L 166 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

IndledningLovforslaget om kommuners adgang til at træffe afgørelse om besøgsrestrikti-oner og tilsynspolitik for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. i hjemme-plejen har i perioden fra 23. december 2010 til 17. januar 2011 været i høringhos følgende organisationer:Alzheimerforeningen, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiver-forening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporga-nisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, De Samvirkende Menigheds-plejer, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det CentraleHandicapråd, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af offentlig ansatte (FOA),Foreningen af Socialchefer i Danmark, Funktionærernes og TjenestemændenesFællesråd (FTF), KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte(KTO), Kristelig Arbejdsgiverforening, Organisationen af Selvejende Organi-sationer (OSI), Pårørendegruppen for svage ældre, Rådet for frivilligt socialtarbejde, Socialpædagogernes Landsforbund, Ældremobiliseringen og ÆldreSagen.Der er modtaget høringssvar fraAlzheimerforeningen, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dan-ske Ældreråd, Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Forenin-gen af offentlig ansatte (FOA), KL, Organisationen af Selvejende Organisatio-ner (OSI), Pårørendegruppen for svage ældre, Socialpædagogernes Landsfor-bund, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen.Der er ikke modtaget høringssvar fraDansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeple-jeråd, Danske Fysioterapeuter, De Samvirkende Menighedsplejer, Det CentraleHandicapråd, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark,Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kommunale Tjene-stemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kristelig Arbejdsgiverforening ogRådet for frivilligt socialt arbejde.IndholdAlzheimerforeningen, Danske Handicaporganisationer, Den Uvildige Konsu-lentordning på Handicapområdet, Danske Regioner, Organisationen af Selv-Side1af9

ejende Organisationer (OSI), Socialpædagogernes Landsforbund og Ældremo-biliseringen har, jf. høringssvarene, ingen bemærkninger til lovforslagets delom tilsynspolitik for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. i hjemmeplejen.De øvrige høringsparters bemærkninger til lovforslaget og kommentarer hertiler samlet under nedenstående overskrifter:1. Lovforslagets formål2. Målgruppen for lovforslaget, herunder boligformer3. Betalings, handle- og opholdskommune4. Beslutningskompetence i forhold til besøgsrestriktioner5. Konflikthåndtering og udvikling af personalets kompetencer6. De anførte betingelser for besøgsrestriktioner7. Foreslåede konsekvensrettelser m.v.8. Økonomiske og administrative konsekvenserOm lovforslagetLoven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. For så vidt an-går forslaget om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre entilsynspolitik for hjemmeplejen, skal tilsynspolitikken første gang være udar-bejdet og offentliggjort inden udgangen af 2011.A. Kommunernes adgang til at træffe afgørelse om besøgsrestriktionerDer fremsættes forslag om en regulering af kommunernes adgang til at træffeafgørelse om besøgsrestriktioner i plejeboliger, plejehjem eller andre boligfor-mer med tilknyttet personale og fællesboligarealer. Folketingets Ombudsmandhar i en konkret sag slået fast, at kommunerne med hjemmel i anstaltsforholdethar ret til at træffe afgørelse om besøgsrestriktioner overfor pårørende m.v. Daanstaltsforholdet er uskreven ret, der er udviklet i praksis, har FolketingetsOmbudsmand dog vurderet, at en egentlig lovregulering vedrørende myndig-hedernes brug af besøgsrestriktioner vil gøre det betydeligt nemmere for myn-dighederne at anvende og håndhæve reglerne.På den baggrund nedsatte