Det sidste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 164:

Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse. (Gennemførelse af dele af konventionen om kontrol og behandling af skibes ballastvand (ballastvandkonventionen) og fastsættelse af regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) m.v. for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten).

Af miljøministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 03.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Det her er et lovforslag, som klart viser, at regeringen gør noget for at sikre vores miljø. Her drejer det sig om at sikre et godt og rent havmiljø, men også sikre, at der ikke, når skibe sejler igennem vores farvande og f.eks. lukker ballastvandet ud, i det ballastvand er nogle ting, som kan skade mennesker, natur og miljø.

En af de ting, som er central her, er det, man kalder de invasive arter. Når skibene sejler rundt i verden og tager vand ind til ballastvand, kan der i det vand være nogle dyrearter, som man så tager med rundt på jordkloden. Man kommer så til de danske kyster, og når man er her, lukker man vandet ud – altså, det har man måske gjort hidtil – og så ryger der dyr ud, som faktisk ikke hører hjemme i Danmark, og som kan være til stor skade for naturen. Det, der sker nu med det her lovforslag, er, at man sikrer, at de skibe, som sejler rundtom i verden og gør de her ting, har et anlæg, som kan rense vandet, inden det bliver udledt igen. Det er den ene del af lovforslaget.

Den anden del er en miljøsikring af havbrugene. Det er sådan, at indtil nu har vi ikke implementeret VVM-direktivet for havbrug; det gør vi nu, ved at staten overtager en screening af havbrugene på miljøområdet for at finde ud af, om der er problemer, og hvis der er problemer, bliver der lavet en VVM-redegørelse.

Med de to ting sikrer vi netop, at skibene ikke lukker ting ud i de danske farvande, som er til skade for miljøet og for mennesker, og vi sikrer, at invasive arter, altså fremmede arter, som findes rundtomkring i verden, ikke bliver ført til Danmark og gør skade på naturbalancen i vores hav. Det bliver forhindret, men vi sikrer nu også, at der, hvor der er brug for det, bliver lavet VVM-vurderinger af havbrug.

De to fornuftige tiltag gør, at Venstre kan støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Mette Gjerskov som ordfører for Socialdemokraterne.

Problemet i forhold til ballastvand er jo, at det er noget, man samler op rundtomkring på kloden og sejler rundt med og så hælder ud i et andet sted på kloden. Derfor er jeg rigtig, rigtig glad for, at der her er tale om internationale regler. Det er helt afgørende. Det, vi jo er bekymret for, er, at der skal komme alverdens kæmpekrabber og mærkelige gopler og flytte ind i vores farvande og ødelægge den naturlige flora og fauna ved vores kyster. Det synes jeg sådan set langt hen ad vejen den her konvention tager højde for, og jeg synes, at det ser ud til, at ministeren har gjort sig umage med at få implementeret spørgsmålet om ballastvand temmelig grundigt i lovgivningen.

Det eneste, jeg undrer mig lidt over, er, at der lidt mangler ambitioner, men måske kan ministeren fortælle lidt om det. Så vidt jeg ved, er det, der er problemet med det her ballastvand, at når man først har hældt det ud i havnen, kan man ligesom ikke samle det op igen. Så det skal renses, inden det bliver hældt ud. Det er en kæmpe mulighed for dansk industri, dansk miljøteknologi, at udvikle metoder til at rense det her vand. Når man så samtidig har en international konvention, er det jo alle lande, der skal overholde den, og det vil sige, at der er en eksportmulighed her, der virkelig batter. Jeg tænker på, om ministeren har gjort sig nogle tanker om, hvilke muligheder der er for dansk miljøteknologi i den sammenhæng. Det var ballastvandet.

Den anden ting er det her med VVM-vurderinger af havbrug. Hvis jeg må tillade mig en lille munter bemærkning, vil jeg sige, at det jo er interessant at læse, at Miljøministeriet mente, at der ikke var nogen havbrug, og at det først er, efter at lovforslaget er sendt i høring – ikke mens man laver det – at Fødevareministeriet må gøre opmærksom på de faktiske forhold i industrien, og at vi faktisk har nogle havbrug. Vi har faktisk fem: fire uden for linjen og et på linjen.

Men det, jeg særskilt er interesseret i i forhold til de her havbrug, er for det første: Kan der gives godkendelse af havbrug i naturbeskyttede områder? Det synes jeg ikke fremgår særlig tydeligt af det materiale, vi har modtaget. For det andet er jeg lidt bekymret for det her med, at det ikke har opsættende virkning, hvis man klager. Hvad skal man bruge en klage til, hvis den ikke har opsættende virkning? Det vil sige, at man kan etablere et havbrug, og så kan en eller anden klage, og Natur- og Miljøklagenævnet siger så, at man ikke må etablere det havbrug, men det er etableret og har gjort den skade, det kan gøre. Jeg kunne godt tænke mig under udvalgsarbejdet at få en forklaring fra ministeren på, hvordan det kan være, at en klage ikke skal have opsættende virkning.

