Enhedslisten er enig i de generelle betragtninger, som fru Mette Gjerskov kom med, og stemmer af samme grund også gult.
Men jeg vil godt fremhæve et enkelt element i det her lovforslag, hvor jeg synes at sagsforløbet og konklusionerne er interessante.
Oprindelig havde man fra regeringens side tænkt sig, at man ville indføre sprøjtefrie randzoner omkring drikkevandsboringer og dér, hvor der er drikkevand.
Man havde godt nok gjort det i en utilstrækkelig og temmelig tåbelig form, men man havde dog valgt at nøjes med at forholde sig til det, der er det reelle problem, nemlig pesticider, og altså undgå, at man sprøjtede med pesticider i nærheden af drikkevandsboringer.
Efter et høringssvar fra Landbrug & Fødevarer har man besluttet sig til at udvide kravet, sådan at det nu er blevet til et dyrkningsforbud.
Forklaringen på det er jo ikke noget ønske om at lave nogen ekstra beskyttelse af drikkevandet.
Nej, forklaringen på det er, at man ønsker at sikre sig, at Landbrug & Fødevarers medlemmer – dem, der ikke er økologiske, vel at mærke – sikres en så stor erstatning som muligt.
Derfor udvider man det til at være et forbud mod dyrkning, og så henviser man til to meget interessante ting:
Den ene er, at man siger, at det ikke er muligt at kontrollere, om der anvendes pesticider på disse arealer.
Det vil sige, at man siger, at det ikke er muligt at kontrollere, om der dyrkes økologisk eller ej.
Det er det selvfølgelig, så derfor burde man jo under alle omstændigheder tillade i hvert fald økologisk dyrkning inden for de arealer, der nu udsættes i de her zoner.
Så siger man også, og det synes jeg jo er helt forrygende, at det simpelt hen driftsøkonomisk ikke kan betale sig at dyrke jord, hvis man ikke kan bruge pesticider.
Så har man med den bemærkning da i hvert fald fået gjort det helt klart for de økologer, der driver landbrug i det her land, at de har det ligesom det der med humlebien, der ikke kan flyve, men som flyver alligevel.
Det mest forbløffende er selvfølgelig, at økologiske landmænd gennemsnitlig har større indtjening end de landmænd, der bruger pesticider – så det er selvfølgelig det rene vrøvl.
Pointen er altså, at man gennemfører et indgreb på det her område, som er mere omfattende, end det er nødvendigt, og det gør man udelukkende for at sikre, at der er nogle landmænd, der får en større erstatning.
Det er jo ikke ret fornuftigt.
Lad mig så tilføje, at man i lovforslaget opererer med nogle i og for sig meget fornuftige ting om at reducere rensningen af vandløb i Danmark, et forslag, som Enhedslisten fremsatte for nogle år siden, og som dengang blev fejet af banen af Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti.
Det havde man oprindelig taget med i lovforslaget, men når man så læser ministerens omhyggelige redegørelse for, hvordan det forslag og det tiltag skal saboteres i fremtiden, så kan man se, at her har landbrugets organisationer også fået deres vilje.
Så jeg vil sige, at når vi i Enhedslisten fastholder, at vi undlader at stemme til det her lovforslag, er det unægtelig, efter at vi har haft svære overvejelser om, hvorvidt det er forsvarligt, altså om man ikke burde stemme imod.
Men vi opretholder altså at undlade at stemme, fordi der trods alt stadig væk – det kan man se i min oprindelige tale ved førstebehandlingen – er enkelte fornuftige elementer i lovforslaget.