L 168 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af udlæn-dingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Reform af ægtefællesam-menføringsreglerne m.v.)1. IndledningIntegrationsministeriet hørte den 3. februar 2011 en række myndigheder og organisationerover udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov omægteskabs indgåelse og opløsning (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.) medfrist til den 21. februar 2011.Pr. den 29. marts 2011 har Advokatrådet, Copenhagen Business School, Danes Worldwide,Danmarks Lejerforeninger, Dansk Flygtningehjælp, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne,Danske studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dansk Socialrådgiverforening, DenDanske Helsinki Komité, Den Katolske Kirke i Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Indvandrerrådgivningen, Insti-tut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrations Tjeneste, Komitéen Flygtninge UnderJorden, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriets Rektorer, Landsforeningen af For-svarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Professionshøjskolerne, Rigsombudet påFærøerne, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme og Ægteskab UdenGrænser afgivet bemærkninger til lovforslaget.Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Dansk Erhverv, Datatilsynet,Familiestyrelsen, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Færøernes Landsstyre, Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen, Københavns Byret, Det færøske landsstyre, Retslægerådet,Rigsombudsmanden på Færøerne, Sø- og Handelsretten og Vestre Landsret har ikke be-mærkninger til lovforslaget.Følgende hørte myndigheder og organisationer har pr. den 29. marts 2011 ikke afgivet be-mærkninger til lovforslaget:ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, AFS interkultur, Akademikernes Centralorganisa-tion, Amnesti Nu, Amnesty International, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet,Danmarks Rederiforening, Danner, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Dansk Missionsråd,Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, DanskRøde Kors Landskontoret, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Re-gioner, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Det Centrale Handi-capråd, Det Danske Akademi, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimina-tion, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsakademi Fyn-Vejle, Er-

hvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Nordøst, Er-hvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervs-akademi Århus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, Flygtningenævnet, Foreningenaf Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Frederiksberg Kommune,Højskolernes Sekretariat, Håndværksrådet, Fredsfonden, Københavns Erhvervsakademi,Københavns Kommune, Københavns Tekniske Skole, Landsforeningen Adoption & Sam-fund, Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisation af kvindekrisecentre, Le-dernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvsty-re), Niels Brock, Politiforbundet i Danmark, PROSA – Forbundet for It-professionelle, Præsi-denten for Østre Landsret, Red Barnet, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret forTorturofre, Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,Rigspolitiet, Rotary Denmark, samtlige byretter, Trykkefrihedsselskabet, Uddannelsesstyrel-sen og UNHCR.I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar med hensyn til forsla-gene i det fremsatte lovforslag og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. Bemærknin-ger af generel politisk karakter, indgår ikke i notatet i sin helhed. Integrationsministeriet kanfor en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvare-ne, som den 23. marts 2011 er sendt til Folketingets Integrationsudvalg (L 168 – bilag 1).2. Generelle bemærkninger2.1. Høringsfristen

Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder, at 14 dages frist til afgivelse af et høringssvartil et lovforslag med et omfang på 123 sider er urimeligt.Integrationsministerietbemærker, at ministeriet principielt er enigt i, at høringsfristen, der ud-gjorde 18 dage, er kort, men at høringssvar, som modtages efter udløbet af høringsfristen,fremsendes til Folketinget.3. Skærpede krav til parret3.1. Generelle bemærkningerDansk Socialrådgiverforening anfører, at lovforslaget skærper tilknytningskravet ved, at kra-vet til tilknytning ændres fra formuleringen ”større end til noget andet land” til ”væsentligtstørre…”. De nuværende regler har allerede gjort det umuligt for mange borgere at opnåfamiliesammenføring i Danmark, og det må forventes, at stramningen vil splitte endnu flerefamilier. Reglerne vil især ramme ægtefæller, hvor ingen af dem er født i Danmark.Komiteen Flygtninge Under Jorden anfører, at det ændrede tilknytningskrav fortrinsvis vilramme ægtepar, hvor ingen af parterne er født i Danmark. Det gældende krav om, atden tilkommende skal bestå en indvandringsprøve i dansk sprog og kultur og såledesbevise et kendskab til Danmark inden familiesammenføringen, er først lige trådt i kraft,og effekten heraf kendes endnu ikke.

SOS mod Racisme anfører, at det danske tilknytningskrav er enestående i sin stupiditet ogstrenghed, at skærpelsen af tilknytningskravet i lovforslaget er uhørt, samt at begrundelsenfor skærpelsen af tilknytningskravet er fuldstændig ulogisk. SOS mod Racisme anfører, atlovforslaget modarbejder danske frihedstraditioner og værdier.Ægteskab uden grænser anfører, at den ændring af tilknytningskravet, som retter sig imodden herboende, udelukkende vil ramme dem, som ikke er født af danske forældre. Det eruforståeligt, at der skulle være behov for at skærpe de allerede stramme krav til disse borge-res integration i Danmark samt varigheden af deres ophold yderligere. De evigt skærpedekrav, som stilles til borgere, der ikke er født af danske forældre, er til stor skade for integrati-onen, idet disse uundgåeligt må få det indtryk, at de ikke er velkomne i Danmark, og at lige-gyldigt hvad de gør, så er det aldrig godt nok. Ægteskab Uden Grænser anfører også, atkravet om, at den udenlandske ægtefælle skal have været på besøg i Danmark flere gange,er usagligt, da det ikke tjener noget andet formål end at besværliggøre familiesammenføringmed en herboende, som ikke har været dansk statsborger eller har boet i Danmark i mindst28 år. Kravet om at skulle leve pendlerliv forud for familiesammenføringen medfører en be-tydelig social og økonomisk belastning af de herboende, som ikke opfylder ”28 års kriteriet”,og som ønsker at bo i Danmark med deres familie. Samtidig gøres det umuligt for en ungudenlandsdansker at flytte hjem til Danmark med sin familie, uden at familien skal splittes ogleve med dobbelt husholdning i en længere periode. Og det vil naturligvis give unge uden-landsdanskere et betydeligt incitament til enten at blive i det land, hvor de har fundet deresægtefælle, eller flytte et helt tredje sted hen. Det skærpede tilknytningskrav modvirker derfori høj grad regeringens erklærede hensigt om, at familiesammenføringsreglerne ikke må for-hindre ressourcestærke dansk-udenlandske par i at bosætte sig i Danmark. Tilsammen føreralt det ovenstående Ægteskab Uden Grænser frem til den konklusion, at formålet med detskærpede tilknytningskrav må være at hæve den reelle aldersgrænse for ægtefællesammen-føring til 28 år for udvalgte grupper. Nemlig de borgere, som har giftet sig med en udlæn-ding, der hverken har engelsk, tysk, fransk eller spansk som sit modersmål, eller har en ud-dannelse på mindst professionsbachelor niveau.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at lovforslaget har til formål at gennemfø-re regeringens aftale af 7. november 2010 med Dansk Folkeparti om modernisering af reg-lerne for ægtefællesammenføring. Ovenstående bemærkninger er af politisk karakter, ogIntegrationsministeriet har noteret sig disse bemærkninger.3.2. Et skærpet tilknytningskravAdvokatrådet finder, at det nærmere bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt at opereremed to forskellige definitioner, dels for hvornår en person må anses for at være velintegreret,dels for hvornår en person anses for at have en stærk tilknytning til Danmark. Advokatrådetanbefaler derfor, at tilknytningskravet anses for opfyldt for den herboende, hvis vedkommen-de opfylder de skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, således at derikke opereres med to sideløbende og forskellige regelsæt, der begge forholder sig til denherboendes grad af integration.Integrationsministerietskal bemærke, at det skærpede tilknytningskrav bl.a. har til formål atsikre, at det kun er familier, der vælger og målrettet arbejder for at blive aktive medborgere iDanmark, som bosætter sig her i landet. Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at

betingelserne for, at tilknytningskravet kan anses for opfyldt, adskiller sig fra betingelsernefor tidsubegrænset opholdstilladelse. Dertil kommer, at tilknytningskravet beror på en vurde-ring af ægtefællernes eller partnernes samlede tilknytning til Danmark, mens betingelsernefor tidsubegrænset opholdstilladelse gælder for den herboende udlænding.Dansk Flygtningehjælp bemærker, at der er tale om en ganske betydelig skærpelse af kra-vene, og at de konkrete vurderinger må forventes at blive komplicerede afvejninger af densamlede tilknytning. I forhold til de afvejninger, som myndighederne skal foretage, vil DanskFlygtningehjælp pege på, at der også må indgå proportionalitetshensyn.Integrationsministerietbemærker, at Udlændingeservice og Integrationsministeriet i forbin-delse med behandling af ansøgninger om ægtefællesammenføring vurderer, hvortil et giventpars tilknytning er stærkest. Der vil som i dag i visse tilfælde kunne være ganske særligegrunde, der taler for, at der skal tillades ægtefællesammenføring her i landet, selvom ægte-fællernes samlede tilknytning til Danmark ikke er væsentlig større end til et andet land, her-under hvis et afslag vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.Den Danske Helsinki Komité bemærker, at loven efter komiteens opfattelse diskriminerermod udlændinge, der bor fast i landet. Den etablerer en forskelsbehandling mellem perso-ner, der har et gammelt statsborgerskab, og personer, der har et nyt statsborgerskab. Vedden nye aftale har regeringen og Dansk Folkeparti skærpet kravene til udlændinge.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at tilknytningskravet som hidtil ikke stilles, hvisden herboende reference har haft dansk indfødsret i 28 år, eller hvis den herboende referen-ce er født og opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindre barn og har opholdtsig lovligt i Danmark i over 28 år. Lovforslaget indeholder ikke ændringer på dette punkt.3.3. Det skærpede tilknytningskrav – varighed af ophold i DanmarkForeningen af Udlændingeretsadvokater anfører, at det skærpede tilknytningskrav for her-boende, hvor det er foreslået, at herboende skal have haft 15 års opholdstilladelse, og 8-9års integrationsegnet arbejde, ikke er rimeligt og heller ikke et gennemskueligt krav på denmåde, det er optegnet.Integrationsministerietbemærker, at den herboende som udgangspunkt skal have haft15 års ophold her i landet for at kunne opfylde tilknytningskravet, men at denne periodekan afkortes, hvis den herboende under sit ophold i Danmark har haft mindst 8-9 årsintegrationsrelevant arbejde.3.4. Det skærpede tilknytningskrav – krav om visumophold eller visumfri opholdDen Danske Helsinki Komité finder, at kravet om to visumophold diskriminerer fattige.Foreningen af Udlændingeretsadvokater anfører, at ansøger efter det skærpede tilknyt-ningskrav skal have haft mindst to visumophold i Danmark samt gennemført et kursus idansk. En ægtefælle, der ønsker sig sammenført med en herboende person, kan såledesikke beholde sit job i hjemlandet, hvis denne ægtefælle ofte skal søge om orlov for at kommepå visumophold i Danmark. Det er en urimelig stramning, at ansøgeren skal have haft mindst

