Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 163 Bilag 1
Offentligt
Notat
Organisation & JuraJ.nr. 001-02490Ref. Morim/akiDen 28. februar 2011
HøringsnotatvedrørendeForslag til lov om offentlig adgang til miljøoplysningerLovudkastet blev sendt i ekstern høring den 14. januar 2011 med frist for at afgive høringssvar den6. februar 2011.Udkastet blev sendt i høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer. Miljøstyrelsen harmodtaget i alt 21 høringssvar, hvoraf 5 myndigheder og organisationer oplyser, at man ikke har be-mærkninger til lovforslaget.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget: Foreningen af Råd-givende Ingeniører, KL og Danske Regioner (begge med forbehold for politisk behandling), DanskEnergi, Advokatrådet, Danske Advokater, Skatteministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,Landbrug & Fødevarer, DI, Journalisthøjskolen, Danske Mediers Forum, Åbenhedstinget, Ministeri-et for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Datatilsynet og Arbejdstilsynet.Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslaget: For-eningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Byggeri, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Fi-nansrådet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.Svarene har især berørt følgende punkter:1. Generelle bemærkninger til ny hovedlov for lov om offentlig adgang til miljøoplysninger,Overvågningsudvalget for aktindsigt i miljøoplysninger og forholdet til miljøoplysningsdi-rektivet, Århuskonventionen og anden international ret.2. Lovens anvendelsesområde3. Egenacces4. Identifikationskrav5. Sammenstilling af miljøoplysninger og indsigt i databeskrivelser6. Forholdet til anden lovgivning
7. Undtagelser fra retten til aktindsigt i miljøoplysninger8. Behandlingen og afgørelsen af anmodningen om aktindsigt i miljøoplysninger9. Klage over afgørelser om aktindsigt10. Betaling for miljøoplysninger11. Miljøoplysninger genereltForuden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget justeringer i lovforslaget bl.a. efterdrøftelser med Justitsministeriet, herunder en lovteknisk bearbejdning.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter. Kommentarer her-til er anført i kursiv. Ønskes der detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvises dertil de fremsendte høringssvar.Da der efter høringen er sket ændringer i paragrafnumre, henviser kommentarerne til paragrafnum-rene i høringsudgaven af lovforslaget (efterfulgt (i parentes) af lovforslagets paragrafnummer).1. Generelle bemærkningerAdvokatrådet og Danske Advokaterkan generelt tilslutte sig, at miljøoplysningsloven i højeregrad end i dag skal kunne fungere som en selvstændig lov uden henvisninger til miljøoplysningsdi-rektivet og med færrest mulige henvisninger til aktindsigtsreglerne i offentlighedsloven og forvalt-ningsloven. Dette bør dog ikke udelukke, at anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger ogsåfremover behandles efter anden lovgivning, hvor denne måtte hjemle en videre afgang til aktindsigtend miljøoplysningsloven.JournalisthøjskolenogDanske Mediers Forumfinder, at fremsættelse af lovforslaget til miljøop-lysningsloven, der i høj grad er baseret på forslaget til ny offentlighedslov (L 90) bør afvente Folke-tingets behandling og vedtagelse af sidstnævnte lovforslag. Ligesom det undrer, at Miljøministerietikke har afventet redegørelse og anbefalinger fra Overvågningsudvalget for lov om aktindsigt i mil-jøoplysninger, der har haft til opgave at foreslå forbedringer af miljøoplysningsloven. Lovforslagetfindes præget af hastværk.JournalisthøjskolenogDanske Mediers Forummener, at intentionen om en ny miljøoplysnings-lov, der kan læses selvstændigt uden henvisninger til offentlighedsloven, forvaltningsloven og mil-jøoplysningsdirektivet 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger er god, men at denneintention kan og må realiseres uden at følge ordlyden i forslaget til offentlighedsloven så tæt, somdet sker i lovudkastet.DIfinder høringsudkastet til lovforslag til aktindsigt i miljøoplysninger meget vanskeligt tilgænge-ligt, hvilket organisationen finder vil vanskeliggøre administrationen af loven.DImener, at lovud-kastet bør gennemarbejdes med henblik på at gøre det lettere tilgængeligt.
2
Åbenhedstingeter stærkt utilfreds med høringsudkastet til forslag til miljøoplysningslov og finderat lovforslaget er et stort tilbageskridt, og at forslaget vil bryde med den retstilstand, som er tilveje-bragt med en række udtalelser fra Ombudsmanden og anfører en række retspolitiske overvejelser iden forbindelse. Der henvises endvidere til en række afgørelser fra EU-domstolen vedr. miljøoplys-ningsdirektivet, der kan vise, at det foreliggende høringsudkast ikke overholder direktivet.Journalisthøjskolen, Danske Mediers Forum og Åbenhedstingetefterlyser endvidere en grundigredegørelse for gældende ret bl.a. nyere praksis fra Folketingets Ombudsmand, fra Århuskonventio-nens klagekomité, EU-ombudsmanden og om erfaringer med offentlighedens adgang til miljøoplys-ninger i andre lande, f.eks. de øvrige nordiske lande.JournalisthøjskolenogDanske Mediers Fo-rummener, at forslaget til miljøoplysningslov på visse punkter er i strid med Århuskonventionen,miljøoplysningsdirektivet samt Europarådets konvention om aktindsigt fra 2008. Det anbefales atindhente en vurdering fra The United Nations Economic Commission for Europe (UNECE), somÅrhuskonventionen hører under.DIstøtter den grundlæggende linje i Offentlighedskommissionens udkast til ny offentlighedslov (L90), men er betænkelig ved de dele af forslaget til ny offentlighedslov og forslaget til miljøoplys-ningslov, som indeholder flere egentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt, hvoraf enkelte i vis-se tilfælde kan være problematiske for virksomhederne og retssikkerhedsmæssigt betænkelige.DIfinder, at høringsudkastets § 22 om undtagelse af interne faglige vurderinger, der indgår i minister-betjening, er et eksempel på en betænkelig begrænsning, der ikke findes i overensstemmelse miljø-oplysningsdirektivet.Fødevareministerietmener, at behandlingen i Overvågningsudvalget for lov om aktindsigt i miljø-oplysninger er blevet forceret og beklager dette af hensyn til forslagets betydning for Fødevaremini-steriets ressort. Fødevareministeriet er enig i, at forslaget skal indeholde alle de relevante regler omindsigt i miljøoplysninger. Der ses at være opnået et hensigtsmæssigt samspil og nogle veldefineredegrænseflader mellem forslaget og forslaget til lov om offentlighed i forvaltningen (L 90).Fødevareministeriethenleder opmærksomheden på EU-domstolens afgørelse af 9. november 2010(C-92/09 og C-93/09), der delvist ophæver et forordningskrav om, at medlemsstaterne er forpligti-gede til at offentliggøre en række oplysninger om støttemodtagere på landbrugsområdet. Fødevare-ministeriet peger på, at der som følge af dommen er rejst tvivl om, hvorvidt dommen har konsekven-ser for den indsigt, der kan gives i Danmark i medfør af offentlighedslovens og miljøoplysningslo-ven.Miljøstyrelsen bemærker, at den gældende miljøoplysningslov med sine henvisninger til offentlig-hedsloven, forvaltningsloven og EU-direktivet 2003/4/EF om offentlighedens afgang til miljøoplys-ninger (miljøoplysningsdirektivet) er vanskelig tilgængelig, hvilket også fremgår af delrapporten fraOvervågningsudvalget for aktindsigt i miljøoplysninger. Det har derfor ved udformningen af lovud-kastet til miljøoplysningsloven været hensigten at tilvejebringe mere tilgængelige og brugervenligeregler, der kan læses selvstændigt med færrest mulige henvisninger til andre lovbestemmelser.Overvågningsudvalget har tilsluttet sig denne model.Der er endvidere ved udformningen af lovudkastet lagt vægt på som udgangspunkt at sikre den fort-satte parallelitet med offentlighedsloven og forvaltningsloven, hvor dette er muligt i forhold til EU-
