L 164 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

HøringsnotatVedrørendeForslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og ændring af lov om miljøbeskyttel-se (gennemførelse af dele af konventionen om kontrol og behandling af skibes ballastvand (ballast-vandkonventionen) og fastsættelse af regler om VVM for havbrug beliggende længere end 1 sømilfra kysten.)Lovforslaget blev sendt i høring d. 14. september 2010 til d. 12. oktober 2010.Naturstyrelsen har modtaget i alt 17 høringssvar fra:AdvokatrådetBeredskabsstyrelsenBeskæftigelsesministerietDanmarks FiskeriforeningDanmarks SportsfiskerforbundDansk AkvakulturDanske HavneEnergistyrelsenForsvarsministerietMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriGrønlands Selvstyre, Departementet for IndenrigsanliggenderIndenrigs- og SundhedsministerietKLMinisteriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingStatsministerietTransportministerietØkonomi og ErhvervsministerietAf de 17 høringssvar angiver 9, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget (Advokatrådet, Bered-skabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur,Energistyrelsen, Grønlands Selvstyre, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling)Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat vil der blive foretaget enkelte tekniske korrektio-ner i lovforslaget. Som konsekvens af Justitsministeriets lovtekniske bemærkninger giver lovforsla-get nu mulighed for, at der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over sager om dispensationfra kravene til skibenes behandling af ballastvand. Endvidere medførte Justitsministeriets lovtekni-ske bemærkninger, at den foreslåede bestemmelse vedrørende modtageanlæg for ballastvand erblevet udtaget.

I det følgende gennemgås de væsentligste dele af høringssvarene. Miljøministeriets kommentarertil de enkelte høringssvar er anført i kursiv. Det bemærkes, at høringssvarene er gengivet i hoved-træk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarernes præcise indhold, henvises til de vedlagte hø-ringssvar.KLfremfører i sit høringssvar, at KL er enige i Naturstyrelsens vurdering af, at de foreslåede æn-dringer af havmiljøloven vedrørende gennemførelse af ballastvandkonventionen og fastsættelse afregler om VVM for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten, ikke har økonomiske kon-sekvenser for kommunerne.Danmarks Fiskeriforeningfinder, at alle fiskefartøjer bør fritages for reglerne i ballastvandkonven-tionen. Danmarks Fiskeriforening opfordrer de danske myndigheder til i forbindelse med arbejdetmed konventionen at tage kontakt til IMO med henstilling herom. 28 danske fiskefartøjer vil, somreglerne er nu, være omfattet. Skibene benytter langt størstedelen af det optagne havvand til kølingaf fisk. Danmarks Fiskeriforening anbefaler, at de danske myndigheder søger problemet løst vedenten en ændring af konventionen eller alternativ fortolkning af konventionen, således, at reglerneikke indarbejdes i dansk lov for så vidt angår fiskefartøjer.Store fiskeskibe er omfattet af konventionen og dermed lovforslaget. Naturstyrelsen er opmærksompå, at fiskeskibe, der anvender ballastvand både til sikring af sødygtighed og til nedkøling af fisk ilastrummene, har en særlig udfordring fra 2016, idet konventionens krav i princippet forhindrerdenne praksis. Naturstyrelsen har afholdt møder med Danmarks Fiskeriforening om problematik-ken. Det er bl.a. aftalt med Danmarks Fiskeriforening at undersøge håndteringen af problemstillin-gen internationalt.Danmarks Fiskeriforenings bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.Danske Havneønsker at tage forbehold for, at det er havnene, der skal stille modtageanlæg forballastvand og sedimenter til rådighed. Danske Havne forventer