Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 163:

Forslag til lov om offentlig adgang til miljøoplysninger.

Af miljøministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 03.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Det er vigtigt, at offentligheden har så god mulighed som overhovedet muligt for at få oplysninger om de ting, der sker i den offentlige sektor. Det er derfor, justitsministeren har fremsat et forslag til ny offentlighedslov, og det lovforslag, som vi nu drøfter, er ligesom en pendant til den offentlighedslov, som justitsministeren har fremsat. Man kan sige, at det er en specialiseret udgave af den generelle offentlighedslov, for det er nemlig sådan, at der på miljøområdet er større krav om offentlighed end på så mange andre områder.

Det er derfor, at man nu benytter lejligheden til at lave en speciel offentlighedslov på miljøområdet, som jo tager udgangspunkt i den generelle offentlighedslov, men hvor hele miljøområdet er bygget ind med de direktiver og konventioner, som er vedtaget på det her område, og hvor der er en lempeligere og større adgang til oplysninger, end der er i den generelle offentlighedslov. Det drejer sig om miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen. Direktivet og konventionen bliver nu indbygget i en speciel offentlighedslov på miljøområdet.

Det er stort set de samme elementer, der er med i den her miljøoffentlighedslov. Man kan bare sige, at der vil være en større mulighed for at få oplysninger på miljøområdet, bl.a. om emissioner fra virksomheder. Der vil være flere virksomheder, der indgår, som skal levere oplysninger på det her område.

Alt i alt må man jo sige, at miljøområdet bliver tilgodeset på en meget, meget fornuftig måde og netop ud fra de ting, der tidligere er vedtaget. Der bliver altså på den her måde en større offentlighed. Vi kan støtte det her lovforslag, fordi man ligesom holder trit med de ting, som allerede er vedtaget, samtidig med at vi får en ny offentlighedslov.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Mette Gjerskov som ordfører for Socialdemokraterne.

Vi har foran os et lovforslag om offentlighedens adgang til miljøoplysninger. Og det lyder jo rigtig, rigtig godt, ud over at det, der lægges op til, jo langt hen ad vejen er begrænsninger i offentlighedens adgang til miljøoplysninger. Jeg har noteret mig, at journalister på Åbenhedstinget har kritiseret det her meget voldsomt, men det, jeg faktisk synes er det allerallervigtigste, er, at der lige nu foregår et lovarbejde ovre i Retsudvalget under justitsministeren, som handler om en samlet offentlighedslov, L 90.

Der ligger på nuværende tidspunkt – eller der gjorde i hvert fald i går morges, da jeg var inde at tjekke – 145 spørgsmål. Den sag er førstebehandlet. Udvalget har været ude at rejse i de nordiske lande for at finde gode og ordentlige løsninger, fælles løsninger for et samlet Folketing, som handler om en samlet offentlighedslov, og så er det da et meget problematisk tidspunkt at komme med en særlovgivning på miljøområdet på. Jeg mener klart, at behandlingen og vedtagelsen af det her lovforslag skal afvente, at man når frem til en samlet løsning for hele offentlighedsloven i Retsudvalget.

Når det så er sagt, er der jo også nogle helt, helt konkrete ting. Det kan vi jo se af vores høringsnotat. Lad mig først bemærke, at vi i noget, der er så detaljeret og så vigtigt som en offentlighedslov – for her taler vi jo om borgernes mulighed for at få information om, hvad det egentlig er, politikerne og regeringen render rundt og laver, hvad det er, der foregår i ministerierne, hvad det er for nogle beslutninger, der bliver truffet, for det er jo det, offentlighedsloven handler om – får tilsendt et høringsnotat, hvoraf det fremgår, at der er foretaget justeringer i lovforslaget, bl.a. efter drøftelse med justitsministeren. Lovforslaget er altså ændret, efter at det har været sendt i høring, og det fremgår ikke voldsomt tydeligt, hvor det er, det er ændret, efter at det har været sendt i høring.

Som udgangspunkt mener jeg, at hvis man ændrer væsentligt i et lovforslag, må det sendes til fornyet høring, eller også må der gives nogle ordentlige begrundelser, og det har vi ikke fået her. Der er så også en lang række konkrete ting. Man kan jo se, at Dansk Industri kritiserer indskrænkninger i retten til aktindsigt, som kan være problematisk for virksomhederne, og der kan også være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Det handler især om de interne faglige vurderinger i ministerierne. Det handler også om, at man her lemper i forhold til, hvad konventionerne siger, og ikke sørger for at besvare en anmodning om aktindsigt hurtigt, altså inden 7 dage.