to visumophold i Danmark. Foreningen af Udlændingeretsadvokater spørger endvidere til,om kravet kan vedrøre borgere fra lande, hvorfra der ikke kræves visum, eller hvor man påanden vis har haft et lovligt ophold.Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det skærpede tilknytningskrav kan forsinkeægtefællesammenføring, da et visum gives i op til 90 dage pr. halvår. En sådan forsinkelseaf ægtefællesammenføring vil udgøre en yderligere begrænsning af ægtefællernes adgangtil at udøve deres familieliv.Integrationsministerietskal samlet bemærke, at kravet om to visumophold eller visumfriophold har til formål at skærpe ansøgers tilknytning til Danmark. Det bemærkes endvide-re, at det fremgår af lovforslaget, at en ansøger som udgangspunkt skal have haft mindst2 visumophold eller visumfri ophold i Danmark for, at tilknytningskravet kan anses foropfyldt, eller have haft ophold tidligere på baggrund af en opholdstilladelse. Kravet gæl-der således for personer fra både visumpligtige og ikke-visumpligtige lande. Integrati-onsministeriet skal endelig bemærke, at der ikke stilles krav til længden af de visumop-hold eller visumfri ophold.3.5. Det skærpede tilknytningskrav – danskkundskaberInstitut for Menneskerettigheder anfører, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, om udlæn-dinge (der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds) kan deltage i danskud-dannelse, som udbydes efter danskuddannelsesloven, mod betaling af gebyr. Instituttet an-befaler, at det afklares udtrykkeligt i lovbemærkningerne, om udlændinge, der ikke er omfat-tet af danskuddannelseslovens personkreds, kan deltage i danskuddannelse, som udbydesefter danskuddannelsesloven, mod betaling af gebyr, samt hvad dette gebyr i så fald udgør.Instituttet har blandt andet i forbindelse med høringssvar af 9. januar 2007 og 1. december2009 vedrørende indvandringsprøven anbefalet, at der – eventuelt mod gebyr – tilbydesoffentlige kurser som forbindelse til indvandringsprøven. Adgang til deltagelse i danskud-dannelse, som udbydes efter danskuddannelsesloven, vil imødekomme denne anbefaling.Endvidere fremgår det ikke klart af lovforslagets bemærkninger, om en bestået indvan-dringsprøve – hvis sprogniveau med forslaget foreslås ændret fra niveau A1-minus til A2-niveau – kan udgøre dokumentation for, at ansøger har et vist dansk sprogligt niveau ogderfor ikke skal dokumentere at have gennemført et danskkursus.Ægteskab Uden Grænser finder, at kravet om, at ansøger skal gennemføre et kursus i danskunder et af sine visumophold, er usagligt. Niveauet for dette kursus skal være A1-minus,men dette niveau er lavere end det, der kræves for at bestå såvel den eksisterende som denforeslåede skærpede indvandringsprøve. Kravet om at lære dansk på niveauet A1-minus ersåledes allerede fuldt ud dækket ind via den eksisterende lovgivning.Integrationsministerietskal samlet bemærke, at det indgår i lovforslaget, at ansøgere, somikke kan dokumentere at have et vist dansksprogligt niveau, skal gennemføre et kursus idansk på mindst A1-niveau. Kravet om gennemførelsen af danskkursus i forbindelse medopfyldelse af tilknytningskravet skal endvidere ses i sammenhæng med, at ansøgeren sene-re vil skulle bestå den skærpede indvandringsprøve med et højere niveau for danskkund-skaber for at kunne blive meddelt opholdstilladelse på baggrund af ægteskab.

En udlænding, der i forvejen opholder sig lovligt i Danmark, f.eks. i kraft af et besøgsvisum,og som har indgivet ansøgning om ægtefællesammenføring, vil kunne vælge at aflæggeindvandringsprøven, før Udlændingeservice har vurderet, at de øvrige betingelser er opfyldt.En udlænding, som i så fald består indvandringsprøven, hvor niveauet i sprogprøven er A2,kan derved dokumentere at have et fornødent dansksprogligt niveau, hvorfor den pågæl-dende ikke derudover behøver at gennemføre et selvstændigt danskkursus.Integrationsministeriet skal endvidere bemærkes, at en udlænding, der ikke er omfattet afdanskuddannelseslovens personkreds, kan rette henvendelse til et privat sprogcenter, somudbyder danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven, og her tilmelde sig et rele-vant kursus mod betaling. Gebyrets størrelse fastsættes af den enkelte udbyder af det på-gældende danskkursus.Rigspolitiet anfører, at det ikke kan udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor det, somden herboende har oplyst om varigheden, kontinuiteten og indholdet af arbejdsmarkedstil-knytningen, giver anledning til tvivl. Rigspolitiet spørger, hvordan oplysningerne vil skulledokumenteres/kontrolleres.Integrationsministerietbemærker, at lovforslaget ikke medfører ændringer af, hvorledes enherboende udlænding kan dokumentere sin beskæftigelse.4. Skærpede krav til herboende4.1. Skærpede krav til herboende – generelle bemærkningerAdvokatrådet anbefaler, at der foretages en nærmere undersøgelse af effekten af det eksi-sterende regelsæt for tidsubegrænset opholdstilladelse, der trådte i kraft i foråret 2010, indenregelsættet overføres som en betingelse for ægtefællesammenføring.Dansk Flygtningehjælp anfører, at de foreslåede stramninger af ægtefællereglerne får virk-ning for udlændinge, der har været i landet i længere tid og i en årrække har bestræbt sig påat blive i stand til at klare kravene og er lykkedes med at opnå permanent opholdstilladelse.Det kan rejse generel usikkerhed omkring reglerne og skabe øget utryghed for en i forvejensårbar gruppe af flygtninge. Både familiesammenføringsreglerne og reglerne for tidsube-grænset opholdstilladelse er strammet gentagne gange i de senere år. Det har i forvejenbetydet, at mange flygtninge og andre udlændinge har en oplevelse af, at mulighederne forat sikre sig og familien en fremtidig tilværelse i Danmark er uforudsigelige. Det aktuelle for-slag vil forringe værdien af en allerede opnået rettighed og dermed forstærke oplevelsen afuforudsigelighed. Dansk Flygtningehjælp efterlyser en saglig begrundelse for den skærpedeforskelsbehandling, idet det af lovforslaget ikke fremgår, hvad det er for en problemstilling,der ønskes imødegået ved forslaget om at overføre de nye regler for tidsubegrænset ophold.Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder det urimeligt, at personer, som har fået op-holdstilladelse i Danmark, og som havde en berettiget forventning om, hvad det ville krævefor ca. 7 år senere at få permanent opholdstilladelse, ikke længere kan opnå familiesammen-føring, når betingelserne efter 7 år er opfyldt. Foreningen af Udlændingeretsadvokater finderforslaget om, at reglerne skal gælde for personer, der har opholdstilladelse efter udlændin-gelovens §§ 7 og 8, er uforståeligt.

Institut for Menneskerettigheder finder, at forslaget om at overføre betingelserne fra reglerneom tidsubegrænset opholdstilladelse til reglerne om ægtefællesammenføring vil være ensærlig stor skærpelse for flygtninge, der reelt vil blive sidestillet med andre udlændinge medhensyn til betingelserne for ægtefællesammenføring. Efter instituttets opfattelse vil mangeflygtninge have særlig vanskeligt ved at opfylde kravene om bestået Prøve i Dansk 2 ogkravet om arbejdsmarkedstilknytning. Institut for menneskerettigheder anbefaler endvidere,at det ud fra en proportionalitets- og lighedsbetragtning overvejes at justere kravet i den fo-reslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, om bestået Prøve i Dansk 2således, at udlændinge, der yder en væsentlig indsats for at tilegne sig danskkundskaber,men som ikke kan bestå prøven, har en reel mulighed for at opnå ægtefællesammenføringKomitéen Flygtninge Under Jorden finder, at personer med flygtningebaggrund vil have sær-ligt svært ved at opfylde de nye krav til ægtefællesammenføring.Ægteskab Uden Grænser finder det både uforståeligt, urimeligt og skadeligt for integratio-nen, at man bliver ved med at skærpe kravene til de borgere, som ikke er født af danskeforældre.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at lovforslaget har til formål at gennemfø-re regeringens aftale af 7. november 2010 med Dansk Folkeparti om modernisering af reg-lerne for ægtefællesammenføring. Det indgår i aftalen, at en del af de gældende regler fortidsubegrænset opholdstilladelse skal stilles som betingelse for at få ægtefællesammenfø-ring, hvis den herboende ægtefælle ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efterde gældende regler. Aftaleparterne har herved ønsket at sikre, at ægtefællesammenføring ihøjere grad end i dag skal betinges af, at den herboende udlænding er aktiv i det danskesamfund og økonomisk uafhængig.4.2. Forhøjelse af sikkerhedsstillelsenAdvokatrådet anfører, at der ikke fremlagt nogen oversigt over, hvorvidt og i hvilket omfangden økonomiske krise har betydet, at flere familiesammenførte har modtaget offentlige ydel-ser, og om det derfor er nødvendigt at hæve beløbet. Med krav om en sikkerhedsstillelse på100.000 kr. må det forventes at blive særdeles vanskeligt for mange – også som følge af denøkonomiske krise – at stille en bankgaranti, hvorfor det ofte vil være nødvendigt, at den her-boende udlænding selv er i stand til at deponere beløbet. En forhøjelse af beløbet kan bety-de, at økonomisk mindre velstillede familier udelukkes fra familiesammenføring i Danmark.Dette kan rejse spørgsmål om forholdt til Danmarks internationale forpligtelser, idet vissepersoner forhindres i at udøve deres familieliv i Danmark alene med henvisning til deresdårlige økonomiske situation.Dansk Socialrådgiverforening anfører, at økonomien er en væsentlig faktor for mulighedenfor at bosætte sig i Danmark med en ægtefælle. Den herboende skal have været selvforsør-gende i 3 år forud for ansøgning. Herudover skal parret kunne finansiere længere perioder,hvor den sammenførte ægtefælle studerer dansk som forberedelse til indvandringsprøven,mens vedkommende endnu ikke har en arbejdstilladelse. Endelig skal den herboende stilleen garanti på pt. 117.000 kr., og der skal betales gebyrer for ansøgningen og for indvan-dringsprøven. Alt i alt kan en sådan familiesammenføring beløbe sig til meget store beløbdels til garanti og betaling, dels til forsørgelse i de lange perioder, hvor den sammenførte

ægtefælle uden at kunne have selvstændig indtægt skal opholde sig i Danmark for at sikre,at parret kan opfylde tilknytningskravet. Disse økonomiske krav vil udelukke mange borgere,der ikke har en stærk økonomi.Den Danske Helsinki Komité bemærker, at sikkerhedsstillelsen sammenholdt med de øvrigeudgifter, der er forbundet med ægtefællesammenføring, for nogle kan udgøre en uoverkom-melig barriere.Foreningen af Udlændingeretsadvokater anfører, at det nugældende niveau allerede er højt.Med en stigning af kravet til 100.000 kr. gøres niveauet urimeligt højt og unødvendigt. For-eningen af Udlændingeretsadvokater lægger vægt på, at oplysninger fra kommunerne tyderdet på, at det kun er en meget lille del af garantibeløbene, som bliver realiseret. Stigningen igarantibeløbet er således ikke nødvendig for kommunernes økonomi, men er en stramning,der bevirker en yderligere begrænsning af familiesammenføringerne. Det var vanskeligt atstille en garantisum på 50.000 kr. (64.000 kr.), og det vil blive endnu vanskeligere at skaffe enbankgaranti på 100.000 kr. Det skal således også sammenholdes med, at der samtidig erblevet pålagt gebyrer såvel for ansøgninger som for kurser.Institut for Menneskerettigheder bemærker, at Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stols praksis viser, at der i ægtefællesammenføringssager som udgangspunkt kan stilleskrav om, at den herboende ægtefælle har en tilstrækkelig indtægt til at kunne forsørge an-søgeren, og at denne indtægt ikke består af sociale ydelser fra det offentlige. Kravet omsikkerhedsstillelse, herunder det foreslåede skærpede krav, må antages at have støtte idenne praksis. Det må efter instituttets opfattelse imidlertid overvejes, om det – særligt set iforhold til diskriminationsforbuddet – er proportionalt at hæve den økonomiske sikkerheds-stillelse som foreslået. Der stilles allerede forholdsvis store krav til den herboende, så virk-ningen af en sådan forhøjelse kan blive at udelukke de mindre velstillede dele af befolknin-gen fra ægtefællesammenføring.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der oplyses statistik på 1) antallet af sager,hvor der er stillet krav om økonomisk sikkerhedsstillelse, 2) antallet af sager, hvor der erstillet økonomisk sikkerhed, 3) antallet af sager, hvor kommunen har krævet udgifter dækketaf en sikkerhedsstillelse, og 4) antallet af sager, hvor 50.000 kr. (pristalsreguleret) ikke harværet tilstrækkeligt til at dække kommunens udgifter. Instituttet anbefaler endvidere, at detnærmere overvejes, om virkningerne af skærpelsen af kravet om økonomisk sikkerhedsstil-lelse er proportionale, herunder at der tilvejebringes nærmere oplysninger om, hvor mangepersoner der må antages at blive udelukket fra ægtefællesammenføring på grund af deresprivatøkonomiske forhold, og om der er tale om særlige persongrupper som for eksempelhandicappede, jf. herved menneskerettens diskriminationsforbud.Komiteen Flygtninge Under Jorden anfører, at man favoriserer herboende gammeldanskeægtefæller gennem krav til beskæftigelse, egen bolig, ingen offentlige ydelser samt ikkemindst ved at sætte bankgarantien op fra 63.000 kr. til 117.000 kr. – idet selv uddannedeindvandrere og særligt flygtninge efter mange år i Danmark har sværere ved at finde job, harmindre netværk, mindre formue og sværere ved at skaffe så stort et beløb.Rådet for Etniske Minoriteter mener, at de samlede omkostninger ved at søge ægtefælle-sammenføring er blevet så høje, at retten til et familieliv nu kun er en rettighed, der tilhører