ikke, at der kan blive tale om, athavne skal modtage sedimenter fra skibe, idet det må være en opgave, der udelukkende løses iforbindelse med værftsophold. For Danske Havne er det mere uklart, hvad der forventes at væregældende for ballastvand. Danske Havne opfordrer til, at det ikke bliver et krav i modtagebekendt-gørelsen, at havnene skal være klar til at modtage de ganske store mængder affald, der kan bliveafleveret, hvis ikke skibene bliver i stand til at rense vandet ordentligt ombord.Ballastvandkonventionens indeholder regler om modtageanlæg både for sedimenter fra skibes bal-lastvandtanke og for ballastvand. De to regelsæt er forskellige.Sedimenter fra skibes ballastvandtanke skal håndteres efter regler fastsat i konventionen. Det in-debærer, at der skal findes egnede modtageordninger primært på steder, hvor der sker reparation,rengøring m.v. af ballastvandtanke.Lovforslaget indebærer således, at først og fremmest værfter/skibsreparationsvirksomheder vilskulle håndtere/bortskaffe sedimenter fra skibenes ballastvandtanke. Selv om Danmark i dag ikkehar nogen værftsindustri i stor skala, er der en del virksomheder, der reparerer skibe. Disse blivermed lovforslaget forpligtede til at kunne modtage sedimenter fra skibes ballastvandtanke. IfølgeDansk Maritime bliver sedimentet allerede i dag håndteret/bortskaffet i overensstemmelse medkonventionens regler. På den baggrund har Naturstyrelsen vurderet, at der ikke er tale om en i væ-sentlighed ny omkostning.

Naturstyrelsen har ikke i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget eller høringen fået indikatio-ner på, at håndtering af sedimenter fra skibes ballastvandtanke er relevant i andre situationer. Detbemærkes, at de relevante myndigheder vil blive inddraget i forbindelse med revisionen af modta-gebekendtgørelsen.Det er efter konventionen valgfrit, om der i den enkelte stat skal oprettes modtageanlæg for ballast-vand. Den foreslåede hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om modtageanlæg for ballast-vand er udtaget efter Justitsministeriets lovtekniske gennemgang, da der alene var tale om enfremtidssikring og bestemmelsen således ikke påtænktes anvendt aktuelt.Danske Havnes bemærkninger giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.Forsvarsministeriet (Forsvarskommandoen)anfører til lovforslagets almindelige bemærkningerom indgreb efter havmiljølovens § 42, at der kun i meget få situationer reelt bliver tale om en defacto udvidelse af forsvarets opgaver. Forsvarskommandoen præciserer i den forbindelse, at for-svaret i dag varetager sin forpligtelse i henhold til § 42 i de tilfælde, hvor der er fare for forureningmed mineralsk olie (typisk i forbindelse med grundstødninger, kollisioner eller lign.). I sådanne til-fælde foretages miljøbording af de involverede skibe. Da forurening med ballastvand ikke kan be-kæmpes, vil de nye regler om ballastvand alene betyde, at forsvaret under miljøbordingen ogsåskal kontrollere, at der ikke forekommer ulovlig udledning af ballastvand. Forsvarskommandoenpræciserer yderligere, at det er forsvaret, der foretager den beredskabsmæssige undersøgelse(miljøbording) af skibet, uanset om skibet befinder sig til søs eller ligger i havn.For så vidt angår de almindelige bemærkninger til havmiljølovens § 43 ønsker Forsvarskomman-doen præciseret, at beføjelsen til at udstede påbud i forbindelse med ulovlig udledning af ballast-vand alene skal henhøre under miljøministeren.Ligeledes ønsker Forsvarskommandoen i de almindelige bemærkninger til havmiljølovens § 45 omtilsyn præciseret, at forsvaret foretager rutinemæssigt anråb af skibe ved indsejlingen til dansk sø-territorium, hvor skibene orienteres om, at det er ulovligt at udlede andet end rent vand på dansksøterritorium. Anråbet vil