Men når det er sagt, synes jeg ellers, at det er en ganske udmærket løsning i forhold til at sikre, at det er staten, der har ansvaret for miljøgodkendelserne af havbrug, når de ligger 1 sømil fra kysten.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Tina Petersen.

Ja, jeg skal jo fremføre den her tale i forbindelse med L 164, da vores ordfører ikke kan være til stede her i dag.

Intentionerne i forslaget er udmærkede, som vi ser det i DF. Vi hilser det velkommen, at man laver kontrol. Vi synes, det er udmærket at kontrollere ballastvandet fra skibene, så man sikrer, at der ikke kommer invasive arter til bl.a. danske farvande – invasive arter, som vi ved gør stor skade, både på land og i vand. Så derfor skal vi lave nogle restriktioner på området. Vi forventer jo, at man kan reducere udbredelsen af de her arter, så man ikke får forskudt den økologiske balance og får fortrængt de hjemmehørende arter, som bl.a. kunne være gopler. For dem, der ikke ved, hvad gopler er, kan jeg sige, at det er vandmænd. Det her gælder jo ikke alle skibe fra en lille robåd til et stort containerskib; vi taler her om skibe med bruttotonnage på 400 eller derover. Dermed undgår vi, at alle dem, som ikke sejler i så mange forskellige farvande, bliver omfattet af det her lovforslag.

Det, DF er bekymret for, er selvfølgelig den økonomiske belastning for skibsfarten, som har stor betydning for Danmark. Det er ikke småpenge, som den kommer til at betale, når vi taler om, at det koster ca. 190 mio. kr. at implementere og styre den her lovgivning. Men det er vigtigt for os, at man her med en global regel ikke laver en konkurrenceforvridning, og det er vigtigt at se på, hvor mange arbejdspladser vi kan bevare i den her tid, som vi går igennem. Vi skal jo følge alle de forskellige konventioner – sandelig også på det her område.

Det andet, der ligger i lovforslaget her, er, om havbrug skal have en VVM-vurdering, nøjagtig som man gør det for landbruget. Der er lagt op til, at det nu er staten, der foretager denne VVM-vurdering af havbrug, der ligger mere end 1 sømil fra kysten. DF synes godt, at der kan komme lidt klarere retningslinjer for, hvem der tager sig af hvad i det her forslag, og vi ser derfor frem til den videre behandling af forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Trine Mach som ordfører for SF.

Tak. Jeg skal gøre det kort og ikke udvide biologiundervisningen yderligere, selv om jeg er sikker på, at mit fædrene folkeskolelærerophav ville være meget stolt af mig.

Helt kort er forslaget til ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet jo i virkeligheden et spørgsmål om at gennemføre en række ændringer af loven med henblik på at gennemføre dele af ballastvandkonventionen i Danmark. Gennemførelsen er et bidrag til at hæve miljøbeskyttelsen globalt, og konkret vil det bidrage til at beskytte den biologiske mangfoldighed gennem bekæmpelse af spredning af invasive arter via skibes ballastvand. Det støtter SF.

Det andet element i forslaget er endnu en korrektion til dansk lovgivning, nemlig loven om miljøbeskyttelse, sådan at den kommer i overensstemmelse med EU-lovgivningen på miljøområdet, VVM-direktivet, for så vidt angår havbrug, beliggende længere end en sømil fra kysten. Det kan SF også støtte.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det er et stigende problem for naturen i Danmark såvel som i mange andre lande, at arter, der ikke naturligt hører hjemme, bliver bragt hertil gennem menneskelige aktiviteter bevidst eller ubevidst. Disse såkaldte invasive arter vil, hvis de ellers kan klare sig under fremmede forhold, finde sig en plads i fødekæden ved at fortrænge naturligt forekommende arter, hvilket naturligvis ikke er hensigtsmæssigt.

Når skibe indtager vand for at stabilisere sig med ballast, kommer der dyreliv af den ene eller den anden art ind med vandet, og det er som nævnt i min indledning selvfølgelig uhensigtsmæssigt. Dette lovforslag baner vejen for, at Danmark kan tiltræde en ballastvandkonvention, så der på skibene træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at ballastvandet indeholder fremmede organismer og øvrige uønskede sedimenter. De regler, der her bliver indført, vil medføre ekstraomkostninger for skibsbranchen, men samtidig giver det en fordel, at der bliver ensartede regler over hele verden og dermed ensartede konkurrenceparametre.