socialministeren en arbejdsgruppe, der kom med enredegørelse i oktober 2010. Arbejdsgruppen har anbefalet, at der fastsættesklare regler om kommunernes adgang til at træffe afgørelse om besøgsrestrikti-oner.B. Tilsynspolitik for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. i hjemmeplejenSom en del af udmøntningen af finanslovsaftalen for 2011 mellem regeringen,Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne skal der fremsættes lovforslag om, atkommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik forhjemmeplejen. Alle kommuner skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitikmed klare retningslinjer og faste procedurer for, hvordan kommunen tilrette-lægger tilsynet og opfølgningen på hjælpen til borgerne. Det skal sikre, at allekommuner lever op til deres forpligtelser til at føre tilsyn med hjemmeplejen.Høringsparternes bemærkningerHøringsparterne Alzheimerforeningen, Danske Handicaporganisationer, Dan-ske Regioner, Danske Ældreråd, Den uvildige Konsulentordning på Handicap-Side 2 af 9

området, Foreningen af offentlig ansatte (FOA), Organisationen af SelvejendeOrganisationer (OSI), Pårørendegruppen for svage ældre, SocialpædagogernesLandsforbund, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen giver i deres bemærknin-ger opbakning til lovforslagets formål om, at der kommer klare retsregler omkommunernes adgang til at træffe afgørelse om besøgsrestriktioner, og atbeboerens selvbestemmelsesret præciseres.Høringsparterne Danske Ældreråd, Pårørendegruppen for Svage Ældre, ÆldreSagen, Foreningen af offentlig ansatte (FOA) og Ældremobiliseringen giver ideres bemærkninger opbakning til lovforslagets formål om, at kommunalbesty-relsen skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik.Ad. 1. Lovforslagets formålAd. A. Kommunernes adgang til at træffe afgørelse om besøgsrestriktionerKLfinder, at der er tale om enkeltsagslovgivning, og at lovforslaget om besøgs-restriktioner indskrænker kommunernes adgang til at træffe afgørelse om be-søgsrestriktioner i forhold til de nuværende muligheder med hjemmel i anstalts-forholdet. Det er KL’s opfattelse, at de få antal sager, som Socialministerietfandt frem til i forbindelse med redegørelsen af området, skyldes, at kommu-nerne har stor fokus på at løse konflikter med de pårørende. Endvidere finderKL, at kravet om, at besøgsrestriktioner skal begrænses til det absolut nødven-dige, vil medføre en svær bevisbyrde for den pågældende kommune, som ipraksis vil afskære kommunerne fra at kunne træffe afgørelse om besøgsre-striktioner.KL anerkender, at der, med udgangspunkt i Folketingets Ombudsmands udta-lelse i en konkret klagesag, kan være fordele ved at fremhæve anstaltsforholdetog de retlige rammer og udøvelse heraf i forhold til de pårørende og kommu-nerne. KL vil gerne i den anledning være initiativtager til sådanne aktiviteter.Pårørendegruppen for Svage Ældreer betænkelige ved forslaget om kommu-nalbestyrelsen som en retslig instans, der kan afgøre borgeres mulighed forbesøg og ophold i plejeboligers fællesområder, der i stedet bør håndteres afpoliti og retsvæsen og afgørelser om tilhold principielt træffes af retsvæsnet.Kommentar:Folketingets Ombudsmand har rettet henvendelse til Socialministeriet og gjortgældende, at det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler for om-rådet, da en egentlig lovregulering af området vil gøre det betydeligt nemmerefor de myndigheder, der skal anvende og håndhæve reglerne, da anstaltsforhol-det er et uskrevet og relativt ukendt hjemmelsgrundlag.Forudsætningen for lovforslaget har været at skabe klarhed over retstilstanden.Formålet med lovreguleringen har således været, at besøgsrestriktioner skalbegrænses til det absolut nødvendige, således at det kun er de særlige tilfælde,som er reguleret i § 137 b og 137 c, stk. 2, der kan begrunde besøgsrestriktio-ner. Endvidere vurderes det, at bevisbyrden ikke i praksis vil afskære kommu-nerne fra at kunne træffe afgørelse om besøgsrestriktioner. Men adgangen til at