fremover også omfatte ulovlig udledning af ballastvand. I forhold til uden-landske skibe kan forsvaret ved konkret mistanke foretage ransagning efter havmiljølovens § 63.I forhold til de almindelige bemærkninger pkt. 5.1.1. ønskes det præciseret, at indgreb med et straf-feretligt formål, skal ske efter Havmiljølovens kap. 17, og at påbud/forbud i forbindelse med tilbage-holdelser efter § 43 meddeles af miljøministeren, såfremt, der fra et skib er sket eller er fare forulovlig udledning af ballastvand.Endvidere ønskes bemærkningerne ændret således, at det tydeligt fremgår, at der alene er tale omen udvidelse af forsvarets opgaver i det omfang, det er nødvendigt at foretage en beredskabsmæs-sig undersøgelse (miljøbording) efter § 42 eller som led i den generelle tilsynsforpligtelse efter § 45,som i praksis vil bestå i, at reglerne om ballastvand medtages i det rutinemæssige anråb.Naturstyrelsen har efter drøftelse med Forsvarsministeriet præciseret de almindelige bemærknin-ger, således at det fremgår, at forsvarsministerens opgaver med lovforslaget reelt i praksis aleneudvides således, at forsvaret under miljøbording i henhold til § 42 også kontrollerer, at der ikke skerulovlig udledning af ballastvand, og således, at ballastvandreglerne medtages i forsvarets tilsyn iform af miljøanråb i henhold til § 45 til skibe ved indsejlingen til det danske søterritorium.

Det er endvidere præciseret i de almindelige bemærkninger, at kompetencen i § 43 til at udstedeforbud mod at fortsætte sejlads eller andre aktiviteter og påbud om, at sejlads eller andre aktiviteterskal følge bestemte retningslinjer i tilfælde af udtømning eller fare for udtømning af ballastvand tilhavet, der er i strid med reglerne, forslås tillagt miljøministeren, og at forsvarsministeren ikke på-lægges opgaver i den forbindelse.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeripåpeger, at der er 4 godkendte havbrug uden foren sømil fra kysten og et, der ligger delvist uden for 1 sømil.Naturstyrelsen har tilrettet lovforslagets bemærkninger således, at det fremgår, at der i øjeblikket er4 godkendte havbrug placeret mere end 1 sømil fra kysten.Statsministerietanfører, at § 2, vedrørende ændring af miljøbeskyttelseslovens § 40, ikke kansættes i kraft for Grønland, da hovedloven ikke gælder for Grønland. Dette udspecificeres normalt iterritorialbestemmelsen.Det er alene lovforslagets § 1, vedrørende ballastvandreglerne og havbrug, der skal kunne sættes ikraft for Grønland. Naturstyrelsen har tilrettet lovforslagets territorialbestemmelse i overensstem-melse hermed.Transportministeriet (Kystdirektoratet)efterlyser en generel afklaring af, hvorledes ansvaretplaceres, hvis et skib i strid med lovgivningen udleder ballastvand i en havn. Kystdirektoratet menerikke, at det kan være havnenes ansvar at bekoste bortskaffelsen af sedimenter forurenet ved ensådan handling.Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er det Miljøministeriets vurdering, atdet endnu ikke er teknisk muligt at bekæmpe allerede udtømt ballastvand, der indeholder invasivearter.Det skyldes, at det udtømte ballastvand blandes med havvandet og ikke lader sig separere herfraefterfølgende. Hertil kommer, at invasive arter typisk er meget små organismer m.v. Det er hellerikke umiddelbart muligt at konstatere, om der overhovedet er levedygtige invasive arter i det ud-tømte vand. Som oftest vil man først blive opmærksom på, at et havområde er blevet forurenet medinvasive arter, når en bestand har etableret sig. Selv i de tilfælde, hvor det kan konstateres, at derer udledt ballastvand indeholdende invasive arter i et havnebassin, kan det være overordentligtvanskeligt at konstatere fra hvilket skib forureningen kommer.På den baggrund indeholder lovforslaget ikke en ændring af havmiljølovens regler om bekæmpel-se.Med lovforslaget er der lagt op til en model, hvor ikke alene ulovlig udledning af ballastvand sankti-oneres. Selve det, at sejle med et defekt ballastvandbehandlingsanlæg kan sanktioneres, uansetom det kan bevises, at sejlads med det defekte anlæg har ført til en ulovlig udledning af ballast-vand. Denne model er netop valgt, fordi det kan være vanskeligt at påvise, hvem der er ansvarligfor en ulovlig udledning.