanske samfundsforhold og det danske sprog og dermed etgrundlag for en vellykket integration.Tilsvarende sker afgrænsningen af den kreds af lande,hvis statsborgere vil blive undtaget fra betingelsen om enindvandringsprøve, på grundlag af en række saglige kriteri-er. Der er således tale om en kreds af lande, hvis statsborge-re på grund af landenes samfundsforholds ligeartethed medDanmark ud fra en generel vurdering må antages at have etgrundlag for at opnå kendskab til og respektere det danskesamfunds værdier og opnå et kendskab til det danske sprog,

at det ikke er nødvendigt at stille krav om, at betingelsenskal være opfyldt.Det er således Integrationsministeriets opfattelse, at for-slaget er objektiv og rimeligt begrundet. Det er endvidereministeriets opfattelse, at en indvandringsprøve må anses forat være et egnet og nødvendigt middel til at sikre kendskabtil danske samfundsforhold m.v. og at den foreslåede undta-gelse samtidig sikrer, at alene de lande, hvis samfundsfor-hold ud fra en række objektive kriterier har lighed med dan-ske samfundsforhold, og hvortil Danmark har tættere forbin-delser, kan undtages.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-dringsforslagets § 1, nr. 3, hvorved et stk. 31 foreslås indsati udlændingelovens § 9. Henvisningen i udlændingelovens §9 c, stk. 1, til stk. 23-30, skal derfor ændres til stk. 23-31.Til nr. 5Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov-forslagets § 1, nr. 8, hvorved nye stykker 12-15 foreslås ind-sat i udlændingelovens § 9. Den gældende bestemmelse istk. 18 bliver herved stk. 22, og henvisningen til stk. 18 i ud-lændingelovens § 9 h, stk. 4, 2. pkt., skal derfor ændres tilstk. 22.Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktetfor betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med med-lemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at kom-me med indstillinger eller politiske udtalelser i betænknin-gen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykti betænkningen.

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 168Spm.nr.1TitelSpm. om, i hvor mange tilfælde der i 2010 blev meddelt afslag påen ansøgning om ægtefællesammenføring, til integrationsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvor mange tilfælde der i 2010 blev meddelt tilladelsetil ægtefællesammenføring, til integrationsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om hvilke typer offentlig hjælp, som herboende udlændingeikke må have modtaget inden for de sidste 3 år, til integrationsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om kronikere fremadrettet vil have mulighed for at opnåægtefællesammenføring, til integrationsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om i hvilket omfang det nuværende krav om sikkerhedsstil-lelse af 50.000 kr. ikke har været tilstrækkeligt, til integrationsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om kommunale holdninger til en forøgelse af sikkerheds-stillelsen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvilke sprog eller type sprogkendskab, der giver flereeller færre point, til integrationsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om hvorfor en professionsbachelor udløser færre point enden bachelorgrad opnået på universitetet, til integrationsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om statistik for økonomisk sikkerhedsstillelse, til integrati-onsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om antallet af personer, der må antages at blive udelukketfra ægtefællesammenføring på grund af deres privatøkonomiskeforhold, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om begrundelsen for, at beløbet for den økonomiske sikker-hedsstillelse hæves, til integrationsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvor mange penge der er blevet trukket af sikkerheds-stillelsen, fordelt på intervallerne 5.000-15.000, 15.000-25.000etc., til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministerens planer er for at undersøge effekten afreglerne om tidsubegrænset ophold, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvad der vil være tilstrækkelig dokumentation for ar-bejdet i hjemlandet, f.eks. som faglært, til integrationsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår retningslinjerne for dokumentation ift. opnåel-se af de forskellige typer points vil være tilgængelig for de poten-tielle ansøgere, til integrationsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvilke forhold der er gældende for lovlig fuldtidsbe-skæftigelse under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i hen-holdsvis USA, Thailand, Filippinerne og Sydafrika, til integrati-onsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om effekten på de offentlige finanser af, at sikkerhedsstillel-sen sættes op til 100.000 kr., til integrationsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvor mange inden for grupperne ”dygtige udenlandskestuderende” og ”højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere” derhar bosat sig i Danmark de sidste to år, jf. lovforslagets bemærk-ninger afsnit 1., til integrationsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om lovforslagets bemærkninger i afsnit 1, til integrations-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor undtagelsen for flygtninge vedr. opfyldelse afkravet om tidsubegrænset opholdstilladelse ikke står mere klart ilovforslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ranglisterne over universiteterne laves meto-disk, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, kommentar til kritikken af opgørelsesmetoderne forranglisterne over universiteterne, som fremgår af høringssvarene,til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil redegøre for den normale, normerede ud-dannelsestid på erhvervsuddannelser i de 5 lande, hvorfra fleststatsborgere i 2010 har søgt om ægtefællesammenføring i Dan-mark, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil redegøre for hjemlandets standard forfuldtidsbeskæftigelse under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkåri de 5 lande, hvorfra flest statsborgere i 2010 har søgt om ægte-fællesammenføring i Danmark, til integrationsministeren, og mi-nisterens svar herpå

