L 162 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 2: Høringsvar og høringsnotat, fra transportministeren

Hermed tillader jeg mig at fremsende en kommentar til detnutil horing fremlagte skitseforslagtil en lokalplan m. v. tiludbygning af Nordhavns-omradet.Pa grund af denne kommentars noget usaedvanlige karakterskaljeg i korthed oplysefolgende om min faglige baggrund.Jeg er (praktisk) uddannet som byggeadvokat ien periode,hvor det var saedvanligt, at man til lidt storre byggerier oganlaegsarbejder knyttede en sagforer, som havde indsigt ibyggeri, udover bygge-lovgivningen somsadan.Den i 1976 afdode LRS., dr. h e , Axel H. Pedersenvar ensadan byggeadvokat. I Kobenhavns-omradet var der i 1960vel omkring 25 sadanne, egentlige, veluddannede byggead-vokat kontor)e(r.Disse forsvandt ganske stille iog med, at totalentreprise-systemet vandt indpas.Jeg plejer (halvt ispog, halvt ialvor)at sige,at man matte erstatte denne saerlige, radgivende

faggruppe med den sakaldte Byggeskadefond, oprettet i1986.Jeg var formand for byggeadvokatforeningen idens sidste,aktive periode.Min tilknytning til storre byggesager begyndte ibegyndel-sen af 1960'erne, ogjeg deltog bl. a. i:Umiddelbart efter"Det store brag - Valby Gasvaerk i 1964"og indirekte somen folge heraf forhandlede jeg sammenmed en klient med Kobenhavnskommune om erhvervelsenaf et areal til opforelse af et lokalt butikscenter iValby"Centerparken", med private boliger og et plejehjem(Benedikte Plejehjemmet), samt om fastlaeggelse af enlokalplan, m. v.;Gennemforelsen for forskellige klienter af udstykninger afflere storre byggegrunde i 1960'erne, 1970'erne og1980'erne, med tilknyttede forhandlinger med kommuner,vej- ogfrednings-myndigheder om lokalplaner, vejforing,bebyggelses-deklarationer, m. v.;Forberedelsen for en klient af to storre byggesager i Vejle-omradet under aktiv medvirken af davaerende borgmesterVilly Sorensen, en sare dynamisk, resultat-orienteret ogbegavet kommunal-politiker. Disse sager indbefattedestort set alt, hvad man kunne onske sigaf kompliceredevejforinger,jordbundsforhold,herunder pilotering, foru-rening, lokalplan, kloakering, spildevands-rensning,Skov-og Naturstyrelsen, herunder Statsskov- og Privat-Skovrid-er;For den fornaevnte klients arvinger deltog jeg for en halvsnes ar siden i komplicerede forhandlinger om et "Mile"bu-tikscenter iVejle's omdannelse til et storcenter. DavaerendeBorgmester Flemming Christensenog hans teknikere samtAmtsvejvaesenet deltog aktivt iforhandlingerne, og en aen-dret vejforing var et centralt, helt afgorende tema.Som forretningsforer for"Denselvejende InstitutionLuft-havnsparken"har jeg ien lang arraekke beskaeftiget migmed byplaner, nybyggeri, parkeringssporgsmal m. v. isamarbejde med Taarnby Kommune.Afslutningsvis kanjeg for kuriositetens skyld naevne, atjeg for nylig (i Ritt Bjerregaards tid som Overborgmester)har haft en - lad mig kalde det venskabelig - diskussionmed Overborgmesterens kontor vedrorende et Mile lokal-