Økonomi og Erhvervsministerietgør opmærksom på, at der i skemaet over den trinvise indfas-ning i de almindelige bemærkninger, mangler ”skibe konstrueret i 2010 og 2011 med en ballast-vandkapacitet på under 5000 m3”. Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) anfører, at lov-forslaget ikke i sig selv indeholder forpligtelser for erhvervslivet, men indeholder en række bemyn-

digelser, hvormed der kan fastsættes krav til virksomheder. CKR vurderer, at lovforslaget vil havemindre erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder at den tid, der vil ligge forud for meddelelseaf tilladelse til placering af havbrug mere end 1 sømil fra kysten, vil udgøre en strukturel erhvervs-økonomisk byrde, ligesom det vil udgøre en erhvervsøkonomisk byrde at pålægge producenter afballastvandbehandlingsanlæg at betale IMO-gebyrer i forbindelse med typegodkendelse.I forhold til de administrative konsekvenser peger CKR på, at der indføres nye regler for havbrugbeliggende mere end 1 sømil fra kysten, da disse ikke er omfattet af planloven og dermed nu ure-gulerede. CKR kan først vurdere størrelsen af de administrative byrder i forbindelse med de nyeregler om VVM-procedure for havbrug placeret mere end 1 sømil fra kysten, når reglerne konkreti-seres.CKR peger på, at reglerne om typegodkendelse og bemyndigelsen til at fastsætte regler om prøve-tagning potentielt indeholder erhvervsøkonomiske byrder. CKR peger i den forbindelse på, at stik-prøvekontrol bliver forholdsvis sjælden og målrettes virksomheder, der ikke efterlever kravene.Endvidere ønsker CKR, at de regler, der fastsættes både om havbrug og om ballastvand blivermindst muligt byrdefulde for erhvervslivet. CKR vil derfor gerne inddrages i dette arbejde.Skemaet over den trinvise indfasning er taget ud af lovforslaget efter den lovtekniske gennemgang.Naturstyrelsen har noteret sig CKR’s bemærkninger om, at lovforslagets udmøntning kan medføreerhvervsøkonomiske og administrative byrder for erhvervslivet. Det bemærkes, at der med lovfors-laget ikke lægges op til at fastsætte skærpede nationale krav på ballastvandområdet.Det bemærkes endvidere, at konventionens globale karakter betyder, at danske skibe vil skulleoverholde reglerne, selvom konventionen ikke implementeres i Danmark. Ved at fastsætte ensarte-de regler på globalt plan får den globale skibsfart samme vilkår til gavn for konkurrencen.For så vidt angår havbrugsreglerne, var det Miljøministeriets opfattelse, at VVM-direktivet var im-plementeret gennem planloven - også for så vidt angik havbrug beliggende mere end 1 sømil frakysten. Naturklagenævnets afgørelse af 28. november 2008 gjorde det imidlertid klart, at planlo-vens VVM-regler ikke kunne omfatte anlæg beliggende mere end 1 sømil fra kysten.Implementeringen af VVM-direktivet i havmiljøloven skal således ikke ses som en helt ny regel,men som erstatning for en mangelfuld implementering. Miljøministeriet er enigt med Økonomi- ogErhvervsministeriet i, at den kommende implementering skal gennemføres så direktivkonform sommuligt, således at erhvervet ikke pålægges unødige omkostninger.Miljøministeriet har noteret sig CKR’s ønske om at blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsenaf bekendtgørelser på ballastvandområdet og vil tage initiativ til en dialog, når arbejdet igangsæt-tes.