NOTATvedrørende høringssvar tilForslag til Lov om ændring af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven,kemikalieloven og miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.(Grøn Vækst)Udkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med brev af 2. juli. Høringsfristen udløb den 20.august 2010.Udkastet blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:3F Fagligt Fællesforbund, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Agropro K/S, Brancheforeningen Bio-gas, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Forenin-gen af Vandværker i Danmark, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Friluftsrådet, Fugle-værnsfonden, Helle T. Anker, juraprofessor på Københavns Universitet, Jan Hjeds, cand. agro, KL,Kulturministeriet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ringkøbing-Skjern Kommune, Tønder Kommune, Økonomi- ogErhvervsministeriet, Datatilsynet og Østlige Øers Landboforeninger.Følgende høringsparter har enten oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslageteller, at de hilser udkastet til lovforslaget velkomment: Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesmini-steriet, Dansk Planteværn, Kirkeministeriet, SKAT og Socialministeriet.Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, vil der blive foretaget korrektioner i lovforslagetefter drøftelser med Justitsministeriet.Lovforslaget foreslår ændringer i seks forskellige love. Da størstedelen af høringssvarene er opdeltefter lov, er dette høringsnotat opdelt efter lovene.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de enkelte love. Kommentarer hertil eranført i kursiv.Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysnin-ger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.

1. Naturbeskyttelsesloven

1.1 P-Ådale

Landbrug & Fødevarer tilslutter sig, at der i naturbeskyttelsesloven gives mulighed for etablering afP-ådale. Landbrug & Fødevarer finder det i den forbindelse nødvendigt, at paletten af ordningerudvides, så der også er mulighed for engangserstatning eller kan gives tilbagekøbsret til de lods-ejere, der afstår arealer til P-ådalsprojekter.Foreningen Bæredygtigt Landbrug foreslår, at P-ådalsprojekterne gennemføres ved fredning modfuld erstatning.Østlige Øers Landboforeninger bemærker, at lodsejere, der afstår arealer til åda-le/vådområdeprojekter, skal gives mulighed for fuld erstatning og ikke som foreslået ydes kompen-sation, der er finanslovsafhængig, for indtægtstab.Tønder Kommune anfører bl.a., at P-ådale nu nævnes i naturbeskyttelseslovens formål, og derforvil blive omfattet af de generelle regler om naturforvaltning, samtidig med at ”der lægges op til spe-cielle aftaleforhold omkring tilskudsordning vedrørende P-ådale”. Tønder kommune ønsker engrundlæggende ændring og forenkling af reglerne vedrørende P-ådale.Miljøministeriets bemærkningerIdet P-ådalene bliver en del af naturbeskyttelsesloven og omfattet af kapitel 8 om naturforvaltning,bliver alle lovens instrumenter tilgængelige. I overensstemmelse med aftalen om Grøn Vækst erdet dog alene hensigten at etablere P-ådale ved frivillige aftaler.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

1.2 Energiafgrøder

Svarene har især indeholdt kritik af energiafgrøder indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen af hensyn tillandskab og biodiversitet samt forringelse af tilgængelighed med ønske om udvidelse af dispensa-tionsmuligheder til energiafgrøder i beskyttelseszoner frem for et egentligt retskrav.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foreslår, at de regler, som miljøministeren efter for-slaget vil fastsætte om de arter af energiafgrøder, der kan plantes ved vandløb og søer, koordine-res med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regler.Landbrug & Fødevarer peger på, at de kommende regler bør referere til reglerne i enkeltbetalings-ordningen.Miljøministeriets bemærkningerDe kommende regler vil blive koordineret med både Skatteministeriet og Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri. Lovbemærkningerne er præciseret i overensstemmelse hermed.Advokatrådet/Advokatsamfundet finder, at bestemmelsen i § 16, stk. 3, er uklart formuleret.Miljøministeriets bemærkningerLovforslaget er præciseret i nævnte bestemmelse.

AgroPro K/S, Landbrug & Fødevarer og Østlige Øers Landboforening hilser forslaget velkommentog finder det positivt, at der bliver mulighed for at plante flerårige energiafgrøder langs vandløb ogsøer for at styrke landbrugets rolle som leverandør af grøn energi.KL anfører, at foreningen siden august 2009 kraftigt har opfordret til, at reglerne udformes, så derogså tages hensyn til landskab, natur og rekreative oplevelser og mener ikke, at det er sket medlovforslaget. Det vil efter foreningens vurdering ikke være hensigtsmæssigt med en generel lempel-se af beskyttelseslinjen. KL foreslår i stedet en udvidet lokal dispensationsmulighed kombineretmed et planlægningsredskab som for skovrejsning, hvor der kan udpeges positive og negative om-råder ud fra en vurdering af jordbund, landskab, friluftsliv etc.Danmarks Jægerforbund udtrykker betænkelighed ved forslaget af landskabsæstetiske årsager ogfor at bevare den truede naturtype, som bl.a. er lysåbne søbredder og ådale. Der foregår naturple-jeindsatser, hvis formål er at friholde disse arealer for tilgroning. Danmarks Jægerforbund mener, atforslaget modarbejder målsætningen bl.a. med plantearter, der sandsynligvis ikke er hjemmehø-rende. Forbundet mener, at flerårige energiafgrøder skal plantes på den almindelige dyrkningsfla-de, hvor det kan fungere som et positivt natur- og landskabselement.Dansk Ornitologisk Forening er ligeledes imod forslaget om at tillade tilplantning med flerårigeenergiafgrøder i ådalene og ved søer, som efter foreningens opfattelse rummer en meget væsentligdel af den biodiversitet, der er tilbage i landbrugslandet efter årtiers tilbagegang. For fuglene er detbl.a. vibe og rødben, men også en tidligere helt almindelig sanglærke. Især i ådalene er det fortsatalmindeligt at se arealer, der ikke er tilplantet med hverken etårige eller andre afgrøder. Foreningenpeger på, at der med forslaget lægges op til en intensiveret udnyttelse af netop disse arealer.Dansk Skovforening undrer sig over forslaget og foreslår, at hvis det fastholdes, bør man også tilla-de almindelig skovplantning, der også vil medføre en co2-mæssig gevinst og i øvrigt landskabs-mæssigt og naturmæssigt et bedre alternativ. Endvidere vil energiafgrøder i en række tilfælde kun-ne skade biodiversiteten.Danmarks Naturfredningsforening mener ligeledes, at forslaget vil betyde væsentlige forringelser afde landskabelige interesser. Plantninger kan blive op til 4-6 m høje og vil udgøre barrierer i land-skabet. Foreningen finder, at det bør være muligt at imødekomme et eventuelt behov gennem di-spensationer.Danmarks Sportsfiskerforbund er utilfreds med den foreslåede ordning, som ifølge forbundet vil fåstore og negative konsekvenser for offentlighedens adgang til de vandløbsnære naturværdier, ikkemindst for adgangen til lystfiskeri. Videre anfører forbundet, at det er uklart, i hvilket omfang forsla-get berører 2 m bræmmer og 10 m randzoner.Friluftsrådet anerkender behovet for produktion af grøn energi, men protesterer mod forslaget. Delsfordi foreningen finder, at der skal tages hensyn til værdien af åbne vandløb og søer i landskabet,som er formålet med naturbeskyttelseslovens § 16, og at tilplantning tæt op ad søer og åer vil æn-dre landskabets karakter, dels fordi det findes vigtigt, at der kun gives tilladelse til hjemmehørendearter og gerne flere arter, da det kan forbedre biodiversiteten. Friluftsrådet peger ligesom DanmarksSportsfiskerforbund på, at adgangen til bræmmerne bør gælde i lighed med færdsel på udyrkedearealer.Ringkøbing-Skjern Kommune foreslår at forslaget udgår med henvisning til, at det bl.a. er ådalenesom landskabselement og levested for dyr og planter samt spredningskorridor, der er beskyttet af