Sag. Udvidelseaf KobenhavnsNordhavn og, nykrydstogts-terminal.Som Gentofte-borger deltog jeg den 27. januar i horingen paHellerup Park Hotel omkring et skitseprojekt (dateret maj2009), somiform af en VVM redegorelse ogen miljovurde-ring efter forarbejde i KobenhavnsKommune,Kystdirekto-ratet ogTrafikministeriet nu skalvidere-bearbejdes medhenblik pa forberedelse i Folketinget af en overordnet lovgiv-ning omkring en udvidelseaf Nordhavn.Mine forudsaetninger for at befatte mig med et sa komplice-ret sagskompleks er, at jeg igennem mere end en menne-skealder (bl. a.) har beskasftiget mig med bygge- ogan-laegsarbejder, herunder byplaner, vejforinger, anlaegs-pro-jekter, parkeringsanlaeg samt okonomiskekalkuler herom-kring.Det til horingenfremlagte materiale, somjeg, uden at villefornaerme nogen,naermest ma karakterisere somen ide-skitse, er pa flere punkter smukt gennemarbejdet. IsaerKystdirektoratets andel fremtrasder somgedigent hand-vaerk.Det er fornojeligt under afsnittet "Afvasrgeforanstaltningerfor at mindske palvirkningen af den gronbroget tudse" at

kunne finde et farvefoto af en grontbroget tudse (bufo vi-ridis). Bevarelsenaf dette hjorne af en traengt, dansk dyre-art er et kompliceret sporgsmal, hvad teksten tydeligt illu-strerer.At man tillige har taenkt pa de "rodlistede" natsommerfugle,skal hverken Carl Broeller Kobenhavnskommune have utakfor.Det, man kunne have onsket, men ikke har faet, er en egent-lig behandlingaf, er kote-forholdene f.s.v. angar de pataenk-te opfyldninger. Man forudsaetter en terraenkote paj+ ca.4 mover dagligt vande. Erdet tilstraekkelig fremsynet i en tid,hvor klimaforandringer, herunder afsmeltning i polarom-raderne truer, samt maske isaer hvor den pdtaenkte "ud-vaekst" i Oresund kunne forarsage ekstraordinaervand-op-stuvning ved kraftige vinde fra Nog N0 ?En eventuel "efterfolgende" sikringvil vaere meget besvaerligogbekostelig.En "Tsunami"kan vi her i Danmark vanskeligt gardere osimod, saen sadan ma man maske nok lade ude af betragt-ning. Navigare necesse est.Den storste mangel ved rapporten er imidlertid, at den stortset ikke befatter sigmed de transportmaessige problemer,projektet forventelig vil udlose, hvisdette matte blivegen-nemfort.Man gor en hel del udaf problemerne med tung trafik ian-laegsperioden; men den efterfolgende ikke uvaesentligemalperiode fremtraeder tilsyneladende med problemer af"efter-os-syndflods-maessig" karakter.Det er indlysende,at det vil vaere onskeligt, atKobenhavnskommune (Metro-selskabet) far mulighed for at skaffe sigafmed "overskudsjord" pa den bekvemmeste og billigst mulige(hvad det sa vil sige !?) made, hvorfor en politisk"symbiose"imellem det nye Metro-projekt ogNordhavns-saneringensynes at vaere naerliggende.Det kom imidlertid frem pa horingsmodet, at tunnel-udgrav-ningerne ikke pa langt naer vil kunne producer tilstraekkeligemaengder af jord til at opfylde Nordhavnen idet omfang,pro-jektet forudsaetter, ogat man derfor bliver afhaengig af, atder tilfores overskuds-jordfra det sjaellandske omrade,jord,som ma antages ivaesentlig grad at vaere forurenet i tekniskforstand.Dette bringer tre nye parametre ind isagen :Hvilke maeng-der ? Hvornar/i hvilket tempo/ kan det ske ? Hvem kan/skal/vil/ betale for det ?Man ma her vaere opmaerksompa,

