Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 161:

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af dispensationsbestemmelserne ved anmeldelse af sygefravær og anmodning om sygedagpengerefusion m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 02.03.2011).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Louise Schack Elholm.

Da Venstres ordfører ikke kan være til stede, vil jeg læse talen op på Venstres vegne:

Dette lovforslag har til formål at give kommunen mulighed for at dispensere fra en overskridelse af lønmodtagerens frist for at anmelde sygefravær til kommunen, hvis fristoverskridelsen skyldes, at lønmodtageren har afventet et underretningsbrev fra SDPI-løsningen. Tilsvarende skal kommunen kunne dispensere for en fristoverskridelse fra en arbejdsgivers eller en selvstændig erhvervsdrivendes side, såfremt overskridelsen skyldes driftsforstyrrelser hos SDPI-løsningen.

Derudover foreslås det at ophæve bestemmelsen om, at der mindst skal være 1 måned mellem arbejdsgiverens anmodninger til kommunen om refusion. Derved opnås en øget fleksibilitet for arbejdsgiverne ved anmodning om refusion af sygedagpenge i sager med længerevarende sygdom.

Lovforslaget har været sendt i høring i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering. Center for Kvalitet i Erhvervsregulering vurderer, at forslagets ophævelse af sygedagpengelovens § 59, stk. 5, 2. pkt. om, hvor ofte der kan anmodes om sygedagpengerefusion, medfører mindre administrative lettelser for arbejdsgiverne.

Flere forskellige arbejdsgivere har via regeringens byrdebrevkasse gentagne gange over for Center for Kvalitet i Erhvervsregulering udtrykt et ønske om mere fleksibilitet i forbindelse med refusion. Denne fleksibilitet gives med forslaget.

Jeg skal meddele, at Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Efter at Venstres ordfører så glimrende har gennemgået, hvad det er, lovforslaget egentlig handler om, vil jeg sige, at efter at jeg selv har læst forslaget igennem adskillige gange, er jeg nået til det resultat, at jeg kan meddele, at Socialdemokratiet stemmer for forslaget, og jeg kan også på SF's vegne meddele, at SF stemmer for forslaget.

Der er jo ikke noget galt i, at de mennesker, som, i kraft af at der er et it-system, der ikke virker, kommer for sent, kan få en dispensation, det vil sige, at de har mulighed for at aflevere, selv om de kommer for sent. Men det må da undre selv en minister, hvordan det kan gå så galt. Er det lovsjusk, eller er det dårlige it-løsninger? Altså, nogen må jo have et ansvar for det her, og det, jeg vil slutte af med at sige, er, at det bliver vi nødt til afdække under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg skal ikke gøre det helt store ud af det her. Det handler jo om en dispensationsregel, hvis der sker noget i forbindelse med den digitale indberetning, så der ikke er nogen, der bliver ramt uhensigtsmæssigt. Selvfølgelig skal man ikke straffes, fordi der er driftsforstyrrelser af det digitale system, og det her lovforslag sikrer så, at der dispenseres, så hverken lønmodtagere eller arbejdsgivere bliver straffet af den grund.

Men når vi nu er ved indberetninger, vil jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti synes, at det var ret og rimeligt, at ministeren så på indberetninger fra arbejdsgiverside, for i dag er det sådan, at arbejdsgiveren skal indberette efter 4 uger, og det var jo formålstjenligt at lave det om nu, hvor vi har lavet sygedagpengebetalingen om til, at arbejdsgiver skal betale 30 uger, så man ændrer det til, at det først er efter 5 uger, at arbejdsgiver skal indberette vedrørende sygedagpenge. Det håber jeg at ministeren vil være villig til at se på. Det kunne jo være, det skulle flettes ind i det her lovforslag.

Jeg regner med, ministeren giver svar på det, når ministeren kommer på talerstolen.

Tak til ordføreren, og så er det den konservative ordfører, fru Helle Sjelle.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at det her forslag, som andre også har været inde på, gerne skulle være til gavn og glæde for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Og jeg skal ikke trætte andre med at forlænge debatten unødigt ved at gennemgå hele lovforslaget, men blot påpege, at vi synes, at det er et fornuftigt forslag, som gerne skulle medføre nogle administrative lettelser for både arbejdsgivere og lønmodtagere, og at det også gerne skulle fjerne en betydelig irritationsbyrde, hvilket der gentagne gange har været udtrykt ønske om fra begge parters side. Forslaget skulle med andre ord gerne modernisere dispensationsbestemmelserne og skabe et grundlag for et mere fyldestgørende sagsforløb for alle parter.

Vi skulle gerne sikre, at der på den ene side skabes en mulighed for, at kommunerne fortsat kan iværksætte en hurtig og aktiv indsats, mens der på den anden side også gerne skulle være en højere grad af fleksibilitet ved håndteringen af sygedagpenge for både arbejdsgivere, selvstændige og lønmodtagere. Kort sagt skulle det gerne være et forslag, som skaber en mere fornuftig balance.