I det hele taget må jeg sige, at det også bliver kritiseret og nævnt, at det strider mod nugældende rettigheder, at der ikke fremover vil kunne opnås aktindsigt i miljøoplysninger, der udveksles mellem ministerier og mellem ministerier og folketingsmedlemmer. Journalisthøjskolen kritiserer det. Jeg synes faktisk, at der er en lang, lang række kritikpunkter i det her lovforslag, som er særdeles bekymrende i forhold til det helt grundlæggende demokratiske princip, vi har, nemlig at borgerne skal være klar over, hvad det er, magthaverne render rundt og laver.

Udgangspunktet er, at vi skal afvente videre behandling af det her lovforslag, til L 90 er afsluttet i Retsudvalget, og at hvis ikke regeringen er indstillet på det, hvis ikke ministeren er indstillet på det, stemmer vi fra Socialdemokratiets side nej på det foreliggende grundlag. Der er for mange kritikpunkter, der mangler den helt, helt overordnede afklaring af offentlighedsloven.

Tak til den socialdemokratiske ordfører, og så er det fru Tina Petersen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Da vores ordfører på området ikke kan være til stede i dag, har jeg lovet at læse følgende op om L 163 på Dansk Folkepartis vegne:

DF er glad for, at det offentlige får adgang til alle de miljøoplysninger, som eventuelt skulle ligge på en sag. Vi vil gerne understøtte formålet med det her lovforslag, netop det at sikre information og ytringsfrihed, sikre, at borgerne deltager i demokratiet, og sikre offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning – og selvfølgelig også gerne det, at det er medierne, der formidler de rigtige miljøoplysninger til offentligheden. Som det sidste ønsker vi selvfølgelig også at kunne have tillid til den offentlige forvaltning. Det mener vi bliver opnået bl.a. ved den lovgivning, som der er lagt op til her.

Man kan sige, at både KL og Danske Regioner bliver omfattet af denne lovgivning. Dansk Folkeparti har generelt den holdning, at de oplysninger, der foreligger, skal kunne indhentes af relevante personer, som er berørt af sagen, og som har en vis interesse i sagen, for at tjene miljøet bedst muligt og sikre, at der ikke sker overgreb på miljøet. Men for DF er det også vigtigt, at retten til aktindsigt jo ikke omfatter alt i de interne dokumenter, der måtte være. Det synes vi også er en god ting at få præciseret.

Så alt i alt synes vi, at lovforslaget, der ligger her, lægger op til en god præcisering af den gældende lovgivning, samtidig med at man selvfølgelig går et skridt videre på miljøområdet. DF sætter det her meget højt, og vi glæder os til det videre udvalgsarbejde.

Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører, og så er det fru Trine Mach som ordfører for SF.

En grundlæggende præmis for som borger meningsfyldt at kunne deltage i den offentlige debat og for at få et demokratisk samfund til at fungere er princippet om offentlighed i forvaltningen. Man skal som borger og som journalist kunne søge aktindsigt og på den måde både opnå viden og information og udøve den nødvendige kontrol med magten og administrationen. Kodeordene er altså åbenhed, indsigt og demokratisk kontrol. Og hver gang vi kan udvide adgangen til information og indsigt, hver gang vi kan øge åbenheden, og hver gang vi begrænser lukketheden, tager vi skridt i den rigtige retning.

Hvad angår det foreliggende lovforslag, er det i udgangspunktet godt, at det sigter mod en øget forståelighed og brugervenlighed for både myndigheder, virksomheder og borgere. Det er alt sammen vældig fint. Men for det første vil jeg sige, at det helt overordnet forekommer meget underligt, at vi skal køre den her behandling, sideløbende med at der pågår en behandling af forslaget til offentlighedslov, et lovforslag, som SF har flere indvendinger imod, indvendinger, som stadig er relevante for nærværende forslag om offentlig adgang til miljøoplysninger.