og de tilgraensende kommuner, hvisde far lov (men detligger uden for rammerne af dette lille skrift (?)).Det udadgaende vej-tryk fra Nordhavnen ma forventes atblive drejet mod nordvest,d. v.s.ind ivejnettet i Gentoftekommune. Mange bilister, somskal udaf byen,vil fristestil at kore over Hellerupvej eller Tranegaardsvej for atramme Hoeghsmindevej og na de ikke alt for bekvemmeJaegersborgvej udkorsler til de nord- og sydgaende motor-veje.Tuborgvej vil formentlig for mange vaere en mindre frist-ende losning.Der vil forventelig (ogsa) blive tale om megen (ogsa tung)trafik (som de lokale veje ikke er projekterede til at baere).Hvor megen ?Der er i projektudkastet regnet med ialtca.600.000 m etage-areal, heraf 400.000 m bolig og200.000 m erhverv. "Et slag pa tasken"vil vel betyde enforogelse af "bil-frekvensen" pa et sted imellem 5.000og10.000 automobiler, "udlost" af projektet, herunder enstor procentdel tunge koretojer.Pa grund af den utvivlsomt mindre tillokkende adgang tiloffentlige transport-midler (busserne vil antagelig ikkekunne tilvejebringe en daekkende service,Nordhavn S-sta-tion er for langt vaek, ogen Metrostation vil der naeppe bli-ve tale om), vil de velstaende ejere og lejere af lejlighederi Nordhavnen blive staerkt afhaengige af deres biler. 2 pr.husstand vil formentlig blive reglen snarere end undtagel-sen.Varetransporten fra omradet vil kun for en dels vedkom-mende ske over vandet.222

Transportministeren udtalte under horingsmodet, at enkommende lovgivningville blive meget "restriktiv";men ministeren kunne efter min opfattelse ogsa havesagt :ivaerstefald meget "dispositiv".Ministeren sagdetillige, at vi naturligvis matte bestrae-be osfor ikke at genere hinanden mere end hojst nod-vendigt, ogdette ma betyde, at man idenne sags afslut-tende fase ofrer de byplanmaessigeforhold enpassende,oget,opmaerksomhed.Det vil vaere nodvendigt at lette presset pa Nordre Fri-havnsgade og reducere "flaskehals-problemet" vedindkorsel-tilogudkarsel-fraNordhavnen i0-V-ogV-0-gaende retning, vaesentligt, i person-/vare-/turist-maessighenseende.

Dette kan formentlig kun ske ved at etablere en vejfor-bindelse (viadukt) under jernbane-terraenet og ude af ni-veau med Nordre Frihavnsgade,og lede denne trafik henimod Strandboulevarden ogviceversa.Dette synesmuligt ved at svingedenne taenkte viadukt-/tunnel-/ forbindelse ien bue fra en nyanlagt, parallel-korebane nord for Sundkrogsgade(som der lige akkuratsynes at vaere plads til) under jernbanen, langs med Mid-delfartsgades N-S-gSende forlob og over til Svanemolle-anlaegget, hvor der er plads (nok ?) at bevaege sig pa (ogtil ifornodent omfang at ekspropriere fra).Dette er "snaever taenkning", ogjeg skal end ikke forso-ge at gisne om, hvor vanskelig, henholdsvisbekosteligen sadan losningville vaere; men jeg kan ikke se nogetalternativ, hvis Nordhavns-projektet fastholdes ifuldudbygning.Trafikken i Kalkbraenderihavnsgademdigivet fald afla-stes.Det star mig naturligvis klart, at den angivne "by-pass"vejforbindelse til Nordhavnen naeppe passergodt ind iKobenhavns kommunes normale vejregulerings-kon-cept. Losnings-modellen vil imidlertid blive kendt af mal-gruppen, beboere, erhvervsdrivende, og faste gaester tilomradet, herunder ikke mindst chauforerne til turist-busserne, der skal betjene gaesterne i krydstogt-skibene.For de sidst naevnte ma en sadan losning pa det naerme-ste vaere et "must", hvis man onsker, at Kobenhavn skalvaere turistvenlig fra sosiden.Man taenke sigen raekkepa10 store turistbusser fyldtemed forvaente, eventyrlystne velhavere fra hele verden,som er kort fast itrafikken pa vej ud af Nordhavn.Jeg skal afsta fra at udtale mig om denteoretiskmuligevej-tilslutnings-losning ved "svinget" i Strandboulevar-den.Dette er ikke nogen lille, nem, vej-projekterings-opgave;men det synesmig, at den ikkeburdevaeretekniskulo-selig.Tanken om "bypass"-losningen faldt mig ind,dajeg fornylig befandt mig pa Baltikavej lidt ud pa eftermiddag-en. Det tog mig over en time at bevaege mig og min bilde ca. 1000 m udtil Nordre Frihavnsgade.Jeg onsker ingenlunde at optraede i rollen somden lilledreng i H. C.Andersenseventyr "Kejserens nye Klaeder",alene alderen forhindrer mig heri; men jeg foler mig skik-ket til at deltage ien "brain-storming".