Der er ingen tvivl om, at dette lovforslag vil være med til at beskytte det sårbare danske havmiljø, og det kan kun hilses velkommen. Loven vedrører også kompetencen til at foretage en VVM-vurdering af havbrug, der ligger mere end en sømil fra kysten. Denne kompetence kan ikke ligge hos kommunerne, og derfor vil staten overtage opgaven. Miljøbeskyttelsesloven ændres på denne baggrund, så staten kan påtage sig opgaven med miljøgodkendelser. Dette lovforslag indeholder nødvendige og gode tiltag, derfor kan Det Konservative Folkeparti tilslutte sig.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. Det Radikale Venstre forventer, at vi ved tredjebehandlingen kan støtte dette lovforslag. Flere ordførere har allerede været inde på det formål, der ligger, og man kan jo sige, at bedre sent end aldrig får vi nu taget stærkere hånd om håndteringen af ballastvand, der jo allerede har givet en lang række problemer forskellige steder i verden, herunder også i vore farvande, med invasive arter og arter, som dermed negativt påvirker den normale fødekæde eller den normale biodiversitet, som er i forskellige biotoper.

Det er et problem, og det er et problem, som kræver stærkere handling, og i sit udgangspunkt vil implementeringen af reglerne her jo, altså ballastvandkonventionen, betyde, at vi også fra dansk side får lavet en stærkere indsats, der så jo i øvrigt er, som også flere har været inde på, koordineret internationalt. Det er positivt i sit udgangspunkt.

Vi er også tilhængere af den anden del af lovforslaget, som giver anledning til, at man får klare VVM-regler for havbrug. Jeg må indrømme, at jeg måske også trak en lille smule på smilebåndet eller tænkte, at det var lidt tragikomisk, at det var Fødevareministeriet, der skulle gøre Miljøministeriet opmærksom på, at vi faktisk har fire havbrug inden for 1-sømile-grænsen og et, der ligger på grænsen. Men skidt nu med det. Det, der er det vigtige, er selvfølgelig, at vi fremadrettet får styr på, hvordan og hvorledes man skal behandle lignende anlæg i fremtiden. Så også det er positivt, og det forventer vi også at støtte.

Der er nævnt i lovforslaget, at man lægger op til, at ministeren får en bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår der kan dispenseres fra behandlingskravene fra den første del. Det er muligt, at der også skal gives en sådan bemyndigelse, men jeg tror nok, at vi lige i Miljø- og Planlægningsudvalget vil have lejlighed til at få udboret, hvad det betyder. Under alle omstændigheder er det vores opfordring, at man, uanset hvem og hvor ministeren kommer fra, altid lægger op til at vende et sådant spørgsmål med Folketingets partier, fordi det naturligvis også har betydning, hvor man lægger snitfladen på noget sådant. Men som sagt, vi forventer at kunne støtte lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det miljøministeren.

Også herfra en tak til ordførerne for indlæggene. Det her handler jo præcist om, som flere af ordførerne også har nævnt, at forebygge, at de invasive arter overføres til de danske farvande. FN vurderer, at invasive arter på globalt plan er en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed i havene. Både nationalt og internationalt arbejdes der fra dansk side på at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed, og lovforslaget her indgår, som også nævnt af den radikale ordfører, som et led i de bestræbelser.

Invasive arter kan forårsage stor skade på havmiljøet; de kan fremkalde sygdomme, de kan påvirke badevandet, og de kan i det hele taget forskubbe den økologiske balance i havene. Samtidig ved vi, at skibe og deres ballastvand er en af verdens største kilder til overførsel af invasive arter mellem vandområderne. Faktisk anslås det, at godt en tredjedel af de invasive arter i de danske farvande kommer fra skibes ballastvand. Så der er altså rigtig god grund til at lovgive på det her område og gøre det internationalt.

Det lovforslag, vi behandler i dag, baner vejen for en dansk ratifikation af IMO’s ballastvandkonvention. Samtidig gennemfører lovforslaget EU's VVM-direktiv for havbrug beliggende mere end 1 sømil fra kysten. Forslaget er en nødvendig udbygning af dansk ret, og det ligger i god forlængelse af en række løbende danske og internationale initiativer: Østersøaktionsplanen, regeringens handlingsplan for invasive arter, havstrategiloven og miljømålslovens målsætninger, blot for at nævne nogle stykker.