Spm. om en evaluering af indvandringsprøven, til integrationsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til henvendelse af 15/4-11 fraDRC vedr. lovforslaget, til integrationsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om FN's børnekonvention, til integrationsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om hvorfor lovforslagets forhold til FN´s Børnekonventionikke er gennemgået i bemærkningerne til lovforslaget, til integra-tionsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hensynet til børns tarv bør have høj prioritet i lovgivnin-gen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om nægtelse af gratis lægeundersøgelser, jordemoderun-dersøgelser og hospitalsophold i forbindelse med graviditet ogfødsel, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke regler for henholdsvis familiesammenføring,indvandring af arbejdstagere og erhvervelse af ret til tidsubegræn-set opholdstilladelse, der har været de mest lempelige i Danmark,siden stand-still klausulerne blev bindende for Danmark, til inte-grationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om sikring af, at al sagsbehandling i forhold til økonomiskaktive tyrkiske statsborgere og deres familiemedlemmer fremoverforetages efter de mest lempelige regler, til integrationsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om afsnit 10 i høringsnotatet, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om EU-domstolen har udtalt sig om situationer, hvor en ud-lænding af vilkårlig nationalitet søger familiesammenføring meden herboende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, til integrati-onsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren er enig i, at manglende mulighed for at havesin ægtefælle og sine børn hos sig i det land, hvor man bor og ar-bejder, er ensbetydende med en vanskeliggørelse af ens adgang tilarbejdsmarkedet, til integrationsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorfor der i høringsnotatets afsnit 10 lægges vægt pådet forhold, at associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet ikke isig selv giver økonomisk aktive tyrkiske statsborgere nogen ret tilfamiliesammenføring, til integrationsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvilket princip ministeren mener bør være gældende forregler om familiesammenføring til økonomisk aktive tyrkiskestatsborgere, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om tolkning af Zambranodommen, til integrationsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om hvor mange børn med dansk statsborgerskab, der siden26. januar 2010 er rejst ud af Danmark pga. udvisning af en for-

ælder med tredjelands-statsborgerskab, til integrationsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om hvilke ændringer eller overvejelser EU-domstolens ken-delse i Zambranosagen giver anledning til i relation til det frem-satte lovforslag, til integrationsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om hvad de danske myndigheder gør for at undersøge, omet dansk-udenlandsk par kan tage ophold i den udenlandske ægte-fælles ikke vestlige hjemland, til integrationsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om praksis for dispensationer, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om det skal være vanskeligere for en dansk statsborger elleren udlænding med permanent opholdstilladelse at bosætte sig iDanmark med sin familie, end det er for en nyankommen indvan-drer, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det kan anses for proportionalt i forhold til Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 8, at henvise enherboende til at leve sit familieliv i et andet land, alene fordi hunikke har mulighed for at stille en økonomisk garanti på 100.000kroner. ….., til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange tidligere afviste asylansøgere ellerillegale indvandrere, der siden Metock-dommen i 2008 har fåetopholdskort i Danmark i kraft af et ægteskab med en borger fra etandet EU-land mm., til integrationsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om overensstemmelse mellem danskniveauet i henholdsvissprogtesten og videnstesten, til integrationsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om særlige hensyn til ordblinde, til integrationsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om hvorfor lovforslaget ikke er blevet ligestillingsvurderet,til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om tilknytningskravet kontra opnåelse af den fornødne er-hvervserfaring, til integrationsministeren , og ministerens svarherpåSpm. om opfyldelse af det skærpede tilknytningskrav, til integra-tionsministeren , og ministerens svar herpåSpm. om ministeriet er nødt til at indhente de oplysninger, derbliver bedt om, for at kunne behandle sager efter reglerne, til inte-grationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvornår ministeren regner med at have de fornødne op-lysninger, til integrationsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om asylvurderinger i forbindelse med en flygtnings ansøg-ning om ægtefællesammenføring, til integrationsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om hvilke fakta der ligger til grund for en asylvurdering, tilintegrationsministeren, og ministerens svar herpå