For det andet er nærværende forslag ikke helt i sync med de præmisser, der er om, at offentlighedsloven skal sikre videst mulig virkeliggørelse af de førnævnte principper: åbenhed, indsigt og demokratisk kontrol.

Når man kigger på høringssvarene, er der jo nogle, der er ganske kritiske, og de er absolut værd at lytte til, for de påpeger nemlig, at offentlighedens adgang til væsentlige oplysninger rent faktisk indskrænkes. Det gælder bl.a. naboers mulighed for at få adgang til oplysninger om f.eks. giftstoffer i udledninger fra virksomheder. Det er rigtigt, at man skal tage hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder, men princippet om størst mulig åbenhed fordrer vel, at adgang til miljøoplysninger bør sikres med respekt for de saglige beskyttelseshensyn.

Der er også kritikpunkter, når det gælder dokumenter, som udveksles mellem ministerierne, og interne dokumenter i ministerierne. Det var et kritikpunkt, som SF og flere andre rejste, netop i forbindelse med førstebehandlingen af forslaget til offentlighedslov. Det samme gælder, når vi ser på dokumenter, som bliver udvekslet mellem ministerier og folketingsmedlemmer.

Så er der heller ikke foretaget en selvstændig vurdering af overensstemmelsen med EU-retten og Århuskonventionen. Miljøstyrelsen vurderer, at miljøoplysningsdirektivet er vanskeligt at fortolke præcist, og vi ved ikke, om Miljøstyrelsens fortolkning, og dermed baggrunden for ministerens vurderinger, er korrekt, før der eventuelt er faldet en dom ved EU-Domstolen. Der er høringssvar, der påpeger, at forslaget formentlig er i strid med vores internationale forpligtelser.

Så finder vi også, at det fremkalder forundring, at den udliciteringsregel, som indgår i forslaget til ny offentlighedslov, altså det, at offentlige myndigheder er forpligtet til at indhente oplysninger om opgaver, der er udliciteret, faktisk ikke er med i det her forslag. Det er uklart, hvorfor den ikke er med, og det er også uklart, hvordan man som borger så kan blive sikret adgang til information og indsigt.

For SF er det et centralt mål at skabe bedre borgeradgang til miljøoplysninger. Det følger af direktivet og Århuskonventionen, at borgerne har krav på adgang til oplysninger om miljøets tilstand meget bredt defineret. Efter vores opfattelse bør den adgang ske gennem én portal, Danmarks Miljøportal, som p.t. ikke fungerer optimalt, og på sigt sådan, at man for hver enkelt matrikel f.eks. kan søge oplysninger om luftkvalitet, støj, jordforurening osv. Det er en af de ting, vi gerne vil sætte fokus på i processen fremover, og ikke mindst er vi interesseret i få afdækket, hvad ministerens og regeringens ambitioner er for Danmarks Miljøportal.

Når alt det her er sagt, vil jeg sige, at det helt grundlæggende er svært for os at være helt positive over for det her lovforslag. Vi har de samme forbehold og de samme indvendinger, som vi havde i forbindelse med forslaget til offentlighedslov, og vi vil foreslå, som også Socialdemokraternes ordfører var inde på, at vi først tager endelig stilling til det her, når behandlingen af forslaget til offentlighedslov er endeligt afklaret.

Tak til SF’s ordfører. Så er det hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Dette lovforslag er en følge af loven om offentlighed i forvaltningen. Hensigten med lovforslaget er at skabe en lov, som er mere enkel og som følge deraf mere brugervenlig.

Det fremgår klart af lovforslaget, at det altid skal give samme retsstilling som offentlighedsloven, dog med den undtagelse, at det kan være nødvendigt at fastsætte særregler for miljøoplysninger. Sigtet er klart, nemlig at understøtte ytringsfriheden, at inddrage borgerne i demokratiet, at understøtte kontrollen med den offentlige forvaltning, at styrke formidlingen af miljøoplysninger og øge tilliden til sagsbehandlingen i det offentlige.

Det er altid vigtigt med så meget gennemsigtighed i det offentliges arbejde som muligt, og derfor støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det er altid vigtigt, at offentligheden har så god indsigt i det offentliges sagsbehandling og opgaver som overhovedet muligt, tror jeg var nogenlunde det, hr. Tage Leegaard sagde afslutningsvis, og det er jo rigtigt. Derfor er det også vigtigt, at man får det her lovforslag bedømt i det lys.