Jeg vil dog her afslutningsvis også gerne understrege, at vi gerne så, at forslaget i højere grad havde taget hensyn til de administrative byrder, der pålægges arbejdsgiverne, og vi håber derfor, at beskæftigelsesministeren vil vende tilbage til det punkt på et senere tidspunkt.

Men samlet set støtter vi altså forslaget, da det mindsker de administrative byrder for både arbejdsgivere og arbejdstagere.

Tak til ordføreren, og så er det hr. Morten Østergaard som radikal ordfører.

Jeg skal ikke trække debatten unødigt i langdrag. Det synes helt rimeligt at give mulighed for at dispensere, hvis det, at eventuelle tidsfrister overskrides, skyldes anvendelsen af digitale indberetningsløsninger.

Så vi kan støtte forslaget.

Tak for det. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Vi kan også støtte forslaget. Det ville jo være helt absurd, hvis man ikke havde en sådan dispensationsmulighed, og det er da rart, at regeringen ikke i denne sag synes, at man skal have absurde løsninger.

Men ligesom Socialdemokraternes ordfører håber jeg, at vi under udvalgsarbejdet kan få en forklaring på, hvorfor i alverden det overhovedet er nødvendigt. Det er jo ikke normalt, at vi, når der bliver indført ny teknologi, samtidig skal indsætte bestemmelser i loven om, hvad der skal ske, hvis teknologien ikke virker. Selvfølgelig skal man have nogle dispensationsmuligheder, men her virker det, som om det nærmest er noget, man regner med vil kunne ske jævnligt. Jeg håber meget, vi under udvalgsarbejdet kan få en forklaring fra ministeren på, hvad der er gået galt her.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Jeg vil gerne takke for den behandling, som lovforslaget har fået her i Folketinget i dag. Den digitale indberetningsløsning på sygedagpengeområdet er allerede en stor succes. Mere end to tredjedele af alle indberetninger kommer i dag via løsningen. Det svarer til ca. 1 million indberetninger om året. Der er generelt meget stor tilfredshed med løsningen både hos dem, som indberetter, og hos kommunerne, som modtager indberetningerne.

For at de digitale løsninger kan forblive et godt redskab for brugerne er det vigtigt løbende at sikre, at disse løsninger ikke indeholder unødige krav til brugerne. Det er derfor, at vi nu stiller forslag om at ophæve kravet om, at der skal være mindst 1 måneds mellemrum imellem de to refusionsanmodninger, og reglen er blevet overflødig som følge af den digitale løsning. En ophævelse af reglen betyder, at arbejdsgiverne får en øget fleksibilitet i forbindelse med anmodning om sygedagpengerefusion.

Med lovforslaget sikrer vi også, at kommunerne kan dispensere for en overskridelse af en anmeldelsesfrist som følge af driftsforstyrrelser i løsningen. En driftsforstyrrelse i løsningen må ikke være skyld i, at der er arbejdsgivere, der mister retten til sygedagpengerefusion. Ligeledes må selvstændige erhvervsdrivende og borgere ikke miste retten til sygedagpenge, hvis en overskridelse af anmeldelsesfristen skyldes driftsforstyrrelser i den digitale løsning.

Jeg vil endnu en gang gerne takke for behandlingen af lovforslaget, og jeg ser meget frem til udvalgsbehandlingen.

Så blev der rejst et konkret spørgsmål fra Dansk Folkepartis ordfører med hensyn til Dansk Arbejdsgiverforenings forslag til ændring af anmeldelsesfristen fra 4 til 5 uger. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Beskæftigelsesministeriet målrettet arbejder på at kunne rykke fristen for at anmelde sygefravær fra 4 til 5 uger. Det sker både som følge af den digitale løsning, og fordi arbejdsgiverperioden udvides til 30 kalenderdage pr. 2. januar 2012. Jeg forventer, at et forslag til ændring af anmeldelsesfristerne vil kunne fremsættes i begyndelsen af næste folketingssamling, således at ændringerne kan træde i kraft samtidig med udvidelsen af arbejdsgiverperioden, altså pr. 2. januar 2012.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak. Den del af lovforslaget, der handler om, at arbejdsgiverne skal have lov til at indberette med mere end 1 måneds mellemrum osv., giver jo meget god mening, men jeg har et spørgsmål om den del, der så handler om driftsforstyrrelser. Jeg var selv ordfører, da vi gennemførte digitaliseringen af indberetning af sygefravær, og det er ikke så lang tid siden. Det, der undrer mig lidt, er, hvordan det kan være, at der åbenbart er så mange driftsforstyrrelser i det it-system, der sat op til at køre det her system. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om, hvilket omfang der er tale om, siden det er nødvendigt, at vi får det med ind i en lov.

Så er det ministeren.