3
retten. Det er således som udgangspunkt lagt til grund, at på de punkter, hvor Justitsministerietslovforslag lægger op til større åbenhed i forhold til den gældende offentlighedslov, skal denne størreåbenhed som udgangspunkt også gælde for aktindsigt i miljøoplysninger. Hvor Justitsministerietslovforslag omvendt foreslår regler, der i forhold til den gældende offentlighedslov vil kunne føre tilindskrænkning i adgangen til oplysninger, vil disse regler kun skulle gælde for miljøoplysninger, idet omfang de ikke strider mod miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen.Endeligt er lagt til grund, at på de punkter, hvor Justitsministeriets lovforslag lægger op til størreåbenhed - som i tilfældet med udvidelsen af lovens anvendelsesområde med KL og Danske Regioner- men hvor der samtidig foreslås regler, der ikke vil være forenelige med miljøoplysningsdirektivetog Århuskonventionen ( § 25 om internt materiale i forhold til KL og Danske Regioner i forslaget tiloffentlighedsloven (L 90), er disse bestemmelser ikke medtaget i forslaget til miljøoplysningsloven.Da der er tale om et kompliceret samspil mellem EU-regler og danske regler om aktindsigt vurderesdet ikke muligt at tilvejebringe en miljøoplysningslov, der ikke indeholder en række særregler afhensyn til EU-retten. Omvendt bygger forslaget på, at myndigheder og offentligheden vil have fordelaf, at miljøoplysningsloven i videst muligt omfang bygger på velkendte danske regler i stedet forefter en direktivnær sprogbrug, der på væsentlige områder er forskellig fra offentlighedslovens reg-ler.Den gældende miljøoplysningslov henviser i meget vidt omfang til den gældende offentlighedslov ogforvaltningslov, som ophæves, når den nye offentlighedslov træder i kraft. Justitsministeriet har der-for henstillet, at forslaget til ny miljøoplysningslov fremsættes for Folketinget således, at loven kantræde i kraft samtidigt med den nye offentlighedslov, som ifølge forslaget til offentlighedsloven (L90)er den 1. januar 2012.Overvågningsudvalget for aktindsigt i miljøoplysninger har som følge af tidshorisonten og den pa-rallelle høring alene forholdt sig til lovens overordnede struktur og snitflader i forhold til forslagettil offentlighedsloven, forvaltningsloven og retsplejeloven.Med hensyn til Advokatrådets bemærkning om forholdet til anden lovgivning, der kan medføre envidere adgang til aktindsigt end miljøoplysningsloven, er det nu præciseret i de almindelige be-mærkninger afsnit 4.3.1. at det er myndighedens pligt at sikre, at anmodninger om aktindsigt i mil-jøoplysninger behandles efter de regler, der vil give den aktindsigtssøgende den bedste retsstilling.Med hensyn til ønsket om en gennemgang af domme, udtalelser og afgørelser og en redegørelse forandre landes implementering af miljøoplysningsdirektivet, f.eks. de nordiske landes regler, bemær-kes, at der er tale om gennemførelse af et EU-direktiv, hvorfor en gennemgang af de nordiske landesregler, der alle har vidt forskellige nationale regler om aktindsigt, ikke forekommer særlig relevant idenne sammenhæng. EU-ombudsmanden udtaler sig alene om spørgsmål i relation til EU’s egneinstitutioner og ikke medlemslandenes lovgivning, hvorfor dennes udtalelser heller ikke forekommerspecielt relevante for gennemførelse af direktivet i dansk ret. Der er henvist til en række Ombuds-mandsudtalelser, Århuskonventionens overholdelseskomités udtalelser og EU-domstolens afgørel-ser, hvor de er skønnet relevante i bemærkningerne til lovudkastets enkelte bestemmelser. Miljøsty-relsen har endvidere efter høringen suppleret med de seneste udtalelser og afgørelser fra Ombuds-manden og EU-domstolen.
4
Med hensyn til foreneligheden af visse af lovudkastets regler med miljøoplysningsdirektivet har Mil-jøstyrelsen vurderet, at de bestemmelser, der er medtaget i lovudkastet er forenelige med direktivetskrav. For en nærmere gennemgang af disse spørgsmål henvises til lovudkastets almindelige be-mærkninger afsnit 4.3.2. samt til Miljøstyrelsens bemærkninger nedenfor under pkt. 7.Med hensyn til Europarådets konvention om aktindsigt fra 2008 henvises til pkt. 2.3.3 i de alminde-lige bemærkninger til forslaget til ny offentlighedslov.Med hensyn til EU-domstolens dom C-92/09 og C 93/09 om offentliggørelse af oplysninger i relati-on til støttemodtagere på landbrugsområdet afventer Miljøstyrelsen Justitsministeriets vurdering afdommens eventuelle konsekvenser for indsigt efter offentlighedsloven.De fremkomne bemærkninger har således medført, at der er sket præciseringer i lovforslagets be-mærkninger om begrundelsen for ikke at lade KL og Danske Regioner være omfattet og om miljøop-lysningslovens forhold til anden lovgivning, ligesom omtalen af praksis er suppleret.2. Lovens anvendelsesområde ( § 2) og miljøoplysningsbegrebet (§ 3)Danske Regioner og KLlægger afgørende vægt på, at Danske Regioner og KL ikke er omfattet aflovens anvendelsesområde.Journalisthøjskolenkritiserer, at bestemmelsen henviser til offentlighedslovens anvendelsesområdeog bådeJournalisthøjskolenogDanske Mediers Forumefterlyser en begrundelse for, at KL ogDanske Regioner ikke er omfattet af lovforslaget, idet der peges på, at Miljøoplysningsdirektivet eret minimumsdirektiv. De finder endvidere, at den foreslåede § 6 i forslaget til ny offentlighedslovom myndigheders pligt til at indhente oplysninger om udliciterede opgaver også bør medtages i for-slaget til miljøoplysningslov, fordi miljømyndighederne ofte benytter konsulentfirmaer til at foreståundersøgelser m.v.Dansk Energimener ikke, at elforsyningsvirksomheder m.m. skal være omfattet af lovforslaget.Alternativt opfordrer DE til i det mindste at undtage de kommercielle elproduktionsvirksomheder fralovforslaget, således at kun ”monopolvirksomhederne” forstået som transmission og distribution,dvs. netselskaberne bliver omfattet. Som begrundelse fremføres det, at der siden 1985 er sket enbetydelig modernisering og liberalisering af energisektoren, og de tidligere argumenter for at ladeelforsyningsvirksomhederne m.v. være omfattet af offentlighedsreglerne synes således i dag at væreikke-eksisterende.Dansk Energifinder endvidere, at udvidelsen af lovudkastets anvendelsesområdetil at omfatte selskaber, hvis mere end 75 % af ejerandelene tilhører danske myndigheder er for vidt-gående og opfordrer til, at elforsyningsvirksomheder undtages fra lovens anvendelsesområde, ellerat det specificeres præcist, hvilke offentligt ejede selskaber, der skal være omfattet.AdvokatrådetogDanske Advokaterfinder ikke, at udvidelsen af lovudkastets anvendelsesområdetil også at omfatte selskaber, hvis mere end 75 pct. af ejerandelene tilhører danske myndigheder, ernødvendig af hensyn til miljøoplysningsdirektivet og heller ikke nødvendigt af hensyn til en sam-ordnet regulering i forhold til offentlighedslovens anvendelsesområde.AdvokatrådetogDanskeAdvokaterlægger herved særligt vægt på, at adgangen til oplysninger efter miljøoplysningsloven
5