I sit afsæt er det jo korrekt, at en forenkling, en nemmere forståelse og en samling af en lang række bestemmelser, der i dag henviser til rigtig mange forskellige ting, alt andet lige kan give en større klarhed over, hvordan loven fungerer, og derfor er formålet med at lave loven sådan set også rigtigt. Problemet er bare, at der i den indholdsmæssige del er lagt op til at lave en lang række ændringer, der tilsyneladende vil komme til at betyde næsten det modsatte, nemlig at en lang række af de fremskridt, der dog er sket i de senere år, som det også noteres af forskellige parter i høringssvarene, vil blive bombet tilbage igen.

F.eks. skriver man jo, som jeg også tror fru Mette Gjerskov var inde på, i høringssvaret fra Åbenhedstinget, at hvis Folketinget skulle vedtage en ny miljøoplysningslov, der ligner det fra høringsudkastet, bliver miljøåbenheden bombet mange år tilbage; der er tværtimod behov for at tydeliggøre den retstilstand, som Ombudsmanden efter så mange år har etableret. Det er jo i alt fald modstridende udsagn, og jeg tror, der er god brug for, at man i udvalgsarbejdet nøje får undersøgt, om der egentlig er hoved og hale i udsagnene, og hvilke udsagn der er rigtige.

Der er jo ikke sådan, at det udelukkende er Åbenhedstinget, der fremfører synspunkter af den her karakter, også mange andre peger på, at der kan være problemer med lovforslaget, som det er forfattet, selv om det altså har det udgangspunkt, at man siger, at det skal være enklere og nemmere at forstå.

Folk, vi må gå ud fra har forstand på jura, nemlig Advokatrådet og Danske Advokater, siger, selv om de har forståelse for og også tilslutter sig, at man samler lovgivningen i én lov, samtidig, som det så tilsyneladende er, at det ikke bør udelukkes, at anmodning om aktindsigt i miljøoplysninger også fremover behandles efter anden lovgivning, hvor denne måtte hæmme den videre adgang til aktindsigt i miljøoplysningsloven.

Det er jo da også et udsagn, når folk, der i alt fald må anses for at være de yderste eksperter udi fortolkningen af jura, siger, at hvis man vedtager det her, kan man faktisk have det forhold, at man i anden lovgivning har en videre adgang, og den kan man eventuelt lukke af med en vedtagelse af den her lovgivning. Det synes vi er problematisk, og både de forhold, jeg her har nævnt, og andre forhold, der er nævnt i høringssvarene, har vi brug for at få belyst yderligere. Jeg synes også, at det, som to af ordførerne har været inde på, nemlig den manglende koordinering med den lovbehandling, der foregår omkring offentlighedsloven, er et problem.

Derfor er det også sådan, at vi fra Radikale Venstres side synes, at det rigtigste i første omgang må være, at man tager endelig stilling til det her lovforslag og den her lovgivning, når man ved, hvordan det ender med offentlighedslovens vedtagelse og det indhold, der måtte være tilbage dér. Så vi ønsker også at afvente den del af det.

Tak til den radikale ordfører. Så er det miljøministeren.

Lad mig starte med at takke ordførerne for indlæggene og så selvfølgelig bekræfte, hvad der også er blevet sagt, at det her forslag til en ny miljøoplysningslov er affødt af justitsministerens lovforslag til en ny offentlighedslov og ændringer i bl.a. forvaltningsloven.

Formålet med justitsministerens forslag er jo at skabe en mere tidssvarende offentlighedslov og udbygge princippet om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning. Lovforslaget har 26 elementer, som udbygger princippet om åbenhed i forvaltningen, mens det kun indeholder 5 elementer, der begrænser det. Med det her forslag går man på miljøområdet ligesom i dag endnu længere og giver bedre muligheder for at få adgang til oplysninger.

Det er sådan, at den gældende miljøoplysningslov i dag i høj grad henviser til paragraffer i den gældende offentlighedslov og forvaltningslov. Det er derfor, der er behov for en opdatering af miljøoplysningsloven, for med sine mange henvisninger er den gældende lov vanskeligt tilgængelig. Det er sådan set det, jeg gerne vil lave om på, sådan at loven bliver mere forståelig og brugervenlig for både virksomheder, myndigheder og borgere.