de rige. Forslaget vil ramme skævt, idet mindrebemidlede personer vil have sværere ved atfå deres ægtefælle til landet.SOS mod Racisme finder, at man ved at stille krav om en garanti på 100.000 kr. fratagerindividet retten til selv at vælge sin ægtefælle.Ægteskab Uden Grænser bemærker, at ændringen af den garanti, som skal stilles, ikke tje-ner andet formål end at forhindre mindrebemidlede danskere i at komme til at leve et normaltfamilieliv i deres eget land. Den øgede sikkerhedsstillelse vil ramme meget hårdt i forhold tillejere, studerende, lønmodtagere i lavtlønsjobs og alle mulige andre, som ikke kan låne100.000 kr. i banken, og som heller ikke har rige forældre, der kan låne dem pengene. Denøkonomiske sikkerhedsstillelse er desuden diskriminerende over for kvinder, der i gennem-snit tjener 18 % mindre end mænd, og som derfor har vanskeligere ved at låne eller opspare100.000 kr. til en sikkerhedsstillelse. Den økonomiske sikkerhedsstillelse ved ægtefælle-sammenføring er en ekstremt ineffektiv måde at forbedre de offentlige finanser på, og alenederfor bør den afskaffes snarere end forøges. Dette vil samtidig medføre en forenkling afsagsbehandlingen ligesom den afskaffelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse ved vi-sumbesøg, som Folketinget vedtog i december 2010. Endelig bemærkes, at Europarådet isin rapport fra 2007 anbefalede Danmark at afskaffe den økonomiske sikkerhedsstillelse vedægtefællesammenføring.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det indgår i regeringens aftale af 7.november 2010, ”Nye tider. Nye krav”, med Dansk Folkeparti, at den økonomiske sikkerhedskal forhøjes til 100.000 kr. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har aftale-parterne tilkendegivet, at baggrunden for kravet er, at den økonomiske krise har forandretvilkårene i Danmark. Alle skal bidrage til at løse den fælles udfordring, samfundet står over-for. Det gælder også dem, der får ægtefællesammenføring. Det er nødvendigt, at dennegruppe bidrager, bl.a. ved at stille en højere sikkerhed til brug for et eventuelt træk på offent-lige ydelser i forbindelse med ægtefællesammenføring.4.3. Krav om opfyldelse af de gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilla-delse4.3.1. Tilbagevirkende kraftForeningen af Udlændingeretsadvokater finder, at reglerne ændres på en måde, således atde får tilbagevirkende kraft, fordi ansøgerne har indrettet sig på en anden retsstilling end denpå tidspunktet, hvor de skal søge. En person, der allerede har permanent opholdstilladelse,skal nu også opfylde de nye krav til permanent opholdstilladelse, hvis han/hun vil søge fami-liesammenføring efter de nye regler.Integrationsministerietskal hertil anføre, at det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli2011. For udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse inden lovens ikraft-træden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

4.3.2. GebyrerAdvokatrådet har henvist til, at det fremgår af de almindelige bemærkninger, at den herbo-ende, der har tidsubegrænset opholdstilladelse efter de tidligere gældende regler, skal beta-le et gebyr og indgive en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældenderegler, således at Udlændingeservice som led i ægtefællesammenføringssagen samtidig kanvurdere, om den herboende opfylder betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Deter Advokatrådets opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt den herboende teoretisk set opfyl-der de gældende regler for tidsubegrænset opholdstilladelse, udgør et element eller en del affamiliesammenføringssagen, hvorfor det nærmere kan overvejes, om der er grundlag for atkræve særskilt gebyr for dette ene element i den samlede vurdering.Institut for Menneskerettigheder forstår lovforslaget således, at udlændinge med tidsube-grænset opholdstilladelse efter tidligere gældende regler kan vælge enten 1) først at indgiveansøgning om ny tidsubegrænset opholdstilladelse efter gældende regler mod gebyr på3.550 kr. og efterfølgende (efter meddelelse af ny tidsubegrænset opholdstilladelse) ansøgeom ægtefællesammenføring mod gebyr på 5.975 kr., eller 2) blot indgive ansøgning om æg-tefællesammenføring – og alene betale gebyr herfor på 5.795 kr. – og i den forbindelse fåtaget stilling til, om den pågældende opfylder betingelserne for tidsubegrænset opholdstilla-delse efter gældende regler, uden at den pågældende dog herved meddeles en ny tidsube-grænset opholdstilladelse. Dette fremstår efter instituttets opfattelse imidlertid ikke klart nokaf lovforslaget.Integrationsministerietbemærker samlet hertil, at en herboende udlænding, som har tids-ubegrænset opholdstilladelse efter de tidligere gældende regler, kan vælge at søge om tids-ubegrænset opholdstilladelse på baggrund af de gældende regler. I så fald skal den herbo-ende udlænding betale gebyr herfor. Opfylder udlændingen betingelserne for tidsubegræn-set opholdstilladelse efter de gældende regler, vil udlændingen ikke ved en senere ansøg-ning om ægtefællesammenføring, hvor der skal betales gebyr, skulle opfylde de overførtebetingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. En herboende udlænding, der har tidsube-grænset opholdstilladelse efter de tidligere gældende regler, men som ikke på ny søger omtidsubegrænset opholdstilladelse, vil i stedet ved ansøgning om ægtefællesammenføringskulle opfylde de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. I så fald skal deralene betales gebyr for ansøgningen om ægtefællesammenføring.4.3.3. Forskelsbehandling mellem danske og udenlandske statsborgere og forskels-behandling af udenlandske statsborgereInstitut for Menneskerettigheder bemærker, at forslaget om at overføre betingelserne frareglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse til reglerne om ægtefællesammenføring gæl-der udlændinge, men ikke danske statsborgere. Forslaget indebærer således forskelsbe-handling af udlændinge i forhold til danske statsborgere.Instituttet anfører endvidere, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis viser,at forskelsbehandling af udenlandske statsborgere bosat i en stat i forhold til statens egnestatsborgere i forbindelse med ægtefællesammenføring ikke nødvendigvis er i strid medEMRK artikel 14, jf. artikel 8. Dette er dog ikke ensbetydende med, at enhver forskelsbe-handling af udenlandske statsborgere i forhold til statens egne statsborgere i forbindelse

med ægtefællesammenføring ikke er i strid med EMRK artikel 14, jf. artikel 8. For at en for-skelsbehandling er lovlig, er det en forudsætning, at forskelsbehandlingen er saglig/legitimog proportional. Der må foretages en konkret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, atHøjesteret i dommene U.2005.2086H og U.2010.1035H (som der henvises til i lovforslaget)har taget stilling til henholdsvis anvendelsesområdet for det dagældende tilknytningskrav iudlændingelovens § 9, stk. 10, jf. lov nr. 424 af 31. maj 2010, samt til 28-års reglen somundtagelse til tilknytningskravet.De foreslåede krav om underskrevet medborgerskabserklæring, bestået danskprøve, ordi-nær fuldtidsbeskæftigelse samt videregående uddannelse lægger sig op ad det gældendetilknytningskrav, som gælder både udlændinge og danske statsborgere, idet 28-års reglendog undtager visse personer. De foreslåede krav om, at den herboende ikke må have forfal-den gæld til det offentlige og ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholdstilladelsemå have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, læg-ger sig op ad de gældende økonomiske betingelser, som gælder både danske statsborgereog udlændinge. De foreslåede krav om, at den herboende ikke må være idømt ubetingetstraf, er i ægtefællesammenføringssammenhæng helt nye betingelser. Institut for Menneske-rettigheder anbefaler, at det – for hver enkelt af de foreslåede nye betingelser – overvejesnærmere, om det er sagligt og proportionalt at stille den pågældende betingelse over forudlændinge, men ikke over for danske statsborgere, idet det bemærkes, at baggrunden forog sammenhængen mellem betingelser, der fremover vil skulle stilles henholdsvis ikke stillesover for danske statsborgere, kan synes uklar.Institut for Menneskerettigheder bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslaget, at kra-vet om, at herboende ikke må være idømt ubetinget straf f.eks. vil kunne fraviges i tilfælde,hvor den idømte straf ligger langt tilbage i tid, og hvor den herboende ikke efterfølgende harbegået ny kriminalitet. Der skal foretages en proportionalitetsafvejning. Instituttet er enigt i,at de foreslåede betingelser om, at den herboende ikke må have begået alvorlig kriminalitet,jf. herved de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 1 og 2, bør fravi-ges, hvis en proportionalitetsafvejning i den konkrete sag tilsiger dette, jf. herved ogsåEMRK artikel 8.Institut for Menneskerettigheder bemærker derudover, at lovforslaget indebærer forskelsbe-handling af udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende regleri forhold til udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse efter gældende regler. Institut-tet finder, at en forskelsbehandling af visse grupper af udlændinge i forhold til andre udlæn-dinge ikke i sig selv er i strid med EMRK artikel 14, jf. artikel 8. For at en forskelsbehandlinger lovlig, skal forskelsbehandlingen dog være saglig/legitim og proportional.Instituttet finder, at den pågældende forskelsbehandling ikke sikrer, at herboende udlændin-ge stilles lige i forhold til muligheden for at opnå ægtefællesammenføring. Instituttet anbefa-ler, at det nærmere overvejes, om udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse eftertidligere gældende regler og udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse efter gæl-dende regler i højere grad bør ligestilles med hensyn til de foreslåede nye betingelser forægtefællesammenføring.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at lovforslaget indeholder en redegørelse forrelevante internationale forpligtelser på ægtefællesammenføringsområdet og en vurdering af

lovforslaget set i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, jf. lovforslagets afsnit 2.5.Som det fremgår heraf, finder regeringen ikke, at forslaget om, at en herboende udenlandskægtefælle, som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de tidligere gældenderegler, fremover som udgangspunkt vil skulle opfylde de gældende betingelser for tidsube-grænset opholdstilladelse for at kunne opnå familiesammenføring, i sig selv er i strid medartikel 14 i EMRK, jf. artikel 8. Dette gælder, uanset at der stilles forskellige krav for ægtefæl-lesammenføring for forskellige grupper af herboende ægtefæller. Som det fremgår, finderregeringen ligeledes ikke, at det forhold, at der stilles forskellige betingelser for ægtefælle-sammenføring til herboende ægtefæller med og uden dansk indfødsret, således at herboen-de udlændinge med opholdstilladelse efter de tidligere gældende regler, fremover skal opfyl-de de gældende regler herfor, er konventionsstridigt.4.3.4. Modtagelse af sociale ydelserInstitut for Menneskerettigheder anfører, at den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 12, nr. 4– hvorefter det fremover vil være en betingelse for ægtefællesammenføring, at den herboen-de ikke i de sidste tre år forud for ansøgningen om opholdstilladelse har modtaget offentlighjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven – vil have selvstændig betydning iforhold til den gældende lignende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 5, i de situatio-ner, hvor en herboende udlænding er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter detidligere gældende regler, og hvor den herboende inden for de sidste tre år fra ansøgnings-tidspunktet har modtaget en offentlig ydelse, som må anses for at være hjælp i form af en-keltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke direkte er relateret til forsør-gelse, eller en ydelse, der må sidestilles med eller træder i stedet for løn eller pension.En herboende udlænding (med tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældenderegler), der har modtaget en sådan offentlig ydelse, vil som udgangspunkt være afskåret fraat opnå ægtefællesammenføring uanset, at den pågældende opfylder det gældende krav iudlændingelovens § 9, stk. 5, idet den nye betingelse i den foreslåede bestemmelse i ud-lændingelovens § 9, stk. 12, nr. 4, er undtagelsesfri.Efter instituttets opfattelse bliver retstilstanden med bestemmelsen i udlændingelovens § 9,stk. 5, og den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 4, som i høj grader sammenfaldende, men som kan være udslagsgivende for adgangen til ægtefællesam-menføring, og som tilmed ikke gælder samme persongrupper, unødvendig kompleks oguigennemskuelig for borgeren. Instituttet anbefaler, at retstilstanden vedrørende de to be-stemmelser (betingelser) forenkles. Hvis de to bestemmelser fastholdes, bør det under alleomstændigheder tydeliggøres i lovforslaget, om ydelser som de ovenfor nævnte, der falderind under undtagelsen til udlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt., og/eller andre bestemte ydel-ser i øvrigt, kan begrunde en fravigelse af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens§ 9, stk. 12, nr. 4. Instituttet finder i den forbindelse, at revalideringsydelse udbetalt til perso-ner med handicap efter lov om aktiv socialpolitik bør begrunde en fravigelse af den foreslåe-de bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 4 (og af den gældende bestemmelse iudlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt.), jf. herved FN’s Handicapkonvention.Integrationsministerietbemærker, at udlændinge, som søger eller har søgt om tidsubegræn-set opholdstilladelse efter de gældende regler (dvs. ansøgninger indgivet fra og med den 26.marts 2010), og som efterfølgende måtte indgive ansøgning om ægtefællesammenføring,