naturbeskyttelsesloven. Kommunen peger endvidere på, at der ud over friholdelsen af den 2 mdyrkningsfri bræmme også er regulativmæssige bestemmelser om at friholde en mindst 8 mbræmme langs vandløbene af hensyn til vedligeholdelsesarbejder. Alternativt foreslås en hjemmeltil at kommunerne til at kortlægge arealer, hvor der ikke kan gives dispensation.Tønder Kommune anfører, at ådalene fungerer som korridorer mellem naturområderne, hvoraf nog-le er Natura 2000-områder. Kommunen peger på, at det er almene samfundshensyn, der skal fri-holde ådale for tilplantning. I mange region- og kommuneplaner er ådalene udlagt som værdifuldeog opmærksomhedskrævende landskaber. Tønder Kommune peger tilsvarende på behovet for atkunne vedligeholde vandløb i en op til 8 m bræmme visse steder.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriets bemærkningerLovforslaget har til formål at skabe bedre rammer for dyrkning af energiafgrøder i overensstemmel-se med aftalen om Grøn Vækst. Ét af virkemidlerne er nærværende lovforslags mulighed for dyrk-ning af flerårige energiafgrøder inden for sø- og åbeskyttelseslinjen uden forudgående dispensati-on. Forslaget om, at kommunerne gives mulighed for at administrere sø- og åbeskyttelseslinjenmere lempeligt for at beskytte landskab, biodiversitet og friluftsliv understøtter ikke dette tiltag.Som der er redegjort for i bemærkningerne til lovforslaget, kan der visse steder ske et tab af biodi-versitet ved tilplantning med energiafgrøder. Det vurderes imidlertid, at de energimæssige fordeleved at plante energiafgrøder opvejer et eventuelt tab af biodiversitet.Som der ligeledes er redegjort for i bemærkningerne til lovforslaget, er det rigtigt, at de høje energi-afgrøder vil have betydning for udsyn og landskabsoplevelsen. Det vurderes imidlertid, at de miljø-og naturmæssige fordele ved at plante energiafgrøder opvejer tab af landskabskvaliteter.Det er korrekt, at også plantning af højstammet skov vil have en positiv effekt i forhold til co2-udledning. Hensigten med aftalen om Grøn Vækst er bl.a. at styrke landbruget som leverandør afgrøn energi ved bl.a. at forbedre rammerne for at dyrke energiafgrøder.Vandløbslovens 2 m-bræmmer og offentlighedens adgang til disse berøres ikke af lovforslaget,ligesom der heller ikke sker ændringer i forhold til fx naturbeskyttelseslovens § 3, strandbeskyttel-seslinjen og klitfredningslinjen efter §§ 8 og 15. Lovforslaget åbner derfor ikke for tilplantning i stridmed regler i vandløbsloven.I forhold til den kommende 10 m randzone vil der kunne plantes energiafgrøder uden brug af sprøj-temidler. Der henvises til lovgivning vedr. randzoner.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget, dog henvises ibemærkningerne til lovgivningen om randzoner for forhold, der vedrører disse (randzoner).

Advokatrådet/Advokatsamfundet har bemærket, at forslaget forekommer temmelig vidtgående, atdet vanskeligt kan udelukkes, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor en fredning er hensigts-mæssig og ønskelig, selvom der vil skulle betales erstatning for fredningen.Dansk Skovforening har bemærket, at forslaget kan medføre, at der ikke kan komme sammen-hæng i en foreslået fredning, som både indeholder fondsejede arealer og arealer tilhørende andreejerkategorier. Hvis fondsejeren således ikke kan tilslutte sig fredningsbestemmelserne uden enerstatning, skal disse arealer holdes uden for fredningen, hvorved fredningsformålet vil kunne for-spildes. Videre har foreningen stillet spørgsmålstegn ved, hvad udtrykket ”landbrugsarealer” i § 38b (nu § 36, stk. 7) dækker over.Fugleværnsfonden har oplyst, at den tager afstand fra, at fonden ifølge lovforslaget vil blive be-handlet anderledes og langt ringere end andre lodsejere. Fonden finder det ejendommeligt at und-tage fondens arealer fra fredninger/alternativt fratage fonden adgang til fredningserstatning, blotfordi fonden varetager naturinteresser ved driften af sine arealer.Miljøministeriets bemærkningerÆndringsforslaget er i overensstemmelse med aftalen om Grøn Vækst. Baggrunden er aftalensafsnit om liberalisering af landbrugslovens regler om private fonde og foreningers erhvervelse aflandbrugsejendomme. Denne del af aftalen er gennemført ved Lov nr. 243 af 22. marts 2010 omændring af lov om landbrugsejendomme.Udtrykket ”landbrugsarealer” i lovforslagets § 38 b (nu § 36, stk. 7) er ændret til ”arealer”.Herudover har de fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

Planloven

2.1 Store husdyrbrug

Svarene fokuserer især på positiv contra generelt dækkende negativ planlægning for store husdyr-brug. Desuden ønskes hensynet til drikkevandsinteresser samt størrelsen af store husdyrbrug ind-draget.DN og KL udtrykker tilfredshed med kravet om planlægning for lokalisering af store husdyrbrug,mens Landbrug & Fødevarer ønsker, at forslaget udgår. Landsforeningen for Bæredygtigt Land-brug ønsker en omformulering af lovforslagets § 2, nr. 2, (planlovens § 11 a, nr. 11).Tønder Kommune bemærker, at planlægning for lokalisering ikke vil ændre på sagsbehandlingenfor udbringningsarealerne, som kan belaste sårbare naturområder.Advokatrådet/Advokatsamfundet anbefaler ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning, at be-stemmelsen formuleres således, at det direkte fremgår, at bestemmelsen omfatter driftsbygningerog driftsanlæg til husdyrbrug til mere end 500 dyreenheder.Miljøministeriets bemærkningerDet er intentionen med bestemmelsen er, at der tilvejebringes en hjemmel til at kræve, at kommu-nerne skal inddrage lokalisering af store husdyrbrug i den almindelige kommuneplanlægning. I demere detaljerede krav til kommunernes planlægning vil der blive taget udgangspunkt i, at planlæg-ningen for store husdyrbrug skal omfatte produktionsbygninger og -anlæg på, hvad der svarer til

mere end 500 dyreenheder. Kravene revideres i overensstemmelse med den til enhver tid gælden-de sektorlovgivning. Den nuværende udvikling indebærer formentlig, at husdyrbrugene hele tidenbliver større, og dermed vil den almindelige forståelse af, hvad ”store husdyrbrug” er, flytte sig overtid. Formuleringen af den nye bestemmelse har samme karakter som de øvrige emner i det såkald-te kommunekatalog, som kommunerne skal planlægge for.Ovennævnte krav forventes at blive meldt ud i ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplan-lægningen”, der udsendes hvert 4. år forud for revisionen af kommuneplanen.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Helle T. Anker peger på en uklarhed mellem forslagets generelle og specielle bemærkninger omhvilke husdyrbrug over 500 DE, der skal planlægges for. Hun mener ikke, at det er nødvendigt atafgrænse ”positiv” planlægning til ”store” husdyrbrug”, idet det formentlig ikke er husdyrbrugenesstørrelse der er afgørende, men derimod karakteren og placeringen af de enkelte landbrugsbygnin-ger. Hun tilføjer, at der i lovforslaget ikke er taget stilling til samspillet eller overlappet til den gæl-dende § 11 b, stk. 2, om kommuneplanlægning for landbrugets driftsbygninger m.v. og evt. ophæ-velse heraf.Miljøministeriets bemærkningerI lovforslaget ændres formuleringen i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 2, og deter desuden præciseret, at der er tale om en ”positiv” udpegning af arealer, der er særligt egnede tilplacering af større husdyrbrug.Bemærkningen vedrørende ”store husdyrbrug”-udpegning har ikke givet anledning til ændring aflovforslaget, idet lovforslaget er i overensstemmelse med aftalen om Grøn Vækst. Bemærkningenom § 11 b, stk. 2, har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget, idet det, som det også fremgåraf lovforslagets almindelige bemærkninger, i dag er frivilligt for kommunerne at planlægge for land-brugets bygninger og anlæg, mens at det med efter lovforslaget bliver obligatorisk for kommunerneat planlægge for store husdyrbrug.Danmarks Naturfredningsforening finder, at det er en afgørende mangel, at lovforslaget kun kræverpositiv udpegning, som kun omfatter de større husdyrbrug og ikke mindre og middelstore husdyr-brug eller planteavlens store byggerier. DN efterlyser en præcisering af, hvilke værktøjer, f. eks.Lokalplanlægning, kommunen reelt har, og foreslår som noget nyt en arealgodkendelse og en sår-barhedskortlægning i forhold til landskab og miljø af det åbne land i kommuneplanen.Miljøministeriets bemærkningerLovforslaget er i overensstemmelse med aftalen om Grøn Vækst.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.DANVA mener, at der skal planlægges under hensyntagen til aktuelle og fremtidige drikkevandsin-teresser herunder også transport af gylle og fx med skiltning af drikkevandsområder som i Tysklandog Sverige.Miljøministeriets bemærkningerLovforslaget ændrer ikke ved gældende bestemmelser i anden lovgivning. Planlægningen skal væ-re i overensstemmelse med husdyrgodkendelseslovens krav og vandplanernes miljømål. Region-planernes miljømål gælder, indtil vandplanerne træder i kraft.