I de fleste af de "horingssager" af byplanmaessig karak-ter, jeg itidens lob har modtpamin vej, har sagen reeltvaeret afgjort, allerede da horingen blev ivaerksat.Dette synesikke at vaere tilfaeldet her.Etafsluttende hjertesuk.Jeg formoder, at man har gjort sigforelobige tanker omprojektets samlede okonomiskedimensioner.Disse ma, selv i"samfundsmaessig forstand", antageligvaere meget store. Det ville vaere velgorende at hore lidtmere herom.Store anlaegs-sager ioffentligt regi, somikke pa forhander stramt strukturerede, har en tilbojelighed til at lobeud af de forventede/afstukne/ okonomiskerammer, ogdette projekt er pa det foreliggende grundlag overordent-lig uoverskueligt.

Høringssvar vedr. Udbygningen af Nordhavnen. Fokus på ”Stank fra Tang”Jeg har fulgt planerne om udbygningen af Nordhavnen.Allerede i januar 2009 skrev jeg til By & Havn for at gøre opmærksom på, at mine erfaringer somborger i Gentofte i 65 år og beboer langs Nordkysten i lige så mange år, gjorde mig bekymret forkommende tangproblemer. I svaret står der, ”at man ikke regner med lugtproblemer”! (brev og svar.Se bilag)Min erfaring er entydig: Man må ikke ændre på kysten. Det kan få katastrofale konsekvenser.Eksempel: Oprindelig var Nordkysten ”stenalderstrand” dvs. klinter beskyttet af naturlige stenrev dannet aftidligere skred. Disse rev blev ryddet ifm. Københavns befæstning sidst i 1800-tallet! Efterfølgende måtte mansikre sig med høfder. Et af de første og værste eksempler er Molen fra 1906 i Tisvildeleje. Vestenvinden og Molendanner hvirvler, der skaber det, der hedder læsideerosionen. Det har gjorde, at for beboerne øst for molen måtteetablere et kystsikringslag, der opførte et dyrt kystværn. Det nye værn ødelagde så den efterfølgende km, ogsåledes er det fortsat. I dag er dominoeffekten nået helt til Heatherhill.En stor del af disse kystværn er høfder, der går vinkelret ud i havet. Alle tiders tangfangere. Hvirvlerne sender oftestore mængder tang ind bag høfderne. Selv en mindre storm kan ødelægge en hel sommerferie.Vi taler om dyrekøbte erfaringer opsamlet over mange år.