kunne træffe afgørelse om besøgsrestriktioner bliver med lovforslaget udtøm-mende reguleret i modsætning til det nuværende retsgrundlag.Den foreslåede lovregulering erstatter ikke de områder, der håndteres af politiog retsvæsen, herunder afgørelser om tilhold. Disse regler skal naturligvis fort-sat iagttages.Ad. B. Tilsynspolitik for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. i hjemmeple-jenKLer af den opfattelse, at forslaget er unødvendigt, idet kommunalbestyrelsenallerede i dag har en tilsynsforpligtelse, herunder pligt til at fore tilsyn med,hvordan de kommunale opgaver løses, og at forslaget således ikke er i overens-stemmelse med regeringens fokus på afbureaukratisering og regelforenkling.Ældre Sagenmener, ud fra mere generelle ældrepolitiske ønsker, at lovforsla-get ikke er tilstrækkeligt, idet lovforslaget ikke omfatter regulering, der forplig-ter kommunalbestyrelsen yderligere til at oplyse borgerne om den tidsmæssigeramme, der forventes anvendt i forbindelse med udførelsen af hjælpen, når dertræffes afgørelse om hjælpens indhold i forhold til borgerne. Ældre Sagen be-mærker endvidere, at tilsynsreglerne bør skærpes, således at kommunalbesty-relsens tilsyn gøres uvildigt og uanmeldt, svarende til det nugældende uan-meldte embedslægetilsyn i plejeboliger og plejehjem, da Ældre Sagen ikkevurderer det retssikkerhedsmæssigt betryggende, at det er kommunalbestyrel-sen, og ikke en uvildig part, der fører tilsyn med tilbud efter servicelovens § 83til borgere i eget hjem, omfattet af frit valg af leverandør.KommentarForslaget er en del af finanslovsaftalen for 2011, og som det fremgår heraf, erregeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne enige om, at alle kom-muner skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik med klare retningslinjerog faste procedurer for, hvordan kommunen tilrettelægger tilsynet og opfølg-ningen på hjælpen til borgerne. Det skal sikre, at alle kommuner lever op tilderes forpligtelser til at føre tilsyn med hjemmeplejen.Initiativet skal ses i lyset af, at der i sommeren 2010 har været en debat om,hvordan kommunerne i praksis fører tilsyn med og følger op på den leveredehjælp efter § 83 i hjemmeplejen. På den baggrund foretog Socialministeriet isamarbejde med KL en kortlægning, ”Kortlægning af kommunernes praksis fortilsyn og opfølgning med personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen efter ser-vicelovens § 83”, af november 2010. Formålet med kortlægningen var at tilve-jebringe et overordnet overblik over, hvordan kommunerne fører tilsyn med ogfølger op på udførelsen af personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen. Kort-lægningen viser, at alle de 93 kommuner, der har deltaget i kortlægningen,følger op på den hjælp, som borgeren er visiteret til i hjemmeplejen efter ser-vicelovens § 83. Størstedelen af kommunerne har faste procedurer for tilbage-melding fra leverandør til den kommunale myndighed. 89 kommuner har op-lyst, hvordan de fører tilsyn med hjemmeplejens udførelse, og 55 af kommu-nerne oplyser at have faste procedurer for tilsyn. De ældre skal modtage denpersonlige og praktiske hjælp i hjemmet, som de er visiteret til, og hjælpen skalSide 4 af 9