generelt er mere vidtgående end efter offentlighedsloven herunder i forhold til oplysninger i elektro-nisk form.Advokatrådet og Danske Advokateranbefaler, at miljøoplysningslovens organisatori-ske anvendelsesområde tilpasses i lyset af, at loven på flere punkter vil være mere byrdefuld at efter-leve for de omfattede private organer end en ny offentlighedslov.Fødevareministerietstiller endvidere spørgsmål ved, om undtagelsen for børsnoterede selskaber ogdisses datterselskaber er forenelig med Århuskonventionen.Arbejdstilsynetspørger, hvorfor tidligere lovbemærkninger med Arbejdsministeriets vurdering af,at stoffer og materialer, som er anmeldt efter arbejdsmiljølovgivningen som udgangspunkt ikke eromfattet af definitionen af miljøoplysninger, idet dog oplysninger i registeret om stoffer og materia-ler, som er anmeldt efter anden lovgivning, kan være omfattet af aktindsigtsreglerne. Arbejdstilsynetvurderer, at egentlige miljøoplysninger, der indkommer til Arbejdstilsynet i forbindelse med til sy-nets samarbejde med miljømyndighederne, vil være omfattet, men finder, at spørgsmålet bør afkla-res.Miljøstyrelsen henviser til bemærkningerne ovenfor vedr. principper for og overvejelser bag lovfors-lagets udformning. Heraf følger, at anvendelsesområdet for miljøoplysningsloven som udgangspunktforeslås at være det samme som offentlighedslovens suppleret med, hvad der er nødvendigt af hen-syn til miljøoplysningsdirektivet, ligesom der kort er redegjort for begrundelsen for at udelade KLog Danske Regioner fra lovens anvendelsesområde.Af principperne bag lovforslaget følger, at forsyningsselskaberne og de offentligt ejede selskaber,hvor det offentlige ejer mere end 75 %, også skal omfattes af miljøoplysningslovens anvendelsesom-råde. En stor del af disse selskaber vil formodentligt under alle omstændigheder skulle omfattes afhensyn til miljøoplysningsdirektivets artikel 2, stk. 2, hvis anvendelsesområde er meget bredt. Medhensyn til de børsnoterede selskaber vil disse være omfattet af loven i medfør at lovudkastets § 2,stk. 4 (nu § 6), i det omfang de falder ind under bestemmelsen. Lovforslaget vurderes derfor ikke atvære i strid med konvention og direktiv.Miljøstyrelsen er enig i, at miljøoplysningslovens anvendelsesområde bør fastlægges direkte i loveni stedet for ved henvisninger til offentlighedslovens anvendelsesområde.Til spørgsmålet om arbejdsmiljøoplysninger er omfattet af miljøoplysningsloven bemærkes, at dettespørgsmål skal afgøres uden hensyntagen til, hvad kilden til oplysningerne er. Det beror herudoverpå en konkret vurdering af de enkelte oplysninger i forhold til de enkelte punkter i definitionen afmiljøoplysninger (nu lovforslagets § 8, stk. 2), hvor navnlig nr. 6 har betydning ved fortolkningen.Sammenfattende oplyses, at lovforslaget således er ændret i lyset af de fremkomne bemærkninger,idet henvisningerne til offentlighedslovens anvendelsesområde nu er erstattet af direkte bestemmel-ser i lovforslaget (nye §§ 3-6), ligesom bemærkningerne er uddybet i forhold til spørgsmålet vedrø-rende KL og Danske Regioner.3. Egenacces (§ 5 – nu lovforslagets § 9)
6
Journalisthøjskolenhenviser til bemærkningerne, hvoraf fremgår, at parters adgang til aktindsigt imiljøoplysninger skal behandles efter miljøoplysningsloven, men finder ikke dette afspejlet i denforeslåede regel om egenacces, der kun omfatter personers og ikke virksomheders adgang til at blivegjort bekendt med miljøoplysninger, hvori ”personlige” forhold fremgår.Miljøstyrelsen bemærker, at den foreslåede regel om egenacces svarer til den foreslåede § 8 i for-slaget til offentlighedslov, L 90, med den forskel, at bestemmelsen kun omfatter indsigt i miljøoplys-ninger.Bestemmelsen i § 5 (nu lovforslagets § 9) har til formål at sikre, at en person kan få indsigt i miljø-oplysninger vedrørende den pågældende selv i lige så vidt omfang som efter forvaltningslovens reg-ler om aktindsigt, der alene gælder for den, som er part i en sag, hvor der er eller vil blive truffetafgørelse. Reglen tager således kun sigte på personer og ikke virksomheder.Det fremgår at de almindelige bemærkninger pkt. 4.3.1. vedr. det fremtidige samspil mellem offent-lighedsloven, forvaltningsloven og miljøoplysningsloven, at parters adgang til aktindsigt i miljøop-lysninger skal behandles efter miljøoplysningsloven. Det er imidlertid nu præciseret i de almindeligebemærkninger, pkt. 4.3.1., at myndigheden altid har pligt til at sikre, at anmodning om aktindsigtbliver behandlet efter de regler, som giver den bedste retsstilling for den aktindsigtssøgende.Høringsudkastets § 5 (nu § 9) er endvidere blevet lovteknisk justeret med henblik på størst muligsproglig overensstemmelse med offentlighedslovforslagets tilsvarende regel.4. Identifikationskravet (§ 6 – nu lovforslagets § 10)JournalisthøjskolenogDanske Mediers Forumfinder, at fristen for myndighedens anmodningom nødvendig præcisering af en anmodning om aktindsigt, som i lovudkastet er angivet til ”snarestmuligt og senest 1 måned fra modtagelsen af anmodningen” er for lang og foreslår, da miljøoplys-ningsdirektivet er et minimumsdirektiv, at fristen ændres til ” snarest og inden 7 arbejdsdage”.Miljøstyrelsen bemærker, at lovudkastets bestemmelse i § 6, stk. 2 (nu lovforslagets § 10), om myn-dighedens pligt til ”snarest muligt og senest 1 måned fra modtagelsen af anmodningen” at anmodeom den nødvendige præcisering af en aktindsigtsanmodning, følger af miljøoplysningsdirektivetsartikel 4, stk. 1, litra c og artikel 3, stk. 3, der giver mulighed for at afslå en anmodning om aktind-sigt i miljøoplysninger, der er udfærdiget i for generelle vendinger. Dog stiller direktivet i de situa-tioner krav om, at myndigheden først skal have søgt at få anmodningen præciseret inden for denævnte frister.Efter lovudkastets § 28, stk. 1 (nu lovforslagets § 31), skal myndigheden mv. afgøre en anmodningom aktindsigt hurtigst mulig og efter bestemmelsens stk. 3, skal anmodningen som udgangspunktfærdigbehandles inden 7 arbejdsdage og afgøres senest 1 måned efter modtagelsen, som, hvis særli-ge forhold foreligger, kan forlænges til 2 måneder.Det er nu præciseret i bemærkningerne til § 6 (nu lovforslagets § 10), at myndighedens mv. pligt til”snarest mulig” at anmode om de nødvendige præcisering af anmodningen skal forstås i lyset affristerne i lovudkastets § 28 (nu § 31), dvs. at myndigheden skal anmode om den nødvendige præci-
7
sering af anmodningen hurtigst muligt, og medmindre særlige forhold foreligger inden 7 dage eftermodtagelsen af anmodningen.5. Sammenstilling af miljøoplysninger og indsigt i databeskrivelse (§§ 7 og 8 – nu lovforslagets§§ 11 og 12)Journalisthøjskolen, Danske Mediers Forum og Åbenhedstingetmener, at bemærkningerne tillovudkastets bestemmelse giver indtryk af, at udkastets bestemmelse om dataudtræk er en ny rettig-hed, uden at der redegøres for, at den gældende miljøoplysningslov giver ret til masseoplysninger ielektronisk form.Kriteriet ”få” i § 7, stk.1 (nu § 11), findes endvidere ikke velbegrundet som supplement til kriteriet”enkle”, da kriteriet ”få” vil kunne betyde, at retten til dataudtræk begrænses, selv om udtrækket kanklares uden væsentligt tidsforbrug med en række ”enkle” kommandoer. Endvidere findes forbehol-det i § 8, stk. 2 (nu § 12), om undtagelse fra pligten til at udarbejde databeskrivelser ved nye databa-ser ikke velbegrundet.