Bemærkningen har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Friluftsrådet mener, at driftsanlæg i forbindelse med store husdyrbrug bør optages på listen overanlæg der skal screenes i forhold til vurderinger af virkninger på miljøet (VVM), og at der skal indfø-res krav om, at der for bedrifter større end fx 400 dyreenheder skal udarbejdes en ”Landskabs-plan.”Miljøministeriets bemærkningerVVM-reglerne for husdyrbrug indgår i husdyrgodkendelsesloven, og etablering, udvidelser og æn-dringer af husdyrbrug skal altid VVM-screenes.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.KL ser positivt på, at det nu bliver en integreret del af kommuneplanen, at kommunerne skal udpe-ge områder til store husdyrbrug. KL ser imidlertid gerne, at planlægningskompetencen for husdyr-brugene blev mere gennemslagskraftig, og at der ikke alene er tale om en positiv udpegning, menat det grundlag, som er udarbejdet også for de ikke udpegede områder, bør få en administrations-konsekvens i relation til den øvrige landbrugsadministration, således at en differentieret udpegningindgår på linje med andre afskæringskriterier i en husdyrgodkendelsessag.Miljøministeriets bemærkningerLovforslaget er i overensstemmelse med aftalen om Grøn Vækst.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Landbrug & Fødevarer (L&F) anbefaler på det kraftigste, at denne del af ændringsforslaget udgår.Hvis forslaget fastholdes, kræver L&F, at grundlaget for lokaliseringen af større landbrugsbyggeriforbedres betydeligt. L&F finder det nødvendigt at få præciseret, at lovændringen ikke bevirker, athusdyrbrug på 500 DE eller derover udelukkende placeres i de lokaliserede områder. Derudoveranbefaler L&F en række andre forslag til forbedringer af lovforslaget, således at der skabes sikker-hed for bl.a., at planlægningen for husdyrbrug ikke bliver en residual planlægning, en markant hur-tigere sagsbehandling for miljøgodkendelse af husdyrbrug, at kommuneplanerne for 2013-2017samlet set skal kunne understøtte strukturudviklingen, hvad enten placeringen af større husdyrbruger indenfor eller udenfor kommunens lokalisering af disse, og at kommuneplanerne for 2013-2017evalueres primo 2014 med henblik på en dialog med landbrugserhvervet om en evt. tilpasning. L&Fsynes, det er uhensigtsmæssigt at gennemføre et krav om planlægning for lokalisering af størrehusdyrbrug i kommuneplanerne for 2013-2017 samtidig med, at der er nedsat en arbejdsgruppeom planlægning under husdyrreguleringsudvalget, der bl.a. skal undersøge planlægningsmulighe-der for landbruget fremover. L&F finder det således yderst uhensigtsmæssigt at gennemføre enlovændring, inden arbejdsgruppen har færdiggjort sit arbejde.Østlige Øers Landboforeninger ønsker indskærpet, at der skal være tale om en positiv udpegningaf ”landbrugsområder” og at der ikke planlægges ud fra negative hensyn.Miljøministeriets bemærkningerI lovforslaget er det på baggrund af de indkomne bemærkninger præciseret, at der er tale om en”positiv” udpegning af arealer, der er særligt egnede til placering af større husdyrbrug.Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

Brancheforeningen for Biogas og Landbrug & Fødevarer ønsker planlægning for biogasanlæg in-den kommuneplanrevision 2013 – Landbrug & Fødevarer i form af bindende mål.Miljøministeriets bemærkningerPr. 1. januar 2010 etableredes Biogassekretariatet under Miljøcenter Århus, som bistår kommuner-ne med råd og vejledning om de planlægningsmæssige aspekter. Miljøministeren og KL indgik den29. juni 2010 en aftale om tilvejebringelse af minimum 50 kommuneplantillæg med tilhørende miljø-vurderinger for fælles større biogasanlæg inden kommuneplanrevision 2013. Arbejdet med kom-muneplanlægning for fælles biogasanlæg før kommuneplanrevision 2013 er således godt i gang.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Brancheforeningen for Biogas og Landbrug & Fødevarer ønsker krav i lovforslaget om planlægningfor mindre anlæg (både fælles- og gårdanlæg). DN finder fordeling mellem større fællesanlæg ogmindre gårdanlæg uklar, og at lovforslagets skelnen mellem større og mindre biogasanlæg og mel-lem fællesanlæg og gårdanlæg er problematisk, da det er placeringen i landskabet og de miljø-mæssige gener, der er afgørende – ikke antal af ejere og kapacitet. DN ønsker derfor revurderingaf, hvilke anlæg der omfattes af kravet om kommuneplanlægning.Miljøministeriets bemærkningerLovforslagets krav om kommuneplanlægning for fælles biogasanlæg er begrundet i de særligt storevanskeligheder ved at finde egnede arealer til denne type anlæg. Den i bemærkningerne angivnegrænse på 200 tons biomasse pr. dag er valgt, da fællesanlæg typisk har en kapacitet af dennestørrelse eller større. Som følge af bemærkningerne opblødes grænsen dog, se nedenfor.Energistyrelsen har oplyst, at det foreløbig ikke kan afgøres, hvordan en optimal fordeling mellemstørre fællesanlæg og de mindre gårdanlæg vil være på længere sigt. Statusvurderingen for GrønVækst-aftalen, som skal gennemføres i 2012, vil bl.a. omfatte en status for udbygningen med for-skellige anlægstyper. Miljøministeriet skal bemærke, at lovforslaget indebærer kommuneplanpligtved etablering af anlæg til behandling af 200 tons husdyrgødning m.v. pr. dag eller mere og fortsatmulighed for at inddrage mindre anlæg i kommuneplanlægningen.Kommunerne har således mulighed for, men ikke pligt til, at planlægge for mindre fællesanlæg oggårdanlæg efter planlovens § 11b, stk. 2, og heri kan kommunernes og biogassekretariatets erfa-ringer fra planlægningen med de store fællesanlæg indgå. Lovforslagets bemærkninger er udbyg-get, således at dette nu fremgår.

Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Brancheforeningen for Biogas og Landbrug & Fødevarer påpeger risikoen for barrierer ved definiti-on af anlægsstørrelser (200 tons pr. dag) eller som følge af manglende koordinering med andenplanlægning.Miljøministeriets bemærkningerLovforslagets fokus er planlægning for større fælles biogasanlæg, da det er disse anlæg, det ervanskeligst at finde placeringsmuligheder for.Imidlertid imødekommes bemærkningernes kritik af lovforslagets grænse på 200 tons gylle/gødningog anden biomasse pr. døgn, da lovforslagets hidtidige definition af større fælles biogasanlæg skalharmoniseres med definitionen i ovennævnte aftale af 16. juni 2010 mellem miljøministeren og KL.Herefter defineres ”et større fælles biogasanlæg” som et anlæg til produktion af biogas fra organiskmateriale, primært bestående af husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter, ejet og drevet af enselvstændig juridisk enhed, der er særskilt matrikuleret og det forudsættes, at ”større fælles bio-gasanlæg” for langt størstedelen vil være anlæg, der behandler 200 tons husdyrgødning m.v. ellerderover pr. døgn. Kommuneplanpligten vil således kunne omfatte fælles biogasanlæg med en ka-pacitet under 200 tons husdyrgødning m.v. pr. døgn, men som hovedregel forudsættes langt stør-stedelen at have en kapacitet på over 200 tons pr. døgn.Bemærkningerne har givet anledning til en ændring af lovforslagets bemærkninger i overensstem-melse hermed.Landbrug & Fødevarer er imod negativ udpegning og ønsker hensyntagen til naturgasnettet. Bran-cheforeningen for Biogas og Landbrug & Fødevarer ønsker, at biogasanlæg placeres i tilknytning tillandbrugsproduktionen i det åbne land. DN er imod fællesanlæg midt i det åbne land og ønskerplacering tæt på inputkilderne og i tilknytning til de store leverandører eller andre typer industri un-der hensyn til landskab og transport, men væk fra beboelse og med placering af de større fællesan-læg i industriområder.Miljøministeriets bemærkningerPlanlægning for fælles biogasanlæg sker som positiv udpegning, altså ved udpegning af arealer,der er velegnet til placering af fælles biogasanlæg. Ved planlægningen for fælles biogasanlæg erdet primære hovedhensyn i overensstemmelse med miljøministerens aftale med KL af 16. juni2010 ”beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag”. Hertil kommer natur- og landskabsfredningersamt beskyttet natur og beskyttet landskab, kulturmiljøer og fortidsmindefredninger, vej- og tilkør-selsforhold og nabohensyn. Herudover kan placering i forhold til naturgasnettet indgå.Bemærkningerne har givet anledning til en ændring i lovforslagets bemærkninger, så ovenståendenu tydeligt fremgår heraf.Manglende koordinering med anden planlægning vil kunne danne barriere for en fornuftig kommu-nal planlægning. Derfor udbygges lovforslaget med bemærkning om, at det forudsættes, at der skerfornøden koordinering med nabokommuner og anden planlægning.Brancheforeningen for Biogas og Landbrug & Fødevarer efterlyser mere klarhed for rammer ogkriterier for lokalisering, samt en lokal/regional strategisk biogasplan og den i Grøn Vækst-aftalennævnte koordineringsplan for biogas. KL efterlyser data i de kommende statslige jordbrugsanalysertil brug for planlægningen. Landbrug & Fødevarer efterlyser regler om ligestilling af levering af bio-

gas direkte til kraftvarmeværk og til naturgasnettet udfærdiget snarest af hensyn til kommunernesplanlægning.Miljøministeriets bemærkningerKriterier for hvilke anlæg og hvilke hensyn, der skal tages ved planlægning for de fælles biogasan-læg, er præciseret i bemærkningerne, se ovenfor. Energistyrelsen og KL har udarbejdet et oplægom strategisk energiplanlægning marts 2010, som omtaler de efterlyste hensyn om sammenhængmellem placeringer af biogasanlæg og planlægning for anvendelsen af gassen konkret. Ligeledesvil de statslige jordbrugsanalyser, der løbende udarbejdes, danne grundlag for planlægningen forbiogasanlæg. Desuden vil erfaringerne fra biogassekretariatet tilgå kommunerne til brug for kom-muneplanrevision 2013.Bemærkningerne har givet anledning til en udbygning af lovforslaget i overensstemmelse hermed.Endelig er første del af koordineringsplanen for biogas og gødningsformidling – det faglige grundlag- udarbejdet. Heri fokuseres på mulighederne for at optimere brugen af biogasanlæg – når de eretableret – til optimal løsning af de forstærkede behov for gødningsformidling, som følge af skær-pede krav til landbruget frem til 2015. Bemærkningerne i lovforslaget er udbygget hermed.I øvrigt vil den tilskudsmæssige ligestilling med hensyn til anvendelse til kraftvarme og levering tilnaturgasnettet snart være gennemført.Friluftsrådet ønsker, at (biogas) driftsanlæg i forbindelse med store husdyrbrug på optages på listenover anlæg, der skal screenes i forhold til VVM og anfører, at anlæggene bør placeres i industriom-råder.Miljøministeriets bemærkningerAlle biogasanlæg uanset type, placering og/eller størrelse er enten omfattet af husdyrreguleringen,som implementerer VVM-direktivet for husdyrbrug, eller af planlovens VVM-regler.Bemærkningerne har givet anledning til, at lovforslagets bemærkninger er præciseret, således atovenstående tydeligt fremgår.

3. Vandløbsloven

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har visse generelle kommentarer til lovforslagetsalmindelige bemærkninger og forslag til visse præciseringer i teksten.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste kan generelt støtte en miljømæssig forbedring affysiske forhold i og omkring vandløb. Der gøres dog opmærksom på, at lovforslaget indebærer, atder vil kunne ske hævning af vandstanden i dele af forsvarets skyde- og øvelsesterræner samt øv-rige terræner, som forsvaret benytter til militære øvelsesaktiviteter. Forsvarets Bygnings- og Etab-lissementstjeneste henstiller til, at der ikke træffes afgørelser efter vandløbsloven, der kan berøreforsvarets brug af arealerne, uden at forsvaret bliver hørt.DANVA finder det positivt, at der i forlængelse af aftalen om Grøn Vækst er taget initiativ til æn-dringer i vandløbsloven, der forbedrer mulighederne for at gennemføre de nødvendige tiltag til for-bedring af vandløbenes fysiske tilstand – tiltag, der har stor betydning for, at vandløbene kan leveop til de fastlagte målsætninger.

Miljøministeriets bemærkningerTil kommentarerne fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste bemærkes, at det følger afforvaltningsloven, at ejerne af de arealer, der er omfattet af eller påvirkes af vandløbsforanstaltnin-ger, skal høres, før foranstaltningen endeligt besluttes.Bemærkningerne har givet anledning til en justering og præcisering af lovforslaget på flere punkter,i overensstemmelse med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris forslag.

3.1 Vedligeholdelse

KL nævner, at det af lovbemærkningerne fremgår, at det er op til lokal beslutning at afgøre, om derskal ske ophør med eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse. Det er uklart, hvad lokal beslutningbetyder. Det bør fremgå, at det er vandløbsmyndigheden, der træffer beslutningen. Endvidere erdet uklart, om regulativer, der fastsætter ophør med vedligeholdelse, fortsat skal indeholde en be-skrivelse af vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Det foreslås, at det præciseres, at dennebeskrivelse kan undlades, altså genindførelse af de tidligere ”naturvandløb”.Tønder Kommune nævner, at topografien i kommunen betinger helt overvejende, at ingen eller kunlejlighedsvis grødeskæring i de fleste tilfælde vil indebære, at vandløbets vandføringsevne og skik-kelse ændres væsentligt, hvilket efter kommunens vurdering vil være en regulering, der medførertab, som skal erstattes permanent.Landbrug & Fødevarer foreslår, at det af bestemmelsen direkte fremgår, at den kun finder anven-delse, hvis dette følger af en vandplan vedtaget i medfør af miljømålsloven og foreslår desuden, aten lignende bestemmelse indsættes i § 36 om vedligeholdelse af private vandløb.Landbrug & Fødevarer vurderer, at reduceret vandløbsvedligeholdelse vil få meget store og uover-skuelige konsekvenser for de berørte lodsejere. Konsekvenserne er ikke analyseret nærmere pånuværende tidspunkt. Først når konsekvenser, økonomi, brug af undtagelsesbestemmelser m.v. erpå plads, bør forslaget om reduceret vandløbsvedligeholdelse drøftes og vedtages politisk. Der ertale om en meget vidtgående ændring, der vil kunne få indgribende betydning for arealer, der af-vandingsmæssigt er afhængige af de omhandlede vandløb. Det bør alene kunne gennemføresmod fuld erstatning. Det skal klart fremgå af loven og bemærkningerne, at vandløbsmyndighedenskal leve op til de nye vedligeholdelseskrav, ellers er der stor risiko for, at der fremadrettet vil skeen undervedligeholdelse i forhold til det reviderede regulativ. Det er bydende nødvendigt, at mulig-heden for reduceret/ophørt vedligeholdelse afgrænses til de vandløb, der er specifikt nævnt i vand-planerne.Danmarks Naturfredningsforening støtter forslaget om ophør med eller reduktion af vandløbsvedli-geholdelse. Foreningen ser frem til, at de nye muligheder kommer til at gælde samtlige målsattevandløbsstrækninger.Dansk Ornitologisk Forening er positiv over for, at der kommer mere dynamik og variation i vandlø-bene og på de omkringliggende lavbundsarealer, hvilket også kan være til gavn for fuglelivet.Danmarks Sportsfiskerforening går ud fra, at vedligeholdelsesreglerne vil omfatte samtlige målsattevandløb og ikke alene de 7.300 km vandløb, der indgår i 1. generation af vandplaner.