Forleden fortalte Transportministeren i Hellerup Park Hotel begejstret om de reduceredeopfyldningsplaner for Nordhavnen. Og man vil jo nødig ødelægge en god stemning!Alligevel sad jeg efter mødet tilbage med en mærkelig smag i munden. En smag af rævekage. Oveni købet a la Matador. Jeg tror, at mange husker den herlige episode i Matador, hvor borgmesterenlancerer et totalt uspiseligt forslag og ender med et kompromis, som tilfredsstiller alle, isærræven/borgmesteren.Den nye udposning af Nordhavnen er en sådan rævekage. Faktisk er Nordhavnen rævekage pårævekage. Mål selv efter. På et-eller-andet tidspunkt ”i vor tid”, har Københavns Kommune bygget500 m ind over Gentofte Kommune! Det svarer til ca 6 % af vor kystlængde. Havde man godkendtoplægget fra sidste år, havde København dækket 20 % af kommunen! Man kan næsten ligge vågenom natten ved tanken om, at hvis Lyngby-Tårbæks borgmestre over årene havde været lige såbjergsomme og bygget mod syd ude i Øresund (hvorfor skulle de ikke have samme ret somKøbenhavns borgmestre) så havde Gentofte været halvt indkredset og naturen havde sikkerttilsandet resten. Indsøen kunne vi passende kalde Øresø.Med det nye forslag er alle næsten glade.

Men jeg er bange for, at en stor del af kysten meget ofte kommer til at lide under stanken fra tang.Strømmen i Øresund er nordgående. Når strømmende vand møder en forhindring, opstår der enhvirvel, der dels eroderer, dels forstærker f.eks. en stormflod. Dette er omtalt af andre. Men man harglemt, at hvirvlen roterer tang ind langs kysten; og tang forventes der meget mere af, når havtem-peraturen i fremtiden stiger.Hvem har hørt nogen stolt sige: ”Jeg bor i Tuborg Syd”. Jeg tror, at beboerne her frygter, at de harkøbt et problem. Det er ikke sikkert. Men tanken om stanken lurer. Og det er ingen tjent med.Jeg har gennemlæst Lovforslaget.Tang er overhovedet ikke omtalt. Ikke engang undermiljømæssige konsekvenser på side 7. Jævnfør svaret fra 2009: ”vi regner ikke medlugtproblemer”.Jeg har i anden sammenhæng drøftet tangproblemer med Kystdirektoratet, og her tager man hellerikke tang alvorligt. ”Stanken er en del af prisen for at bo langs kysten!” citat slut! Den holdning kanikke bruges i stærkt bebyggede områder.I underskolen var det en pest at skulle til skolesvømning i Charlottenlund, når vinden kom fra øst. Igymnasiet lå min avisrute midt i lugten fra gastanken i Ordrup, og som voksen boede jeg i 20 år påA N Hansens Alle i Hellerup. Man gik aldrig i haven, når der var svag vind fra syd. Tuborghørmenvar for gennemtrængende. Al dette er nu lykkeligvis historie. Vi har kun tanglugten tilbage, og denhar desværre været tiltagende.Nordhavnen i dens nuværende form, var aldrig blevet tilladt i dag. Det ville klæde regeringen atprøve at afhjælpe fortidens fejlgreb. Der er stor sandsynlighed for øgede lugtgener fra størretangbræmmer, affødt af en varmere fremtid og den nyeste rævekage.Et af de forhold, som bekymrer mig mest, er det faktum, at tegningerne ikke viser havdybder. Hvisman skal bygge nye kajanlæg, formoder jeg, at der skal ske en betydelig uddybning af havbundenlige foran kajen. Dette må medføre en voldsom forstærkning af hvirvlerne. Hvem har ”regnet” pådette!Jeg vil derfor på det kraftigste anbefale følgende: Nordhavnens nyudformes medhenblik på at genetablere tidligere tiders ”glatte” og dermed rensende strøm-forhold. Evt. kajanlæg skal gå langs kysten og ikke ud i Øresund. Dette vil væreden rigtige løsning. Desuden bør man øge – eller i det mindste forberede en øgningaf – gennemstrømningen gennem et eller flere af bassinerne og ud i Svanemølle-bugten.En kajakrende er ikke nok!København Kommune tager en urimelig chance og udsætter Gentofte for en stor risiko, der kanfå varige konsekvenser for miljøet.Jeg har drøftet By & Havns svar (bilag) med flere bekendte, der bor i Svanemøllebugten. Det erkorrekt, at tang langs kysten fjernes, når stanken er så voldsom, at beboerne ”ringer”.I svaret fra By & Havn står der, at man vil fortsætte denne praksis. Fint.Jeg vil derfor som supplement til ovenstående forslag foreslå Gentofte Kommune,at man indgår aftale om at tangafhentningen også omfatter de mest udsatte kyst-strækninger i Gentofte Kommune.

