L 162 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 2: Høringsvar og høringsnotat, fra transportministeren

Høring – forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S ogArealudviklingsselskabet I/S – Jeres journal nr. 2010-4752Dansk Erhverv har med tak modtaget ovenstående høring, der gav anledning til følgendebemærkninger.Dansk Erhverv glæder sig over, at der med forslaget generelt er fokus på både byudvikling ogerhvervsudvikling i København. Dansk Erhverv deler endvidere den gennemgående opfattelseiforslaget af, at det er til gavn for såvel erhvervslivet som for hovedstadsområdets økonomiskeudvikling, at en trafikalt velbeliggende containerterminal fastholdes i Københavns Havn.Dette ervigtigt for erhvervslivet samtidig med, at det optimerer transportensåledes, at tidsspild, trængselog miljøpåvirkning minimeres mest muligt.Nordhavnen er i dag hjemsted for en række pladskrævende virksomheder samt servicerer enrække virksomheder og transportører, for hvem gode til- og frakørselsforhold er afgørende.Dansk Erhverv støtter en byudvikling, der sikrer en god infrastruktur. Da den fysiskeinfrastruktur på Nordhavnen, herunder veje på og i forbindelse med Nordhavnen, allerede i dagmærker en betydelige trafik,opfordrer Dansk Erhverv til, at løsningsmuligheder omkringadgangsveje og kapaciteten heraf integreres og ekspliciteres i forslaget. Konkret finder DanskErhverv det vigtigt, at den planlagte Nordhavnsvej hurtigst muligt bliver etableret. Det erligeledes vigtigt, at der arbejdes videre med etableringen af en østlig ringforbindelse fraNordhavnen til Sydmotorvejen i form af en havnetunnel. Endelig bør der tages foranstaltningerfor, hvorvidt der vil komme mere trafik ad Sundkrogsvej, således at trafikken forkrydstogtsturister og godstransport ikke sander til.Desuden bør adgang til havnen for modulvogntog muliggøres, hvilket økonomisk og praktiskgiver bedst mening at gøre, når havnen alligevel ombygges. Der er en stor efterspørgsel på adgangfor modulvogntog til Københavns Havn fra både transportører og virksomheder. Modulvogntogog etableringen af en havnetunnel bør således ses som integrerede dele af en ombygning afNordhavnen. Disse projekter bør endvidere indgå i den kommende VVM-redegørelse.

Krydstogtturismen spiller endvidere en meget vigtig rolle for turismen i København, idetkrydstogtturisters forbrug ligger betydeligt over gennemsnittet i forhold til mange andre turister.Samtidig er det en turismeform med gode muligheder for vækst de kommende år. Særligtturn-around skibe som provianterer og skifter passagerer og besætning i København, sikrer byen enyderligere omsætning og passagertrafik især via Københavns Lufthavn i Kastrup.De eksisterende forhold for krydstogtturismen bør således, i forbindelse med anlæg af en nykrydstogtskaj, forbedres som led i ambitionerne om at gøre København til en mere attraktiv by forkrydstogtturister. Planerne om en ny krydstogtterminal bør således indebære mulighed for atforbedre de fysiske rammer for såvel turister som den praktiske håndtering af proviant, affald,strømforsyning mv.Endelig bør der ved udbygningen af containerterminalen være fokus på det æstetiske såvel fraland- som fra vandsiden så containerterminalen ikke fremstår i øjenfaldende.

DanskeSpeditørerharmodtagetlovforslagetmedbilagognoterermedtilfredshedformålet,atderfortsatkandrivescontainerterminaliKøbenhavnmedgodeadgangsmulighedertildetkøbenhavnskeopland.Foreningenanbefaler,atformuleringen"godeadgangsmulighedertildetkøbenhavnskeopland"præciseres,sådetfremgår,atderdervedsigtestilmetropolområdetpåSjællandogomkringØresund,ikketilKøbenhavnskommuneellerKøbenhavnskommunemedtilgrænsendekommuner.Vedensådanpræciseringanbringescontainerterminalenidetretteperspektivforengodsinfrastrukturenhedpassendeforetnationaltforbrugscenter,somogsåerinternationalttransitområdeforalletransportarteroglogistikydelser.Deterforeningensopfattelse,atlovenbørsikrejernbanesporforbindelsetilcontainerterminalen.København,den17.februar2011

TilAstridKraghMøllerTransportministeriet,HermedDTLsbemærkningertiludkastettillovforslagomflytningafcontainerterminaliKøbenhavnsHavn.‐Vihæfterosved,atderlæggesvægtpågodeadgangsmulighederfradennyecontainerterminaltildetstorkøbenhavnskeopland.Citat:”Lovforslaget skal sikre bedstmulige betingelser for den forestående byudvikling i Indre Nordhavn og sikre, at derfortsat kan drives containerterminal i København med gode adgangsmuligheder til detstorkøbenhavnske opland.”Deterpositivtogsamtidigenheltnødvendigforudsætning.‐Derforervilidtbekymredeover,atderidetøvrigestortsetkunomtalesadgangsvejepåområdetogdefornødneadgangsvejetilarealet,jf.ogsåkortet,bilag2.ForDTLerdetmegetvigtigt,atdenplanlagteNordhavnsvejhurtigstmuligtbliverbygget,ogdeterogsåvigtigt,atderarbejdeskonkretvideremedenøstligringforbindelse(havnetunnel)fraNordhavnenogtilSydmotorvejen.Viforudsætter,atdisseprojektervilindgåidenkommendeVVM‐redegørelse,nårderforeliggerenkonkretprojektbeskrivelseafcontainerterminalen.‐Vinoterer,atbygningerhøjestpåvære25meterhøje.Detgiverenbegrænsningforhøjlagre,derkanværepåoptil40meter.‐Iforholdtildetteafsnit,citat:”Med hensyn til placeringen af containerterminalen harKøbenhavns Kommune, Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Transportministeriet i2009 gennemført en screening af alternative placeringsmuligheder. I alt 12 forskelligefremtidige placeringer i og uden for København er belyst. På baggrund af de foretagnescreeninger og analyser taler alt for, at der stadig i København opretholdes encontainerterminal. I Ydre Nordhavn er der gode adgangsforhold (sejlrender) for skibe,og der undgås lange lastbiltransporter over Sjælland til og fra f.eks. Kalundborg ellerKøge, såfremt containerterminalen skulle placeres et af disse steder.”,vilvigernekommentere,atspørgsmåletom,hvorcontainerealternativtvilblivekørtoverlandfra,ogsåomfatterf.eks.ÅrhusHavnogHamborgHavn–ikkekunandrehavnepåSjælland.‐Vifinderdissecitatermegetpositiveogrigtige:o”Fastholdelse af en trafikalt velbeliggende containerterminal i hovedstadsområdethar generelt betydning for hovedstadsområdets økonomiske udvikling, ogdermed også for økonomien i Københavns Kommune og de øvrigehovedstadskommuner.”o”For dele af erhvervslivet især i hovedstadsområdet har det væsentlig betydning,at der fortsat findes en trafikalt velfungerende containerterminal ihovedstadsområdet.”o”Med lovforslaget tages skridt til at fjerne potentielle interessekonflikter mellemboligformål og støjende erhvervsvirksomheder, så containerterminalen uden

