Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 24. marts 2011stillet følgende spørgsmål nr. 5 til L 165 (Grøn Vækst) som hermedbesvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S).

Spørgsmål 5 (L 165)

Vil ministeren forklare præcist, hvilken forskelsbehandling der foreslåsmellem landbrugsjord og fondsejet jord, når det gælder afsnittet omfredningserstatning, herunder om Grundlovens bestemmelser omejendomsretten er overholdt?

Svar

Der er ikke forskel på, hvem der har ret til fredningserstatning, men forslagetindebærer, at visse arealer kun kan fredes, hvis ejeren har givet afkald på atfå erstatning.Kredsen af berørte i lovforslaget er den samme som den kreds, der nu kanerhverve landbrugsejendomme i medfør af lov om landbrugsejendomme,dvs. fonde, foreninger og andre juridiske personer (selskaber mv.), der har tilformål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål.Forslaget indebærer, at der kun kan gennemføres en fredning aflandbrugsarealer ejet af fonde, foreninger og andre juridiske personer(selskaber mv.), der har til formål at støtte almennyttigenaturbeskyttelsesformål, hvis de har givet afkald på fredningserstatning ianledning af fredningen.Det er ikke i strid med grundloven at gøre det til en betingelse for enfredning, at fonde mfl. giver afkald på erstatning.