Danmarks Naturfredningsforening, afdelingsbestyrelsen i Gentofte har følgende kommentarertil udbygning af Nordhavn:Vi finder det meget kritisabelt at ændre kystlinien i Øresund så dramatisk som det påtænkes ilovforslaget uden hensyntagen til den oprindelige nord-sydgående sundkystlinie. En opfyld-ning vil ændre oplevelsen af området fra såvel land- som fra vandsiden. Dette strider ogsåimod den almindeligt accepterede strategi for bæredygtig byudvikling: fortætning. Vi skal der-for som minimum henstille, at opfyldingen begrænses mest muligt og alene med jord fra Me-tro-cityringen, særligt idet der ikke er et kommunalt eller samfundsmæssigt behov for at etab-lere opfyldsplads på stedet, og at stedet snarere er valgt og båret af rene økonomiske interes-ser. Sådanne interesser må varetages et andet sted, der ikke påfører nabokommuner og na-turområder varig gene og med væsentlig risiko for erosion af de få strandbredder, der endnuer i området nord for København. Opfyld af jord fra Metro-citiringen vil angiveligt kunne skeinden for de eksisterende havneanlæg uden at ændre kystlinien. Beliggenheden øst for et aflandets tættest bebyggede områder gør det uegnet som jorddepot for hele Sjælland, hvilketellers er planen ifølge By & Havn (oplyst på mødet på Hellerup Park Hotel d. 27. januar 2011).Selve opfyldningen vil i mange år give ekstraordinært megen tung trafik, ligesom der ej hellerer tale om en egnet placering for en containerterminal – også af hensyn til den tunge trafik ensådan vil medføre af permanent karakter.Containerterminalen tillades en byggehøjde på 25 meter, hvortil kommer kraner på angiveligtop til 120 meter. I lovforslaget problematiseres den visuelle effekt af den store byggehøjde.Løsningsforslaget i form af et beplantet, rekreativt område som afskærmning mod land afhjæl-per ikke dette problem. Det er næppe sandsynligt, at der kan etableres beplantning på 25 me-ters højde i det pågældende vindudsatte område på opfyldt jord, og denne højde vil i hvert faldikke nås i indeværende århundrede. Såfremt anlæg af en ny containerterminal fastholdes, børbyggehøjderne derfor reduceres mest muligt.Tillæg til teknisk baggrundsrapport nr. 3 beskriver den forventede udvikling af sandprofilet vedkysten i Hellerup som følge af den påtænkte udbygning af Nordhavnen. For at kompensere forden øgede erosion tilbydes Gentofte Kommune en høfde lige nord for Hellerup Havn. Det frem-går imidlertid af baggrundsrapporten, at dette alene vil afhjælpe erosionen på selve strandenved havnen, mens den i forvejen hårdt eroderede kyst længere nordpå* - blandt andet somfølge af den tidligere udflytning af Skudehavnen - vil blive yderligere belastet som konsekvensaf udbygningen af Nordhavn. DN må kræve, at der etableres tiltag for hele kyststrækningenfra nord for Charlottenlund Strandpark og til Hellerup Havn, idet de ændrede strømforhold net-