Fra:TRM Astrid Kragh Møller [mailto:[email protected]]Sendt:19. januar 2011 18:01Til:[email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; Kommunernes Landsforening; [email protected];[email protected]; Danske Regioner; Trafikselskaberne i Danmark;[email protected]; [email protected]; [email protected]; DanskArbejdsgiverforening; [email protected]; Dansk Industri; [email protected];Håndværksrådet; DI - Transport; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; Fælles Fagligt Forbund(3F); LO; Dansk Jernbaneforbund; HK Trafik og jernbane; Teknisk Landsforbund; Dansk CyklistForbund; [email protected]; Danmarks Naturfredningsforening; Forbrugerrådet;[email protected]; [email protected]; [email protected]; dhf@dhf-net.dk; Danske Handicaporganisationer; [email protected]; Friluftsrådet; Landbrug & Fødevarer;[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]Cc:TRM Michael Birch; TRM Kristina LochmannEmne:Høring - forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S ogArealudviklingsselskabet I/S

Høringssvarvedr.forslag til lov om Metroselskabet I/S og Arealudvindingsselskabet I/S.FOGUS' arbejdemed sagenom NordhavnensudvidelsesplanerFOGUS har været inviteret tilogdeltaget i orienteringsmøder vedrørende Borgerrepræsentationensforslag til lokalplan "Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal", både på KøbenhavnsRådhus og i Charlottehaven, Hjørringgade 12C. Det var meget vel tilrettelagte og informativemøder, med klartudarbejdet materiale, kort ogplancher, som viste,hvorledes udvidelsesplanerne påNordhavnsområdet ville se ud ved en gennemførelse. Både den udvidelse, som er indeholdt ilokalplanforslag nr. 443 og den udvidelse, som tænkes fortsat i vinderforslaget, projektet "Nord-holmene UrbanDelta".FOGUS har indsendt to høringssvar til Københavns Kommune vedr. "Nordhavn skal Udvides"af20.august 2009 ogvedr. "Vindmøller i København"af31.januar 2010.FOGUS har efterfølgende, sammen med Grundejerforeningen Hellerup-Maglegaard,arrangeret tomeget velbesøgte borgermøder. Det første den 2. november 2010, hvor Gentoftes borgmester HansToft og viceborgmester Eyvind Vesselbo deltog. Det andet afholdtes den 27. januar 2011, hvortransportminister Hans Christian Schmidt var inviteret og orienterede om lovforslaget. EyvindVesselbo deltog også idette møde.Hensigten med borgermøderne var at orientere Gentoftes borgere, som ikke tidligere var blevetindkaldt tilorienteringsmøder om sagen. Det var alene Gentofte Kommunes forvaltning, foreningerog Københavns egne borgere.FOGUS og grundejerforeningen blev efter det første borgermøde inviteret af KøbenhavnsKommunes forvaltning til et møde den 22. november 2010 på Københavns Rådhus. Her fik vibesvaret en række spørgsmål og fik illustrationer vedr. udviklingsplanerne og tidsrammerne forudbygningen iNordhavnen.LovforslagetDet er meget tilfredsstillende, at Transportministeriet har udarbejdet et lovforslag, som betyder, atlokalplan nr. 443 ikke bliverafgjort ved en administrativ afgørelse, men ophøjet tilbeslutning vedlov i folketinget. Derved bliver der mulighed for offentlighedens indsigt og debat på folketings-niveau.FOGUS har i hele forløbet haft den holdning, at dette ikke alene kan være et kommunaltanliggende, heller ikke mellem to nabokommuner, selv om de to kommuner har indlysendeinteresser i sagen. Denne sag handler i lige så høj grad om, hvorledes vi forvalter vores fælleskulturelle og landskabsmæssige værdier for fremtiden.