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug finder fravigelsen fra lovens formål i § 1 meget betæn-kelig. Hvis den vedtages, så er det kun en administrativ sag at udvide de foreslåede 7.300 kmvandløb. Når dertil føjes, at der i dele af administrationen lader til at arbejdes ud fra, at bræmmerneskal gælde for alle vandløb, bliver det uoverskueligt omfattende. Særligt henset til at erstatningener finanslovsafhængig og ikke foreslået som fuld erstatning for ulemperne ved den forringede af-ledning. Hvis man vil opgive oprensningen af op mod 7.300 km vandløb, bør der indføres en ret forberørte lodsejere til at kræve, at vandløbet gennemgår en vandløbsrestaurering, hvor bundkotensænkes betragteligt, og vandløbsprofilen gøres så bred, at det kan bortlede vand i hidtidigt omfang,samt at der åbnes mulighed for, at der laves dobbeltprofiler med en såkaldt selvrensende strøm-rende.Forsikring & Pension bemærker, at den manglende vedligeholdelse af vandløb vil kunne medvirketil at reducere vandgennemstrømningen og derved – hvis vandløbet ligger tæt ved eller i nærhedenaf bebyggelse – medføre et stigende antal oversvømmelses- og vandskader. Dette kan også væreproblematisk i forhold til vandløbenes sammenhæng med kloaksystemerne, hvis den ændredevandgennemstrømning kan komme til at påvirke presset på kloakkerne i et område. Dette bør be-skrives og tydeliggøres i lovforslaget.Østlige Øers Landboforeninger finder, at ophør med eller reduceret vandløbsvedligeholdelse vil fåsærdeles store konsekvenser for lodsejere med vandløbsnære arealer. Foreningerne foreslår, atvandafledning sikres ved at ændre fx bundkote og/eller vandløbsprofil.Helle T. Anker anser forslaget for problematisk henset til, at den gældende retstilstand vedrørenderegulativbestemt forringet vandløbsvedligeholdelse og hertil knyttede erstatningskrav er uafklaret.Erstatningsspørgsmålet er i modsætning til andre foranstaltninger efter vandløbsloven ikke regule-ret ved en særlig erstatningsbestemmelse i loven. Det er derfor som udgangspunkt afgørende, omen regulativbestemt forringet vedligeholdelse kan anses for et ekspropriativt indgreb. Forslaget bi-drager ikke til en afklaring af retstilstanden, snarere tværtimod.Agropro K/S anser forslaget for at være en undtagelse fra vandløbslovens formålsbestemmelse i §1, der efter firmaets opfattelse mere betragtes som en reguleringssag end blot som en ændring afregulativet. Der bør indføjes, at der ved de nævnte regulativændringer skal laves konsekvensbe-regninger for dyrkningsværdien af arealerne langs disse strækninger og opstrøms dem. Der børsættes beløb på tabet udmøntet i en engangserstatning til lodsejeren.Miljøministeriets bemærkningerDet er præciseret i bemærkningerne, at det er vandløbsmyndigheden, der træffer beslutning omophør med eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse. Det er ligeledes præciseret, at et regulativ,der fastsætter, at vandløbet ikke må vedligeholdes, ikke skal indeholde en beskrivelse af vandlø-bets skikkelse eller vandføringsevne.Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Landbrug & Fødevarer savner en omtale i bemærkningerne om, at vandløbsmyndigheden har mu-lighed for at træffe beslutning om, at private vandløb ikke må vedligeholdes, eller at vedligeholdel-sen skal begrænses til særlige tilfælde.Miljøministeriets bemærkningerSom nævnt nedenfor er der sat en ny § 36 a ind i lovforslaget, der omhandler ophør med og reduk-tion af vedligeholdelse af private vandløb.

3.2 Tilskud

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foreslår, at det af den nye § 13 a direkte fremgår, attilskud kan ydes inden for de rammer, som er mulige under EU’s landdistriktsprogram. Ministeriethar senere foreslået, at der ikke med Grøn Vækst-loven gives selvstændig hjemmel til at udbetalepenge under Landdistriktsprogrammet. Hjemmelen hertil bør udelukkende foreligge i den relevantelov, dvs. landdistriktsloven.Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at muligheden for at søge om tilskud i forbindelse medreduceret/ophørt vandløbsvedligeholdelse er begrænset til offentlige vandløb, mens der ikke fore-ligger en tilsvarende mulighed for private vandløb.Dansk Skovforening kan ikke støtte, at ejendomsforringelser som følge af myndighedskrav ommindsket eller helt ophør med vandløbsvedligeholdelse kun skal kunne udløse erstatning til ejerensom et tilskud efter ansøgning og da kun inden for rammerne af landdistriktsprogrammet, hvis frem-tidige indhold ikke er kendt. Ejeren vil langt fra i alle situationer kunne modtage en erstatning, dersvarer til nedgangen i ejendommens handelsværdi. Det vil landdistriktsprogrammet som oftest for-hindre. Foreningen foreslår, at reglerne i ekspropriationslovgivningen, herunder om taksation, finderanvendelse i forbindelse med reduktion af eller ophør med vedligeholdelse.Østlige Øers Landboforeninger foreslår, at bestemmelsen ændres til, at lodsejere, der som følge afreduceret eller ophørt vedligeholdelse får indtjeningsnedgang eller tab, har ret til fuld kompensati-on/erstatning.Miljøministeriets bemærkningerDet vurderes på baggrund af kommentaren fra Landbrug & Fødevarer, at der er behov for en be-stemmelse, der direkte giver hjemmel til at fastsætte bestemmelse om reduceret/ophørt vedligehol-delse af private vandløb og mulighed for at søge om tilskud af landdistriktsmidlerne. Der er derforsat en ny § 36 a ind i lovforslaget.Som bestemmelsen er formuleret, er den ikke begrænset til kun at omfatte udvalgte strækninger påop til 7.300 km vandløb, der efter vandplanerne skal have forbedrede fysiske forhold.Reduktion af vandløbsvedligeholdelse har efter hidtidig praksis været en generel foranstaltning, derhar kunnet gennemføres erstatningsfrit. Det er vurderingen, at ophør med vedligeholdelse ikke haren sådan grad af intensitet, at det er af ekspropriationslignede karakter, der udløser erstatning.Bestemmelsen i § 13 a er ændret i overensstemmelse med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeris forslag. Endvidere er der i § 13 a, stk. 2, og § 36 a, stk. 3, indsat bestemmelser om, at op-hør med eller reduceret vedligeholdelse af et vandløb til gennemførelse af en indsats, der fremgåraf miljømålsloven eller en vandplan, ikke kan bestemmes af vandløbsmyndigheden, før de statsligemyndigheder har meddelt godkendelse heraf. Desuden er bemærkningerne uddybet.Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gør opmærksom på, at det ikke er Miljøministeriet,der skal fastsætte de nærmere regler for ordningen med tilskud til jordbrugere for reduceret vand-løbsvedligeholdelse.