op vil påvirke kysten i negativ retning. Den omtalte kompensation relaterer sig alene til tilsan-dingen af Hellerup Havn – ikke den øgede erosion af kysten nord for Hellerup Havn, hvorfrasand eroderes bort og lægger sig ud for den nye høfde i stigende omfang som følge af denpåtænkte udbygning af Nordhavn.Som led i aftalen med Gentofte Kommune skal Gentofte friholdes for evt. fremtidige negativeeffekter af Nordhavnsprojektet. Det er derfor vigtigt, at kystprofilets nuværende form opmålesog dokumenteres, inden udbygningen går i gang, således at By & Havn kan forpligtes til atetablere afværgeforanstaltninger, hvis/når det viser sig berettiget fremover. De foretagne må-linger ud for Hellerup Strand opfylder ikke dette formål, dokumentationen skal foretages fraCharlottendlund Standpark og syd på.DN kan i øvrigt fuldt ud tilslutte sig Gentofte Kommunes indlæg til lovforslaget, ligesom vi måudtrykke vor fulde opbakning til bemærkninger og redegørelser afgivet af GrundejerforeningenHellerup Maglegård og FOGUS.Vi bifalder i øvrigt, at den omtalte kanal til robåde og andre mindre både skrives ind i selvelovteksten som foreslået af transportministeren på mødet d. 27. januar.

Dansk Kano og Kajak Forbund har læst Forslag til ændringer mht. udflytningen afcontainerterminalen, ligesom at vi løbende har fulgt og indgivet kommentarer under hele processenmed krydstogtterminalen.Opfyldningen vil de facto betyde, at al færdsel med småbåde, herunder kajakker, mellem Hellerupog København må indstilles med mindre man etablerer en kanal mellem Svanemøllebugten ogKøbenhavns havn.Vi vil pointere, at der allerede i den eksisterende VVM redegørelse for krydstogtsterminal projektetstår, at sejlturen bliver forlænget med 1 sømil, at sejladsen kommer til at foregå i mere strømfyldtfarvand og at den rekreative sejlads fremover skal krydse tre sejlruter. De to sidste elementer øger isig selv risikoen og når det så kombineres med en forlængelse på 1 sømil bevirker det, at risikoenøges yderligere. Derudover har man ikke skrevet noget om refleksbølger, der har markant betydningfor risikoen for både kajakker og robåde.VVM-redegørelsen giver ingen risikovurdering specifikt for den rekreative sejlads, og slet ikke forsmå både som kajakker og robåde. Det er en samlet vurdering, at det ikke giver væsentligesikkerhedsmæssige konsekvenser, og her har man især fokuseret på de store krydstogtsbåde ogOslo-færgen. Hvis containerterminalen så flyttes til ydre Nordhavn også, øges yderligereskibstrafikken betydeligt og dermed øges sikkerhedsrisikoen ved at sidde i en robåd, kajak ellerkano også betydeligt. Dette især også fordi der med 3 m kajkanter ikke er nogen mulighed for atlægge til i nødstilfælde for hverken robåde, kajakker eller mindre sejlbåde. Specialforbundene harden særlige viden om sødygtigheden ved de fartøjer vi benytter, og denne viden mener vi må vejetungt på dette område.Når alt dette er pointeret så kan vi sagtens forstå idéen med at flytte containerterminalen ud og få enattraktiv bydel i indre Nordhavn. Vi både bidrager og nyder godt af livet i sådanne områder. Derforer vi også vældig glade for ideen om at anlægge en kanal, som er beskrevet i den betingedeudbygningsaftale mellem Københavns Kommune og By & Havn. Dens vigtighed for den rekreativesejlads – især i mindre både som robåde og kajakker - bliver endnu mere tydelig med bådekrydstogtterminal og containerterminal i ydre Nordhavn.Vi ser derfor meget gerne ideen om denne kanal skrives ind i lovændringerne, som en del afbetingelserne for at gå i gang med opfyldningerne, da vi mener den er overordentlig vigtig for denrekreative brug af Nordhavnen, og ikke mindst for bevarelsen af den traditionelle færdsel medsmåbåde mellem Københavns havn og de mange ro-, sejl- og kajakklubber nord for København.