SagenalleredeafgjortPå høringsmøderne, borgermøderne og i pressen er det adskillige gange blevet sagt, at sagen alle-redevarafgjort, også afet enigt folketing.F.eks. skulle den nu foreslåede opfyldning ud i Øresund være en konsekvens af tidlige love /vedtagelser omMetroCityringen ogudviklingen afIndreNordhavn.Lovforslaget omhandler: Opfyldning ud i Øresund i en lang tange på 100 ha mod øst. På detteopfyldningsområde foreslås etablering af en containerterminal på 50 ha længst ude (I), et områdefor adgangsveje tilcontainerterminalen m.v.(II), og etablering afet område med rekreative formål(III).Krydstogtterminalen (lokalplan 443)skulleligeledesliggepådet opfyldte areal.Tankegangen har været, at der skullevære en fordelagtig mulighedfor at komme afmed metrojordog undergrund vedat kunne anbringe det ude i Øresund pået opfyldningsområde, som efterhåndenkunne udvikles til enny bydel.Imidlertid ses det hverken af "Aftale om Metro Cityring" af 2. december 2005 eller "Aftale omudvidelse af Metroen med en Cityring og ny organiseringaf Ørestadsselskabet I/S og KøbenhavnsHavn A / S "af 2. februar 2006, at der skulle have været overvejelser eller beslutninger omopfyldning medmetrojord ogundergrund udi Øresund.Heller ikke senere publikationer har konkrete oplysninger om anbringelse af metrojord på etopfyldningsområde ude i Øresund. Således omtales det i en WM-redegørelse (maj 2008), at"Op-gravet materialefra udboring af tunnellerforventes anvendttil opfyldning i Nordhavn"(afsnit9.1.1), ogiFingerplan2007 (ikraft 1.juli 2007) anføres, at det i forhold til byudviklingspotentialeti Nordhavnovervejes, hvilken arealmæssig placeringerhvervshavnen senere skal have i Nordhavn,ogat det afden grund overvejes at flytte containerterminalen samt etablere en nykrydstogtterminalpåopfyldte arealer vedNordhavnens nordøstkyst (se bl.a. side40-41).Der er således alene tale om overvejelser, og ordene "opfyldningiNordhavn"og "opfyldte arealerved Nordhavnens nordøstkyst"er ikke præcist formulerede aftale- ellerlovgrundlag.På grundejerforeningen og FOGUS møde på Københavns Rådhus den 22. november 2010 blevviorienterede om,at metrocityjorden ikke skulleud idet planlage opfyldningsområde, men anbringesi det indreNordhavn(anvist med grønne og røde felter påen udviklingsplanskitse). Derimodskulleopgravning fra sejlrenden, samt affalds- og overskudsjord fra andre byggepladser i Københavnanbringes ude i opfyldningsområdet i Øresund, idetjorddepoterne i København var fyldt op. Detteblev senere bekræftet på borgermødet den 27.januar 2011. Tillige kunne også andre kommuner fatilladelse til, modbetaling,at aflæsse deresaffaldsjord ude påopfyldningsområdet i Øresund.Konklusionen er, at der formentlig ikke er en præcis aftale (som på forhånd binder folketinget)omopfyldningen ude i Øresund, og at der i hvert fald nu ikke er nogen nødvendig sammenhængmellem metrocityjorden ogden forslåede opfyldningpå 100ha.Containerdrift og ContainerterminalI øjeblikket forgår der en vis containerdrift i det Ydre Nordhavn.Alle containerne er mindre,dvs.20 fods containere i alle regnbuens farver, lidt rodet, men ikke ucharmerende, endsige voldsomtlarmende. Desmåcontainere kanfragtesmed feederbåde (fodringsbåde) tilalledanske havne.Den foreslåede Containerterminalpå 50ha skal have kraner på 120meter i højden (20 meter højereend Svanemølleværket). Der skal være høje lysmaster og drift døgnet rundt. Der lægges muligvisoptilstorcentraldrift med store containere på40 fod. Store containere kræver lagt større fragtskibe,som ikke umiddelbart kan lægge anveddanske havne, menderimodvedde store centrale

havnebyer i Europa. Danmark kan næppe konkurrere med disse. De seneste år viser en tendensmod,at containerdriften er aftagende.Det forekommer meget uklart, om der virkelig skulle være en sikker økonomisk gevinst ved atetablere en stor containerterminal. Samtidig forekommer det også uklart, om containerterminalenblot skal være midlertidig,hvis Københavns Kommune ikke har opgivet planerne om den storebæredygtige bydel Urban Delta ude i Øresund(jfr.Københavns Kommunes egen hjemmeside omNordhavnen ogmuligvis udtalelser iJyllands-Posten den 1. februar 2011).Det anføres, at mulighed for flytningen af containerterminalen vil bidrage til en positiv værdi-skabelse, fastholde indtægter fra udlejning af containerterminal ogøgeprovenuet fra salg af arealertil byformål i Indre Nordhavn. Derved kan man afvikle den betydelige gæld, som er overført fraØrestadsselskabet I/S.Det kan der vel ikke siges noget sikkert om. Det var oprindelig også tanken, ligesom med denplanlagte byudvikling iNordhavn,at Ørestadsbyggeriet ikkeskullevære en underskudsforretning.Konklusionen er, at det forekommer meget økonomisk usikkert at opbygge en stor container-terminal, når den nuværende containerdrift formentlig godt kunne fortsætte nogle år i YdreNordhavn og derefter eventuelt flytte tilen anden placering, efterhånden som udbygningen afIndreNordhavn skrider frem.Erosion af Øresundskysten. Mole/ høfde ved Hellerup HavnVVM-undersøgelser og tekniske notater peger sikkert på en fremtidig og varig erosion afØresundskysten ved Hellerup Havn og nord på i retning mod Charlottenlund, hvis den foreslåedelandtange med spunsvægge og opfyldning af affaldsjord på tværs ud i Øresund foretages. Mangårmere eller mindre ud fra, at der ikke er nævneværdig sandstrand langs kysten nordligere end vedHellerup Strand. Mendet betyder jo ikke, at kysten ikkekan nedbrydes ved den fastslåede ændredebølgepåvirkning.Tidligere var der en konstant sandprofil langs det meste af Hellerups kyst. Menefter bygningen afSkudehavnen og udbygningen af Ydre Nordhavn i 1995 ændrede forholdene sig. Sandet forsvandtmere ellermindre. Dengang blevder ikkeforetaget VVM-undersøgelser, selv om de ligenetopvartrådt ikraft i 1995.I øjeblikket (februar 2011)erder dogatteropbygget en længere sandstrand langs kysten.I lovforslaget foreslås en mole / høfde på 50meter ved HellerupStrand og Havn. Høfden skal (efterlovforslaget) "sikre mod nedbrydning afkysten på den nordlige del af Hellerup Strand, og dermedforhindre de skadevirkninger en sådan nedbrydning kan medføre."Dette er direkte forkert. Høfden sikrer på ingen måde mod nedbrydning af kysten; men alene mod,at den nedbrudtesandstrand lægger sigforan indsejlingen til HellerupHavn.Den samme fejlslutning kan læses i Teknisk notat - 018 fra Carl Broaf 24.januar 2011. I Indled-ning, 1. afsnit, sidste sætning: "Høfden anlægges således som afværgeforanstaltning for at undgåfremtidig erosion af Hellerup Strand." Der burde rettelig stå noget i retning af: "Høfden anlæggessåledes som afværgeforanstaltning for at undgå tilsanding af indsejlingen tilHellerup Havn grundetfremtidig erosionaf Hellerup Strand."Høfden vil naturligt nok kunne opfange sandet, men på et eller andettidspunkt rækker høfden ikkelængere.Konklusionen er, at Øresundskysten vil bliveudsat for en endnu kraftigere erosion og nedbrydning,hvisden foreslåede opfyldningbliver gennemført.