Åbenhedstingetønsker, at der altid skal være pligt for myndigheden til at udarbejde databeskrivel-ser.Fødevareministeriet og Datatilsynetfinder, at det bør tydeliggøres, hvad der ligger i, at dataudtrækskal kunne foretages ved få og enkle kommandoer. Datatilsynet peger i den forbindelse bl.a. på risi-koen for, at der ved udtræk fra databaser med navne og adresser sker kompromittering af personermed navne- og/eller adressebeskyttelse.Datatilsynetpeger endvidere på de særlige problemstillinger, som kan opstå ved databaser medfritekstfelter under en eller anden form, herunder felter som eventuelt udfyldes af borgere ved elek-tronisk selvbetjening. Efter Datatilsynets opfattelse må det anses for udelukket at lade sådanne data-baser være omfattet af retten til dataudtræk, da det ikke ved enkle kommandoer – og med fornødensikkerhed – kan sikres, at oplysninger af fortrolig og følsom karakter ikke udleveres.Datatilsynet anfører, at det fremgår af udkastet, at retten til dataudtræk kun gælder, hvis hensynet tileksempelvis følsomme personoplysninger kan tilgodeses ved anonymisering ved hjælp af enklekommandoer.Datatilsynet frygter imidlertid, at risikoen for, at offentlige myndigheder kommer til at udlevere da-taudtræk med følsomme personoplysninger ved en fejl, forøges væsentligt, jf. også de særlige risicived elektronisk databehandling nedenfor under Datatilsynets bemærkninger til lovudkastets § 28,stk. 5.Efter Datatilsynets opfattelse vil det endvidere være af afgørende betydning af hensyn til beskyttelseaf de registreredes privatliv, at forvaltningsmyndigheden – ved anmodning om dataudtræk – sikrer,at der i forbindelse med dataudtrækket foretages tilstrækkelig anonymisering. Herved forstås, at op-lysningerne videregives i en for modtageren ikke-personhenførbar form, og det således ikke er mu-ligt for modtageren alene ud fra de modtagne oplysninger at kunne identificere de personer, somoplysningerne vedrører.
8
Fødevareministerietanfører, at bestemmelsen om sammenstilling må forstås således, at der ikke erpligt til at ændre eksisterende systemer og gør i øvrigt opmærksom på, at selv visse moderne syste-mer ikke på en let måde vil muliggøre udtræk.Miljøstyrelsen bemærker, at den gældende miljøoplysningslov omfatter miljøoplysninger i en hvilkensom helst form, herunder i elektronisk form. Dette gælder også miljøoplysninger i registre og data-baser. Det følger imidlertid af den gældende lovs § 3, at myndighederne mv. alene er forpligtet til atgive indsigt i allerede foreliggende miljøoplysninger, dvs. at myndigheden ikke har pligt til at bear-bejde eller sammenstille foreliggende oplysninger. Det er derfor Miljøstyrelsens opfattelse, at lov-udkastets §§ 7 og 8 (nu §§ 11 og 12) i forhold til gældende ret indebærer en udvidet pligt i forholdtil gældende ret til at udarbejde dokumenter/tilvejebringe nye sammenstillinger af miljøoplysninger,der ikke allerede foreligger.Lovudkastets §§ 7 og 8 (nu §§ 11 og 12) er identisk med de foreslåede bestemmelser i §§ 11 og 12 iforslaget til ny offentlighedslov med den forskel, at de foreslåede bestemmelser i §§ 7 og 8 (nu §§ 11og 12) alene omhandler miljøoplysninger. De fremkomne bemærkninger vedrørende ”få og enklekommandoer” samt rækkevidden af myndighedens pligt til at udarbejde databeskrivelser er ligele-des gjort gældende i forhold til de tilsvarende bestemmelser i forslaget til ny offentlighedslov (L 90).Miljøstyrelsen henviser derfor til Justitsministeriets bemærkninger i høringsnotatet over L 90.6. Forholdet til anden lovgivning (§ 11 – nu lovforslagets § 14)Journalisthøjskolen, Danske Mediers ForumogÅbenhedstingetfinder, at bestemmelsen om, atmeddelelse af aktindsigt ikke må være i strid med regler i persondataloven stærk forvirrende, idetpersondataloven regulerer, hvornår en myndighed er berettiget til at udlevere oplysninger og ikkehvornår en myndighed er forpligtet til at meddele aktindsigt i oplysningerne. Der efterlyses derfor enredegørelse for sammenhængen mellem regler om aktindsigt og persondataloven.Arbejdstilsynethar rejst spørgsmål ved, om bestemmelsen, der fastslår, at pligten til at meddelemiljøoplysninger ikke begrænses af særlige bestemmelser om aktindsigt i anden lovgivning, er forabsolut. Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, indeholder en særligregel om tavshedspligt i forhold til beskyttelsen af ansatte, der klager over deres arbejdsmiljø. Ar-bejdstilsynet henviser endvidere til direktivets beskyttelse af personoplysninger og til, at der i be-mærkningerne til den oprindelige miljøoplysningslov fra 1994 er anført, at offentlighedslovens § 14,der opretholder beskyttelsen i forhold til særlige tavshedspligtsregler, må antages at være i overens-stemmelse med det oprindelige direktivs beskyttelse i forhold til den fortrolige karakter af personli-ge data og/eller dokumenter.Miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, sidste afsnit, forpligter medlemslandene til at sikre, nårder gives aktindsigt i miljøoplysninger, at kravene i persondatadirektivet overholdes. Af indlednin-gen til artikel 4, stk. 2, fremgår, at en anmodning kan afslås, hvis ”en offentliggørelse kunne have enugunstig indvirkning på …f) beskyttelsen af personoplysninger…”Offentliggørelse og videregivelse af personoplysninger i medfør af direktivet skal således respekte-rer databeskyttelsesdirektivet. Det er imidlertid korrekt, at persondataloven indeholder en bestem-
9
melse, hvorefter loven ikke hindrer pligtmæssig udlevering, ligesom persondatadirektivet angiverikke at være til hinder for aktindsigtsregler. Miljøoplysningsdirektivets henvisning til persondatadi-rektivet må derfor som hidtil antages at skulle forstås således, at den særlige beskyttelse, som fortro-lige personoplysninger nyder efter direktivet, må føre til, at den konkrete afvejningsregel (lovforsla-gets § 13) i almindelighed vil indebære, at der ikke vil skulle meddeles aktindsigt i oplysninger omenkeltpersoners private forhold.Miljøstyrelsen er derfor enig i, at der ikke bør henvises til persondataloven i selve bestemmelsen.Lovforslaget er således ændret på dette punkt, og bemærkningerne er udbygget med en beskrivelseforholdet til persondataloven.Miljøstyrelsen bemærker om Arbejdstilsynets spørgsmål i relation til beskyttelsen af ansatte, derklager over deres arbejdsmiljø, at miljøoplysningsdirektivet udover reglen om beskyttelse af person-oplysninger i artikel 4, stk. 2, litra g, indeholder en mulighed for at afslå aktindsigt, hvis offentliggø-relse kunne have en ugunstig indvirkning på andre personers interesse eller beskyttelse, når dissehar givet de ønskede oplysninger frivilligt uden at være eller kunne gøres juridisk forpligtet hertil,medmindre de har givet deres samtykke til offentliggørelsen. Direktivet vil således evt. kunne danneafsæt for reglen i arbejdsmiljøloven, i det omfang en sådan klage indeholder miljøoplysninger. Ogsåi denne situation medfører direktivet, at der skal finde en afvejning sted af de modstående interesser.I det omfang der er tale om fortrolige personoplysninger, medfører den særlige beskyttelse, somsådanne oplysninger nyder efter direktivet, at oplysningerne i almindelighed ikke vil skulle udleve-res.Miljøstyrelsen er bl.a. på denne baggrund enig i, at bestemmelsen i lovudkastets § 11 (lovforslagets§ 14) har fået en for absolut udformning.Lovforslaget er således ændret, så det i bestemmelsen er tilføjet ”medmindre denne lovgivning erforenelig med direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger”.7. Undtagelser fra retten til aktindsigt i miljøoplysninger ( §§ 12–27 – nu lovforslagets §§ 15-30)Høringsparterne har rejst en række spørgsmål om lovforslagets forenelighed med Århuskonventio-nen og miljøoplysningsdirektivet. Spørgsmålene gennemgås nedenfor.Som også anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er direktivet vanskeligt tilgængeligtog giver anledning til en række fortolkningstvivl. En afklaring af den præcise rækkevidde af direkti-vets undtagelsesbestemmelser vil således ske i takt med, at bl.a. EU-Domstolen træffer afgørelseherom.7.1.Miljøoplysninger i sager undtaget fra aktindsigt ( § 12 – nu lovforslagets § 15)AdvokatrådetogDanske Advokaterlægger vægt på, at sager inden for strafferetsplejen ikke eromfattet af afvejningsregelen i § 10 (nu § 13) og ekstraheringsbestemmelsen i § 16 (nu § 19).
