L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 8: Ændringsforslag, fra integrationsministeren

1)I indledningen indsættes efter ”22. december 2010”: ”og som ændres ved det af Folketingetden 10. maj 2011 vedtagne forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse afforordning om ændring af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredje-landsstatsborgere, præcisering af gennemførelsen af opholdsdirektivet m.v.).[Konsekvensændring]2)I det undernr. 8foreslåede§ 9, stk. 15, nr. 1, litra c,indsættes efter ”eller § 9 a, stk. 2, nr. 6,eller for” ordene: ”i mindst 2 år i Danmark”.[Teknisk præcisering]3)Nr. 18affattes således:”18.I§ 9indsættes somstk. 30 og 31:”Stk.30.Det beløb, der er angivet i stk. 12, nr. 3, er fastsat i 2011-niveau og reguleres fra ogmed 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-ringsprocent.Stk. 31.Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om,at udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, og som er statsborgere i vis-se lande, der fastlægges af ministeren for flygtninge, indvandrere og flygtninge, er undtaget frabetingelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt. Fastlæggelsen af lande sker på grundlag af en vurdering af, atder er tale om lande, hvis samfundsforhold har lighed med Danmark, og hvortil Danmark haretableret tættere forbindelser.”[Bemyndigelse til at undtage fra betingelsen om indvandringsprøven]

Til nr. 2Der er tale om en præcisering.Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 15, nr. 1, litra c, opnår udlændingen 80 point for athave haft erhvervserfaring i mindst 2 år i Danmark med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.4, eller § 9 a, stk. 2, nr. 6, eller for at have haft et job anført på positivlisten eller et job, som harindebåret en årlig bruttoindkomst på mindst 375.000 kr.Med den foreslåede tilføjelse præciseres det, at opnåelse af 80 point for at have haft et job an-ført på positivlisten eller et job, som har indebåret en årlig bruttoindkomst på mindst 375.000 kr.,ligesom erhvervserfaring med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, eller § 9 a, stk. 2, nr. 6,er betinget af, at beskæftigelsen har fundet sted i mindst 2 år i Danmark.

Bemyndigelsen i forslaget til § 9, stk. 31, vil blive anvendt således, at der i bekendtgørelsesformvil blive fastsat en liste over de lande, hvis statsborgere undtages fra indvandringsprøven, jf. §9, stk. 2, 2. pkt.Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at udlændinge, der ansøger om ægtefællesam-menføring her i landet, og som er statsborgere i et land, hvis samfundsforhold ligner de danskesamfundsforhold, og hvortil Danmark har tættere forbindelser, undtages fra indvandringsprøven.Indvandringsprøven, der blev indført som betingelse for ægtefællesammenføring ved lov nr. 379af 25. april 2007, omfatter dels en prøve i dansk, dels en prøve i danske samfundsforhold.I en række lande svarer samfundsforholdene i vidt omfang til forholdene her i landet. Det gæl-der således, når Danmark sammenlignes med andre lande på grundlag af særligt politisk styre-form, samfundsøkonomi og økonomisk levefod samt arbejdsmarkedsdeltagelse, uddannelses-niveau og ligestilling mellem kvinder og mænd. Det er samtidig lande, hvortil Danmark gennemhandel eller internationalt samarbejde har etableret en tættere forbindelse.Ansøgere om ægtefællesammenføring, der er statsborgere i et land, hvor samfundsforholdenepå en række punkter svarer til forholdene i Danmark, og hvortil Danmark har tættere forbindel-ser, har et bedre grundlag for at opnå kendskab til danske samfundsforhold og bedre forudsæt-ninger for en hurtig og vellykket integration i det danske samfund, herunder at tilegne sig detdanske sprog. Det er på den baggrund ikke nødvendigt at stille krav om, at ansøgere fra så-danne lande opfylder betingelsen om bestået indvandringsprøve.Er der derimod tale om en ansøger, der er statsborger i et land, der politisk og økonomisk m.v.adskiller sig fra Danmark, vil en vellykket tilværelse her i landet normalt kræve større tilpasningog tilegnelse af nye kompetencer m.v. I sådanne tilfælde sikrer indvandringsprøven, at den en-kelte kan dokumentere, at udlændingen har forudsætningerne for og viljen til at bidrage til detdanske samfund.Fastlæggelse af den kreds af lande, hvis samfundsforhold har større lighed med danske sam-fundsforhold end andre lande, vil ske på grundlag af detHuman Development Index,som FN’sUdviklingsprogram (UNDP) har udarbejdet. Indekset måler nationers udvikling og tilstand pågrundlag af en række indikatorer vedrørende uddannelse, økonomisk levefod og sundhed. Det-te indeks, der senest er offentliggjort i UNDP’s rapportHuman Development Reportfra 2010,opdeler nationerne i fire grupper, hvor den øverste fjerdedel omfatter lande, der vurderes at ha-ve at have en meget høj udvikling. Denne gruppe omfatter bl.a. Danmark. Der er således i den-ne gruppe af nationer tale om lande, der ud fra de nævnte indikatorer har samme karakteristika.Et højt uddannelsesniveau og en høj økonomisk levefod peger efter Integrationsministeriets op-fattelse på, at det er lande, hvis arbejdsmarked og samfundsstruktur generelt har en høj grad aflighed. Det drejer sig om i alt 42 lande.Fastlæggelse af de lande, hvis statsborgere vil blive undtaget fra indvandringsprøven, vil endvi-dere ske på grundlag af udpegningen af en række lande, hvortil Danmark har etableret tættereforbindelser.Danmark har således bl.a. etableret en række tættere forbindelser til ligesindede lande. Dettegælder i særdeleshed samarbejdet med de andre nordiske lande og i EU, men også på andre