OversvømmelsesrisikoGentoftes Kyster har gennem mange år, med mellemrum, været udsat for ret voldsommeoversvømmelser under storm ogorkan, mest nårvindretningen kommer fra nord og nordøst. Sidstegang var inovember 2006.En udvidelse af Nordhavnen ud i Øresund på tværs af strømretningen vilskabe en kunstig tragt,endnu dybere end den, som allerede er skabt i Svanemøllebugten. Og det vil blive endnu mereudtalt, hvisman senerefortsætter medopfyldningentilUrban Delta.En smal kanal tilroere og mindre både vilikke kunne tage større vandmasser, som presses ned iSvanemøllebugten under en storm med uheldig vindretning.Danmark har for nylig implementeret EU's oversvømmelsesdirektiv. Alligevel er dette spørgsmålikke berørt eller undersøgt.Konklusion. Spørgsmålet om oversvømmelsesrisiko blev rejst af en af tilhørerne ved borgermødetden 27.januar 2011.Transportminister Hans Christian Schmidtlovedeen redegørelse.AnbefalingFOGUS anbefaler pådenne baggrund, at man som et minimumudsætter lovforslagets fremsættelsetil derejste spørgsmål er undersøgt.Iog for sigkanman sige,at dametrojorden skal lægges inde i indre Nordhavn,såer der velintettilhinder for, at man fortsætter planlægningen og udbygningen af de første etaper af byudviklingender. Containerdriften kan fortsætte nogle år endnu. Krydstogtterminalen kunne vel også anlægges,enten trukket længere ind i havneløbet, eller forkortet. Hvis man fastholder krydstogtterminalensom foreslået, kunne man også trække en ny kystlinje fra nordspidsen af Skudehavnen og tilnordenden af krydstogtterminalen. Det ville nok være en dyr løsning. Men, under alle omstæn-digheder kunne man afvente de forskelligeovervejelser og undersøgelser.Der ernæppe retmange,som ikkesynes,aten udbygningafmetroenikkeeren særdeles god idéog megettiltrængt. Deflesteville også synes,at finansieringen- elleren del afdenne- kunneske ved pålæggelse afenekstrabilletafgift, somdet også blev foreslået i Aftale om Metro Cityring af 2. december 2005. Også andre finansieringsmuligheder blevnævnt. Men, ingen af de foreslåede oprindelige finansieringsforslag var usædvanlige eller til gene for naboer ellernaturværdier.Sat meget påspidsen kan man sige, at man står over for et svært valg, enten- eller: Vil man undlade at gribe ind iårhundreders skønhed påØresundellerstøtte enfinansiel idémed storcontainerdrift, som, hvisdet giveroverskud,skalvære med tilat dække underskuddetpået kommunaltboligudviklingsprojekt.

Bilagsliste:1. Høringssvar vedr. "Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal" af 20. august20092. YdreNordhavn, skitse for udviklingsperspektiver (lovforslaget)3. YdreNordhavn (lovforslaget) identisk med lokalplan443s opfyldningsområde4. Skitse over udviklingen af Nordhavn, grønneog rødefelter (metrojord)5. Containerdrift iNordhavn februar 20116. Luftfoto Nordhavn. Skudehavnen bygget 19957. Luftfoto 1947. GeodætiskInstitut8. Sandprofil ud for A . N . HansensAlléfebruar 20119. Matrikelkort for endenaf A . N . Hansens Allémed opmåltsandstrand10. Mole / høfde foreslået ved Hellerup Havn11.WM-undersøgelse viser erosion af Hellerup Strand12.Teknisk Notat - 018, Carl Bro,24.januar201113. Hellerup Strand14. Oversvømmelse november2006. Grundejerforeningens blad15.Vinderprojekt Urban Delta. Tragt i Svanemøllebugten16.Udsigfra Charlottenlund Fort, visualisering af horisont efter opfyldning (lovforslag)17.Forholdet iarealstørrelse mellem Urban Delta, lovforslaget og det eksisterende Nordhavn

H ø r i n g s s v a r vedr. " U d v i d e l s e a f N o r d h a v n o g ny krydstogtterminal"FOGUS har to gange været inviteret til og deltaget i orienteringsmøder vedrørende Borgerre-præsentationens forslag til lokalplan "Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtterminal", både påRådhuset og i Charlottehaven, Hjørringgade 12C.Det var både meget vel tilrettelagte og informative møder, med klart udarbejdet materiale, kort ogplancher, som viste, hvorledes udvidelsesplanerne på Nordhavnsområdet ville se ud ved engennemførelse. Både den udvidelse, som er indeholdt i lokalplanforslaget, som nu er til høring, ogogså den udvidelse, som tænkes fortsat i vinderforslaget, projektet "Nordholmene Urban Delta".Gentofte Kommune har i et brev af 10. september 2008: " N o r d h a v n far v o k s e v æ r k - h ø r i n gog ny krydstogtterminal" rejst en række væsentlige spørgsmål om forhold, som bør belyses foret konsekvensområde, som også indbefatter områder i Gentofte Kommune, navnlig kyststrækningenog vandarealet ud for Gentofte. Gentofte Kommune peger på spørgsmål vedr. Kystforhold, Vand-forhold, Kulturmiljøet, Forureningsforhold, Trafikforhold og Luftforurening. Alle forhold, somkommunen finder uafklarede og ikke tilstrækkelig belyste.FOGUS kan helt tilslutte sig Gentofte Kommunes svar og bekymring for den påtænkte udvidelse afNordhavnsområdet. FOGUS vil dertil især pege på nogle væsentlige punkter, som også flere gangeblev rejst afandreforeningers repræsentanter og debatdeltagereved orienteringsmøderne.