Lovforslaget her er så bygget op på samme måde som forslaget til ny offentlighedslov, men det kan nu læses selvstændigt, da de relevante bestemmelser fra offentlighedsloven nu er indskrevet i miljøoplysningsloven.

Med hensyn til spørgsmålet om paralleliteten til eller samhørigheden med offentlighedsloven vil jeg gerne her bekræfte, at det bliver på den måde, at det her lovforslag ikke kan færdigbehandles, tredjebehandles, før det andet også er færdigbehandlet. Der er altså en parallelitet i de to lovbehandlinger.

Lovforslaget skal ligesom den gældende lov gennemføre miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen i dansk lovgivning, og det betyder, at der jo netop er en række særregler på miljøområdet. Det betyder imidlertid også, at der ved udformningen af lovforslaget har måttet tages hensyn til miljøoplysningsdirektivet.

Udgangspunktet for lovforslaget er som i den gældende lov, at den borger eller virksomhed, som anmoder om aktindsigt, skal have den samme retsstilling som følger af forslaget til offentlighedsloven. Det her udgangspunkt modificeres så af de regler, som er nødvendige af hensyn til miljøoplysningsdirektivet. De indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret sker, bortset fra enkelte præciseringer, udelukkende som følge af lovforslaget om offentlighedsloven.

Særreglerne om miljøoplysninger vedrører bl.a. de omfattede myndigheder, definitionen af miljøoplysninger, en afvejningsregel, sagsbehandlingsfrister og emissionsoplysninger – jeg skal nok vende kort tilbage til det.

Det betyder, at der, hvor princippet om åbenhed i offentlighedsloven foreslås udbygget, skal dette selvfølgelig også gælde for miljøoplysninger. Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvor præcist man skal kunne angive det, man gerne vil have aktindsigt i, retten til dataudtræk, sagsbehandlingsfrister og indsigt i visse interne dokumenter og oplysninger m.v. På de punkter, hvor offentlighedsloven foreslås begrænset i forhold til den gældende offentlighedslovs princip om åbenhed, gælder dette kun for miljøoplysninger, hvis det ikke strider mod miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen.

Ligesom offentlighedslovforslaget indeholder lovforslaget eksempelvis undtagelse af oplysninger i forbindelse med ministerbetjening og brevveksling mellem ministre og folketingsmedlemmer. Det vurderes, at den type undtagelser ligger inden for direktivets ramme, og de hensyn, der begrunder disse undtagelser, gælder selvfølgelig også på milljøområdet.

Det nævnte udgangspunkt er dog fraveget på et punkt. KL og Danske Regioner bliver med Justitsministeriets lovforslag omfattet af offentlighedsloven, mens dette ikke foreslås i miljøoplysningsloven. Det skyldes, at direktivet ikke som i forslaget til ny offentlighedslov giver mulighed for at betragte brevveksling mellem kommuner eller regioner og de pågældende foreninger som intern.

Den afbalancerede løsning, som er foreslået i offentlighedslovforslaget, kan derfor ikke anvendes i miljøoplysningsloven. Aktindsigt i dokumenter hos KL og Danske Regioner skal således afgøres efter offentlighedsloven, også når der er tale om miljøoplysninger.

Herudover indeholder lovforslaget som hidtil en række særregler, som er nødvendiggjort af miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen, og disse særregler gælder også i dag. Det drejer sig bl.a. om, at afgrænsningen af de myndigheder og organer, som loven finder anvendelse på, fortsat er bredere end den, der er foreslået i offentlighedsloven.

Lovforslaget indeholder endvidere en definition på miljøoplysninger, som er meget bred, og som omfatter alle oplysninger vedrørende miljøet.

Lovforslaget har en afvejningsregel, som medfører, at myndigheden altid konkret skal afveje de offentlige interesser, der varetages ved udlevering, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering, og undtagelserne skal altid anvendes restriktivt. Disse regler er endnu mere restriktive, når det drejer sig om emissionsoplysninger. Det betyder, at oplysninger, som myndighederne ligger inde med om f.eks. udledninger fra en virksomhed, stort set altid vil skulle udleveres.

Herudover er der i lovforslaget angivet absolutte frister for sagsbehandlingstiden, som supplerer offentlighedslovens fristregler.