svare til den enkeltes behov. Det kommunale tilsyn med og opfølgning på, atdette sker, er derfor en vigtig kommunal opgave. Initiativet har til formål atstyrke det kommunale fokus på tilsynsopgaven og ledelsesmæssig opfølgning ihjemmeplejen.Ad. 2. Målgruppen for lovforslaget, herunder boligformerAd. A. Kommunernes adgang til at træffe afgørelse om besøgsrestriktionerDanske RegionerogDen Uvildige Konsulentordning på Handicapområdetpåpeger, at det ikke fremgår klart, hvad der skal forstås ved ”andre boligformermed tilknyttet personale og fællesboligarealer” og dermed hvilke boformer, derer omfattet af forslaget, eksempelvis boformer efter servicelovens §§ 107 og108, og at det bør præciseres nærmere. Den Uvildige Konsulentordning påHandicapområdet ønsker, at det præciseres i bestemmelsen, at lovforslagetogså omhandler beboere i midlertidige og varige boformer, da et ophold i enmidlertidig boform i praksis kan forekomme i længere tidsperioder.Kommentar:Forslaget omfatter også beboere i botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.Dette fremgår af den redegørelse, som arbejdsgruppen offentliggjorde i no-vember 2010, og det vil blive indført i lovforslagets bemærkninger, at disseboformer ligeledes er omfattet.Ad. B. Tilsynspolitik for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. i hjemmeple-jenDanske Ældrerådundrer sig over, at regeringen, der i forbindelse med sin lov-ændring som følge af sin afbureaukratiseringsindsats gennemførte en lempelsei tilsynsreglerne vedrørende plejeboliger, nu ønsker at lovgive om en tilsynspo-litik for at sikre, at alle kommuner lever op til deres forpligtelser til at føre til-syn med hjemmeplejen. Danske Ældreråd ønsker, at pligten for kommunerne tilat udarbejde en tilsynspolitik også skal gælde på plejeboligområdet.KommentarMålgruppen for lovforslaget omfatter ikke modtagere af hjælp og pleje i pleje-boliger og plejehjem, botilbud og lignende boligenheder, hvortil der er knyttetomsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale. Beboere i plejeboli-ger og lignende boligenheder har særlige plejebehov, der varetages ved en sam-let, koordineret og fleksibel indsats, hvor den enkelte leverandør har base underboligenhedens tag. Det betyder, at driften af plejeboliger og lignende boligen-heder med udvidede plejefunktioner tilknyttet, stiller særlige udfordringer tiltilrettelæggelsen af hjælpen. Tilsynsreglerne for disse tilbud er målrettet dennemåde at organisere hjælpen og plejen på. Der er ikke noget til hinder for, atkommunalbestyrelsen vælger at lade sin tilsynspolitik omfatte hele ældreplejen,herunder plejeboliger og plejehjem.Forslaget omfatter tilbud efter servicelovens § 83 i hjemmeplejen efter reglerneom frit valg af leverandør, hvor tilsynspolitikken skal medvirke til systematise-rede tilsynsprocedurer og en systematiseret opfølgningsproces, når hjælpenydes til borgere, der modtager hjælpen i eget hjem. Kommunalbestyrelsen skalfølge op på tilsynspolitikken mindst én gang årligt i tilslutning til beslutningerSide 5 af 9

om serviceniveau og om kvalitetsstandarder, herunder kvalitetskravene til leve-randørerne, og dermed skal tilsynspolitikken indgå i kommunens arbejde medat sikre, at borgerne får den nødvendige hjælp, og at hjælpen stemmer overensmed borgerens aktuelle behov på et område, hvor der ofte er tale om sammen-satte opgaver med involvering af flere leverandører.For så vidt angår forenklingen af tilsynsreglerne, gennemførte regeringen somled i afbureaukratiseringsindsatsten enklere og mere målrettede tilsynsregler påplejeboligområdet. Siden 1. juli 2010 har kommunalbestyrelsen været forpligtettil hvert år at foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg med plejeboligbebyg-gelser m.v. i modsætning til tidligere, hvor kommunalbestyrelsen havde pligt tilat foretage både mindst ét anmeldt og mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg om året.I forbindelse med undersøgelsen om mulighederne for regelforenkling på detsociale område i 2008 (Afbureaukratisering og regelforenkling på det socialeområde, Deloitte Business Consulting 2008), gennemførte det daværende In-denrigs- og Socialministeriet og Finansministeriet en konsulentundersøgelsemed inddragelse af kommunale praktikere for at afdække den gældende praksisi kommunerne og identificere konkrete forslag til forenkling af de gældenderegler om tilsyn på