normalt har skullet opfylde kravet om ikke at have modtaget ydelser efter lov om aktiv soci-alpolitik i de seneste 3 år, jf. herved udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 5. Med de foreslåedeændringer af reglerne om ægtefællesammenføring overføres de gældende betingelser fortidsubegrænset opholdstilladelse til betingelserne for ægtefællesammenføring. På den bag-grund svarer den foreslåede regel i § 9, stk. 12, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, til bestem-melsen i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 5, om meddelelse af tidsubegrænset opholdstil-ladelse. Ministeriet bemærker også, at vurderingen af, om afslag på ægtefællesammenføringunder henvisning til § 9, stk. 12, nr. 4, er uproportional, er konkret og individuel i hvert enkelttilfælde.4.3.5. Fravigelse af kravDansk Flygtningehjælp anfører, at flygtningehjælpen gerne ser, at undtagelsen for opfyldelseaf kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse for flygtninge står mere klart i lovgrundlaget,helst direkte i lovteksten. Dette ønske skal ses i lyset af, at det i dele af bemærkningerne tildet aktuelle lovforslag anføres, at kravene også skal gælde personer med flygtningestatus,jf. især bemærkningerne til forslaget om at overføre de nye regler for tidsubegrænset op-holdstilladelse.Foreningen af Udlændingeadvokater finder, at det er i strid med de internationale konventio-ner, Danmark har tilsluttet sig, hvis en herboende flygtning, der før vedkommende flygtede tilDanmark har giftet sig med en udlænding, skal opfylde de skærpede betingelser.Integrationsministerietbemærker, at personer med flygtningestatus som udgangspunkt en-ten skal opfylde de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse eller opnåtidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende regler. En person med flygtningestatuskan undtages for dette krav, hvis den pågældende ikke kan henvises til at tage ophold i sithjemland for dér at udøve familielivet. Der kan endvidere dispenseres fra kravet, hvis Dan-marks internationale forpligtelser i øvrigt tilsiger det.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres, i hvilken udstrækning handicapbegrunder en fravigelse af betingelsen om bestået Prøve i Dansk 2, jf. herved FN’s Handi-capkonvention.Integrationsministerietskal bemærke, at kravet om bestået Prøve i Dansk 2 svarer til detkrav, der stilles ved meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende reg-ler. Det bemærkes endvidere, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet,tilbydes danskuddannelse i op til tre år efter regler i integrationsloven og lov om danskud-dannelse til voksne udlændinge m.fl., og at den enkelte udlænding således bl.a. på dettegrundlag kan opnå de krævede dansksproglige kundskaber eller et grundlag herfor.Der kan med hensyn til fravigelse af betingelsen om bestået Prøve i Dansk 2 henvises tillovforslagets afsnit 2.5. om Danmarks internationale forpligtelser.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres, i hvilken udstrækning handicapbegrunder en fravigelse af betingelsen om arbejdsmarkedstilknytning i den foreslåede be-stemmelse i udlændingeloven § 9, stk. 12, nr. 7, jf. herved FN’s Handicapkonvention, at det iden forbindelse klargøres, om beskæftigelse efter den såkaldte isbryderordning, hvorefter

personer med handicap har mulighed for job med løntilskud, opfylder eller begrunder fravi-gelse af kravet om arbejdsmarkedstilknytning. Instituttet anbefaler endvidere, at det tydelig-gøres i lovforslaget, om og i hvilken udstrækning traumatiserede flygtninge skal opfylde kra-vet om arbejdsmarkedstilknytning.Integrationsministerietbemærker, at det i hvert enkelt tilfælde kommer an på en konkret ogindividuel vurdering, om der kan dispenseres for krav under henvisning til Danmarks interna-tionale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det nærmere overvejes og begrundes, hvorforførtidspensionister generelt undtages fra kravet om arbejdsmarkedstilknytning i forhold tilægtefællesammenføring, mens førtidspensionister som udgangspunkt skal opfylde sammebetingelse i forhold til tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. den gældende bestemmelse iudlændingelovens § 11.Integrationsministerietbemærker, at der er forskel på vurderingerne i forbindelse med ægte-fællesammenføring og meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Ved vurderingen af,om der kan gives ægtefællesammenføring indgår EMRK artikel 8, hvorefter der skal foreta-ges en proportionalitetsafvejning. Førtidspensionister er undtaget, fordi det ikke i forhold tilægtefællesammenføring vil kunne anses for proportionalt at give afslag på familiesammenfø-ring, allerede fordi beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, når en anden dansk myndighed harvurderet, at den pågældende ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.4.3.6. Kontrol af herboendes oplysningerFinanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at det ikke fremgår af lovudkastet, omprivate arbejdsgivere vil blive involveret i at påse, om herboende opfylder en række krav,herunder beskæftigelseskravet.Integrationsministerietbemærker, at der med lovforslaget ikke er påtænkt ændringer, somindebærer uddelegering af kontrolfunktioner til danske arbejdsgivere. Kontrolfunktoner vilfortsat blive udført af de danske udlændingemyndigheder i samarbejde med andre myndig-heder.5. Skærpede krav til ansøger5.1. Generelle bemærkninger vedrørende pointsystemetDanes Worldwide anfører, at der vil være tilfælde, hvor ansøgere fra et oversøisk land i for-bindelse med en herboendes ophold i udlandet har passet familie og hjem i flere år og derforikke kan opnå point for uddannelse, sprog og erhvervsarbejde, og som følge heraf ikke vilkunne opfylde pointkravet. Dette indebærer, at ansøgeren ikke vil kunne indrejse og tageophold i Danmark sammen med herboende ved dennes tilbagevenden til Danmark. DanesWorldwide mener ikke, at de opstillede pointkrav for den udenlandske ægtefælle bør gælde isådanne tilfælde. Hvis der måtte være flertal for at indføre et nyt pointsystem for udenland-ske ægtefæller, og der ikke findes en mere hensigtsmæssig måde at løse det nævnte pro-blem på, bør der åbnes op for en tilsvarende parallel til den undtagelsesbestemmelse, som idag gælder for tilknytningskravet i § 9, stk.7, hvorefter der ikke stilles krav vedrørende par-

rets tilknytning til Danmark, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk indfødsret i 28 år.Med denne tilføjelse vil det kunne sikres, at hjemrejsende/herboende danskere, som harværet statsborgere i Danmark i mindst 28 år, vil kunne medtage deres udenlandske ægte-fælle til Danmark, uden at parret skal kunne dokumentere nogen yderligere tilknytning tilDanmark, eller at den udenlandske ægtefælle skal opfylde pointkrav i relation til uddannelse,sprog og erhvervsarbejde.Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne finder det usagligt diskriminerende, at kun uddan-nelser af videregående art kan give points til udlændinge for færdiggjort uddannelse.Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder det urimeligt, at visse boligområder udnæv-nes til at være ”udsatte boligområder”. På denne måde diskriminerer og stigmatiserer manmennesker, der i forvejen har et velintegreret dagligliv i et boligområde, de er tilfredse med.Begrebet ”udsatte boligområder” bør helt udgå af lovgivningen.Indvandrerrådgivningen mener, at pointsystemet giver anledning til betænkeligheder vedpræmiering af uddannelser. En række borgere/grupper har ikke eller vil ikke kunne erhvervesig de krævede kvalifikationer. Det kan være fysisk og psykisk handicappede, unge, ældreog fattige. Således vil pointsystemet være forskelsbehandling og ulige behandling.Institut for Menneskerettigheder anfører, at behovet for at indføre det foreslåede pointsystemmå ses i lyset af, at det med virkning fra 15. november 2010 er en betingelse for ægtefælle-sammenføring, at den udenlandske ægtefælle har bestået en prøve i dansk og viden omDanmark og det danske samfund (den såkaldte indvandringsprøve). Instituttet finder, at deter vanskeligt at vurdere, om der er et sagligt og nødvendigt behov for at indføre yderligerebetingelser for ægtefællesammenføring med henblik på at sikre, at ansøger er integrations-dygtig, idet virkningerne af den nye indvandringsprøve endnu ikke kendes.Pointsystemet indebærer generelt forskelsbehandling af herboende personer, der ønskerægtefællesammenføring med en udenlandsk ægtefælle uden nærmere bestemte fagligekvalifikationer, i forhold til herboende personer, der ønsker ægtefællesammenføring med enudenlandsk ægtefælle med fornødne faglige kvalifikationer, dvs. forskelsbehandling pågrund af tredjemands faglige kvalifikationer. Endvidere må forslaget antages generelt atramme særligt herboende personer, der ønsker ægtefællesammenføring med en ægtefællefra et ikke-vestligt land, idet det formodes, at ansøgere fra ikke-vestlige lande i højere gradend ansøgere fra vestlige lande bl.a. ikke vil have de fornødne sproglige kundskaber, ikke vilhave lange videregående uddannelser samt vil skulle bosætte sig i udsatte boligområder.Pointsystemet indebærer således også forskelsbehandling på grund af tredjemands nationa-litet og navnlig ikke-vestlige oprindelse.Endvidere indebærer bopælskriteriet – idet herboende personer, der er bosat i et såkaldtudsat område, vil have vanskeligere ved at opnå ægtefællesammenføring end herboendepersoner bosat andet sted – forskelsbehandling af herboende, der bor et nærmere bestemtsted (forskelsbehandling på grund af boligforhold), samt risiko for indirekte forskelsbehand-ling på grund af herboendes nationalitet, etniske oprindelse samt sociale baggrund.Endelig indebærer pointsystemet – ligesom det i dag gældende 24-års krav – forskelsbe-handling på grund af alder, idet ægtefæller, hvor ansøger eller den herboende eller begge

parter er under 24 år, har vanskeligere ved at opnå ægtefællesammenføring end ægtefæller,hvor både ansøger og den herboende er over 24 år.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at virkningerne af det foreslåede pointsystem –sammenholdt med indvandringsprøven – løbende overvåges med henblik på at vurderehensigtsmæssigheden heraf samt proportionaliteten mellem virkninger og formål, jf. hervedogså menneskerettens diskriminationsforbud.Institut for Menneskerettigheder har i øvrigt noteret sig, at betingelsen om opnåelse af point ipointsystemet ikke gælder udlændinge, der som følge af handicap ikke er i stand til at opnåpoint inden for kriterierne erhvervserfaring, uddannelse eller sprogkundskaber, samt udlæn-dinge, der f.eks. på grund af sit køn eller sin religion sammenholdt med de generelle forhold ihjemlandet reelt er afskåret fra at kunne optjene point. Instituttet anbefaler, at det præcise-res, i hvilken udstrækning handicap begrunder en fravigelse af betingelsen om opnåelse afpoint i pointsystemet, jf. herved FN’s Handicapkonvention.Rådet for Etniske Minoriteter går ud fra, at regeringen finder, at de personer, der kan opfyldede foreslåede krav, er ressourcestærke personer, som kan og vil bidrage til vækst og vel-stand i Danmark. Det er uforståeligt og tillige i strid med regeringens eget udspil på området,hvorfor sådanne personer ønskes holdt ude af de udsatte boligområder i Danmark. Rådet forEtniske Minoriteter anbefaler derfor, at reglerne også afspejler regeringens egen målsætningom en balanceret beboersammensætning i de udsatte boligområder. Netop ved, at flereressourcestærke borgere bosætter sig i de udsatte boligområder, vendes billedet.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at lovforslaget har til formål at gennemfø-re regeringens aftale af 7. november 2010 med Dansk Folkeparti om modernisering af reg-lerne for ægtefællesammenføring. Det indgår i aftalen, at der fremadrettet skal stilles nyehåndfaste krav om, at den enkelte ægtefællesammenførte udlænding, som en betingelse forægtefællesammenføring, er i besiddelse af integrationsrelevante kvalifikationer, der også gørden ægtefællesammenførte i stand til at bidrage til det danske samfund. Som led i dissehåndfaste krav skal reglerne for familiesammenføring bygge på objektive kriterier efter etpointsystem, hvori ansøgers integrationspotentiale også indgår.5.2. Point for færdiggjort uddannelse5.2.1. Point for uddannelse på et af verdens bedste universiteterAdvokatrådet finder det uklart, om bedømmelsen af, om der er tale om en top 20 placeringpå den angivne liste, skal ske på tidspunktet for færdiggørelsen af uddannelsen eller forindgivelsen af ansøgning om ægtefællesammenføring. Denne usikkerhed bør afklares.Integrationsministerietskal bemærke, at det er tidspunktet for ansøgers indgivelse af ansøg-ning om ægtefællesammenføring, der vil være afgørende for, om en ansøger kan opnå pointpå baggrund af en færdiggjort uddannelse fra et af disse universiteter, og at der skal væretale om en færdiggjort uddannelse, jf. de foreslåede bestemmelser og bemærkningerne ilovforslagets afsnit 2.4.1. og 2.4.1.3.