Trafik: Trafikforholdene i Gentofte Kommune vil blive stærkt påvirkede i en lang årrække, ogmuligvis til stadighed. Man angiver en 20 % forøgelse af navnlig den tunge gennemkørendelastbiltrafik.Kystforhold: Gentoftes kyster vil helt sikkert blive berørt af den påtænkte udvidelse afNordhavsområdet langt ud i Øresund, en landudvidelse, som går på tværs af de naturligestrømninger. I Københavns Kommunes eget korte resumé af Kystdirektoratets og kommunensWM-redegørelse anføres det under Kystmorfologi, at udvidelsen af Nordhavnen vil føre tilændringer i strøm- og bølgeforholdene, som vil medføre, at tilsandingen i indsejlingen til HellerupHavn i gennemsnit øges. Der vilogså være en tendens til,at Hellerup Strand bliver 50 m kortere på

grund af erosion af den nordlige del af stranden. I redegørelsen foreslås en tværhøfde nord forindsejlingen til HellerupHavn for at mindske erosionen af stranden og tilsandingen af havnen. (Påorienteringsmødet blevdet oplyst,at høfden nok skullevære 50m).Dette finder FOGUS helt uacceptabelt. Alene forholdet, at HellerupStrand, som i forvejen ikke ersærlig stor, kun ca. 100 m, og som er et meget elsket og benyttet strandområde i Gentofte, skulleudsættes for varigerosion på grund af udvidelsen af Nordhavnsområdet i nabokommunen, er isigselv graverende. Desuden påfører man Gentofte Kommune en varig udgift til bygning ogvedligeholdelse af en ny høfde/ mole og formentlig til fjernelse af de større sandmængder foranindsejlingen til Hellerup Havn, en gammel elsket havn med store traditioner, som benyttes af alleformer for sejlads, sejlskibe, motorbåde, robåde, kajakker, surfere m.m.Endelig er der ingen garanti for, at forholdene ikke bliver værre end antaget.Ogdet månaturligt sesi perspektiv til de påtænkte udvidelsesplaner Nordholmene Urban Delta. På orienteringsmøderneblev det fremhævet, at disse planer skulleman ikke tage stilling tilnu, først om nogle år. Dertil erkun at sige,hvisden nu foreslåede jordopfyldning (delområde I) bliver gennemført, vil jorden liggeder og kan ikke uden videre fjernes. En senere udnyttelse og udbygning af området vil væreforudsigelig.Havudsigt: Gentofte Kommune grænser ud til Øresunds kyst, og havudsigten har altid haft enmeget stor betydning for befolkningen og alle, som besøger Gentofte. Det frie udsyn, bl.a. tilSverigeskyster,tilskibene påhavet, tilsolopgangen om morgenen ogMånens opgang om aftenen.Det har helt selvfølgeligt spillet en stor rolle for opførelsen af Tuborgs nye beboelsesejendomme,og for de nye ejere af lejlighederne der, som ser med stor bekymringpå de påtænkte udvidelser afNordhavnen.Gennemføres udvidelsen af Nordhavnen, vilen stor del af havudsigten blive hindret. Og det viliendnu højere grad ske, hvis vinderprojektet gennemføres som påtænkt. Udvidelsenud i Øresundmod nordøst vil fuldstændig dække for udsynet mod øst,helt forbi HellerupHavn, og også modsydfor storedele afkysten i Gentofte.Lokalplanforslaget og projektet NordholmeneUrbanDelta: Det er indlysende, at detnuværende høringsforslag vil blive kædet sammen med vinderprojektet. Det fremgår da ogsåtydeligt af Københavns Kommunes egne materialer, f.eks. den lille folder " N O R D H A V N E N .SÅDAN U D V I K L E R VI S A M M E N FREMTIDENS BÆREDYGTIGE B Y D E L V E DØRESUND".Et sådant stort projekt, som strækker sig langt ud i kystterritoriet og langt ind over en andenkommunes grænser, må nødvendigvis skulle besluttes af en højere myndighed end KøbenhavnsKommune og Kystdirektoratet. Det er en klar politisk beslutning på folketingsplan. En sådanbeslutning vil fordre en ny anlægslov.EfterFOGUS'opfattelsekan man ikkeforegribe dette ved at vedtage lokalplanen ogbegynde den allerede meget omfattende opfyldning af Øresunds havområde. Erjordopfyldningensket (delområde I), vilområdet på et eller andet tidspunkt blive udbygget i "naturlig" forlængelsemod nordøst somallerede foreslået i vinderprojektet.

INDLEDNINGI forbindelse med projektet 'Nordhavnsudvidelse og ny krydstogtterminal iKøbenhavn' har DHIiforbindelse med W M redegørelsen for projektet, fore-taget detaljerede undersøgelser af virkningen på strandudviklingen ved Hel-lerup Strand.Udgangspunktet for disse undersøgelser er, at der anlæggesen høfde ca.20 meter nord for indsejlingen til Hellerup Havn, og med enlængde på 50 meter. Høfden anlægges således som afværgeforanstaltningfor at undgå fremtidigerosion af HellerupStrand.Efterfølgende har der været diverseovervejelser omkring placeringen af høf-den, som er mundet ud i, at denne placeresca.10 meter længere mod nord,og at den samtidig forlænges med ca.10 meter.I nærværende tekniske notat har G M C B udarbejdet principtegninger (plan ogtværsnit) samt mængdeoverslag for løsningsforslag, hvor høfden er udformetsom en stenkiste.KONSTRUKTIONStenkisten opbyggesaf azobépæle, der forankres gensidigt via langsgåendeazobéstræk og tværgående ankre,og med fyld iform af store sten. Mod nordsuppleres med enflagevæg og bølgeskærm iazobé op til ca.kote +2,5 me-ter, for at forhindre materialevanding gennem høfden.