området (Undersøgelse af forenklingsmuligheder for tilsynpå ældreområdet, Deloitte Business Consulting 2009). På baggrund af disseresultater, gennemførtes initiativet med det formål at frigøre ressourcer til, atder i stedet bl.a. kan føres et øget tilsyn med de plejeboligbebyggelser m.v., derhar særligt behov herfor.Ad. 3. Betalings, handle - og opholdskommuneAd. A. Kommunernes adgang til at træffe afgørelse om besøgsrestriktionerDanske HandicaporganisationerogOSIpåpeger, at det ikke fremgår af lov-forslaget hvilken kommune, der har kompetencen til at træffe afgørelse ombesøgsrestriktioner, og at spørgsmålet er relevant særligt i forhold til friplejebo-liger. OSI vurderer, at opgaven bør varetages af den generelle tilsynskommune.I relation til magtanvendelsesreglerne, vurderer Danske Handicaporganisatio-ner, at det er uklart, hvorvidt det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvorbotilbuddet er beliggende, som skal træffe afgørelsen om besøgsrestriktioner.Eller om det er den enkelte borgers handlekommune. Uanset hvilken kommune(opholds- eller handlekommune), der får ansvaret for at træffe afgørelsen vedr.besøgsrestriktioner, finder Danske Handicaporganisationer, at der er tale om enuhensigtsmæssig situation.Kommentar:Det vil i bemærkningerne blive præciseret, hvorledes reglerne forholder sig tildenne problematik, og det er den kommunalbestyrelse, der i øvrigt har handle-pligten efter serviceloven, jf. retssikkerhedslovens § 9, der skal træffe afgørel-sen. Dette vil gælde i alle boligformerne.Ad. 4. Beslutningskompetence i forhold til besøgsrestriktionerAd. A. Kommunernes adgang til at træffe afgørelse om besøgsrestriktionerKLanfører i deres høringssvar, at den i lovforslaget foreslåede beslutnings-kompetence er et brud på de principper, der ligger til grund for kommunernesSide 6 af 9

styrelse. KL finder, at der er tale om et vidtgående krav om politisk behandling.Det er KL’s opfattelse, at der, såfremt der lovgives om kommunernes adgangtil at træffe afgørelse om besøgsrestriktioner, skal tages udgangspunkt i de ek-sisterende delegationsregler og i de eksisterende regler om magtanvendelse, dadet ifølge KL er uforståeligt og inkonsekvent, at der opbygges en ny systematikfor denne form for magtanvendelse. KL foreslår på den baggrund, at kommu-nalbestyrelsen skal udarbejde retningslinjer, politikker eller lignende for udste-delse af besøgsrestriktioner, mens de forvaltningsretlige afgørelser skal kunnedelegeres til forvaltningen med orientering eller inddragelse af Det SocialeNævn.Danske Regionerbemærker, at det er uhensigtsmæssigt for så vidt angår deregionale tilbud, når det er kommunalbestyrelsen eller et hertil bemyndigetstående udvalg, der skal træffe afgørelsen om besøgsrestriktioner. Konsekven-sen heraf vil være, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse, også vedrø-rende besøgsrestriktioner, på regionale tilbud. Danske Regioner finder, at det eruhensigtsmæssigt, at disse afgørelser ikke kan træffes af driftsherren, nemligregionerne, ud fra et driftsmæssigt hensyn. I modsat fald risikeres, at kommu-nalbestyrelsen træffer en beslutning, der udgør en uhensigtsmæssigt driftsmæs-sig intervention eller disposition vedrørende et regionalt tilbud, uden at kom-munalbestyrelsen samtidig bærer det samlede ansvar for driften af tilbuddet.Hertil kommer, at den foreslåede ordning er med til at gøre det administrativeafgørelsessystem svært gennemskueligt for beboere og medarbejdere på regio-nale tilbud. Den foreslåede ordning vil for nogle beboere på regionale tilbudbetyde, at der – alene inden for servicelovens område – vil være tre forskelligemyndigheder, der skal træffe afgørelse vedrørende samme beboer, nemlig op-holdskommunen vedrørende besøgsrestriktioner, handlekommunen vedrørendetildeling af hjælp og ydelser, godkendelse af magtanvendelse mv., samt regio-nen vedrørende