Copenhagen Business School anfører, at de foreslåede regler kan få konsekvenser forhjemvendende danske forskeres medfølgende familiemedlemmer. Ofte har ægtefællerne enuniversitetsuddannelse, men hvorvidt disse uddannelser er taget på et top 20-universitet erikke undersøgt. Copenhagen Business School anfører, at det måske ville være en god ide,at alle udenlandske ægtefæller til hjemvendende danske forskere kan få en opholdstilladelsegennem familiesammenføringsreglerne, hvis den udenlandske ægtefælle har en kandidat-eller ph.d.-uddannelse, uanset om uddannelsen er taget på et top 20-universitet.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at ægtefæller til hjemvendende danske forskerepå lige fod med andre ansøgere skal opfylde de fastsatte pointkrav for at opnå ægtefælle-sammenføring her i landet. Har den pågældende ægtefælle f.eks. en kandidatuddannelse fraet universitet i udlandet, og er den pågældende over 24 år, vil den pågældende opfylde po-intkravet på 60 point.Danske Studerendes Fællesråd bemærker, at det er problematisk at anvende en ranglistesom udgangspunkt for kriterier for opholdstilladelser, da ranglister f.eks. kan ændre deresopgørelsesmetoder. Det skete bl.a. i 2010, da Times Higher Education ændrede sin meto-de. Derudover sker der også ændringer fra år til år, som gør ansøgningskriterierne uigen-nemsigtige. Danske Studerendes Fællesråd anfører i den forbindelse, at end ikke danskekandidater eller ph.d.er lever op til de krav, der stilles til uddannelsesniveauet for at opnå120 point. Det er endvidere problematisk, at der skelnes i så høj grad mellem ansøgere, derhar gennemført en hel uddannelse, og ansøgere, der har gennemført dele af en uddannelsei det foreslåede pointsystem.Den Danske Helsinki Komité finder, at kun få eller ingen i praksis kan opnå de 120 point,som kræves, hvis udlændingen er under 24 år. Den Danske Helsinki Komité henviser til, atdette kræver, at udlændingen har en ph.d.-grad fra et verdens 20 bedste universiteter elleren ph.d.-grad fra et andet universitet og 2 ½ års erhvervserfaring.Foreningen af Udlændingeretsadvokater anfører om toptyvelisten over universiteter, at kvali-ficeringen synes at være uforståelig og end ikke hensigtsmæssig. For det første ændrestoptyvelisten til stadighed. For det andet er det helt forskelligt fra fakultet til fakultet, på hvil-ket niveau det enkelte fakultet er, på det pågældende universitet.Komiteen for Flygtninge Under Jorden finder det forhold, at en universitetsuddannelse fra etaf verdens Top 20-universiteter giver ekstra point, direkte latterligt set i lyset af Danmarkseget lave niveau på den skala.Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at den forslåede ordning sender et signal om,at udlændinge, med undtagelse af de, som har gået på et af verdens 20 bedste universiteter,ikke er velkomne her i landet.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at muligheden for at opnå point for enuddannelse på et af verdens bedste universiteter er ændret i det fremsatte lovforslag, såle-des at der nu gives point for uddannelser opnået på et universitet, der er anerkendt somværende blandt de 50 bedste i verden, jf. herved den foreslåede bestemmelse i lovforslagets§ 9, stk. 15, nr. 3, litra d) og f), jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Det forhold, at der gives yderligerepoint, såfremt ansøger har afsluttet en uddannelse på et af verden top 50 universiteter, sker

som led i den aftale, som aftaleparterne indgik om modernisering af ægtefællesammenfø-ringsreglerne den 7. november 2010, og afspejler, at et højere uddannelsesniveau styrkerden enkelte udlændings muligheder for en vellykket integration.5.2.2. Point for uddannelse som professionsbachelor og universitetsbachelorProfessionshøjskolerne finder, at det må bero på misforståelser, når der i forslaget tildelesforskellige antal point for uddannelser, der ækvivalerer i henhold til kvalifikationsrammen.Det er tilfældet, når der tildeles forskellige point for på den ene side de bacheloruddannelser,der er taget ved et universitet i Danmark eller i udlandet, og på den anden side professions-bacheloruddannelser eller uddannelser taget i udlandet, svarende til en bacheloruddannelseudbudt ved en professionshøjskole i Danmark. Det vil i givet fald undergrave uddannelses-lovgivningen på fuldstændig uhørt og uacceptabel vis. Det anføres endvidere, at ifølge denDanske Kvalifikationsramme for Livslang Læring, der er udviklet i et samarbejde mellemUndervisningsministeriet, Videnskabsministeriet, Kulturministeriet og Økonomi- og Er-hvervsministeriet, er der fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. De fire ni-veauer er: erhvervsakademi-, bachelor-, kandidat- og Ph.d.-niveau. Dvs. at en universitets-bacheloruddannelse og en professionsbacheloruddannelse er på samme niveau, når detdrejer sig om den viden, de færdigheder og de kompetencer, som uddannelsen giver. Kvali-fikationsrammen fastslår derfor, at begge typer bacheloruddannelser er på samme niveau,og derfor må de også i denne sammenhæng udløse samme antal point.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at tildelingen af point for forskellige typer af ud-dannelse er fastsat på baggrund af aftalen af 7. november 2010 mellem regeringen ogDansk Folkeparti om en modernisering af reglerne om ægtefællesammenføring.5.3. Point ved bolig uden for et udsat boligområdeDanmarks Lejerforeninger finder, at bosætning i et udsat boligområde ikke bør indgå somkriterium i forhold til det foreslåede pointsystem. Danmarks Lejeforeninger henviser til, atlisten over boligområder, som er omfattet af reglerne om kombineret udlejning, skifter altefter konjunkturerne, og at et ansøgerpar derfor skal have kendskab til, om det område, hvorden aktuelle bolig ligger, er omfattet af listen, og kunne forudse, hvilke alternative boligområ-der der fremover kan tænkes at ville indgå i listen. Kriteriet for ansøgere, som ønsker at flyttefra et udsat til et ikke-udsat boligområde, og som får tilbudt en almen bolig den 1. oktobereller efter, kan betyde, at den nye bolig fra den 1. oktober er omfattet af Socialministerietsnye liste samtidig med, at den oprindelige bolig ikke længere er omfattet af listen.Dansk Socialrådgiverforening finder det meget uhensigtsmæssigt, at det skal have negativbetydning for ægtefællesammenføring, at man bosætter sig i et udsat boligområde. Definiti-onen af et udsat boligområde indebærer, at området kan skifte status fra år til år, hvilketogså ses i praksis. Derfor kan man forestille sig personer, der bor i et område, der ikke erdefineret som udsat boligområde, og som pludselig får deres muligheder for ægtefællesam-menføring radikalt ændret, fordi området ændrer status, og vice versa. Det er en meget vil-kårlig situation. Derudover er det uhensigtsmæssigt, at der på den måde gives selvforsør-gende minoriteter med et vist økonomisk overskud et stærkt incitament til at forlade de res-sourcesvage boligområder, fordi det kan blokere for deres ret til ægtefællesammenføring.