For at minimere bølgerefleksionen mod syd,dvs. mod indsejlingen til Helle-rup Havn, holdes den sydlige side af stenkisten åben,og stenfylden læggesmed hældning inde istenkisten. Foranden nordlige side af stenkisten læg-ges en stenkastning med anlæg ca. 1,5 udført af søsten svarendetil sten inuværende stenkastning. Dette gøres for at forhindre bunderosion og mini-mere bølgerefleksion.Ovenpå stenkisten anlægges en trækonstruktion, som sikrer gående adgangtil høfden fra nuværende østlige dækmole i Hellerup Havn. Trækonstruktio-nen opbygges af tværgående og langsgående bjælker i impr. fyr, samt medet plankedæk, ligeledes iimpr. fyr. Den nordlige side af dækket lægges ica.kote +1,7m, mens den sydligedel af dækket er udført som et forsænket par-ti i ca.kote +1,3, for at give mulighed for at etablere et mindre antal både-pladser langs den sydlige side af høfden. Den samlede bredde af træ-konstruktionen er ca. 4,0 meter, fordelt med 2,5 meter på det øvre niveau,og1,5 meter på det forsænkede parti. Langs den nordlige side af stenkisten op-sættes desudenen lav bølgeskærm, i lighed med bølgeskærm på nuværen-de østlige mole.Stenkisten er ca. 60 m lang og den afsluttes af et "molehoved"på ca.3 mx 5m. Molehovedet er opbygget som den resterende konstruktion, dvs. med enunderbygning bestående af gensidigt forankrede azobépæle, fyld iform afstore sten, og med en overbygning af tværgående bjælker i impr. fyr og etplankedæk, ligeledes i impr. fyr. Molehovedet udføres i lighed med den øvri-ge konstruktion åben mod sydfor at minimere bølgerefleksion.Langs det forsænkede parti vil der være mulighed for at etablere liggepladsfor 4 både, dvs. på denne strækning opsættes friholdertømmer i impr. fyr,samt et antal fortøjningsringe. Desudenmonteres der en redningskæde, ogder opsættes en stige i hver ende.På stenkisten opsættes der 3-5 stk. bænke integreret i bølgeskærmen. Des-uden opsættes der belysning,dels iform af mast på "molehovedet" og dels iform af armaturer monteret på indvendig side af bølgeskærmen.Plantegning og principtværsnit er vist på vedlagte tegninger THDP142 ogTHDS143.

Brodæk og bjælker udføres af impr. fyr, hvorved dette opnår en levetid påca.25 år, forudsat at imprægneringen har den fornødne kvalitet. Impr.fyr er iprincippet også vedligeholdelsesfrit, men levetiden kanforbedres ved medjævne mellemrum at give det en gang træbeskyttelse. Dette gælder specieltde steder hvor der er fri endeflader af træet.Friholdertømmer er udført af impr. fyr, der i princippet har samme levetidsom brodæk mv. Dadette er slidtømmer vil levetiden dog påvirkes af skibs-anløb.Alt stål er varmforzinket, og kræver således ikke vedligeholdelse indenforden levetid der vil være gældende for tømmerkonstruktionen.Stenkastning langs nordsiden har i princippet ubegrænset levetid. Det mådog forventes, at der efter en hård isvinter eller en storm kan være behov forat lægge nogle sten på plads,som måtte være blevet flyttet af is eller bølger.

Formanden skriverKommunens oplæg til G E N T O F T E - P L A N 2007 ser vi meget positivt på iGrundejerforeningen. V i ser frem til en god debat, ikke mindst nårvisionerne skal konkretiseres til den kommende Kommuneplan 2008 og idiverse lokalplaner.Som et væsentligt emne i visionerne for vort områdevil vi foreslå en offentlig idékonkurrence o m Tuborg-bebyggelsens yderstekanalgrund - et vartegn for stedet/kommunen - der kunne hæve områdets kedsommeligearkitektoniske udtryk. Endvidere ser vi frem til at drøfte den offentlige trafik - ruter ogbetjeningshyppighed - såvel som parkeringspolitikken for den private kørsel til centerområderog trafikknudepunkter.Også vore rekreative herligheder ønsker vi,at kommunen vil gøre tilgængelige i højere gradfor offentligheden. v o r t område vil vi pege på Øresundskysten og et længe næret ønske o mIen stiforbindelse, sådan at man kan gå fra Hellerup Havn til Strandlund tæt på kysten og såvidt muligt parallelt med denne.Dertil vil vi ideelt pege på en strandstiforbindelse, der leder gående fra Strandpromenadenved Svanemøllebugten videre overTuborg Havn ogTuborglinien til Hellerup Havn og derfralangs kysten til Strandlund ogvidere langsCharlottenlund Fort og "Fluepapiret"ad Kystvejenspromenade til Bellevue over Skovshoved Havn.Endelig ønsker vi vort grønne look fastholdt og videreført ved genindførsel af de særligehegnings-bestemmelser mod vej og byggeafstanden fra denne for småhusbyggeri, der vargældende,før 5-meter reglen blev ophævet.Mød op til Generalforsamlingen den 20. marts og giv bestyrelsen bred opbakning.BentThorøPedersen

N Y T FRA F O G U SForeningen til Gentofte Kommunes Udvikling og ForskønnelseF O G U S blev stiftet i 1997 og har i år 10 års jubilæum. Foruden private borgere fra heleG e n t o f t e k o m m u n e e r g r u n d e j e r f o r e n i n g e r n e H e l l e r u p - M a g l e g a a r d og O r d r u p -Charlottenlund medlemmer af foreningen.1." N Y T F R A F O G U S " i begge grundejerforeningersm e d l e m s b l a d e .F O G U S vil gerne oplyse de to grundejer-foreningers medlemmer o m de aktuelle sager og områder, somforeningen er involveret i og varetager. Derfor har F O G U S nutaget imod en opfordring fra Inger G a r r e , formand for O r d r u p -Charlottenlund Grundejerforening, o m også at skrive til denneforenings medlemsblad. Næste nummer af " N y t fra O r d r u p -Charlottenlund Grundejerforening" udkommer på fredag den 2.marts.