Miljøministeriets bemærkningerBemærkningerne har givet anledning til, at forslag om ændring af lovens § 14 udgår, og at § 37,stk. 4, konsekvensrettes.

3.3 Vandplaner

DANVA noterer med tilfredshed, at der indføres handlepligt til at iværksætte foranstaltninger medhenblik på, at implementere vandplanerne.Jan Hjeds finder, at konsekvenserne af vandplanerne ikke er objektivt, korrekt eller tilstrækkeligtbelyst. Vandplanerne bør derfor ikke gennemføres i deres nuværende form, og der bør ikke sketilpasninger af vandløbsloven, som kan muliggøre implementeringen af vandplanerne.Miljøministeriets bemærkningerIngen bemærkninger.

3.4 Restaurering

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gør opmærksom på, at det af Grøn Vækst-aftalenfremgår, at midler fra landdistriktsprogrammet udelukkende skal anvendes i forbindelse med ophøraf eller reduceret vandløbsvedligeholdelse, ikke til vandløbsrestaurering.Kulturarvsstyrelsen foreslår, at der – ligesom i lovens § 37 a – indføres en bestemmelse om, atrestaureringsforanstaltninger ikke kan gennemføres, hvis væsentlige kulturhistoriske interesserderved tilsidesættes. Alternativt kan § 37 og § 37 a sammenskrives til én paragraf.KL nævner, at mange restaureringsprojekter sker på private vandløb. Det kræver, at de først opta-ges som offentlige vandløb, hvilket er både fordyrende og uhensigtsmæssigt.Tønder Kommune noterer, at lovens hidtidige og utidssvarende oplistning af restaureringsforan-staltninger udgår af lovteksten. Kommunen finder dog, at den foreslåede formulering af § 37 be-sværliggør administrationen af loven, da forhold, der både er restaurering og regulering, skal be-handles efter to sæt regler.Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug foreslår, at det af stk. 2 fremgår, at vandløbsmyndighe-den afholder samtlige omkostninger til fuld erstatning for alle de berørte lodsejere.Østlige Øers Landboforeninger finder, at det skal indskærpes, at restaurering fx i form af åbning afrørlagt vandløb ikke må iværksættes, før der foreligger en skriftlig aftale med de berørte lodsejereindeholdende erstatningsopgørelse. Foreningerne spørger, om restaureringsforanstaltninger ogsåomfatter åbning af rørlagte vandløb. Er der ikke indgået en aftale med lodsejer, vil åbning af et rør-lagt vandløb skulle sidestilles med et ekspropriativt indgreb.Agropro K/S finder det positivt, at det direkte fremgår, at det er vandløbsmyndigheden, der afholderudgifterne til restaureringsprojekter. Det er vigtigt at fastholde bestemmelsen om, at enhver, derlider tab ved en restaurering, har ret til erstatning. Firmaet antager, at genåbning af rørlagte vand-løb omfattes af bestemmelsen.Miljøministeriets bemærkninger

Bestemmelsen om tilskud af landdistriktsmidler udgår, jf. Fødevareministeriets kommentar. Miljø-ministeriet er enigt med Kulturarvsstyrelsen i, at § 37 og § 37 a kan sammenskrives til én bestem-melse, og § 37 a dermed kan ophæves.Den foreslåede affattelse af § 37 er – modsat den nugældende § 37 – ikke begrænset til kun atgælde for offentlige vandløb, jf. KL’s kommentar. Hvis en foranstaltning behandles som restaure-ring efter lovens § 37, skal den ikke også behandles efter§ 17 om regulering, jf. Tønder Kommuneskommentar. Det er også tilfældet med de nugældende bestemmelser.Det tydeliggøres i bemærkningerne, at vandløbsrestaurering også kan omfatte åbning af rørlagtevandløb.

3.5 2 m-bræmmen

KL finder det ikke hensigtsmæssigt, at tilsynet med 2 m-bræmmen skal udføres af Plantedirektora-tet. Kommunerne har i forvejen tilsynet med vandløbene efter vandløbsloven og naturbeskyttelses-loven og færdes langs vandløbene i forbindelse med vedligeholdelsen. Fremover vil kommunernehave meget fokus på og mange opgaver knyttet til vandløb som følge af arbejdet med at implemen-tere vandplanerne. KL opfordrer kraftigt til, at tilsynet med 2 m-bræmmerne fastholdes hos kommu-nerne, og at tilsynet med de kommende 10 m randzoner overgår til kommunerne.Friluftsrådet finder det konsistent at samle tilsynet med 2 m-bræmmer og 10 m-randzoner hos énmyndighed, men rådet foreslår, at tilsynet skærpes.Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug foreslår, at dobbelttilsynet samles i kommunerne.Miljøministeriets bemærkningerKommentarerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

4. Miljømålsloven

4.1 Klageadgang

KL finder, at forslaget er et stort problem for kommunerne, som således ikke kan anke oplagt uri-melige krav fastsat i planerne. Der bør fortsat være fuld klageadgang.Landbrug & Fødevarer er uenig i, at der har været en betydelig offentlig inddragelse i det hidtidigeforløb med vand- og Natura 2000-planerne og er endvidere uenig i, at planerne er meget overord-nede, uden direkte indflydelse for den enkelte borger. Organisationen mener, at planerne vil fåoverordentlig stor og direkte betydning for en række borgere, herunder landmænd. Det er ikke ac-ceptabelt, at berørte borgeres retssikkerhed skal vige for en hurtigere behandling af planerne.Danmarks Naturfredningsforening finder det helt uantageligt, at muligheden for at kunne klage overstatens fastsættelse af miljømål og indsatsprogram i vand- og Natura 2000-planerne bliver fjernet.Dansk Skovforening finder det utilfredsstillende, at ejere ikke – som oprindeligt fastsat – skal kunnepåklage elementer i vand- og Natura 2000-planerne; planer som efterfølgende får betydning for dehandleplaner, der skal udarbejdes.

Danmarks Sportsfiskerforbund tager afstand fra forslaget om ændring af klageregler i forhold til destatslige vand- og Natura 2000-planer. Det er et alvorligt brud med de mangeårige klagerettigheder,der via dansk lovgivning på miljøområdet er tillagt bl.a. de grønne organisationer. Det forekommermeningsløst at afskaffe denne klageadgang og samtidig bevare klageadgangen over de kommuna-le handleplaner. Disse planer bliver udarbejdet på baggrund af de statslige planer. Hvis de statsligeplaner er utilstrækkelige, vil de kommunale planer tilsvarende blive utilstrækkelige.Danmarks Jægerforbund finder det uacceptabelt, at lovforslaget indeholder en fjernelse af retten tilat klage over Natura 2000-planens mål og indsatsprogram. Forslaget om fjernelse af klagerettenfalder ikke i tråd med EU’s ønske om lokal ejerskabsfølelse for naturindsatsen, og to runder medoffentlige høringer kan aldrig retsligt sammenstilles med – og dermed erstatte – en klageret. Mankan få den opfattelse, at lovændringens formål er at lette myndighedsudøvelse, hvilket ikke vil værefremmende for det mål om større biodiversitet, der er sat for Natura 2000-netværket.DANVA finder det uacceptabelt, at klageadgangen til den endeligt vedtagne vandplan for så vidtangår fastsættelse af miljømål og indsatsprogram bortfalder. Da statslige vandplaner i vid udstræk-ning angiver specifikke løsninger i forhold til den enkelte interessent, fx grundejer eller vandsel-skab, og planerne således bliver bindende for interessenterne, bør interessenterne have adgang tilat påklage planernes indhold og ikke kun tilblivelsesmangler.Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug finder ikke, at adgangen til at klage må begrænses,som det er foreslået.Østlige Øers Landboforeninger finder det principielt forkert at fratage borgerne en klagemulighed,og da første planperiodes vand- og Natura 2000-planer endnu ikke kendes, er det et forhastet lov-forslag uden basis i erfaringer. Foreningerne foreslår, at ændringen som minimum udskydes til ensenere planperiode.Miljøministeriets bemærkningerDer vil fortsat være adgang til at klage over vand- og naturplanernes tilvejebringelse. Mht. vand- ognaturplaner vil der endvidere fortsat være adgang til at påklage indhold og tilvejebringelse af enkommunalt vedtaget handleplan. Det bemærkes, at disse handleplaner for har direkte virkning forborgerne.Ministeriet har i øvrigt i forbindelse med fremsættelsen fundet anledning til at præcisere i bemærk-ningerne til lovforslaget, at de statslige vand- og naturplaner som udgangspunkt har en overordnetkarakter. Det kan ikke udelukkes, at vandplaner og naturplaner i nogle tilfælde vil være normerendefor de kommunale handlingsplaner på en sådan måde, at lodsejernes forhold reelt reguleres i destatslige planer.