Ballastvandkonventionen er et helt centralt virkemiddel, når vi skal forebygge udbredelsen af invasive arter, fordi den stiller krav om behandling af skibes ballastvand, inden det udledes i havet. Der er ingen tvivl om, at vi kan forvente en reduktion i overførslen af invasive arter, når konventionen træder i kraft, og derfor er det vigtigt, at vi med en dansk ratifikation bidrager til, at konventionen kan træde i kraft så hurtigt som muligt. Det sker, 12 måneder efter at 30 lande, der tilsammen udgør 35 pct. af verdens samlede handelsflåde målt i bruttotonnage, har ratificeret konventionen. Med lovforslaget sikrer vi samtidig, at grundlaget for at gennemføre konventionens detaljerede regler er på plads i Danmark. Konventionen medfører øgede omkostninger for skibsfarten, som også nævnt af Dansk Folkepartis ordfører, men den betyder samtidig lige globale konkurrencevilkår, og derfor har skibsfarten jo også som nævnt støttet en hurtig ratifikation.

Det er mit håb, at konventionen vil styrke den danske maritimindustri, og den åbner, som også nævnt af den socialdemokratiske ordfører, helt nye muligheder på markedet for teknologi til netop behandling af ballastvand. Det er naturligvis nogle muligheder, vi skal gribe, og det er også derfor, at Miljøministeriet gennem handlingsplan for grøn teknologi har støttet projekter på lige præcis det her område.

Naturklagenævnet har i forhold til VVM-kompetencen fastslået, at kommunerne ikke har kompetence til at foretage VVM-vurdering af havbrug, som ligger mere end 1 sømil fra kysten, som ellers antaget, og det betyder så, at VVM-direktivet reelt ikke er implementeret for disse havbrug. Den situation retter lovforslaget nu op på ved netop at placere kompetencen til at foretage VVM-screening og vurdering af havbrug mere end 1 sømil fra kysten hos staten. Samtidig ændres miljøbeskyttelsesloven, så der skabes hjemmel til, at staten kan påtage sig miljøgodkendelsen af denne type havbrug. Så på den måde samles kompetencen hos staten i forhold til havbrug placeret mere end 1 sømil fra kysten.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi faktisk allerede nærmer os konventionens ikrafttrædelse. Pr. februar 2011 har 27 lande, som repræsenterer 25,32 pct. af verdens samlede bruttotonnage, ratificeret konventionen, herunder Norge, Sverige, Holland, Frankrig og Spanien. Fordelene ved ballastvandkonventionen er indlysende også for Danmark, og derfor er det vigtigt, at Danmark nu bidrager til den globale ikrafttrædelse. Så jeg glæder mig til en god og positiv viderebehandling af lovforslaget i udvalget.

Tak. Vi har lige en kort bemærkning fra fru Mette Gjerskov.

Tak. For det første hørte jeg ikke helt ministeren sige noget om det med at have havbrug i beskyttede havområder. Hvad er ministerens holdning til det? Det blev ikke nævnt her.

Så vil jeg gerne bede ministeren om at uddybe det, jeg snakkede om, nemlig at der er et miljøteknologisk vækstpotentiale. Ministeren siger, at man kan søge nogle fonde, men har ministeren gjort sig nogle konkrete overvejelser om, hvordan regeringen vil sikre, at Danmark her kommer til at være i front? Jeg ved, at der i hvert fald to steder i landet arbejdes på at udvikle de her muligheder, og det er jo miljøteknologi, vi gerne vil eksportere.

Tak. Så er det miljøministeren.

Til den første del af spørgsmålet, som vedrører havbrug i naturbeskyttelsesområder, så siger det sig selv, at det netop med implementeringen her netop i den VVM-vurdering selvfølgelig vil blive vurderet, når man går ind og laver den her miljøvurdering af, om der kan være havbrug i konkrete områder. Det bliver så specifikt, som jeg kan blive, da jeg ikke lige præcis kender til den sag, der måske hentydes til.

Til den anden del, som angår miljøteknologien: Jeg er jo fuldstændig enig i, at der vitterlig er et meget, meget stort potentiale her, og det er derfor, at baggrunden for den miljøteknologiske handlingsplan netop også har været og er målrettet initiativer til og udvikling af miljøteknologi til lige præcis det her marked, som jeg jo er fuldstændig enig i er og bliver et enormt stort marked, eftersom det her jo ikke kun gælder den danske flåde.

Tak. Så er det fru Mette Gjerskov for endnu en kort bemærkning.

Når jeg spurgte til havbrug i internationale beskyttelsesområder, skyldes det ikke en konkret sag. Det her er jo generel lovgivning. Det, jeg var interesseret i at høre, var, om ministeren mener, at man kan tillade havbrug i internationale beskyttelsesområder.

Tak. Så er det miljøministeren.

Jamen det kan jeg jo ikke svare på helt generelt, for jeg kan ikke forestille mig, at man kan have havbrug, hvis der er tale om et fredet og beskyttet område. Men det må jo stadig væk bero på en individuel og konkret vurdering af et havbrug og et havbrugs eksistens og virke. Derfor kan det alt andet lige kun blive en generel besvarelse, for det er jo altid noget, der skal vurderes konkret og individuelt.

Tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.