områder har Danmark et tæt samarbejde med sådanne lande. Dette gælder f.eks. samarbejdet iregi af OECD, som er en gruppe af lande med vilje til markedsøkonomi og repræsentativt de-mokrati. Udpegningen vil således også ske på grundlag af de lande, der er medlem af OECD.Det tættere forhold til visse lande er endvidere kommet til udtryk i, at visse landes statsborgerepå nogle punkter har en lettere adgang til at indrejse her i landet. Det gælder spørgsmålet omadgang til indrejse uden visum. Spørgsmålet om visumfritagelse, der fastsættes i EU-regi, byg-ger således på en vurdering af en række forskellige kriterier, der navnlig omfatter illegal indvan-dring, offentlig orden og sikkerhed samt Den Europæiske Unions forbindelser med det pågæl-dende tredjeland.Ved fastlæggelsen af kredsen af lande vil de tre kriterier blive anvendt, således at alene stats-borgere fra de lande, der er en del af gruppen af lande med et meget højt udviklingsniveau, ermedlem af OECD og er omfattet af EU’s regler om visumfritagelse, vil kunne undtages fra ind-vandringsprøven.Det er som nævnt hensigten at fritage for betingelsen om bestået indvandringsprøve. De øvrigebetingelser for ægtefællesammenføring skal fortsat være opfyldt.Det bemærkes, at Nederlandene og Tyskland, der har etableret en indvandringsprøve i forbin-delse med ægtefællesammenføring, har etableret en undtagelse herfra for en række lande,hvortil landene har tætte forbindelser. Nederlandene har ved afgrænsningen af lande lagt vægtpå, om det pågældende land officielt har anmodet om liberalisering i forhold til opnåelse visum,der giver adgang til indrejse og ansøge om ægtefællesammenføring, og hvortil kravet om be-stået indvandringsprøve er knyttet, om landets borgere er visumfri i forhold til Schengen, omlandet er OECD-medlem, om der er omfattende økonomisk samhandel mellem Nederlandeneog det pågældende land, gensidige investeringer, om landet er politisk og økonomisk stabilitet,BNP og velstand i landet, samt om der er lille eller ingen risiko for ulovlig indvandring fra landettil Nederlandene.Tyskland har ved afgrænsningen af lande, der er undtaget, lagt vægt på traditionelt tætte, øko-nomiske forbindelser mellem de pågældende lande og Tyskland og visse gældende lempeligereindrejsevilkår for disse landes statsborgere.Forholdet til internationale konventionerEfter artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) skal rettigheder ihenhold til konventionen beskyttes uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, po-litisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationaltmindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.Bestemmelsen udgør ikke et selvstændigt forbud mod diskrimination, men er knyttet til de iEMRK beskyttede rettigheder, herunder artikel 8 om ret til respekt for bl.a. privat- og familieliv.Det er ikke enhver forskelsbehandling, der udgør ulovlig diskrimination efter artikel 14. Bestem-melsen indebærer, at forskelsbehandling er diskriminatorisk, hvis den ikke er objektivt og rime-ligt begrundet. Heri ligger, at den skal varetage et anerkendelsesværdigt mål, og at der skal væ-re proportionalitet mellem mål og midler.