10
Datatilsynetanfører, at som udgangspunkt omfatter begrebet personoplysninger i persondatalovens§ 3, nr. 1, alenefysiske personer.Oplysninger om juridiske personer falder således uden for lovensalmindelige regulering, jf. persondatalovens § 1, stk. 1 og 2.Derimod er oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder omfattet af begrebet personoplysnin-ger, Det antages endvidere, at også oplysninger om interessentskaber falder ind under lovens områdeunder forudsætning af, at interessenterne er fysiske personer. Der er i bemærkningerne til den fore-slåede § 12, stk. 2, (nu § 15) ikke anført nærmere om afgrænsningen af de omhandlede bødeforelæg.Datatilsynet går umiddelbart ud fra, at der med den nævnte ordning i lovudkastets § 12, stk. 2, (nu §15) ikke lægges op til aktindsigt i personoplysninger omfattet af persondataloven. Datatilsynet fin-der, at dette bør tydeliggøres i lovforslaget. Det bemærkes, at aktindsigt i oplysninger om strafbareforhold vedrørende den personkreds, som er omfattet af persondataloven, ikke vil kunne ske indenfor rammerne af persondatalovens § 8, ligesom en sådan ordning vil rejse spørgsmål i forhold tildatabeskyttelsesdirektivets artikel 8, stk. 5.Datatilsynet peger endvidere på, at det ikke kan udelukkes, at der i enkelte af disse sager vil indgåoplysninger omfysiske personer.Tilsynet forudsætter i den forbindelse, at oplysningerne om sådan-ne personer kan undtages i medfør af lovudkastets § 23, stk. 1, nr. 1 (nu § 26). Datatilsynet finder, atdette bør fremhæves i bemærkningerne til lovforslaget.Miljøstyrelsen skal bemærke, at bestemmelsen i § 12 (nu § 15) er lovteknisk ændret, således at den –med de undtagelser, der følger af, at bestemmelsen kun omhandler miljøoplysninger, nu svarer til §19 i forslaget til offentlighedslov (L 90).Datatilsynets bemærkninger er ligeledes fremført til den tilsvarende bestemmelse i § 19 i forslagettil offentlighedsloven, og der henvises i den forbindelse til justitsministeriets bemærkninger i hø-ringsnotatet over lovforslaget L 90, side 42 ff.Det er nu præciseret i bemærkningerne til lovforslagets bestemmelse om ret til aktindsigt i bødefor-læg, der er vedtaget af en juridisk person, at denne ret ikke gælder bødeforlæg, der måtte være ved-taget af enkeltmandsejede virksomheder m.v., samt om undtagelse af personfølsomme oplysninger imedfør af lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 1 (nu § 26).Det bemærkes, at lovudkastets § 10, stk. 2, (nu § 13) og § 16, stk. 2,(nu § 19) undtager sager, derbehandles af politi og anklagemyndighed fra interesseafvejning og ekstraheringspligt.7.2. Ekstrahering af miljøoplysninger i sager undtaget fra aktindsigt (§ 16 og 27 – nu lovforslagets§§ 19 og 30)JournalisthøjskolenogDanske Mediers Forumfinder, at der alene skal være adgang til at undla-de ekstrahering, såfremt ekstrahering vil medføre en prisgivelse af de beskyttede hensyn, der vareta-ges med undtagelsesbestemmelserne i §§ 12-15 (nu §§ 15-18) og §§ 23-26 (nu §§ 26-29).Åbenhedstingetfinder, at det åbner for misbrug, hvis ekstrahering kan undlades, fordi de ekstrahe-rede miljøoplysninger ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold.