2. Hjemmesiden www.foreningenfogus.dk er underfornyelse.Hjemmesidener flyttetover på et CMS-system, der teknisk skulle gøre det lettere for redaktøren og samtidig øgekommunikationsmulighederne.3.Naboforeningerne i Det g r ø n n e O m r å d e .Bygningskultur Foreningeni Lyngby-Taarbækhar taget initiativ til en række møder,hvor de lokale naboforeninger har drøftet mulighedernefor et fremtidigt samarbejde og gensidigstøtte og inspiration. Hvilket er blevet særlig aktueltefter kommunalreformen, hvor amterne er blevet nedlagt, og deres opgaver i vidt omfanghenlagt til kommunerne.På de seneste møder har vi drøftet mulighederne for oprettelse af ny kulturmiljøråd for "degrønne k o m m u n e r " til erstatning for det nedlagte Københavns A m t s Kulturmiljøråd. Ettværkommunalt kulturmiljøråd skulle som udgangspunkt omfatte Gladsaxe,Gentofte,Furesø,Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner. Et nyt kulturmiljøråd skal primært støtte derespektive kommuner i deres bestræbelser på at udbrede viden og skabeoffentlig debat o mde stedlige kulturskatte, det være sig bygninger såvel som natur- og kulturmiljøer.4. Kysten langs Ø r e s u n d .I forbindelse medG E N T O F T E - P L A N 2007 har F O G U S foreslået, atKyststrandvejen bør omprofileres med én kørebanei hver retning med midterhelle og skråparkering.Desuden foreslås promenade langs vandsiden medsæsonbroer over stensætningen for badning.5. Generalforsamling.F O G U S holder generalforsamling mandag den 26.marts kl. 19.00 iHellerup KirkesSognegård,Margrethevej 7 B,Hellerup.Vi håber,at rigtig mange vil møde op.Efter selve generalforsamlingen vil foreningen byde på en bid brød og et glas.Vi vil markereforeningens 10 års jubilæum med billeder og fortællinger o m foreningens virke.Gerda Rump Oiristensen, bestyrelsesformand (tlf. 39 62 04 17- mail: [email protected]

Tema -Vandet omkring osI Gentofte mærker vi vandet tæt på.Vi har den friske luft og lyset.Vi kan bade i Øresund.Vikan gå langs kysten og nyde udsigten lige til Sverige.Vi har Gentofte Sø med søstien. Men togange i den sidste tid har vi mærket vandet fra en truende og besværlig side.2. n o v e m b e r 2006 rasede orkanen.Øresund var i oprør, og havvandet væltede ind overkysterne,smadrede badebroer og løftede brønddæksler. PåStrandlund lå saltvandet iparken,og strømmen måtte afbrydes på grund af kortslutningsfare.20.-21.januar iå r v æ l t e d e regnen ned efter en langog våd m å n e d .Grundvandsspejletsteg. D e r blev søer i haverne.Mangegrundejere oplevede indtrængende vand i deres kældre.O v e r hele landet forvoldte de store regnmængder skader på bygninger,installationer, møblerog gulvtæpper. D e danske kloaksystemer har ikke tilstrækkelig kapacitet til at bortlede såstore regnmængder ved spidsbelastninger,heller ikke alle steder i Gentofte.Strømpeforingen af hovedkloakkerne har muligvis bevirket, at kloaksystemet erblevetfor tættil atbortlede grundvandet.Ensløjfningafdetidligere fortovsbrøndefra i 1950erne til bortledning af regn- og overfladevand kan også være enårsag.Gentofte kommune vil opgrave entilkastet brønd ved HambrosAllé for at se,omden inden strømpeforingen havde afløb til hovedkloakken.Udgiver: Grundejerforeningen for Hellerup og Maglegaard SogneRedaktion: Gerda Rump Christensen (ansvarshavende) og Susanne HartwigForsidefoto: Strandlund efter orkanen 2.november. (Foto: Dan B.Haslov)Tryk: UniversalTrykkeriet ApS

IGrundejerforeningens område er der mange beboere,som bader i Øresund fra kysten.En del bader året rundt.For enden af næsten alle sundveje er der etableret trap-•per eller trin over betonværnene ned til stranden. deIfleste tilfælde af sundvejenes beboere og grundejere.Således blev der også i november sidste år sat en solidTrappean.HansensmTrappe Lemchesvejgalvaniseret trappe op over betonvæggen for endenafA . N . HansensAllé,betaltaf 22 husstandeog med godkendelseaf kommunen.N u kan både børn og ældre gå sikkert over betonmurenog ned på stranden og op igen, uden at risikere brækkede arme og ben.Trappen er iøvrigt samme model,som beboerne på Lemchesvej har fået opsat af kommunen- som kompensation for opgravningsarbejder på stranden i forbindelse med ændring afkloakudløbene iØresund.(Opgravningsarbejderne var påbegyndt uden forudgående tilladelsefra grundejerne).