Institut for menneskerettigheder anfører, at de gældende betingelser for ægtefællesammen-føring indebærer, at i tilfælde, hvor den herboende opfylder betingelserne, må den herboen-de normalt anses for så velintegreret i det danske samfund, at det ikke er den pågældende,der udgør ”et integrationsproblem” i et udpeget udsat boligområde. Virkningen af pointsy-stemet kan efter instituttets opfattelse derfor være, at velintegrerede personer, der bor i etudpeget udsat boligområde, flytter ud af området, inden der søges om ægtefællesammenfø-ring, hvilket efter instituttets opfattelse må anses for kontraproduktivt i forhold til den såkaldteghetto/boligpolitik, som søger at tiltrække velintegrerede personer til de udpegede områder.Institut for menneskerettigheder anfører derudover, at det kan være vanskeligt for noglevelintegrerede personer bosat i et udpeget udsat boligområde at fraflytte med henblik på atopfylde pointsystemet, hvorfor pointsystemet kan få en negativ virkning for deres ret til fami-lieliv. En nærmere vurdering af forslaget må derfor ses i sammenhæng med adgangen til aterhverve sig en ny bolig. Instituttet anbefaler, at det overvejes, om en herboende personbosat i et udpeget udsat boligområde, som ville opfylde betingelserne for ægtefællesammen-føring, hvis den pågældende ikke boede i det udsatte boligområde, kan tilbydes anden egnetbolig, således at bopælsforholdet ikke hindrer familielivet i Danmark.Integrationsministerietskal samlet bemærke, at listen over udsatte boligområder, der offent-liggøres hvert år den 1. oktober, gælder i et år. En ansøger og den herboende person, der erbosat i et udsat boligområde, har således gode muligheder for i denne periode at finde bolig iet område, der ikke er omfattet af listen over udsatte boligområder. Om den særlige situati-on, hvor flytning fra et udsat boligområde til et ikke-udsat boligområde planlægges at skeden 1. oktober, og hvor ansøgeren er usikker på, om tilflytningsområdet den 1. oktober kanblive omfattet af listen over udsatte boligområder (f.eks. fordi området tidligere har væretomfattet af listen), kan ansøgeren søge om ægtefællesammenføring før den 1. oktober. Do-kumenterer ansøgeren, at ansøgeren og den herboende vil bosætte sig i et boligområde, derpå ansøgningstidspunktet ikke er på listen over udsatte boligområder, kan ansøgeren opnåpoint efter det foreslåede kriterium. Dette gælder, uanset om det boligområde, hvor den nyebolig ligger, den 1. oktober bliver omfattet listen over udsatte boligområder. Det skal endeligbemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt den herboende kan tilbydes f.eks. en anden almenbolig, må afgøres efter de almindelige principper for tildeling af almene boliger.5.4. Point for sprogfærdighederDansk Socialrådgiverforening anfører, at sprog som tysk og engelsk er favoriseret frem forf.eks. arabisk og kinesisk. Disse skævheder er uhensigtsmæssige ift. lige adgang for allemed fast opholdstilladelse i Danmark til at kunne gifte og bosætte sig med sin ægtefælle iDanmark.Den Danske Helsinki Komité bemærker, at der ikke synes at være logik i valget af sprog somkan medføre supplerende point. I den forbindelse henvises der til, at personer fra Mexico vilkunne opnå supplerende point, idet der dér tales spansk, mens portugisisk, som tales i Bra-silien, ikke vil kunne medføre supplerende point.Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at sprogkravene er indsat for at tilgodeseskandinaver og folk, der taler engelsk, tysk, fransk eller spansk.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater finder, at sprogkravene er indsat for at tilgodesepersoner fra lande som USA, Canada, Australien og New Zealand. Blandt ikke-vestlige lan-de tilgodeser sprogkravene desuden personer fra nogle lande i Afrika, hvor fransk og en-gelsk er hovedsprog, samt syd- og mellemamerika på grund af spansk. Sprogkravene ram-mer derfor navnlig personer fra Asien, Mellemøsten og visse afrikanske lande. Sprogkravenemedfører derfor en usaglig diskrimination af ansøgere fra disse områder. Hertil kommer, atnogle ansøgere, som f.eks. kommer fra et afrikansk land med enten engelsk eller fransk somhovedsprog, ofte vil kunne få svært ved at dokumentere, at de taler engelsk/fransk, da detteskal dokumenteres f.eks. med en bestået uddannelse svarende til gymnasieniveau.Indvandrerrådgivningen mener, at det er forskels- og ulige behandling, at australiere, ameri-kanere m.v. på grund af sprogkravet i pointsystemet vil få en åbenbart stor fordel ved at blivefamiliesammenført i Danmark i forhold til vietnamesere, libanesere m.fl.Komiteen Flygtninge Under Jorden finder, at lovforslaget favoriserer udlændinge fra vestligelande, idet det er muligt at opnå ekstra point, såfremt man behersker engelsk, tysk, franskeller spansk, mens det samme ikke gør sig gældende for kinesisk og arabisk.SOS mod Racisme anser lovforslaget som ren chikane, der alene har til formål at hindreimmigration til Danmark af folk fra tredjelande, herunder i særlig grad hindre ægtefællersadkomst til at bo i Danmark, hvis de kommer fra et ikke-vestligt land og ikke kan opfyldesprogkrav svarende til norsk-, svensk-, engelsk-, tysk-, fransk-, eller spanskkundskaber påniveau svarende til studieprøven.Ægteskab Uden Grænser anfører, at pointsystemet i hovedsagen indebærer en vanskelig-gørelse af adgangen til Danmark for de par, hvor den udenlandske ægtefælle ikke har en-gelsk, fransk, tysk eller spansk som sit modersmål, og heller ikke har en uddannelse på pro-fessionsbachelor niveau. Både i Holland og i Danmark synes hensigten at være at sortere iansøgere til familiesammenføring ud fra disses nationalitet. De fire sprog, som kan give po-int, synes ikke at være udvalgt ud fra, om de gør det lettere for ansøgeren at blive integreret iDanmark, eller om det har værdi for erhvervslivet, at der bor mennesker i Danmark, sombehersker disse sprog. F.eks. er både fransk og spansk på listen over sprog, der kan giveekstra point. Men hverken kinesisk, indisk eller arabisk er på listen, på trods af, at dissesprog tales af mindst lige så mange mennesker på globalt plan og på trods af, at nogle af dehurtigst voksende markeder i Verden netop er Indien og Kina.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det indgår i aftalen af 7. november2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, ”Nye tider. Nye krav”, at en ansøger skal kun-ne opnå point for sprogkundskaber i dansk, svensk eller norsk eller for sprogkundskaber iengelsk, tysk, fransk eller spansk. Lovforslaget indeholder derfor forslag om point for kund-skaber i de nævnte sprog.Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at sprogkundskaber udgør en blandt fleremuligheder for opnåelse af point, og at en ansøger, der ikke behersker et af de anførte sprogpå et tilstrækkeligt niveau, kan opnå point på grundlag f.eks. erhvervserfaring eller uddan-nelse. Ministeriet skal endelig bemærke, at der eksisterer en række prøver, med hvilke enansøger kan dokumentere sine sprogkundskaber, og at en liste over prøver, som kan god-kendes som dokumentation, vil blive offentliggjort på ministeriets hjemmeside.

5.5. Point for erhvervserfaring i hjemlandetInstitut for Menneskerettigheder bemærker, at skærpelsen af tilknytningskravet over for enansøger kan indebære, at ansøgerens mulighed for at opnå den fornødne aktuelle erhvervs-erfaring i forhold til det foreslåede pointsystem vanskeliggøres, idet ansøgerens arbejdsmar-kedstilknytning i hjemlandet eventuelt må afbrydes i længere perioder med henblik på, atansøger kan tage ophold i Danmark. De to forslag risikerer således at placere en ansøger ien såkaldt catch 22-situation, hvor den pågældende enten 1) vælger at beholde sit arbejde ihjemlandet for at kunne opnå tilstrækkelige point i det foreslåede pointsystem, men somfølge heraf ikke kan opfylde det skærpede tilknytningskrav, eller 2) rejser til Danmark for atopfylde det skærpede tilknytningskrav, hvorved ansøgeren normalt vil begrænse eller heltmiste muligheden for at opnå point på baggrund af erhvervserfaring. Konsekvensen kansåledes blive, at mange udlændinge i praksis udelukkes fra ægtefællesammenføring. Insti-tuttet anbefaler, at virkningerne af det foreslåede skærpede tilknytningskrav overvåges, jf.herved også menneskerettens diskriminationsforbud.Ægteskab Uden Grænser kan ikke se noget argument for, at det nødvendigvis skulle gavneintegrationen, at de ægtefæller, som flytter til Danmark, har arbejdet i deres hjemland i 2 ½ud af de sidste 3 år, da dette intet siger om, hvorvidt de kommer til at arbejde i Danmark.Ægteskab Uden Grænser bemærker også, at pointsystemet særligt rammer børnefamilier.Kvinder kan således af gode grunde ikke arbejde, medens de er højgravide eller har småbørn, og i mange lande er der ikke offentlige tilskud til børnepasning, hvorfor det er alminde-ligt, at kvinder selv passer deres børn, også når disse børn har nået det, som vi i Danmarkkalde vuggestuealderen. Pointsystemet medfører derfor også kønsdiskrimination, idet detgøres vanskeligere for en herboende mand at komme til at bo sammen med sin ægtefælleog sine børn i Danmark end for en herboende kvinde. Det forekommer også urimeligt, atperioder med uforskyldt ledighed skal påvirke retten til at leve et almindeligt familieliv.Integrationsministerietbemærker, at det følger af den foreslåede regel i § 9, stk. 15, nr. 1,litra a) og jf. lovforslagets § 1, nr. 8, at ansøger kan opnå henholdsvis 40 point for ordinærfuldtidsbeskæftigelse i hjemlandet og 60 point for kvalificeret erhvervserfaring i hjemlandet(positivliste-job).Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at en udlænding, der har haft erhvervserfa-ring i hjemlandet, har et bedre grundlag for efterfølgende at blive integreret i det danskesamfund, herunder på det danske arbejdsmarked. Det er i begge tilfælde en betingelse, atden pågældende har været beskæftiget i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år.Der er således ikke efter den foreslåede bestemmelse noget til hinder for, at en ansøger i enperiode på op til et halvt år inden for de sidste tre år ikke har været i beskæftigelse, men istedet har opholdt sig i Danmark som led i visumophold eller visumfri ophold. Integrations-ministeriet skal endvidere bemærke, at der ikke stilles krav til længden af de visumopholdeller visumfri ophold, som en ansøger skal gennemføre for at opfylde det foreslåede skær-pede tilknytningskrav. Den enkelte har således mulighed for at tilrettelægge sine ophold her ilandet under hensyn til den pågældendes beskæftigelse i hjemlandet.

Endelig skal Integrationsministeriet bemærke, at en ansøger, der ikke kan opnå point pågrundlag af beskæftigelse, har mulighed for på grundlag af f.eks. uddannelse og sprogkund-skaber at opnå point som led i en ansøgning om ægtefællesammenføring.5.6. Point for frivilligt arbejde i en global humanitær organisationDansk Flygtningehjælp bemærker, at de humanitære organisationer Røde Kors og Lægeruden Grænser ikke står som medlemmer af nævnte ICVA, Inter Action eller Voice.Den Katolske Kirke i Danmark og Kirkernes Integrations Tjeneste ønsker oplyst, om frivilligtarbejde i kirkens regi, f.eks. i Caritas, kirkelige nødhjælpsorganisationer, børne- og ung-domsarbejde, sommerlejre osv. er pointgivende.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det fremgår af lovforslaget, at en ud-lænding, som ansøger om ægtefællesammenføring, kan opnå point ved bl.a. at have delta-get aktivt og ulønnet i en global humanitær organisation i mindst 1 år. Det fremgår af be-mærkningerne til lovforslaget, at de globale humanitære organisationer, hvori aktiv deltagel-se kan give point, som udgangspunkt er organisationer, som er medlem af en af de tre para-plyorganisationer på det humanitære område. Bestemmelsen er således ikke til hinder for, atansøger kan opnå point ved medlemskab af en anden organisation, såfremt denne organisa-tion udgør en global humanitær organisation. Det vil være en forudsætning, at der er tale omen humanitær organisation, som tager udgangspunkt i demokratiske værdier, således atdeltagelsen i en sådan organisation kan styrke ansøgeren til bedre at kunne indgå i det dan-ske fællesskab og respektere grundlæggende værdier, normer og principper. Der vil væretale om en konkret vurdering.5.7. DokumentationskravAdvokatrådet bemærker, at de stillede betingelser, hvorved der pålægges ansøgeren etdokumentationskrav vedrørende f.eks. erhvervserfaring, herunder at der er tale om reel oglovlig beskæftigelse, og at der efter hjemlandets standard er tale om fuldtidsbeskæftigelse,herunder at beskæftigelsen er udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, vil gøredet særdeles vanskeligt, og for visse 3. lands statsborgere umuligt, at opfylde kravene forægtefællesammenføring.Den Danske Helsinki Komité bemærker, at det er svært eller umuligt at dokumentere arbej-de. Hvis man arbejder på landet i et familielandbrug, har man ingen dokumenter, og det kanogså være svært eller umuligt at dokumentere arbejde, hvis man er i den uformelle sektor,eller hvis man har været arbejdsløs i hjemlandet. Det er også kønsdiskriminerende, for detvil ofte være kvinder, der går hjemme og passer børnene eller arbejder i den uformelle sek-tor. Særligt rammer det de fattige, og i mange lande er arbejdsløsheden meget stor.Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der fastsættes retningslinjer for dokumentationaf arbejdsmarkedstilknytning.Integrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at ministeriet ikke finder det formålstjenst-ligt at bestemme præcis, i hvilken form eventuel dokumentation skal foreligge, da karakterenaf dokumentation kan variere meget fra sag til sag. Det afgørende er, om de danske udlæn-

dingemyndigheder finder den fremlagte dokumentation troværdig, og at dokumentationenreelt attesterer det, som ønskes dokumenteret.5.8. Skærpelse af indvandringsprøven5.8.1. Forhøjelse af sprogprøvedelen fra A1-minus til A2-niveauDansk Flygtningehjælp finder, at der er tale om en uforholdsmæssigt stærk skærpelse afindvandringsprøven. Det ville være rimeligt, hvis ændringer i prøven byggede på erfaringermed den nuværende indvandringsprøve. Den nuværende indvandringsprøve har kun væretafholdt en enkelt gang (november 2010) med 10 deltagere. Der er derfor et yderst spinkelterfaringsgrundlag på nuværende tidspunkt. Lovudkastet rummer heller ikke begrundelser forde foreslåede ændringer ud fra uhensigtsmæssigheder m.v. i de gældende prøvekrav.Foreningen af Udlændingeretsadvokater bemærker, at der i dag er så lille erfaring med ind-vandringsprøven, der blev vedtaget så sent som den 15. november 2010, at et eventueltbehov for at skærpe prøven overhovedet ikke er dokumenteret.Institut for Menneskerettigheder finder det vanskeligt at vurdere, om der er et sagligt og nød-vendigt behov for at skærpe sprogniveauet af indvandringsprøven uden at kende virkninger-ne af den gældende indvandringsprøve, og instituttet finder denne meget hurtige regelæn-dring kritisabel. Instituttet anbefaler, at en skærpelse af indvandringsprøvens sprogniveauafventer en fastlæggelse og evaluering af virkningerne af den gældende indvandringsprøve.Instituttet bemærker, at integrationsministeren i sin besvarelse af 16. marts 2010 af spørgs-mål nr. 16 ad L 87/2010 stillet af Integrationsudvalget den 5. marts 2010 bl.a. har oplyst, atder planlægges gennemført en evaluering af indvandringsprøven cirka et år efter prøvensikrafttrædelse, og at Folketinget på den baggrund vil få forelagt en evaluerende redegørelse.Ægteskab Uden Grænser finder det helt uforståeligt, at prøven ønskes ændret, inden deroverhovedet er nogen erfaring med, hvordan den nuværende prøve kommer til at virke. A2er et ganske højt sprogniveau, som i dag først opnås efter gennemførelse af 2 af de 6 modu-ler i integrationsprogrammets danskuddannelse 3. Det betyder, at ændringen af indvan-dringsprøven vil komme til at udgøre en meget betydelig forhindring for alle de familier, dergerne vil bo sammen i Danmark.Integrationsministerietbemærker samlet hertil, at den foreslåede skærpelse af det sprogligeniveau i indvandringsprøvens sprogprøve har til formål at styrke den enkelte udlændingsmuligheder for en vellykket integration i det danske samfund. Det må således antages, at enudlænding, der har bestået indvandringsprøven, herunder den skærpede prøve i dansk, vilvære bedre rustet til hurtigt at blive integreret. Den foreslåede skærpelse skal endvidere sesi sammenhæng med den foreslåede modernisering af ægtefællesammenføringsreglerne ogdet øgede fokus på ansøgers integrationsrelevante kvalifikationer.