11
Miljøstyrelsen bemærker, at de foreslåede bestemmelser svarer til den foreslåede § 34, stk. nr. 1 og3, i forslaget til offentlighedslov (L 90), som giver mulighed for at undlade ekstrahering, hvis dettevil medføre en prisgivelse af de beskyttede hensyn, eller hvis det resterende indhold ikke har et for-ståeligt eller sammenhængende meningsindhold.De foreslåede bestemmelser vurderes at ligge inden for rammerne af miljøoplysningsdirektivet, dogsåledes, at der er præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen, at muligheden for at undlade eks-trahering, hvis det resterende indhold ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindholdmå forstås snævert, og at de foreslåede bestemmelser således alene giver mulighed for at undladeekstrahering, hvis det resterende indhold ligger indenfor en bagatelgrænse.Da lovforslaget bygger på de samme principper som forslaget til offentlighedslov med de ændringer,der er nødvendige af hensyn til miljøoplysningsdirektivet, finder Miljøstyrelsen, at der også i forholdtil aktindsigt i miljøoplysninger kan være behov for, at myndigheden mv. kan undlade at ekstrahere,hvis det resterende indhold ligger inden for en bagatelgrænse.Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer.7.3. Undtagelse af miljøoplysninger i interne dokumenter (§ 17 – nu lovforslagets § 20)KLfinder det vigtigt, at ordet "udenforstående" defineres præcist, evt. suppleret ved at give eksem-pler, så der ikke opstår tvivl om, hvornår et dokument er at betragte som internt.Landbrug & Fødevarermener ikke, at en miljøoplysning skal kunne bevare sin interne karakter,hvis afgivelsen sker af retlige grunde, f.eks. i forbindelse med afgivelse af oplysningerne til Om-budsmanden eller klageinstans i forbindelse med behandlingen af en klagesag.Landbrug og Føde-varerfinder, at en part i en sag bør have fuld adgang til de oplysninger, der fra 1. instansen overgi-ves til en klageinstans eller til Ombudsmanden.Miljøstyrelsen bemærker, at bestemmelsen i § 17 (nu § 20) om aktindsigt i interne dokumenter sva-rer til § 23 i forslaget til offentlighedslov (L 90) med de ændringer, der følger af, at bestemmelsenalene omhandler miljøoplysninger.I lovforslaget L 91 om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven er der foreslået en tilsvarendebestemmelse ( § 12).De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af bestemmelsen, men bemærk-ningerne til bestemmelsen er blevet udbygget med de væsentligste fortolkningsbidrag til bestemmel-sen, herunder hvad der skal forstås ved afgivelse til ”udenforstående”.7.4. Undtagelse af miljøoplysninger i interne dokumenter (§ 18 – nu lovforslagets § 21)FRIbemærker, at det strider mod nugældende rettigheder, at der ikke fremover vil kunneopnås aktindsigt i interne dokumenter og miljøoplysninger, der udveksles mellem forskellige mini-sterier. At dette er gældende for interne dokumenter
12
og miljøoplysningerinternt i et ministerium,må ikke danne grundlag for enudvidelse, der omfatter udveksling af miljøoplysninger mellem ministerier.Advokatrådet og Danske Advokaterhenstiller, at vurderingen af undtagelsesbestemmelsens for-enelighed med miljøoplysningsdirektivet fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger.Lovudkastets § 18 (nu § 21) svarer til § 24 i forslaget til offentlighedsloven (L 90) med den forskel,at § 18 (nu § 21) alene omhandler miljøoplysninger i interne dokumenter.Miljøstyrelsen vurderer, at den foreslåede bestemmelse om undtagelse af miljøoplysninger, der ud-veksles mellem ministerier, mellem et ministeriums departement og dets styrelser samt mellem detsstyrelser indbyrdes er foreneligt med miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen.Vurderingen af bestemmelsens overensstemmelse med miljøoplysningsdirektivet er gengivet i lov-forslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.2., men er nu udbygget og præciseret.7.5. Undtagelse af miljøoplysninger i andre dokumenter (§ 20 – nu lovforslagets § 23)Journalisthøjskolen og Danske Mediers Forumvurderer, at den foreslåede undtagelse fra aktind-sigt i miljøoplysninger, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i sager om lovgiv-ning eller anden tilsvarende politisk proces er i strid med Århuskonventionen og miljøoplysningsdi-rektivet.JournalisthøjskolenogDanske Mediers Forumfinder endvidere, at det er i strid med miljøoplys-ningsdirektivet, at emissionsoplysninger efter bestemmelsen kan undtages, hvis aktindsigten vil væ-re i strid med persondataloven. Endvidere gøres opmærksom på, at forslagets mulighed for at undta-ge emissionsoplysninger, der indgår i materiale under udarbejdelse ikke genfindes i forslaget til nyoffentlighed eller i gældende ret. Og anfører at ekstraheringspligten for oplysninger om en sags fak-tiske grundlag netop gælder for interne dokumenter.Miljøstyrelsen vurderer, at den foreslåede bestemmelse om undtagelse af miljøoplysninger, der ud-veksles mellem en minister og folketingsmedlemmer i sager om lovgivning eller anden tilsvarendepolitisk proces er forenelig med miljøoplysningsdirektivet, jf. lovforslagets almindelige bemærknin-ger, afsnit 4.3.2.Miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, 2. afsnit, indebærer en meget begrænset mulighed for atundtage emissionsoplysninger fra aktindsigt. Samtidig betoner direktivet en særlig beskyttelse afbl.a. personoplysninger med et krav om, at persondatabeskyttelsesdirektivets krav altid skal over-holdes.Idet der henvises til Miljøstyrelsens bemærkninger ovenfor til lovudkastets § 11 (nu § 14) om bl.a.forholdet til persondataloven, er henvisningen til persondataloven nu taget ud af lovteksten i § 20(nu § 23) og erstattet af en henvisning til oplysninger, omfattet af bestemmelsen i lovforslagets § 26,stk. 1, nr. 1.
13
Tilsvarende ændringer er foreslået for lovudkastets § 23, stk. 2 (nu § 26) om undtagelse af emissi-onsoplysninger, der herefter alene angår emissionsoplysninger, der indgår i oplysninger om drifts-eller forretningsforhold, samt § 26, stk. 4 (nu § 29) om undtagelse af andre miljøoplysninger.Med hensyn til adgangen til at undtage emissionsoplysninger efter § 20 (nu § 23), hvis oplysninger-ne indgår i materiale under udarbejdelse eller i ufærdigt materiale, så følger denne undtagelsesad-gang af direktivets artikel 4, stk. 1, litra d, jf. artikel 4, stk. 2, 1. afsnit. Bestemmelsen er i overens-stemmelse med den gældende miljøoplysningslovs § 2, stk. 5, idet bestemmelsen dog nu udtrykkeligtangiver, hvornår emissionsoplysninger kan undtages i stedet for som nu blot at henvise til direkti-vets bestemmelser herom.Som det fremgår af bemærkningerne, vil emissionsoplysninger i praksis antageligt under alle om-stændigheder være omfattet af lovforslagets ekstraheringsregler, hvorfor denne type oplysningerantageligt yderst sjældent overhovedet vil kunne undtages efter lovforslagets undtagelsesregler.De fremkomne bemærkninger på dette punkt har således ikke givet anledning til ændring af lovfors-laget.7.6. Meddelelse af miljøoplysninger i interne faglige vurderinger (§ 22 – nu lovforslagets § 25)FRIbemærker, at det skal præciseres i bestemmelsen, at alle miljøoplysninger - som ikkealeneforeligger i forbindelse med de i bestemmelsen nævnte undtagelser (lovudkastets §§ 17, 18.1og 20.1) - er omfattet af retten til aktindsigt. Det er således kun oplysninger, der alene forefindes iforbindelse med f.eks. ministerrådgivning i interne vurderinger, der er undtaget aktindsigten.DIfinder, at den foreslåede bestemmelse om undtagelse fra ekstrahering af interne faglige vurderin-ger, der indgår i ministerbetjening, er i strid med miljøoplysningsdirektivet.Journalisthøjskolenmener endvidere, at den foreslåede regel også er i strid med Århuskonventionen og Europarådskon-ventionen om aktindsigt fra 2008.Miljøstyrelsen bemærker, at bestemmelsen i § 22 (nu § 25) om meddelelse af aktindsigt i internefaglige vurderinger svarer til § 29 i forslaget til offentlighedsloven med den forskel, at bestemmelsenalene omhandler miljøoplysninger. Idet der henvises til bemærkningerne ovenfor om de principper,der er lagt til grund for vurderingen af behovet for konsekvensændringer i miljøoplysningsloven,finder Miljøstyrelsen ikke grundlag for at ændre bestemmelsen som foreslået af FRI.Direktivet giver i artikel 4, stk. 1, litra e, mulighed for at undtage interne meddelelser fra aktindsigtunder hensyntagen til offentlighedens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne.Efter Miljøstyrelsens opfattelse omfatter interne meddelelser også interne faglige vurderinger, uan-set hvilken sammenhæng de indgår i. Om begrundelsen for bestemmelsen – og dermed overvejelser-ne i forhold til hensynet til offentlighedens interesse i oplysningerne - henvises bl.a. til bemærknin-gerne til § 29 i forslaget til ny offentlighedslov, idet bemærkes at bestemmelsen suppleres af dengenerelle afvejningsregel i miljøoplysningslovforslagets § 10 (nu § 13).