Beboere oggrundejere har enstor interesseiat kunne bruge stranden for endenafsundvejene.Stranden og udsigten over Øresund er højt skattede værdier. Mange var derfor lettede, dahegnet for enden af A . N . Hansens Allé (nr. 38) blev slået i stykker og skyllet væk understormen den 2.november.K o r t fortalt havde hegnet været til stor irritation, fordi det hindrede den fri passage langskysten. En sag mod den tidligere ejer af nr. 38 måtte opgives, bl.a. fordi amtet ikke havdeopfyldt sin tilsynspligt. Efter kommunalreformen og amternes nedlæggelse er tilsynet medstrandarealerne overdraget til kommunerne.Desværre varede lettelsen kun kort,idet den ny ejer etablerede et nyt træhegn på stranden,meget længere ud i vandet og meget større, så hegnet i den grad spærrer for udsigten.Desuden er der opsat en lang bådslisk - meget skæmmende - ud over vandet.Danmarks Naturfredningsforening har idenneforbindelse indgivet klage til Naturklagenævnetog til Kystinspektoratet. D e t er i høj grad en opgave for grundejerforeningen at påtale oghindrer opsætning af ulovlige hegn på stranden.

GeneralforsamlingTirsdag den 20. marts kl. 19.00Grundejerforeningen for Hellerup og Maglegaard Sogne holder generalforsamling på detsmukke Øregaard Museum tirsdag den 20. marts kl. 19.00.Vi håber, at rigtig mange vilmøde op. Efter selve generalforsamlingen byder foreningen på lidt natmad og et glas.Viplejerat have enudbytterigog fornøjelig aften.Der vil også være rig mulighed for at semuseets nyåbnedeudstilling medJoakimSkovgaardoghansværker.Udstillingenvarer fra 17.marts - 4.juni.Joakim Skovgaarder i dagbedstkendt for sin totaludsmykning afViborg Domkirke, som enpersonligfortolkning af det kristne budskab i et dekorativt,stiliseret formsprog med enkle og let forståelige motiver oggengivelse afdebibelskefortællinger,bådefra Det Gamle ogDet NyeTestamente.Joakim Skovgaard var bredt inspireret,bl.a.afsinfar,landskabsmaleren RC.Skovgaard.Menarbejdedeogså med kunsthåndværk,sølvtøj og keramik i skønvirkestil- og med grafik og møbeldesign.

Orkanen den 2. novemberDen 2. november 2006 rasede en orkan over Danmark.Ved Gentoftes kyst varØresund i opror. Havvandet væltede ind over kystværnene, smadrede badebroerog løftede brønddæksler. På lange strækninger lå Kyststrandvejen under vand.N o r d for Gentofte blev træværk iTaarbæk Havn slået til pindebrænde. Det sammegjorde badebroerne ved Charlottenlund F o r t og Hellerup Strand. (Gentoftekommune vil sorgefor at retablere deto meget benyttede broer inden badesæsonen.)De elektriske installationer på Strandlund kom i fare, og strømmen måtte afbrydespå grund af risiko for kortslutning. Efter orkanen blev saltvandet liggende påStrandlunds plæner. (Se forsidebilledet).Ilang tid efter orkanen stod vandet usædvanlig højt op på betonvæggene langskysten.Mangesteder var der slet ingen strand.Man kunne let forestille sig,hvorledeshavvandet ville kunne påvirke kysterne, hvis havene generelt steg i løbet af nogleårtier, således som mange klimaforskere peger på.

Fra:TRMAstridKraghMøller[mailto:[email protected]]Sendt:19. januar 2011 18:01Til:[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; KommunernesLandsforening; [email protected]; [email protected]; Danske Regioner; Trafikselskaberne i Danmark;[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Arbejdsgiverforening; Dansk Erhverv; DanskIndustri;DanskTransportogLogistik;Håndværksrådet;DI- Transport;ArbejderbevægelsensErhvervsråd;FællesFagligtForbund (3F); LO; Dansk Jernbaneforbund; HK Trafik og jernbane; Teknisk Landsforbund; Dansk Cyklist Forbund;[email protected];DanmarksNaturfredningsforening;ForbrugerrådetsReception;[email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Handicaporganisationer; [email protected];Friluftsrådet;Landbrug&Fødevarer;[email protected];[email protected];[email protected];[email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]Cc:TRM Michael Birch; TRM Kristina LochmannEmne:Høring-forslagtillovomændringaflovomMetroselskabetI/SogArealudviklingsselskabetI/S

Fra:TRM Astrid Kragh Møller [mailto:[email protected]]Sendt:19. januar 2011 18:01Til:[email protected]; Københavns Kommune; [email protected]; Gentofte Kommune;Kommunernes Landsforening; [email protected]; [email protected]; Danske Regioner;Trafikselskaberne i Danmark; [email protected]; [email protected]; [email protected]; DanskArbejdsgiverforening; Dansk Erhverv; Dansk Industri; Dansk Transport og Logistik; Håndværksrådet; DI -Transport; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd; Fælles Fagligt Forbund (3F); LO; Dansk Jernbaneforbund; HKTrafik og jernbane; Teknisk Landsforbund; Dansk Cyklist Forbund; [email protected]; DanmarksNaturfredningsforening; Forbrugerrådet; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; Danske Handicaporganisationer; [email protected]; Friluftsrådet; Landbrug& Fødevarer; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Hermed fremsendes i høring forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S ogArealudviklingsselskabet I/S.Eventuelle bemærkninger imødeses snarest muligt og inden den 17. februar 2011 og stiles til [email protected] og[email protected].<<Høringsbrev.pdf>> <<Bilag 3 Høringsliste.pdf>> <<Forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet ISog Arealudviklingsselskabet IS.pdf>> <<Bilag 1 Kort over anvendelsen af opfyldt areal i Københavns YdreNordhavn.pdf>> <<Bilag 2 overordnet skitse over udviklingsperspektiver for Københavns YdreNordhavn.pdf>>Venlig hilsenAstrid Kragh MøllerSpecialkonsulentTransportministerietMinistry of TransportSelskabscentretFrederiksholms Kanal 27 FDK-1220 København KTelefon +45 33 92 43 77Telefax +45 33 38 14 45[email protected]www.trm.dk

Peter Schøller Rasmussen