5.8.2. Religiøse forkyndereDen Katolske Kirke i Danmark og Kirkernes Integrations Tjeneste konstaterer, at den fore-slåede skærpelse af indvandringsprøven ikke kommer til at omfatte religiøse forkyndere, derfortsat udelukkende skal opfylde kravene til bestået indvandringsprøve efter 6 måneder pådet nuværende niveau fra den 15. november 2010. Det fremgår ikke entydigt af lovforslaget,at religiøse forkyndere fortsat har mulighed for at deltage i en danskuddannelse fra en aner-kendt udbyder omfattet af danskuddannelsesloven inden aflæggelsen af indvandringsprø-ven. Det bør i lovforslaget præciseres, om dette fremover skal være en mulighed eller ej.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det følger af § 2, stk. 1, i lov om danskuddan-nelse til voksne udlændinge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 16. august 2010, at kommu-nalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til bl.a. udlændinge, der er fyldt 18 år, har opholds-tilladelse og er folkeregistreret i kommunen. Dette indebærer, at udlændinge, der meddelesopholdstilladelse som religiøse forkyndere, jf. udlændingelovens § 9 f, er omfattet af detkommunale danskuddannelsestilbud efter danskuddannelsesloven.6. Danmarks internationale forpligtelserAdvokatrådet finder det misvisende, når det i bemærkningerne fremgår, at betingelsen om,at den herboende skal opfylde betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, tillige skalgælde for udlændinge med flygtninge- eller beskyttelsesstatus, og at udlændinge med flygt-ningestatus skal ligestilles med andre herboende udlændinge, når det samtidig anføres, atkravene kun kan stilles, såfremt flygtningen har mulighed for udøve sit familieliv med ansø-ger i et andet land. Advokatrådet gør opmærksom på, at det netop for gruppen af udlændin-ge med flygtninge- og beskyttelsesstatus gør sig gældende, at den pågældende flygtningikke kan henvises til at udøve sit familieliv i et andet land.Integrationsministerietbemærker, at forslaget om, at kravet om opfyldelse af de overførtebetingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse tillige skal gælde flygtninge, alene kan stillesover for personer med flygtningestatus, hvor det vurderes, at den pågældende har mulighedfor at tage ophold sammen med sin ægtefælle i sit eget hjemland eller i et andet land. Omdette er muligt, sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering, som bl.a. kan omfat-te, om den pågældende efter sin flugt fra sit hjemland har foretaget rejser dertil. Der vil bliveindhentet en udtalelse fra Udlændingeservice til brug for vurderingen af, om den pågælden-de fortsat er i risiko for asylrelevant forfølgelse.Advokatrådet anbefaler, at det uddybes nærmere, hvilke grupper som i praksis må forventesat kunne opnå en bedre retsstilling som følge af Danmarks internationale forpligtelser. Advo-katrådet bemærker, at den valgte lovgivningsmodel indebærer en i praksis vanskelig vurde-ring, som ansøgerne ikke kan forventes at kunne foretage, og som derfor stiller krav til myn-dighedernes vejledning.Integrationsministerietbemærker, at det i forhold til hver enkelt ansøgning kommer an på enkonkret og individuel vurdering, om der kan dispenseres fra visse krav i forbindelse medansøgningen om ægtefællesammenføring som følge af Danmarks internationale forpligtel-ser.

Dansk Flygtningehjælp bemærker, at der må foretages en vurdering efter Handicapkonven-tionen, når ægtefæller har diagnosen alvorlig og kronisk PTSD. PTSD kan udgøre en forhin-dring for, at en ansøger kan opfylde beskæftigelseskrav og sprogkrav. I det tidligere lov-grundlag for tidsubegrænset ophold indgik PTSD eksplicit som muligt undtagelsesgrundlagfor dele af kravene, men i de gældende regler for tidsubegrænset ophold er der udelukkendetale om henvisning til Handicapkonventionen. Da disse nye regler med lovforslaget skaloverføres i ægtefællereglerne, er det derfor vigtig at være opmærksom på, at personer medPTSD kan være omfattet af Handicapkonventionen.Institut for Menneskerettigheder er af den opfattelse, at de foreslåede skærpede betingelserfor ægtefællesammenføring i sig selv ikke krænker menneskeretten, herunder EMRK artikel 8,idet det følger af de foreslåede bestemmelsers ordlyd sammenholdt med bemærkningerne tilde enkelte bestemmelser, at betingelserne ikke vil blive stillet, hvis det vil være i strid medinternationale forpligtelser. Endvidere finder instituttet det positivt, at lovforslagets forhold tilinternationale forpligtelser er behandlet forholdsvist indgående i lovforslagets almindelige be-mærkninger. Instituttet savner dog forholdet til særligt FN’s Handicapkonvention behandletmere indgående. Dette skal ses i lyset af, at vurderingen af, om en bestemt betingelse forægtefællesammenføring skal fraviges i en konkret sag – hvilket udgør ganske komplekse pro-blemstillinger – i vidt omfang overlades til de administrative udlændingemyndigheder.Instituttet anbefaler på den baggrund, at der af retssikkerhedsmæssige hensyn og med hen-blik på at minimere risikoen for krænkelser af menneskeretten vejledes præcist i vejlednin-ger, på hjemmeside m.v. om betydningen af menneskeretten, herunder FN’s Handicapkon-vention, som undtagelse til de opstillede betingelser.Integrationsministerietbemærker samlet hertil, at ministeriet i hver enkelt sag foretager enkonkret og individuel vurdering af, om den pågældende må anses for omfattet af Danmarksinternationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, og om der som følge herafskal dispenseres fra et eller flere krav.Ministeriet bemærker endvidere, at lovforslagets afsnit 2.5.1. indeholder en redegørelse forforholdet til Danmarks internationale forpligtelser.Indvandrerrådgivningen finder, at de påtænkte ændringer af udlændingeloven er en kræn-kelse af artikel 16 i FN’s menneskerettighedserklæring af 1948.Integrationsministerietbemærker, at det følger af artikel 16 i FN’s menneskerettighedserklæ-ring af 1948, at mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, har ret til at gifte sig ogat stifte familie uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøsegrunde. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse at ægteskab, under ægte-skabet og ved dettes opløsning. Det fremgår endvidere, at ægteskab kun kunne skal indgåsmed begge parters frie og fulde samtykke, og at familien er samfundets naturlige og funda-mentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.Integrationsministeriet finder ikke, at artikel 16 yder en bedre beskyttelse end Den Europæi-ske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 om beskyttelsen af familielivet, der erbeskrevet i lovforslagets afsnit 2.5.1.

7. Forslag om skærpelse af straffen for overtrædelse af et indrejseforbudDansk Flygtningehjælp anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvad begrundelsen er foren yderligere stramning af straffens længde på nuværende tidspunkt. Dansk Flygtningehjælper af den opfattelse, at Flygtningekonventionens art. 31, stk. 1., bør inddrages i vurderingenaf sanktioner i sager om overtrædelse af et indrejseforbud omhandlende personer, der efterden ulovlige indrejse søger og opnår asyl i Danmark. Det bør i den forbindelse vurderes, omen eventuel straffesag skal afvente asylsagens udfald. Dansk Flygtningehjælp er enig i lov-forslagets betragtninger om, at grunden til indrejseforbuddet bør indgå i den almindeligestrafudmåling, da der er forskel på et indrejseforbud hidrørende fra begået alvorlig kriminali-tet, og et indrejseforbud, der stammer fra en overtrædelse af en udrejsefrist i forbindelsemed f.eks. et udstedt visum, og da det efter Dansk Flygtningehjælps opfattelse vil væreuproportionalt at straffe ens i begge tilfælde.Institut for Menneskerettigheder finder, at de foreslåede ændringer af reglerne om straf forindrejse i strid med indrejseforbud ikke krænker menneskeretlige forpligtelser, idet det forud-sættes, at det almindelige proportionalitetsprincip og de begrænsninger, der følger af men-neskeretten, respekteres. Instituttet savner dog oplysninger om, hvorvidt der forud for lov-forslaget er foretaget en evaluering af virkningerne af den seneste skærpelse af straffen forindrejse i strid med indrejseforbud, som skete i forbindelse med indførelsen af bestemmel-sen i udlændingelovens § 59 b ved lov nr. 486 af 12. juni 2009.Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at man forinden en skærpelse af strafniveauetfor overtrædelse af et indrejseforbud burde have undersøgt virkningerne af den senesteskærpelse. Landsforeningen finder endvidere, at man bør undlade alt for præcise anvisnin-ger til domstolene med hensyn til det konkrete strafniveau.SOS mod Racisme anfører, at skærpelsen af de i forvejen voldsomme straffe for ulovligtophold i Danmark, fra 2 år til 3 år i gentagne tilfælde, er fuldstændig ude af proportionalitetmed "forbrydelsens" karakter.Integrationsministerietbemærker samlet hertil, at det følger af aftalen mellem regeringen ogDansk Folkeparti af 7. november 2010, ”Nye tider. Nye krav”, at der skal gennemføres enskærpelse af straffen for overtrædelse af indrejseforbud. Lovforslaget indeholder på denbaggrund forslag om at strafmaksima for overtrædelse af et indrejseforbud eller et tilholdforhøjes fra 2 års fængsel til 3 års fængsel, og at det ved straffens fastsættelse skal betrag-tes som en skærpende omstændighed, hvis der foreligger et gentagelsestilfælde.8. Indførelse af sprogtest for udenlandske studerende.Danske Studerendes Fællesråd er enige i, at studerende, der ønsker at følge en uddannelsei Danmark, skal have tilstrækkelige sprogfærdigheder. Universiteterne har dog allerede mu-lighed for at stille krav til studerendes engelskkundskaber. Danske Studerendes Fællesrådmener derfor ikke, at det er nødvendigt at knytte opholdstilladelser til studerende op påsprogkrav.Danske Universiteter har svært ved at se behovet for et krav om sprogtest i forbindelse meduniversitetsstuderendes ansøgning om opholdstilladelse, idet universiteterne i forvejen stiller