14
Miljøstyrelsen vurderer derfor, at den foreslåede undtagelse af miljøoplysninger i faglige internevurderinger, der indgår i ministerbetjening er i overensstemmelse med direktivet.Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer.7.7. Undtagelse af miljøoplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold mv. (§ 23– nu lovforslagets § 26)JournalisthøjskolenogDanske Mediers Forummener, at det ikke børe være muligt at undtageemissionsoplysninger fra aktindsigt, fordi udlevering af oplysningerne vil have en ugunstig indvirk-ning på intellektuelle ejendomsrettigheder. Dette begrundes med, at retten til aktindsigt ikke i øvrigtefter dansk ret begrænses af intellektuelle ejendomsrettigheder, og fordi oplysningerne kan vedrøref.eks. giftstoffer, der medfører risiko for sundhed. Der henvises i den forbindelse til, at miljøoplys-ningsloven er et minimumsdirektiv.Miljøstyrelsen bemærker, at det følger af miljøoplysningsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra e, jf. arti-kel 4, stk. 2, 2. afsnit, at emissionsoplysninger kan undtages fra aktindsigt, hvis offentliggørelsen kanhave en ugunstig indvirkning på intellektuelle ejendomsrettigheder. Derimod giver direktivet ikkemulighed for at undtage disse oplysninger af hensyn til beskyttelse af drifts- eller forretningsforhold.Miljøstyrelsen finder derfor, i lyset af direktivets meget begrænsede adgang til at undtage emissi-onsoplysninger fra aktindsigt, at der kan være behov for i visse situationer at kunne undtage emissi-onsoplysninger af hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder. Bestemmelsen er i overensstemmelsemed den gældende miljøoplysningslovs § 2, stk. 5, idet bestemmelsen dog nu udtrykkeligt angiver,hvornår emissionsoplysninger kan undtages i stedet for som nu blot at henvise til direktivets be-stemmelser herom.Det skal endvidere bemærkes, at lovudkastets krav om restriktiv anvendelse af undtagelserne fraaktindsigt og afvejningsregel i § 10 (nu § 13) finder anvendelse, hvorved offentlighedens interesse iat kende emissionsoplysningerne i den konkrete situation altid skal afvejes konkret overfor hensynettil at tilbageholde oplysningerne.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.7.8. Undtagelse af miljøoplysninger af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar (§ 24 – nulovforslagets § 27)JournalisthøjskolenogÅbenhedstingetfinder, at den foreslåede bestemmelse om undtagelse afhensyn til statens sikkerhed, som ikke kræver konkret vurdering, er i strid med forslagets § 10 (nu §13 - afvejningsreglen) og miljøoplysningsdirektivet, der forudsætter en konkret vurdering.Miljøstyrelsen bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 24 (nu § 27) om undtagelse af miljøop-lysninger af hensyn til statens forsvar svarer til § 31 i forslaget til offentlighedslov.Det fremgår af bemærkningerne til offentlighedslovsforslagets § 31, at det er præciseret, at kravetefter den gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 1, om, at der i det enkelte tilfælde efter en kon-
15
kret vurdering skal påvises en nærliggende risiko for, at statens sikkerhed m.v. vil lide skade af be-tydning, ikke finder anvendelse i forhold til oplysninger, der er omfattet af den foreslåede § 31.Lovudkastets krav om restriktiv anvendelse af undtagelserne og anvendelse af afvejningsreglen i §10 (nu § 13) vil imidlertid bevirke, at der altid vil skulle foretages en konkret vurdering af styrken afrisikoen for, at statens sikkerhed mv. vil lide skade af betydning, såfremt miljøoplysningerne i detkonkrete tilfælde offentliggøres. Og dette skal derefter afvejes overfor styrken af offentlighedensinteresse i at få kendskab til oplysningerne.Miljøstyrelsen finder således, at bestemmelsen i § 24 (nu § 27) set i sammenhæng med afvejningsbe-stemmelsen i § 10 (nu § 13) er i overensstemmelse med miljøoplysningsdirektivet.Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer.7.9. Undtagelse af visse andre miljøoplysninger (§ 26 – nu § 29)Journalisthøjskolenfinder den foreslåede regel usædvanlig vanskelig tilgængelig og fraråder denanvendte lovgivningsteknik.Arbejdstilsynethar endvidere en række bemærkninger forholdet mellem § 11 (nu lovforslagets § 14(om lovens forhold til anden lovgivning) og § 26 (nu § 29).Miljøstyrelsen bemærker, at den lovtekniske udformning af bestemmelsen er bestemt af ønsket om atindarbejde miljøoplysningsdirektivets begrænsninger for anvendelse af visse af undtagelsesbestem-melserne i offentlighedslovens systematik. Hermed sikres, at myndighederne og offentligheden ikkeskal forholde sig til to meget forskellige regelsæt, men i stedet får kendskab til dem i sammenhængog med angivelse af, hvad forskellene er, og hvor der skal anvendes andre regler, end dem, som dekender fra offentlighedsloven.Bestemmelsen er nu lovteknisk tilrettet.Med hensyn til Arbejdstilsynets bemærkninger om forholdet mellem § 11 (nu § 14) og § 26 (nu § 29)henvises endvidere til punkt 6 ovenfor.8. Behandlingen og afgørelsen af anmodningen om aktindsigt (§ 28 – nu lovforslagets § 31)KLfinder, jf. udkastets § 28, stk. 3, at en færdigbehandling på 7 arbejdsdage er en for kort frist.Datatilsynetfinder, jf. udkastets § 28, stk. 5, at der i vejledningsmateriale bør informeres om desærlige risici for kompromittering af fortrolige og følsomme oplysninger ved elektronisk databe-handling. Det skal således sikres, at der ved aktindsigt ikke utilsigtet gives indsigt i ekstra informati-on, som måtte være indlejret i eller på anden måde tilknyttet dokumenter, dataudtræk mv.Datatilsynet har således konstateret i praksis, at et særligt problem kan gøre sig gældende i forholdtil metadata og ekstra information, der er indeholdt i indlejrede objekter, såsom diagrammer. Fællesoplysninger end, hvad der er tilsigtet.
16
Miljøstyrelsen bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 3, indeholder en 7-dages sags-behandlingsfrist regnet fra modtagelsen af anmodningen, dog med mulighed for forlængelse, dersvarer til § 36, stk. 2, i forslaget til offentlighedsloven og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.Miljøstyrelsen vil medtage Datatilsynets bemærkninger i den vejledning til miljøoplysningsloven,som planlægges udarbejdet efter lovens vedtagelse.9. Klage over afgørelser om aktindsigt ( § 29 – nu § 32)Landbrug & Fødevareranfører, at det er en forudsætning for klage over en afgørelse om aktind-sigt, jf. stk. 1, at der er mulighed for klage over afgørelsen i den sag, som aktindsigten vedrører. I endel tilfælde inden for miljøområdet er muligheden for klage afskåret. Det medfører så, at en afgørel-se om aktindsigt i disse sager ikke vil kunne påklages. En parts interesse i aktindsigt i disse sager erikke mindre end i andre sager, snarere større, hvorforLandbrug & Fødevarerforeslår, at der indfø-res mulighed for klage over afgørelser om aktindsigt også i de sager, hvor der ikke er mulighed forat klage over afgørelsen i den materielle sag. I disse tilfælde kan Natur- og Miljøklagenævnet væreklageinstans, jf. parallelt udkastets § 29, stk. 2. I modsat fald ses miljøoplysningsdirektivets artikel6, stk. 1, ikke at være opfyldt.Miljøstyrelsen bemærker, at miljøoplysningsdirektivets artikel 6 stiller krav om, at den, der har an-modet om aktindsigt i miljøoplysninger skal have adgang til at få afgørelser revurderet af den sam-me myndighed eller af en anden myndighed eller efterprøvet af et ved lov oprettet uafhængigt organ.Herudover skal der være adgang til at få sagen prøvet ved domstolene eller af et ved lov oprettetuafhængigt organ.Det følger af lovudkastets § 29, stk. 1 (nu § 32), at afgørelser kan påklages særskilt og direkte til denmyndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sagom aktindsigt, som anmodningen vedrører. Efter bestemmelsens stk. 2 kan afslag på aktindsigt, derer meddelt af myndigheder mv., der ikke er forvaltningsmyndigheder, påklages til Natur- og Miljø-klagenævnet, i det omfang, der ikke er nogen anden klagemyndighed.Det følger endvidere af bestemmelsen § 29, stk. 3 (nu § 32), at klagen skal sendes til den myndighedder har truffet afgørelsen i 1. instans med henblik på denne myndigheds revurdering af sin afgørel-se.Det følger endeligt af lovudkastets § 30 (nu § 33), at for afgørelser, der er truffet af en kommune, afen region eller et kommunalt fællesskab, og hvor der ikke er nogen administrativ klageinstans, skalafgørelsen være ledsaget af en vejledning om muligheden for at indbringe sagen for den kommunaleog regionale tilsynsmyndighed. Her gælder ligeledes en pligt for kommunen eller regionen til atrevurdere sin afgørelse.I det omfang klageadgangen er afskåret, vil afgørelsen i stedet kunne indbringes for domstolene.Miljøstyrelsen vurderer, at den danske gennemførelse af miljøoplysningsdirektivets bestemmelse omklageadgang og domstolsprøvelse, jf. artikel 6, opfylder direktivets krav.