5. Kemikalieloven

5.1 Samkøring af data

Formålet med lovforslaget erat give mulighed for samkøring af data på Fødevareministeriets ogMiljøministeriets område med henblik på, at bl.a. Plantedirektoratet kan målrette oplysnings- ogkontrolindsatsen overfor brancher og virksomheder, der har et særligt stort forbrug af pestici-der.Foreningen for Bæredygtigt Landbrug foreslår at forslaget trækkes tilbage, såfremt det er tvivlsomt,om der er nogen fordel i samkøring af registre.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anfører dels visse kommentarer af indholdsmæssigkarakter og dels lovteknisk karakter til forslaget.Danmarks Naturfredningsforening er positiv overfor forslaget, idet det åbner op for, at ulovlig importaf pesticider i højere grad bliver afsløret.Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) ser også positivt påforslaget, da det bliver muligt for Plantedirektoratet at genbruge data fra Miljøministeriets ressort-område. CKR opfordrer henholdsvis Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-skeri til i større omfang at genbruge data fra hinanden, således at virksomhederne pålægges færreoplysningsforpligtelser end i dag.Datatilsynet finder, at det bør præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke personoplysnin-ger der skal indhentes.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet skal hertil bemærke, at der forventes at ske samkøring af registre fra 2012.Bemærkningerne har givet anledning til en præcisering af lovforslaget, så det fremgår hvorledesarbejdsfordelingen mellem Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen skal være, samt en justering i for-hold til indholdsmæssige ændringer af ordensmæssig karakter. Samtidig er CKR’s foreslåede tekstmedtaget i lovforslaget. Endvidere er Datatilsynets bemærkninger om præcisering af personoplys-ninger efterkommet.

6. Miljøbeskyttelsesloven

Formålet med lovforslaget er at indføre et generelt forbud mod erhvervsmæssig og offentlig anven-delse af pesticider og dermed en beskyttelseszone på 25 meter omkring alle vandindvindingsan-læg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg, for at beskytte grundvand og drikke-vand mod forurening med pesticider og disses nedbrydningsprodukter.

6.1 Erstatningsfri regulering

Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug og Agropro K/S har genereltudtrykt en principiel holdning til, at der bør ske erstatning til de lodsejere, der berøres af beskyttel-seszoner. Landbrug og Fødevarer påpeger, at der normalt ydes erstatning for etablering af selveboringen og for det tab og de ulemper, der følger af et fredningsbælte på 10 meter i radius omkringboringen. Det findes derfor ikke rimeligt, at forslagets ekstra restriktion, udvidelsen af beskyttelses-zonen til 25 meter, pålægges oven i en i forvejen aftalt eller eksproprieret restriktion uden at dersker fuld erstatning.Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug henviser til en advokatundersøgelse, der påpeger, atdet ikke forekommer sagligt kun at lade forbuddet gælde erhvervsmæssig og offentlig anvendelse,men ikke privates. Samtidig påpeges det, at det strider imod princippet om ejendomsrettens beskyt-telse, hvis landmændene skal bære byrden alene, hvilket kan udledes af en dom fra EU-Domstolen.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri påpeger, at det er et problem at sikre kompensationtil de landmænd, der bliver ramt af forslaget, og at den under høringen igangsatte udredning om en

mulig kompensationsordning via landdistriktsmidlerne har vist, at administrationsomkostningerne vilblive uforholdsmæssigt store i forhold til det reelle kompensationsniveau, hvorfor det er besluttetikke at gå videre med en sådan LDP-løsning. I stedet foreslås det udredt, om det er hensigtsmæs-sigt at kompensere for kravet ved at finansiere kompensationen til lodsejerne via grundvandsgeby-rerne.Miljøministeriets bemærkningerDer er indsat en ny bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven, § 64 c, hvorefter vandforsyningerne ud-betaler en årlig økonomisk godtgørelse til de grundejere, som omfattes af § 21 b, vedrørende enpesticidfri zone på 25 meter omkring alle vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til alme-ne vandforsyningsanlæg. Samtidig er forbuddet i § 21 b udvidet, så det også omfatter gødskning ogdyrkning. Grundejerne kompenseres i godtgørelsen derfor for det indkomsttab, de har ved ikke atmåtte dyrke arealet i den udvidede 15 meter beskyttelseszone. Ordningen administreres af vand-forsyningerne og finansieres over vandtaksterne. Der er indsat en ny nr. 10 i vandforsyningslovens§ 52 a, stk. 1, der giver vandforsyningerne hjemmel til at indregne udgifter til dækning af økonomi-ske godtgørelser efter miljøbeskyttelseslovens § 64 c i vandpriserne.

6.2 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

DANVA foreslår, at der i stedet for 25 meter pesticidfrie beskyttelseszoner skal foretages en obliga-torisk udlægning af boringsnære beskyttelsesområder som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledningom boringsnære beskyttelsesområder – BNBO fra 2007. Endvidere påpeges, at muligheden foretablering af boringsnære beskyttelsesområder efter de gældende regler ikke udnyttes i praksis afkommunerne, idet grundlaget for udpegning af sårbare indvindingsboringer er uklart, og hjemlen imiljøbeskyttelsesloven ikke synes at være tilstede. I den forbindelse henviser DANVA til et juridisknotat.KL efterspørger obligatoriske boringsnære beskyttelsesområder og en sikring af grundvandsbeskyt-telsen som helhed. Der påpeges i den forbindelse, at staten skal sikre, at den statslige grund-vandskortlægning afsluttes indenfor en overskuelig tidshorisont, og at udpegning af pesticidføl-somme områder færdiggøres.Dansk Naturfredningsforening efterspørger udlægning af 300 meter boringsnære beskyttelsesom-råder og efterspørger i den forbindelse, at der for dette areal skabes de nødvendige incitamenterfor at foretage skovrejsning.Miljøministeriet bemærkningerEfter miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, har kommunerne hjemmel til efter en konkret vurdering atetablere boringsnære beskyttelsesområder. Vurderer kommunen på baggrund af de geologiske,klimatiske og indvindingsmæssige forhold og arealanvendelsen i øvrigt, at der foreligger en forure-ning eller en fare herfor, kan denne forbyde en given aktivitet indenfor et fastsat område omkringboringen. Det er kommunen, der skal foretage en konkret vurdering af behovet for et boringsnærtbeskyttelsesområde.DANVA, Foreningen for Vandværker i Danmark, KL, Landbrug & Fødevarer og Miljøministeriet af-holdt efterår 2009 en møderække om miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, og dens rækkevidde oganvendelse. Ved afslutningen af denne møderække udtrykte DANVA sin enighed i indholdet af etnotat udarbejdet af Miljøministeriet om miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, og muligheden for atetablere boringsnære beskyttelsesområder. Notatets konklusion var, at såfremt kommunen eller envandforsyning finder, at der er behov for en konkret vurdering af risikoen for forurening af grund-vandet omkring en boring, er der i den eksisterende miljøbeskyttelseslovs § 24, stk. 1, hjemmel til,

at kommunen kan foretage denne konkrete vurdering og derefter påbyde en beskyttelseszonerundt om indvindingsboringen. Der er derimod ikke i § 24, stk. 1, hjemmel til generelt at stille kravom, at kommunerne skal foretage en vurdering af samtlige boringer for at undersøge, om det ernødvendigt at etablere et boringsnært beskyttelsesområde. Som den myndighed, der varetagergrundvandsbeskyttelsen, må det være op til kommunerne at foretage de nødvendige afvejninger ogvurderinger, der kan sikre en beskyttelse af indvindingsboringerne.Den statslige grundvandskortlægning løber frem til 2015.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