Overordnet set giver lovforslaget ligesom den gældende miljøoplysningslov vid adgang til miljøoplysninger. Så lovforslaget er altså dermed stadig væk en vigtig del af den danske implementering af Århuskonventionens regler om adgang til miljøoplysninger.

Med disse ord ønsker jeg selvfølgelig, at vi får en god behandling af forslaget i udvalget, og jeg har selvfølgelig fuld forståelse for de udsagn, der er kommet om behandlingen af offentlighedsloven i regi af Retsudvalget.

Tak. Vi har lige en kort bemærkning fra fru Mette Gjerskov.

Jeg vil gerne kvittere for, at ministeren siger, at vi afventer Retsudvalgets behandling, men så synes jeg bare, at det havde været smart, at vi havde ventet med den her første behandling, til Retsudvalget er færdig. Men det er så, hvad det er.

Det, jeg hører ministeren stå og gøre, er, at hun holder antallet af lempelser op mod antallet af stramninger i det her lovforslag. Det synes jeg er en dybt useriøs måde at se på offentlighedsloven på, for vi har nogle mennesker fra Åbenhedstinget – det er nogle journalister – som siger, at de vil få et problem med at få centrale miljøoplysninger, og at borgerne vil få problemer med at få at vide, om der er gift på den virksomhed, som de er naboer til, hvad der sker ved en ulykke, hvad de skal stille op, om der er en sundhedsrisiko, og om der er nogen grund til at være bange. Det er jo sådan nogle ting, det er helt centralt at borgerne kan få at vide. Jeg kan bare slet ikke høre, at ministeren overhovedet kommenterer den alvorlige kritik, der har været af det her lovforslag.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg synes sådan set, at jeg i min tale har redegjort for, at miljøoplysningsloven netop går videre end offentlighedsloven, og at Århuskonventionen osv. selvfølgelig også skal overholdes.

Når jeg nævner, hvor mange forslag i offentlighedsloven der er lempelser, og hvor mange der er stramninger, er det netop på baggrund af fru Mette Gjerskovs ordførertale, for hun får det til at lyde, som om det hele handler om stramninger. Det gør det sådan set ikke. Der, hvor det handler om stramninger, er som et eksempel med hensyn til undtagelsen af interne oplysninger i forbindelse med ministerbetjeningen.

Det er blot for at sige, at elementerne i hele offentlighedsloven altså ikke handler om en begrænsning, men netop handler om at skabe en tidssvarende offentlighedslov og dermed også paralleliteten til miljøoplysningsloven. Det er sådan set det, det er vigtigt at holde fast i. Her kommer vi altså til at tale om en langt mere brugervenlig lov end den gældende lov. I forhold til vejledninger og adgang til oplysninger kan jeg altså ikke genkende de udtryk om, at det ikke skulle leve op til Århuskonventionen. Det er klart vurderingen, at det gør det.

Tak, så er det fru Mette Gjerskov for endnu en kort bemærkning.

Det burde da gøre indtryk på en miljøminister, når vi står med nogle bemærkninger om, at det her betyder, at man begrænser naboers ret til at få at vide, om der f.eks. er udledninger fra kemiindustrien. Ansatte og naboer til en virksomhed nægtes adgang til oplysninger om giftstoffer, der kan medføre risici. Det er altså forskningschef ved Journalisthøjskolen, Oluf Jørgensen, som har sagt det.

Har han taget fuldstændig fejl? Er alle de her journalister på helt forkert spor, og har de slet ikke fattet ministerens lovforslag? Eller hvad er det, vi taler om her?

Så er det ministeren.

Det er jo meget fristende egentlig bare at svare ganske kort: Ja, jeg tror, at han har misforstået det og egentlig ikke har læst, hvad der ligger i lovforslaget.

For det er jo ikke rigtigt, at man ikke længere kan få oplysninger om, hvad der eksempelvis udledes fra en virksomhed. Lovforslagets helt klare udgangspunkt er, at eksempelvis emissionsoplysninger altid vil skulle udleveres. Det her med en fortolkning af det er en retstilstand, som gælder i dag, og af nogle regler, som nu fremstår klarere.

Så jeg mener sådan set, at han har taget fejl i sin bekymring for, hvad det her kommer til at medføre.

Tak til miljøministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)