Jeg kan f.eks. sige, at der har været driftsforstyrrelser i forbindelse med planlagte opdateringer af løsningen. Som eksempel kan der nævnes den 8. februar 2011, hvor der blev foretaget en opdatering fra kl. 19 og ca. 2 timer frem. Det er en driftsforstyrrelse. Endelig kan der også nævnes en lidt længerevarende driftsforstyrrelse, og et eksempel på det er perioden fra den 2. til den 7. marts 2011, hvor CVR- og CPR-registrene var periodisk utilgængelige. Det betød, at løsningen var nede i hele perioden, men at nogle anmeldelser gik igennem løsningen, mens andre ikke blev accepteret. Så det er sådan nogle typer driftsforstyrrelser som, hvis systemet opdateres. Derfor synes jeg og regeringen, at det ville være rimeligt at tage højde for det.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Det er rigtigt, at hvis der er driftsforstyrrelser, er det også nødvendigt at tage hånd om det. Det skal ikke være sådan, at der er nogle, der bliver ladt i stikken og ikke kan få udbetalt deres sygedagpenge eller ikke kan få deres refusion. Det er jo selvklart. Men man er nødt til at pege et eller andet sted hen, når man kan se, at der er driftsforstyrrelser. Så mit spørgsmål, jeg stiller nu, er det samme, som da jeg var på talerstolen: Hvem er det reelt, der står til ansvar for det her? Var man ikke dygtig nok, da opgaverne blev bestilt i sin tid, til at få formuleret, hvad det var for nogle krav, man skulle stille til det her it-system, eller er det simpelt hen er noget lovsjusk, vi har lavet her i Folketinget, fordi vi ikke dengang sørgede for at få skrevet ind i loven, at kommunen skal have mulighed for at dispensere?

Så er det ministeren.

Jeg tror ganske enkelt ikke, at der i sin tid blev taget højde for det, men det kan vi jo komme tilbage til i skriftlige besvarelser.

Jeg vil blot sige, at det jo ikke er et ukendt fænomen, når man har med store it-systemer at gøre, at de indimellem også skal opdateres. Jeg tror, vi alle sammen kender det f.eks. fra vores netbank. Der er måske en time eller to, hvor netbank ikke virker, og sådan er det også, når et stort it-system som det her skal opdateres. Det var så det, jeg gav et eksempel på fra den 8. februar her i år, hvor der skulle ske en opdatering, i øvrigt i tidsrummet fra klokken 19 og så ca. 2 timer frem, hvilket jo er et godt tidsrum, fordi det nok ikke er det tidsrum, hvor der er allerflest, der går ind og anmelder. Så på den måde kan man tage højde for den slags, men man må også acceptere, at når man har med store it-systemer at gøre, skal de indimellem også opdateres. Nu tager vi så højde for det i det her lovforslag, og det er jeg selvfølgelig glad for at alle kan bakke op om.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Jeg vil gerne takke for, at ministeren er lydhør over for det. Jeg synes jo alt andet lige, at når vi har et lovforslag, der skal lave ændringer i loven om sygedagpenge, var det nemt at tage det med her, for så slap vi for den ekstra lovgivning til efteråret. Vi kunne jo få det med som et ændringsforslag til lovforslaget og behandle det samtidig og få det gennemført her og nu. Så sparer vi jo systemet for et lovforslag til efteråret. Det mener jeg ministeren måtte kunne se var lidt enklere at tage med her, også af hensyn til medarbejderne, administrationen og det hele, for så sparer man systemet for et lovforslag.

Så er det ministeren.

Det er altid godt med gode forslag og i særdeleshed, vil jeg sige, fra Dansk Folkeparti.

Det er sådan, at teknologien sandsynligvis vil komme hele det her område til hjælp, og det er så også det, der sker i forhold til det ønske, som DA har fremsat. Så jeg synes, vi skal holde fast i den køreplan, som der er lagt, men jeg ser altså med stor fortrøstning på, at det rent faktisk også kan lade sig gøre.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Var det så ikke er formålstjenligt, at ministeren måske undersøgte, om ikke det var enkelt alligevel at få det ind i det her lovforslag med et ændringsforslag, så man kunne spare systemet en hel del besvær? Ministeren henviste til teknologien, der kommer til hjælp, men teknologien er vel også så fremskreden, at det forholdsvis enkelt kunne puttes ind i det her lovforslag som et ændringsforslag, og så sparer man staten – det er sparetider – en hel del her til efteråret, ved at der skal fremsættes et lovforslag mindre.

Så er det ministeren.

Jeg vil sige det sådan, at jeg vil være helt sikker på, at vi kan få tingene til at fungere optimalt. Derfor forventer jeg altså at kunne fremsætte det her meget lille og meget enkle lovforslag i næste samling. Men jeg kan jo så også forstå, at vi er helt enige om intentionerne og målet, og det vil så betyde, at vi til den tid kan komme ret hurtigt omkring det lovforslag. Men intentionen er bestemt at fremsætte et lovforslag i næste samling.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.