høje krav til de studerendes faglige forudsætninger, herunder deres evner til at følge under-visning, der foregår på engelsk.Kulturministeriets Rektorer anfører, at også for Kulturministeriets uddannelser er sprogligekompetencer generelt vigtige. De formelle sprogtests er dog dyre og vil – oven i de nyligtindførte gebyrer for behandling af ansøgning om opholdstilladelse – tilsammen medføre envæsentlig forøgelse af internationale studerendes udgifter i forbindelse med ansøgning omopholdstilladelse. Krav om sproglige kvalifikationer, dokumenteret ved disse tests, bidragertil at forringe de kulturministerielle uddannelsers mulighed for at tiltrække højt kvalificeredeudenlandske studerende. Lovforslaget indebærer, at de nærmere krav til sprogprøver ogsprogniveauer først vil blive fastlagt, efter at et forslag er vedlaget og i dialog med de berørteministerier. Kulturministeriets Rektorer finder det imidlertid allerede nu nødvendigt at pointe-re, at inden for de kunstneriske uddannelser er kravene forskellige, afhængig af studieret-ning. Kulturministeriets Rektorer finder det derfor ønskeligt at opretholde den nuværendepraksis, hvorefter den enkelte institution selv fastsætter uddannelsesrelevante sprogkrav.Landsorganisationen i Danmark støtter forslaget om at skærpe kontrollen over for udenland-ske studerendeIntegrationsministerietskal hertil samlet bemærke, at det indgår i aftalen af 7. november2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at de formelle krav til udenlandske studeren-des engelskkundskaber skal skærpes, således at der stilles krav om beståelse af en sprog-test, der ved hjælp af en score angiver vedkommendes engelskniveauer. De nødvendigeniveauer for studerendes engelskkundskaber vil blive fastlagt i samarbejde mellem Integrati-onsministeriet og relevante ministerier med uddannelse hørende under sig, jf. afsnit 1 i detfremsatte lovforslag.9. Krav til studerendes selvforsørgelseDanske Studerendes Fællesråd forstår nødvendigheden af, at studerende, der kommer tillandet, skal kunne forsørge sig selv, enten ved egen formue, stipendier el.lign. Selvforsør-gelseskravet foreslås hævet fra ca. 4200 kr. pr. måned til den årlige sats før skat for SU forudeboende på en videregående uddannelse (5486 kr. pr. måned). Hvis kravet hæves, menerDanske Studerendes Fællesråd ikke, at beløbet bør være højere end det gennemsnitligebeløb udbetalt til udeboende SU-modtagere på videregående uddannelser (i omegnen af4800 kr. pr. måned). Danske Studerendes Fællesråd er samtidig af den opfattelse, at kravetom en spærret dansk bankkonto belaster den studerendes ansøgningsproces med unød-vendigt bureaukrati. Derudover er det besværligt, hvis ikke umuligt, at oprette en konto, dader er eksisterende lovgivning, der kan forhindre den studerende i at oprette en konto.Danske Universiteter bemærker, at udvekslingsstuderende ifølge lovforslagets bemærknin-ger ikke vil være omfattet af de nye regler for selvforsørgelse. Danske Universiteter ønskerat få afklaret, om det vil betyde, at det nuværende krav til selvforsørgelse (4.200 kr. pr. må-ned) fortsat vil gælde for denne gruppe. Det vil være særdeles vanskeligt for en udenlandskstuderende at oprette en konto i en dansk bank på et tidspunkt, hvor den studerende ikkehar et dansk CPR-nummer, opholdstilladelse eller mulighed for personligt fremmøde. Dan-ske Universiteter er bekymret for, om de foreslåede regler i deres nuværende udformning vilresultere i nye barrierer for universiteternes rekruttering af udenlandske forskere og stude-

rende. Danske Universiteter finder det desuden væsentligt, at Integrationsministeriet iværk-sætter en grundig informationsindsats, så det blandt andet sikres, at potentielle såvel somnuværende studerende, forskere og universitetsansatte får kendskab til de nye krav.Finansrådet anfører, at det er uklart, om der findes den fornødne hjemmel til indirekte atpålægge pengeinstitutterne at udbyde et specifikt produkt. Det anføres endvidere, at det eruklart, om forslaget er i overensstemmelse med de grundlæggende principper i EU-rettenom fri bevægelighed og det indre marked, ligesom forslaget giver anledning til at overveje,hvordan pengeinstitutterne i praksis skal beskytte en kontos indestående mod ejeren selvm.fl. Endelig finder Finansrådet, at vedtagelse af denne del af lovforslaget vil indebære enikke ubetydelig administrativ, tidsmæssig og økonomisk byrde for pengeinstitutterne, herun-der nødvendiggøre en IT-systemændring. Samlet finder Finansrådet, at lovforslaget giveranledning til betydelige hjemmelsmæssige, EU-retlige, praktiske og økonomiske vanskelig-heder.Kulturministeriets Rektorer vurderer, at det vil være særdeles vanskeligt at oprette en spærretkonto i en dansk bank på et tidspunkt, hvor den studerende hverken har dansk cpr.nr. elleropholdstilladelse. Kulturministeriets Rektorer forventer, at konsekvensen vil være færre kvali-ficerede studerende end man ellers ville kunne rekruttere – og føre til dimission.Landsorganisationen i Danmark er af den opfattelse, at en skærpelse af selvforsørgelses-kravet, hvorved udenlandske studerende fremover skal fremlægge dokumentation for athave oprettet en spærret konto i en dansk bank med et beløb svarende til den årlige sats førskat for SU for udeboende, vil kunne bidrage til, at udlændinge ikke indrejser her i landetmed henblik på at arbejde ulovligt.Professionshøjskolerne finder det uhensigtsmæssigt, at der opstilles nye barrierer, f.eks. iform af selvforsørgelseskravet.Integrationsministerietbemærker samlet hertil, at Integrationsministeriet sammen med Fi-nansrådet er i færd med at udmønte forslaget, som vedrører skærpelse af selvforsørgelses-kravet for udenlandske studerende, jf. afsnit 1 i det fremsatte lovforslag. Den endelige ud-møntning af forslaget er således ikke tilendebragt.10. Tyrkiske statsborgereInstitut for Menneskerettigheder anbefaler, at der oplyses nærmere om grundlaget for denændrede retsopfattelse med hensyn til anvendelse af indvandringsprøven over for familie-medlemmer til visse herboende tyrkiske statsborgere, herunder hvorledes indvandringsprø-ven vurderes i forhold til stand still-klausulerne i artikel 13 i Associereringsrådets afgørelsenr. 1/80 og artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen til EU’s associeringsaftale med Tyrkiet samtbestemmelserne om forskelsbehandling i artikel 10 i afgørelse nr. 1/80 og artikel 9 i associe-ringsaftalen.Ægteskab Uden Grænser bemærker, at da indvandringsprøven blev indført 15. november2010, vurderede Integrationsministeriet, at det ville være i strid med associeringsaftalen mel-lem EU og Tyrkiet at forlange, at familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborge-re skulle bestå denne prøve. Samtidig er familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske

statsborgere også fritaget for at betale de ansøgningsgebyrer for opholdstilladelser og for-længelser af disse, som blev indført den 1. januar 2011. Af bemærkningerne til dette lovfors-lag fremgår imidlertid, at Integrationsministeriet nu mener, at familiemedlemmer til økono-misk aktive tyrkiske statsborgere fremover kun skal fritages for ansøgningsgebyrer og fordeltagergebyret til indvandringsprøven, men ikke for selve kravet om at bestå indvandrings-prøven. I bemærkningerne til lovforslaget anføres det, at den ændrede vurdering er resulta-tet af en ny analyse af retstilstanden, som er foretaget efter EF-domstolens kendelse iToprak-sagen. Kendelsen i Toprak-sagen indeholder imidlertid intet som helst, der kan talefor en sådan revurdering af retstilstanden.Ægteskab Uden Grænser mener, at den nye vurdering forekommer meget tvivlsom. Frita-gelsen af familiemedlemmer til tyrkiske arbejdstagere for ansøgningsgebyrer skete på bag-grund af EU-domstolens domme i sagerne T. Sahin og Kommissionen mod Nederlandene.Disse domme handler imidlertid om opholdstilladelser til de økonomisk aktive tyrkiske stats-borgere selv og ikke til deres familiemedlemmer. Når Integrationsministeriet vurderer, atdisse domme skal tolkes således, at der heller ikke må opkræves ansøgningsgebyrer fra deøkonomisk aktive tyrkiske statsborgeres familiemedlemmer, kan det efter Ægteskab UdenGrænsers vurdering kun hænge sammen med, at det anerkendes, at manglende mulighedfor familiesammenføring udgør en begrænsning af de tyrkiske statsborgeres adgang til ar-bejdsmarkedet. Dette finder da også støtte i de mange sager omkring vandrende unionsbor-geres adgang til familiesammenføring, der har været ført ved EF-domstolen. Hvis der ikkelovligt kan opkræves ansøgningsgebyrer fra familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiskestatsborgere, mener Ægteskab Uden Grænser heller ikke, at der lovligt kan stilles andrekrav, som kan forhindre en familiesammenføring, såfremt disse krav ligger væsentligt udover dem, der stilles til vandrende unionsborgere, og såfremt disse krav ikke allerede fand-tes i 1980, hvor stand-still aftalen trådte i kraft. Det betyder efter foreningens vurdering, atder over for familiemedlemmer til herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere hverkenkan stilles krav om beståelse af indvandringsprøve eller om opnåelse af et vist antal point,tilknytning til Danmark, stillelse af bankgaranti og meget andet.Integrationsministerietskal hertil bemærke, at det fremgår af afsnit 2.4.2.3. i de almindeligebemærkninger til lovforslaget, at der efter EU-domstolens afsigelse af dom i de forenedesager Toprak m.fl. (dom af 9. december 2010, C-300/09 og C-301/09) blev foretaget enyderligere analyse af EU-domstolens praksis i sager vedrørende associeringsaftalen mellemEF og Tyrkiet og stand still-klausulerne i tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80. Som enkonsekvens af denne analyse er det vurderingen, at stand still-klausulerne ikke hindrer, atder vedtages nye foranstaltninger for familiesammenføring til tyrkiske statsborgere. Kravetom en bestået skærpet indvandringsprøve kan derfor stilles også over for udlændinge, dersøger om familiesammenføring med en herboende tyrkisk statsborger, der er økonomiskaktiv.I forhold til den ændrede retsopfattelse kan det nærmere oplyses, at det følger af EU-domstolens retspraksis, at Associeringsaftalen og afgørelse nr. 1/80 ikke tillægger vandren-de tyrkiske arbejdstageres familiemedlemmer en ret til at blive familiesammenført. Dennebeslutning fra de nationale myndigheder afhænger udelukkende af lovgivningen i den på-gældende medlemsstat (se bl.a. sag C-325/05, Derin, præmis 64). EU-domstolen har ikkeudtalt sig om spørgsmålet om stand still-klausulernes anvendelse på tyrkiske statsborgere,der søger opholdstilladelse som familiesammenført. Det må derfor fastholdes, at stand still-

klausulerne ikke hindrer, at medlemsstaterne vedtager nye foranstaltninger for tyrkiskestatsborgeres familiesammenføring, idet dette ophold netop ikke ønskes opnået med henblikpå udøvelsen af en økonomisk frihed. Artikel 10 i afgørelse nr. 1/80 og artikel 9 i Associe-ringsaftalen finder derfor heller ikke anvendelse. Den herboende tyrkiske statsborgereseventuelle egen status som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteydervurderes ikke have betydning for denne vurdering.Som det videre fremgår af afsnit 2.4.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er detfortsat vurderingen, at et krav om gebyrbetaling for aflæggelse af en indvandringsprøve vedansøgning om ægtefællesammenføring med en herboende tyrkisk statsborger, der er øko-nomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, vil være istrid med stand still-klausulerne i tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, og afgørelse nr. 1/80artikel 13, hvis gebyret er uforholdsmæssigt højere i forhold til det gebyr, som under lignendeomstændigheder kræves af EU-borgere.Denne vurdering bygger på EU-domstolens domme i T. Sahin-sagen (sag C-242/06) ogKommissionen mod Nederlandene (sag C-92/07). I T. Sahin-dommen fremgår det således,at artikel 13 i afgørelse 1/80 er til hinder for indførelsen af interne retsforskrifter, som gørudstedelse af en opholdstilladelse eller forlængelse af dennes gyldighed afhængig af beta-lingen af gebyrer, når størrelsen af disse gebyrer, der pålægges tyrkiske statsborgere, eruforholdsmæssig i forhold til det gebyr, der kræves af EU-borgere (præmis 75). I Kommissi-onen mod Nederlandene fremgår det tilsvarende, at stand still-reglerne i tillægsprotokollensartikel 41, stk. 1, og i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 finder anvendelse på samtlige de gebyrer,der opkræves af tyrkiske statsborgere for udstedelse af en opholdstilladelse ved den førsteindrejse på Nederlandenes område eller for forlængelse af en sådan opholdstilladelse(præmis 50). Dommene vedrører således ikke materielle betingelser for at opnå opholdstilla-delse som familiesammenført, men alene formelle betingelser i form af betaling af gebyr forat få realitetsbehandlet ansøgningen.