magtanvendelse i form af akut fastholdelse, aktindsigt mv.Kommentar:Reglerne om, at afgørelser efter § 137 b og 137 c, stk. 2, skal træffes på et mø-de i kommunalbestyrelsen eller i det stående udvalg, som ydelser efter service-lovens § 83 hører under, er en fravigelse af det kommunalretlige princip omkommunalbestyrelsens organisatoriske frihed. Formålet med et egentligt dele-gationsforbud er ønsket om at sikre det politiske ansvar i denne type af sager,da afgørelse efter § 137 b og § 137 c, er meget indgribende overfor den pågæl-dende beboer og de konkrete besøgende, som er omfattet af afgørelsen.For så vidt angår beslutningskompetencen i forhold til de regionale tilbud, vildet i bemærkningerne til lovforslaget blive fremhævet, at i de tilfælde, hvorregionen er leverandør af et botilbud omfattet af denne bestemmelse, er detfortsat den kommunalbestyrelse, der i øvrigt har handlepligten efter servicelo-ven, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9, derskal træffe afgørelse efter denne bestemmelse.Ad. 5. Konflikthåndtering og udvikling af personalets kompetencer

Ad. A. Kommunernes adgang til at træffe afgørelse om besøgsrestriktio-nerDanske Handicaporganisationer, FOA, Pårørendegruppen for Svage ÆldreogÆldre Sagenvurderer, at der skal vejledes for at understøtte forebyggelsen afkonflikter og besøgsrestriktioner. Der foreslås en række initiativer: Samarbejdei bruger- og pårørenderåd, gennemførelse af indflytningssamtaler (med for-ventningsafstemning, praktiske informationer, gensidige orienteringer osv.),brug af kontaktpersoner for beboere, synlig (tilgængelig) ledelse samt mulighedfor at kontakte en konfliktmægler i kommunen, således at besøgsrestriktionen ividest muligt omfang kan forebygges.Kommentar:Det er hensigten, at der vil blive udarbejdet vejledende materiale til brug forimplementering af loven.Ad. 6. De anførte betingelser for besøgsrestriktionerAd. A. Kommunernes adgang til at træffe afgørelse om besøgsrestriktionerDanske Handicaporganisationervurderer, at § 137 b, pkt. 2 og 3 er upræcise ideres beskrivelser af, hvilke forhold, der kan begrunde besøgsrestriktioner, ogfinder det problematisk, at der i bemærkningerne til § 137 b, nr. 2, anvendesbetegnelsen ’kritiske’ pårørende som eksempel. Organisationen foreslår, atbemærkningerne suppleres med eksempler på, hvad der ikke (i sig selv) kanbegrunde restriktionerne.Kommentar:Det vurderes ud fra de betingelser, der er opstillet i lovforslaget, at man ikkekan blive mødt med en restriktion, alene fordi man stiller sig kritisk i forhold tilf.eks. serviceniveauet, da dette aldrig i sig selv kan opfylde betingelserne for enafgørelse om en besøgsrestriktion. Lovforslaget tilrettes i overensstemmelsehermed.Ad. 7. Foreslåede konsekvensrettelser m.v.Ad. A. Kommunernes adgang til at træffe beslutning om besøgsrestriktionerDen Uvildige Konsulentordning på Handicapområdetgør i høringssvaretgældende, at det fremgår af lovforslagets § 137 d, stk. 5, at afgørelser efter §137 b og § 137 c, stk. 2, kan påklages til det sociale nævn, jf. reglerne i § 133,stk. 1. I den forbindelse gør Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom-rådet gældende, at der i så fald bør foretages en konsekvensændring af service-lovens § 133, stk. 1. Dette både for overskuelighedens skyld, men også pågrund af servicelovens § 133, stk. 4. Efter servicelovens § 133, stk. 4, kan enægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant klage overkommunalbestyrelsens beslutning, når den person som afgørelsen vedrører,ikke selv er i stand til at klage.Danske Regionerfinder, at det bør præciseres, at anstaltsbetragtninger stadigfinder anvendelse i situationer, som ikke er reguleret i serviceloven. Som ek-sempel nævnes situationer, hvor pårørendes eller gæsters adfærd i den del afboligen, som beboeren selv råder over, bliver til stor gene for andre beboere på