Opregningen af diskriminationsgrundene i artikel 14 er ikke udtømmende, og det følger af DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, at bestemmelsen også indeholder etforbud mod diskrimination på grund af nationalitet og statsborgerskab.Det følger af EMD’s praksis, at forskelsbehandling på grund af statsborgerskab kræver megettungtvejende grunde for at kunne anses for retfærdiggjort. EMD har dog anerkendt, at der pådet udlændingeretlige område er en vis videregående adgang til at forskelsbehandle på grund-lag af statsborgerskab. EMD har således accepteret, at medlemsstater i visse situationer be-handler udlændinge forskelligt afhængig af, hvilket land de kommer fra, når dette skyldes, atmedlemsstaten har særlige relationer med visse lande, jf.C mod Belgien(dom af 7. august1996),Moustaquim mod Belgien(dom af 18. februar 1991), ogAbdulaziz, Cabales og Balkan-dali mod Storbritannien(dom af 28. maj 1985).Efter artikel 5 i FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination må der ikkeske diskrimination på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, og efter artikel 26i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder er alle mennesker lige for loven og be-rettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.Endelig indeholder Verdenserklæringen om menneskerettigheder i artikel 16, stk. 1, en be-stemmelse, hvorefter den enkelte uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssigeeller religiøse grunde har ret til at gifte sig og stifte familie. Erklæringen er ikke bindende formedlemsstaterne.Artikel 17 og 23 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder beskytter retten til re-spekt for blandt andet familielivet. Ligeledes artikel 10 i FN’s konvention om økonomiske, socia-le og kulturelle rettigheder. Disse konventioner anerkender ingen ret til familiesammenføring,men kan efter omstændighederne indirekte føre til en beskyttelse af en sådan ret. Det antages,at disse bestemmelser ikke indeholder en videre beskyttelse end EMRK artikel 8.Artikel 11 i FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CE-DAW-konventionen) tager bl.a. sigte på at beskytte kvinder, som er på barsel og i øvrigt er i er-hverv.Det er Integrationsministeriets opfattelse, at det forhold, at der som følge af ændringsforslagetstilles forskellige betingelser for ansøgere om ægtefællesammenføring på grundlag af statsbor-gerskab, er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder diskrimi-nationsforbuddet i særligt artikel 14 i EMRK, jf. artikel 8.Det er således Integrationsministeriets opfattelse, at det forhold, at statsborgere fra nogle landeskal opfylde betingelsen om bestået indvandringsprøve ved ansøgning om ægtefællesammen-føring, mens denne betingelse ikke skal stilles over for udlændinge, der er statsborgere i enrække andre lande, er objektivt og rimeligt begrundet. Det er endvidere Integrationsministerietsvurdering, at det forhold, at den foreslåede ændring medfører forskellige vilkår for herboendesmuligheder for – afhængigt af hvilket land ansøger kommer fra – at opnå ægtefællesammenfø-ring, ligeledes ikke er i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder forbuddetmod indirekte diskrimination.

Det bemærkes herved, at det hensyn, der ligger bag betingelsen om bestået indvandringsprø-ve, er at sikre, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet som led i ægtefælle-sammenføring, har et grundlæggende kendskab til danske samfundsforhold og det danskesprog og dermed et grundlag for en vellykket integration.Tilsvarende sker afgrænsningen af den kreds af lande, hvis statsborgere vil blive undtaget frabetingelsen om en indvandringsprøve, på grundlag af en række saglige kriterier. Der er såledestale om en kreds af lande, hvis statsborgere på grund af landenes samfundsforholds ligeartet-hed med Danmark ud fra en generel vurdering må antages at have et grundlag for at opnåkendskab til og respektere det danske samfunds værdier og opnå et kendskab til det danskesprog, at det ikke er nødvendigt at stille krav om, at betingelsen skal være opfyldt.Det er således Integrationsministeriets opfattelse, at forslaget er objektiv og rimeligt begrundet.Det er endvidere ministeriets opfattelse, at en indvandringsprøve må anses for at være et egnetog nødvendigt middel til at sikre kendskab til danske samfundsforhold m.v. og at den foreslåedeundtagelse samtidig sikrer, at alene de lande, hvis samfundsforhold ud fra en række objektivekriterier har lighed med danske samfundsforhold, og hvortil Danmark har tættere forbindelser,kan undtages.Til nr. 4Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslagets § 1, nr. 3, hvorved etstk. 31 foreslås indsat i udlændingelovens § 9. Henvisningen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, tilstk. 23-30, skal derfor ændres til stk. 23-31.