17
Af mere praktisk relevans vil i disse situationer imidlertid være muligheden for at klage til Folketin-gets Ombudsmand.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.10. Betaling for miljøoplysninger (§ 36 – nu lovforslagets § 39)JournalisthøjskolenogMediernefinder det vigtigt at fastholde Århuskonventionen og miljøoplys-ningsdirektivets krav til betaling og henviser til vejledningen til den gældende miljøoplysningslov.Åbenhedstingetfinder bestemmelsen for uklart formuleret og henviser til Ombudsmandens udtalel-se i sag af 11. januar 2011 vedr. gebyr for udtræk af CHR-registret, der netop har præciseret princip-perne for betaling for udlevering af miljøoplysninger.Fødevareministerietmener, at de beløb, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 647 af 18. september1986 om betaling for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til lov om offentlighed i for-valtningen bør forhøjes væsentligt.Miljøstyrelsen bemærker i forhold til bestemmelsens stk. 1 om betaling for papirkopier, at evt. beta-ling skal opkræves efter Justitsministeriets regler, fastsat efter offentlighedslov og forvaltningslov.Der henvises herom til bemærkningerne til § 40, stk. 3, i forslaget til ny offentlighedslov.For så vidt angår bestemmelsens stk. 2, om betaling for aktindsigt i miljøoplysninger, der stilles tilrådighed i anden form end som papirkopier bemærkes, at bestemmelsen skal anvendes med respektaf direktivets krav, herunder at størrelsen ikke må overskride et ”rimeligt beløb”.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.11. Miljøoplysninger genereltLandbrug & Fødevarerfinder, at der bør gives større indsigt i grundlaget for kommunernes reg-ninger til ansøgeren efter reglerne om brugerbetaling. Tilsvarende i de situationer, hvor kommuner-ne anvender eksterne rådgivere, og hvor disse rådgiveres regninger til kommunerne overvæltes påvirksomhederne som en procentdel af regningen. Her får ansøgeren ingen indsigt i grundlaget forregningen.Miljøstyrelsen bemærker, at det foreliggende lovudkast ikke regulerer, hvilke miljøoplysninger enmyndighed skal ligge inde med, men alene spørgsmål om aktindsigt i de miljøoplysninger, som er imyndighedens besiddelse eller opbevares for myndigheden.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.11.1. Om adgang til miljødataFRIbemærker, at Danmarks Miljøportal, og de bagved liggende offentlige institutioner som
18
ejere, skal sikre, at Danmarks Miljøportal aktivt sikrer offentlighedens adgang til miljøoplysninger.Alternativt skal regeringen sikre anden funktionel portal.Miljøstyrelsen bemærker, at lovudkastets § 35, stk. 2 (nu lovforslagets § 38 og § 5 b i den gældendemiljøoplysningslov) giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke miljøoplysningerder skal formidles til offentligheden. Bemyndigelsen, der blev indføjet på baggrund af miljøoplys-ningsdirektivet, er udnyttet i bekendtgørelse nr. 415 af 13. maj 2005, hvor det i § 2 er fastsat, hvilkeoplysninger der skal formidles til offentligheden, herunder om data eller oversigter over data fraovervågning af aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke miljøet.Af bekendtgørelsen fremgår endvidere i § 1, stk. 2, at miljøoplysninger i stigende grad skal findes ielektroniske databaser, der er let tilgængelige for offentligheden gennem offentlige kommunikati-onsnetværk, og af § 1, stk. 3, at myndigheder og organer skal træffe alle rimelige foranstaltningerfor at vedligeholde miljøoplysninger, som de er i besiddelse af, eller som opbevares for dem, i enform eller format, som er let at reproducere og let tilgængelig via elektronisk computerkommunika-tion eller andre elektroniske medier.Hverken Århuskonventionen eller miljøoplysningsdirektivet stiller præcise krav til omfang og detal-jeringsniveau af data. Der er derfor overladt et spillerum for medlemsstaterne i forhold til, hvad dervurderes hensigtsmæssigt.I relation til Miljøportalen bemærkes, at myndighederne i væsentligt omfang har givet offentlig ad-gang til databaser med konkrete miljødata - via netop Danmarks Miljøportal. Bestyrelsen for Dan-marks Miljøportal har den 11. oktober 2010 fremsendt en redegørelse til miljøministeren, hvoraf detfremgår, at adgangen er udbygget løbende siden Miljøportalens etablering den 1. januar 2007, lige-som der i den kommende periode vil blive arbejdet på at give offentligheden yderligere adgang tildata, herunder bl.a. på overfladevandsområdet.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.11.2. Om resultatkontrakter og dataudviklingsprojekter:FRI bemærker,at Miljøministeriet bør sende databaseudviklingsopgaver i høring for at sikre bed-ste struktur og indhold, der efterfølgende kan benyttes af offentligheden Miljøministeriet bør sendedatabaseudviklingsopgaver i udbud for at sikre økonomisk mest attraktive tilbud, som såvel sikrerkonkurrencemæssig korrekt pris samt kvalitet og levering til tiden.FRIbemærker endvidere, at re-sultatkontrakter, som udarbejdes mellem Miljøministeriet og udførende statslige organisationer ikkesendes i høring.Miljøstyrelsen skal bemærke, at lovudkastet regulerer adgangen til miljøoplysninger og regulererikke høringsprocedurer e.l..De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.11.3.Om digital datadeling mellem myndigheder:
19
Danske Regionerfremhæver, at der er behov for, udveksling af miljødata mellem myndigheder ihøjere grad reguleres i lovgivningen.Miljøstyrelsen bemærker, at lovforslaget vedrører offentlighedens mulighed for at få indsigt i miljø-oplysninger, samt myndigheders pligt til at stille miljøoplysninger til rådighed for offentligheden.Lovforslaget regulerer ikke udveksling af miljødata mellem myndigheder. Miljøstyrelsen er dog enigi, at udveksling af data er et vigtigt emne.De fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.11.4 AndetHøringsparterne er herudover fremkommet med en række bemærkninger af lovteknisk karakter, dersammen med Miljøstyrelsens eget kvalitetstjek af lovudkastet har givet anledning til en række lov-tekniske ændringer af lovudkastets bestemmelser samt ændringer i bemærkningerne til de enkeltebestemmelser i lovudkastet. Bemærkningerne er endvidere uddybet, så de i højere grad kan læsesselvstændigt i stedet for blot at henvise til offentlighedslovens bemærkninger til de tilsvarende be-stemmelser.Endelig er KL og Danske Regioner ikke enige i, at lovforslaget ikke har økonomiske og administra-tive konsekvenser som anført i lovforslaget. Det bemærkes, at DUT-forhandlingerne endnu ikke erafsluttet.
20