6.3 Fysisk sikkerhedszone

KL foreslår, at den nuværende fysiske 10 meter sikringszone udvides til 25 meter. Herved sikres atogså andre forurenende aktiviteter som gødning, oplag af øvrige kemikalier og olie forbydes i nær-heden af indvindingsboringer.Miljøministeriet bemærkningerAnden lovgivning indenfor Miljøministeriets område sikrer, at vandindvindingsboringer beskyttesmod forurenende aktiviteter, fx i form af vilkår i miljøgodkendelser. Er der situationer, hvor vandind-vindingen ikke sikres mod en potentiel forurenende aktivitet igennem vilkår i en miljøgodkendelse,afstandskrav eller andre regler, og kommunen vurderer, at der foreligger en fare for forurening, kandenne ved hjælp af miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, udstede et påbud eller forbud mod en gi-ven aktivitet og dermed beskytte vandindvindingsboringen i de tilfælde, hvor der er behov for det.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

6.4 Privates anvendelse af pesticider

DANVA, KL, 3F, Agropro K/S og Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug giver udtryk for etmarkant ønske om at lade privates anvendelse af pesticider omfatte af forbuddet mod anvendelseaf pesticider i den foreslåede beskyttelseszone. DANVA påpeger generelt, at omfanget og konse-kvensen af den bymæssige anvendelse af sprøjtemidler er beskrevet i årets udgave af grund-vandsovervågningen, der fastslår, at forureningen fra den bymæssige anvendelse af pesticider kansidestilles med belastningen fra land- og skovbrug. KL påpeger i samme forbindelse, at der i man-ge områder er en stor del af boringerne, som er beliggende lige op til private haver.Miljøministeriets bemærkningerMiljøministeriet finder ikke fagligt belæg for at lade privates regelrette anvendelse af pesticider om-fatte af forbuddet. Private hus- og haveejere tegner sig for en meget lille del (knap 2 %) af det sam-lede forbrug i Danmark. Når man fratrækker naturlige salte og ”alternative” midler, udgør salget ca.0,5 % af det samlede salg. For at sikre en regelret anvendelse, vil Miljøstyrelsen gennem GrønVækst gennemføre oplysningskampagner rettet mod privates anvendelse af pesticider.Desuden har kommunerne mulighed for at forbyde grundejere at anvende pesticider, såfremt der eren risiko forbundet med anvendelsen på det konkrete areal. Dette gøres ved at etablere et bo-ringsnært beskyttelsesområde, jf. ad 2 og i den forbindelse fastsætte de krævede restriktioner.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

6.5 Økonomiske konsekvenser

Landbrug & Fødevarer anfører, at forslaget kraftigt undervurderer det erhvervsøkonomiske tab forlandmændene. Det anføres, at forslaget alene medtager det direkte produktionstab og ikke tagerhøjde for de driftsulemper, som vil føre til, at det reelt berørte areal vil blive betydeligt større. Detskyldes, at overholdelse af forbudszonen i praksis vil medføre, at kørslen med maskiner tilpasseslige linjer omkring/langs forbudszonen. På dette forøgede areal vil der i løbet af få år blive dannet etforøget ukrudtstryk, der kan føre til, at jordbearbejdning af det sprøjtefri areal undgås, hvilket med-fører et større økonomisk tab.Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering påpeger, at for de land-mænd, der i dag anvender pesticider på arealer indenfor en radius på 25 meter fra vandindvin-dingsanlæg, vil forslaget have negative strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser. Effekten afforslaget vurderes dog beskedent på samfundsniveau.Miljøministeriets bemærkningerDer er indsat en ny bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven, § 64 c, hvorefter vandforsyningerne ud-betaler en årlig økonomisk godtgørelse til de grundejere, som omfattes af § 21 b, der foreslås udvi-det med et yderligere forbud mod gødskning og dyrkning, jf. ad. 1. Jordbrugerne bliver derfor medden årlige godtgørelse fremover kompenseret for det indkomsttab, de har ved ikke at måtte dyrke iden udvidede 15 meter beskyttelseszone. Se desuden Miljøministeriets bemærkninger til ad. 1.

6.6 Beskyttelseszone

Landbrug & Fødevarer og Tønder Kommune anfægter det faglige grundlag for netop at vælge 25meter som radius i beskyttelseszonen, idet tragteffekten vil differentiere i forhold til indvindingensstørrelse, og at større boringer derfor vil kræve større beskyttelseszoner. Samtidig bør der tageshensyn til indvindingsoplandet. Foreningen af Danske Vandværker (FVD) udtrykker en generel be-kymring for det faglige grundlag for forslaget og henviser til, at der i ”300 meter” udvalget ikke forelånoget fagligt belæg for at udvide den fysiske sikringszone på 10 meter. Derfor opfordrer FVD til atbenytte BNBO-vejledningen, da denne sikrer, at beskyttelsesområder fastlægges på baggrund afindividuelle vurderinger.Agropro K/S mener derudover, at også gødningsstoffer bør forbydes i den foreslåede beskyttelses-zone.DANVA påpeger, at opbevaring, håndtering og transport af pesticider inden for beskyttelseszonenogså skal være omfattet af et forbud.Miljøministeriets bemærkningerLovforslaget er justeret, så forbuddet mod pesticidanvendelse i den udvidede 15 meter beskyttel-seszone omkring almene vandindvingsanlæg nu også omfatter gødskning og dyrkning.Udvidelsen af det nuværende 10 meters fredningsbælte til et pesticid-, gødsknings-, og dyrknings-frit område med en radius på 25 meter giver en godt seks gange forøgelse af det pesticidfri areal,hvilket vurderes at give en væsentlig ekstra beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forure-ning fra pesticidanvendelse i boringens umiddelbare nærhed. Men samtidig er det vigtigt at tagehøjde for risikoen for forureningen i boringens opland som følge af eventuelt sårbare områder ivandindvindingsområdet. Dette gøres ved en konkret risikovurdering af den enkelte boring, hvorvedder eventuelt kan etableres et boringsnært beskyttelsesområde, jf. ad 2. Herved kan der sætteseffektivt ind med beskyttelse af netop den sårbare del af vandindvindingsområdet.

6.7 Kontrol

DANVA og KL giver udtryk for, at kontrolindsatsen med overholdelsen af udlægningen af beskyttel-seszonerne er for spinkel, idet at kun 1 % af vandindvindingsanlæggene skal kontrollers årligt.Yderligere foreslår parterne at lade kontrollen overgå til kommunernes løbende tekniske kontrolmed vandforsyningsanlæggene.Miljøministeriets bemærkningerKontrolformen med beskyttelseszonerne hører under aftalen om den enstrengede pesticidkontrol,som blev igangsat i 2007 og som angiver, at kontrol med pesticidanvendelse varetages af Plantedi-rektoratet. Idet der er tale om en national ordning, er det almindelig praksis, at Plantedirektoratetskontrolprocent ligger på 1-2 %.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

6.8 Øvrige bemærkninger

KL beder om en fortolkning af implementeringen i dansk ret af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredyg-tig anvendelse af pesticider og art. 11, stk. 2, litra c-d.Miljøministeriets bemærkningerOpbevaring af plantebeskyttelsesmidler, der anvendes til erhvervsmæssig udbringning er regulereti vaskepladsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 268 af 31. marts 2009). Heri er fastlagt afstands-krav på min. 50 meter til vandindvindingsboringer, der indvinder grundvand til almene vandforsy-ningsanlæg.Det skal desuden bemærkes, at foranstaltninger i forhold til begrænsningen eller afskaffelsen afpesticidudbringning langs veje og jernbanelinjer indgår i de konkrete godkendelser af plantebeskyt-telsesmidler, herunder en i godkendelsen foretaget risikovurdering.

Notat